Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Transkript

1 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21

2 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I kommunen på en gennemsnitlig lørdag. I kommunen på en gennemsnitlig søn- og helligdag. I og udenfor kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

3 1) Indledning Der er udarbejdet en nøgletalsrapport for hver af Hovedstadsområdets 34 kommuner. Rapporten skal ses som et opslagsværk over bustrafikken i den enkelte kommune. Nøgletalsrapporten for 21 er en opdatering af sidste års nøgletalsrapport. Ved sammenligning af tallene fra denne nøgletalsrapport med tidligere års rapporter skal læseren være opmærksom på, at der kan forekomme mindre afvigelser på grund af opgørelsestidspunktet. Dette gør sig i særdeleshed gældende i 21, da der dette år (og fremadrettet) kun medtages månederne januar til marts. Perioden er valgt dels for at give et så repræsentativt billede af udviklingen som muligt og dels for at muliggøre et leveringstidspunkt, som passer bedre i forhold til planlægningsarbejdet. I denne udgave af de kommunale nøgletalsrapporter er der, modsat de foregående år, medtaget passagertal mv. for tre år, dvs. 28, 29 og 21. Tabeller og figurer I tabellerne er passagertallene beregnet som gennemsnittet af af- og påstigere. Ligesom sidste år er nøgletallene opgjort på baggrund af gennemsnitlige hverdags, lørdags og søn- og helligdags tal. Tal for lørdags- søn- og helligdags driften er medtaget for at give læseren et indblik i niveauforskellene de tre dagstyper imellem. For tabellerne med lørdags og søn- og helligdagstal gælder, at linjer der ikke kører disse dage fremgår af tabellen med nul i passagertal, produktion og produktivitet. For linjer der er ændret markant efter køreplansskift 28. marts 21 er kun medtaget data til og med 27. marts 21. Tallene for de tre hverdage og den ene søndag linjerne har kørt efter omlægningerne er behæftet med usikkerhed og derfor er tallene ikke medtaget. Rapporterne viser således det trafikale billede før køreplansskift den 28. marts. For tabellerne med passagertal, produktion og produktivitet i og udenfor kommunen gælder, at der kun er medtaget hverdagstal. Det betyder, at linjer der ikke kører i hverdagene udelukkende ikke vil have tal med i søjlediagrammerne der viser passagerer indenfor og udenfor kommunen. Dette gælder for eksempel for nogle natbusser.

4 2) Begrebsafklaring Passagerer (Passagertal på en gennemsnitlig hverdag) Passagerer er en betegnelse for de kunder, der benytter bus. Passagertallet er et gennemsnit af antallet af påstigere og afstigere på en gennemsnitlig hverdag. Normalt opgøres hverdagspassagertallet som et gennemsnit for måneden men i nærværende rapport er der tale om et gennemsnit over hele undersøgelsesperioden. Passagertallet er på kommuneniveau. Produktion (køreplantimer) Produktionen er summen af den tid, hvor en buslinje er tilgængelig for kunderne dvs. uden endestationsophold. Produktionen er på kommuneniveau. Produktivitet (Passagerer pr. køreplantime) Produktiviteten er en betegnelse, der anvendes til at opgøre antallet af passagerer pr. køreplantime. Produktiviteten er i denne rapport opgjort for såvel hverdage som lørdag/søndag. Produktiviteten giver et indblik i, hvor effektivt en linje er målt som antal passagerer i forhold til køreplantimer. I opgørelsen er der således ikke taget hensyn til rejselængder. En høj produktivitet på linjen kan bl.a. skyldes, at linjen primært har kørsel i myldretiden, hvor der er mange passagerer. Men en høj produktivitet kan også skyldes at linjen har et højt passagertal, hvilket bl.a. er tilfældet for A-busserne. Produktiviteten kan dog godt variere hen over rutens forløb og således også hen over kommunegrænser. Hvis en buslinje kommer gennem en kommune med et stort kundegrundlag og gør stop ved et indkøbscenter eller en station inden den fortsætter ind i et mindre tæt befolket område i nabokommunen, kan der være betydelig forskelle i produktiviteten de to kommuner imellem. Forskellige buslinjer A-buslinje A-busserne er Movia s mest passagertunge buslinjer. De 6 buslinjer betjener det centrale København, Frederiksberg og Amager. De standser ved alle stoppesteder, og udgør et net, der supplerer Metroen og S-toget. De kører ofte og i myldretiderne med ned til omkring 3 minutters mellemrum. Det betyder, at A-busserne om dagen har så høj en frekvens, at de kører uden fast køreplan. A-busserne kan kendes på deres røde hjørner. S-buslinje S-busserne kører hovedsageligt på tværs af S-togs linjerne og forbinder typisk stationer og andre trafikale knudepunkter og kører med få stop undervejs. S-busserne skaber sammenhæng mellem forstæderne og København, ligesom de forbinder forstæderne imellem. S-busser kan kendes på deres blå hjørner. E-buslinje E-busserne er ekspresbuslinjer, der typisk kun kører i myldretiderne. E-busserne supplerer ofte almindelige busser eller S-busser på strækninger med mange kunder. De holder kun ved de større stoppesteder.

