Krisen sænker den danske velstand

Transkript

1 Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser med tab af velstand stadig vil være enorme de kommende år. Sammenlignet med udviklingen inden krisen satte ind, kan velstandstabet opgøres til knap kr. årligt pr. dansker. På den positive side viser analysen, at vores velstandstab målt på indkomst til rådighed i Danmark (BNI) har været markant mindre end målt på indkomst skabt i Danmark (BNP). af stud.oecon Katrine Leth Svendsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 12. november 2012 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1970 til midten af 00 erne er den gennemsnitlige dansker blevet dobbelt så rig målt ved indkomsten per indbygger. Velstandsfremgangen har været størst i 90 erne, mens fremgangen er gået markant ned i 00 erne. Det har stor betydning for 00 ernes velfærdsstigning, om det ekstreme kriseår 2009 medregnes eller ej. Kigger man på årtiet , steg BNI per indbygger med hele kr., hvilket er helt på linje med udviklingen i 90 erne. Blot ved at flytte tiåret et enkelt år ( ) næsten halveres fremgangen i velstanden. I 00 erne er der således sket en velstandsstigning per indbygger på kr. målt på BNI og kun kr., når BNP bruges som indkomstmål. Danmark har haft en langsom genopretning af økonomien efter krisen, og af denne grund er det danske BNP i dag stadig markant lavere end før-kriseniveau. AE forventer, at vi tidligst i 2015 kan regne med at være tilbage på det BNP-niveau, som vi havde, før krisen satte ind. Sammenlignet med den vækststi dansk økonomi kørte omkring fra har krisen givet os er velstandstab på knap kr. per dansker. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Den danske velstandsudvikling siden 70 erne Når man måler velstandsudviklingen, tager man typisk udgangspunkt i BNP per indbygger. BNP måler den indkomst, der skabes fra produktionen i landet. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen på egen jord, også går til landets indbyggere og virksomheder. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af rentebetalinger, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til (bytteforholdsstigning). Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft, hvis vores eksportpriser stiger mindre end vores importpriser (bytteforholdsfald). I forhold til velstandsudviklingen er Bruttonationalindkomsten (BNI) et bedre mål, fordi den måler den indkomst, der er til rådighed i landet. BNI beregnes ved at korrigere BNP med værdien af aflønning af ansatte, formueindkomst og produktions- og importskatter minus produktionssubsidier til og fra udlandet. I beregningen af realt BNI korrigeres endvidere for udviklingen i bytteforholdet. Bruttonationalindkomsten (BNI) og Bruttonationalproduktet (BNP) har de sidste fire årtier haft en stigende udvikling. I 1970 erne var den gennemsnitlige årlige vækst i BNI og BNP på omkring 2,5 pct. Væksten faldt dog i 1980 erne, og forskellen mellem de to gennemsnitlige årlige vækstrater blev øget til fordel for BNP. I 1990 erne tog væksten til igen, men her havde BNI den højeste fremgang. I 00 erne var begge de gennemsnitlige vækstrater faldet drastisk. Det fremgår af figur 1, der viser BNI- og BNPudviklingen siden Det drastiske fald i 00 erne skyldtes dog især krisen, som begyndte at sætte sine spor i 2008, hvor det danske BNP faldt med 0,8 pct. Endnu værre stod det til i 2009, hvor faldet var helt oppe på 5,7 pct. To år med faldende BNP er kun set før i forbindelse med oliekriserne, men en samlet nedgang på ca. 6½ pct. set over en 2-årig periode er ikke set før i nyere tid. BNP-væksten er i 00 erne faldet markant mere end BNI-væksten. 2

3 Figur 1. BNI- og BNP-udvikling gennem fire årtier Mia kr Mia kr BNI BNP Bidraget fra et positivt bytteforhold har i særlig grad været med til at skabe forskellen mellem BNI og BNP, da det er steget markant siden begyndelsen af 80 erne og især gennem 00 erne. Samtidig med det har bidraget fra nettooverførsler mv. fra udlandet også været stigende, og det har ligeledes været med til at øge væksten i BNI. Det sidste er bl.a. en følge af, at vi i Danmark er gået fra at have en stor udlandsgæld til at have mange penge til gode i udlandet. Som tabel 1 viser, voksede realt BNI med ca. 0,3 pct.enheder mere end BNP om året i 90 erne, mens der i 00 erne var en forskel på 0,6 pct.enheder om året. Vi var i 00 erne med andre ord ikke så langt fra at have en have en dobbelt så høj vækstrate i BNI som i BNP. Tabel 1. BNI og BNP gennemsnitlig årlig realvækst, procent 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne BNI 2,5 1,7 2,7 1,4 BNP 2,5 1,9 2,4 0,8 Danskerne er blevet dobbelt så rige fra 1970 til midten af 00 erne Velstanden målt som indkomsten per indbygger viser, at danskerne gennemsnitligt er blevet dobbelt så rige fra 1970 til midten af 00 erne. Særligt i 70 erne og i 90 erne steg velstanden meget. Stigningen i velstanden var dog væsentlig mere begrænset i 80 erne og i særdeleshed i 00 erne, hvor krisen fra og med 2008 markant påvirkede udviklingen. Det fremgår af figur 2, der viser udviklingen i BNI og BNP pr. indbygger. 3

4 Figur 2. Udvikling i BNI og BNP per indbygger kr kr BNI per indbygger 2012-priser BNP per indbygger 2012-priser Tabel 2 viser de årlige gennemsnitlige vækstrater gennem årtierne. I 80 erne gik den gennemsnitlige årlige vækstrate ned i forhold til 70 er niveauet dog var faldet størst målt i BNI. I 90 erne var de gennemsnitlige årlige vækstrater på linje med eller højere end i 70 erne det gælder især BNI. I 00 erne var vækstraterne markant lavere end tidligere især for BNP. Tabel 2. BNI- og BNP-vækst per indbygger (gennemsnitlig årlig vækst i procent) 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne BNI 2,0 1,6 2,3 1,0 1,9 1,0 BNP 2,0 1,8 2,0 0,4 1,3 0,3 Hvor meget krisen påvirker udviklingen, får man indtryk af ved at kigge på tiåret Sammenlignet med 90 erne er der stadig tale om en nedgang i velstandsvæksten. For BNI langt mindre end for BNP, og faktisk lå væksten i BNI per indbygger i denne periode højere end i 80 erne og kun lidt lavere end i 70 erne. Ved at sammenligne med 00 erne eller de sidste 10 år ( ) ser man, hvor kraftigt krisen har påvirket velstandsudviklingen. BNP-væksten per indbygger kommer helt ned på 0,3-0,4 pct. om året som gennemsnit. Væksten i BNI per indbygger holder sig omkring 1 pct. om året hvilket svarer til halvdelen eller under halvdelen af det, der er set i tidligere årtier. Igen en tydelig indikation af, at krisen har haft store samfundsøkonomiske indvirkninger og har kostet markant på velstanden. Målt i dagens kroner har velstandsfremgangen været tydelig i alle fire årtier. Det viser tabel 3. I 70 erne oplevede den gennemsnitlige borger en velstandsfremgang i BNI svarende til kr. i 2012-priser og kr. målt som BNP. I 80 erne var niveauet for stigningen nogenlunde svarende til det foregående årti, men med et lidt større spænd mellem BNI og BNP. I 90 erne voksede velstandsstigningen betydeligt mere med godt kr. per dansker målt på BNI, og kr. per dansker målt 4

5 på BNP. I 00 erne faldt BNI-stigningen i velstanden til kr. i 2012-priser. Niveauet var derved kun lidt lavere end i 70 erne og 80 erne. Målt på BNP var stigningen helt nede på kr., og dermed markant lavere end tidligere årtier. Tabel 3. Den gennemsnitlige danskers velstandsstigning i 1000 kr. (2012-priser) erne 1980 erne 1990 erne 00 erne BNI BNP Danmark blev hårdt ramt af den økonomiske krise, og derfor var den lavere BNP-stigning ikke overraskende, men det var den flotte vækst på BNI-niveau til gengæld. Som det fremgår af figur 4 og tabel 3, har det stor betydning for 00 ernes velfærdsstigning, om 2009 medregnes eller ej. Fra toppen af højkonjunkturen i 2008 til bunden af krisen i 2009 faldt BNP i Danmark med omkring 8 pct. Derved er 2009 i høj grad med til at trække ned i det samlede billede af årtiet, jf. tabel 4. Kigger man på årtiet , steg BNI per indbygger faktisk med hele kr. helt på linje med udviklingen i 90 erne. Blot ved at flytte tiåret fra næsten halveres fremgangen i velstanden. Kigger vi på perioden , ligger vi stadig lavt. Det helt store problem er, at Danmark har haft en langsom genopretning af økonomien efter krisen, og derfor er det danske BNP i dag, i modsætning til vores nabolande, stadig markant lavere end før-kriseniveau, jf. næste afsnit. Figur 3. Ændringer i 2012-priser kr. i 2012-priser kr. i 2012-priser 'erne 80'erne 90'erne 00'erne BNI per indbygger BNP per indbygger 5