5 N-buslinje N-busserne er Movia s natbuslinjer, der kører på hovedstrækningerne og erstatter alle øvrige linjer og en del af togdriften. I hverdagene er der flest afgange mellem kl. 1. og 3., færre mellem 3. og 5., og de kører med højere frekvens natten efter fredag og lørdag. Servicebusser Servicelinjerne er specielt rettet til ældre og handicappede, som har svært ved at bruge den almindelige kollektive trafik. Linjerne betjener typisk ældreboliger, hospitaler, andre institutioner, indkøbscentre og stationer, og kører i mange tilfælde ad mindre veje, hvor almindelige busser ikke kan komme. For nogle servicebusser bliver passagertallet opgjort manuelt og der er derfor ikke samme datagrundlag for disse busser som for busser, der tælles ved hjælp af det automatiske passagertællesystem. Da passagertal opgøres manuelt sker fordelingen af passagertal, mellem kommunerne, ved hjælp af placeringen af stoppestederne på linjen. Da stoppestederne også anvendes til at fordele produktionen mellem de enkelte kommuner vil det betyde, at produktiviteten for disse linjer er ens på hele linjen. Telebusser Telebuslinjerne kører i hovedsagen i de områder og på de tidspunkter, hvor der ikke er andre kollektive muligheder - ofte i weekenden og om aftenen. Passagertallet opgøres manuelt, og der er derfor ikke samme datagrundlag for disse busser som for de busser, der tælles ved hjælp af det automatiske passagertællesystem. Da passagertal opgøres manuelt sker fordelingen af passagertal, mellem kommunerne, ved hjælp af placeringen af stoppestederne på linjen. Da stoppestederne også anvendes til at fordele produktionen mellem de enkelte kommuner vil det betyde at produktiviteten for disse linjer er ens på hele linjen. Almindelige buslinjer Foruden de ovennævnte kørselstyper foretager Movia størstedelen af sin kørsel som almindelig rutekørsel. Takstgrænseoverskridende kørsel Nogle af Movias buslinjer krydser grænsen mellem de tre takstområder. For disse linjer opgøres passagertallet manuelt og fordelingen af stoppesteder i de enkelte kommuner anvendes som nøgle til at fordele passagererne mellem de kommuner hvor linjen kører. Produktionen er også manuelt fordelt efter de førnævnte andele og dette medfører at produktiviteten bliver den samme på hele linjen.

6 Passagertal, produktion og produktivitet på en gennemsnitlig hverdag Passagertal på en gennemsnitlig hverdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Passagerer S 81N Produktion på en gennemsnitlig hverdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Køreplantimer ,9 3,6 3, ,5 14,5 13,2 12,8 11,9 12, 1 9,2 6,8 8,1 7,6 5 2,4 3,9 1,7 1,7 1, S 81N Produktivitet på en gennemsnitlig hverdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Passagerer pr. køreplantime ,9 5,2 47,8 49,5 4 38,1 37,9 3 2,5 23,6 21,6 24,7 31,1 4,7 2 32,3 3,7 2 3,3 27,1 1 3, S 81N

7 Passagertal, produktion og produktivitet på en gennemsnitlig lørdag Passagertal på en gennemsnitlig lørdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Passagerer S 81N Produktion på en gennemsnitlig lørdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Køreplantimer ,3 23,2 23, ,5 1 9,2 8,7 9,4 9, 9, 5 5,2 2,3 3,5 5,5 5,5, S 81N Produktivitet på en gennemsnitlig lørdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Passagerer pr. køreplantime ,5 43,1 4, ,5 21,5 25,2 16, 22,6 15,7 15,2 14,7 22,8 26,3 15,9 12, 14, 1 8,2, S 81N

8 Passagertal, produktion og produktivitet på en gennemsnitlig søn- og helligdag Passagertal på en gennemsnitlig søn- og helligdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Passagerer S 81N Produktion på en gennemsnitlig søn- og helligdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Køreplantimer ,2 2,2 2, ,9 8,4 5 5,1 2,4 2,4 3,5 5,5 5,5 5,8 5,7 5,7, S 81N Produktivitet på en gennemsnitlig søn- og helligdag JANUAR-MARTS 28 JANUAR-MARTS 29 JANUAR-MARTS 21 Passagerer pr. køreplantime ,2 39, 37, ,8 13,4 15,2 14,9 2, 13,9 17,8 13,3 21,6 23, 26,2 16,5 15,8 1,2, S 81N

9 Buslinjer i og udenfor kommunen på en gennemsnitlig hverdag jan-marts 1% Passagerer på resten af linien Passagerer i kommunen 9% 8% 7% 6% 5% % 3% 2% 1% 539 % S 81N Produktion på resten af linien Produktion i kommunen 1% 9% 8% 7% 6% 5% 65,5 6,8 95,3 55,7 268,9 17,4 4% 3% 2% 1% % 2,4 7,6 12, 3,6 1, S 81N Passagerer pr. køreplantime 12 Produktivitet på resten af linien Produktivitet i kommunen , ,3 3,3 37,9 55,2 27,1 36,8 44,9 49,5 38, S 81N 3,7