6 Lavere dansk vækststi er en konsekvens af krisen Den økonomiske krise har både været længere og dybere end en normal recession, fordi krisen udspringer af en finanskrise og samtidig er verdensomspændende. Samtidig kæmper vi i Danmark med efterveerne af et overophedet boligmarked samt med en tillidskrise i både husholdninger og virksomheder. Efter det store tilbageslag i dansk økonomi i 2009 har genopretningen været meget langsom. I 2010 og 2011 steg BNP kun med henholdsvis 1,6 og 1,1 pct. De seneste prognoser for dansk økonomi peger således på en vækst i omegnen af 0-½ procent i 2012, 1-1½ pct. i 2013 og op til 2 pct. i Dermed ser det ikke ud til, at vi indhenter krisetabet frem mod De store skader, krisen har påført det danske BNP, kan imidlertid have langsigtede konsekvenser for velstandsniveauet i dansk økonomi. Udviklingen fra AE s seneste prognose peger på, at vi tidligst i 2015 kan forvente at være tilbage på det BNP-niveau, som vi havde, før krisen satte ind. Det viser figur 5. Sammenligner vi med den vækststi, økonomien kørte omkring fra , ligger vi i mia. kr. lavere, mens vi i 2015 ligger 236 mia. kr. lavere. Opgjort ift. befolkningen svarer det til et velstandstab per indbygger på knap kr. i både 2012 og i Det viser tabel 4. Figur 5. BNP udvikling fra 1991 til 2015 mia.kr 2012-priser y = 0,095x ,1 R2 = 0,9753 mia.kr 2012-priser Anm.: Vi har opjusteret de kvartalsvise nationalregnskabstal efter de nye reviderede årstal. Udviklingen efter 2. kvartal 2012 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE s septemberprognose I 2015, der ligger uden for prognoseperioden, forudsættes en vækst på linje med Tabel 4. Velstandstab målt på ved BNP sammenlignet med vækststi før krisen Tab mia.2012-kr Tab per indbygger, 2012-kr Anm.: Se figur 5. 6

7 Krisen har haft en meget markant effekt på den danske velstand Danmark har gennem de seneste årtier generelt oplevet vedvarende velstandsfremgang. På trods af det, er der ingen tvivl om, at krisen i 2009 ramte den danske velstandsudvikling rigtig hårdt. En samlet nedgang i BNP på 6½ pct. set over en 2-årig periode er ikke set før i nyere tid. I 00 erne faldt velstandsfremgangen målt som BNP per indbygger i 2012-kr. til 1/4-1/3 af det, der er set de foregående tre årtier. Målt på BNI per indbygger i 2012-kr. ligger reduktionen kun på pct. Den markante forskel mellem velstandsudviklingen målt på BNI og BNP viser med al tydelighed, at BNP-målet markant undervurderer den danske velstandsudvikling i 00 erne. Når det er sagt, så ligger der stadig en enorm effekt fra krisen også på BNI. Det helt store problem er dog, at Danmark har haft en langsom genopretning af økonomien efter finanskrisen, og af denne grund er det danske BNP i dag stadig markant lavere end før-kriseniveau. De store skader, krisen har påført det danske BNP, kan have langsigtede konsekvenser for velstandsniveauet i dansk økonomi. AE forventer, at vi tidligst i 2015 vil være tilbage på det BNP-niveau, vi havde, før krisen satte ind, men vi befinder os på en væsentlig lavere vækststi svarende til et velstandstab per indbygger på knap kr. i de kommende år. Derfor er den danske udfordring fortsat at få gang i væksten, ikke mindst i investeringerne og privatforbruget. BNP som mål besidder nogle klare styrker, idet der til dets beregning findes internationale standarder, hvis statistiske og begrebsmæssige definitioner nøje er udvalgt. Men der er også udfordringer ved BNP, som gør, at det ikke altid vil være det mest hensigtsmæssige mål at benytte. Bruttonationalproduktet søger, inden for en given periode, at opgøre den samlede merværdi skabt i den markedsmæssige produktion. Alt andet lige vil et større BNP således betyde større indkomster, hvorfor størrelsen ofte anvendes som mål for velstand. Divergensen mellem dansk BNI og BNP er dog et eksempel på, at produktion og indkomster ikke nødvendigvis udvikler sig én til én. Iflg. CMEPSP 1 er materielle levestandarder tættere knyttet til indkomst, formue og forbrug end til produktionen i sig selv, så hvis man ønsker at undersøge et lands velstand, kan BNI derfor være et bedre mål. 1 I februar 2008 stiftede den franske præsident Nicholas Sarkozy The Commission on the Measurement of Economic Performance and social progress (CMEPSP). Med Columbia-professor og nobelpristager Joseph Stieglitz i spidsen var målet at identificere grænserne for BNP som indikator for økonomiske og sociale fremskridt samt at vurdere mulighederne for alternative måleværktøjer. 7