Centrale budskaber og anbefalinger vedrørende velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Centrale budskaber og anbefalinger vedrørende velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade"

Transkript

1 Centrale budskaber og anbefalinger vedrørende velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet PIXI version s kortlægning vedrørende borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet Oktober 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

2 INDHOLD Baggrund... 3 Formål med kortlægningen... 3 Forståelsesramme... 4 Opsummering af centrale resultater og budskaber... 5 Målgruppen voksne med erhvervet... 5 Tidlig opsporing og rettidig indsats... 5 Kommunernes interne organisering... 7 Visitation... 7 Kompetencer... 8 Bevægelser i kommunernes tilrettelæggelse af området... 9 Tilbud målrettet borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet Anbefalinger til tiltag i hovedstadsregionen Anbefaling Tværfaglig koordinering internt i kommunerne Anbefaling Klarhed omkring snitflader mellem eksterne tilbud Anbefaling Ændring af arbejdsgange og procedurer i samarbejdet mellem kommuner og eksterne Anbefaling Benchmarking på tværs af kommuner Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

3 BAGGRUND Senområdet har gennem en lang årrække haft stor bevågenhed. Bevågenheden tager blandt andet afsæt i de problemstillinger, der er forbundet med, at der typisk indgår mange forskellige aktører i indsatsforløb for borgere med komplekse følger af erhvervet. Udfordringer, forbundet med koordination og kommunikation mellem de mange aktører, har præget området, og var også i fokus, da kommunalreformen skulle formes. Kommunalreformen gav anledning til at genvurdere ansvarsområder og snitflader, og gav således et nyt udgangspunkt for at tilgå problemstillingerne også på senområdet. Derudover har målgruppen gennem de sidste årtier gennemgået en udvikling i retning af, at volumen gennemgående er blevet større og kompleksiteten er blevet en anden. Årsagen hertil er blandt andet, at nye og bedre behandlingsmetoder øger overlevelsesraten hos mennesker, men ofte med den konsekvens, at følgerne for disse mennesker bliver flere og komplekse problemstillinger, der udfordrer deres hverdag. Samtidig er fokusset i indsatserne ændret til i højere grad at sigte mod rehabilitering og mestring af eget liv, hvilket også skaber behov for at tilpasse måden, hvorpå problemstillingerne på området anskues og tilgås. I efteråret 2011 besluttede således, at senområdet skulle være et særligt tema i Rammeaftale Baggrunden herfor var blandt andet, at KL anbefalede, at kommunerne udpegede senområdet som et særligt udviklingstema for Rammeaftale 2012 netop med fokus på koordinering mellem de sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser. Fokus i kortlægningen er borgere med eller apopleksi i alderen år, det vil sige borgere i den erhvervsaktive alder. Kortlægningen er udarbejdet af Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde i tæt samarbejde med en til formålet nedsat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne Egedal, Gentofte, Glostrup, Hillerød og Københavns kommuner. Desuden er resultater og anbefalinger udledt af dialogmøder m.v. afholdt mellem arbejdsgruppens medlemmer samt repræsentanter fra Region Hovedstadens administration og hospitalerne i hovedstadsregionen, Center for Hjerneskade og kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Kortlægning er desuden baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommunerne i hovedstadsregionen. Nærværende er en forkortet og bearbejdet version af den oprindelige afrapportering, og indeholder opsummeringer af udvalgte centrale resultater og budskaber. Desuden indeholder nærværende version en række anbefalinger til tiltag i hovedstadsregionen, som arbejdsgruppen vurderer vil kunne styrke udviklingen på området i hovedstadsregionen. Den samlede afrapportering af kortlægningen i sin fulde længde kan læses i rapporten Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet, oktober 2012, der kan findes på den fælleskommunale hjemmeside FORMÅL MED KORTLÆGNINGEN Formålet med nærværende kortlægning er overordnet at få øget indsigt i de barrierer og muligheder, der er for at sikre for at sikre rettidige og sammenhængende indsatsforløb for 3

4 borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Fokusset herfor er primært de organisatoriske rammer både internt i kommunerne og på tværs af sektorer og parter. Resultater og anbefalinger tager udgangspunkt i de rammer, der er sat op for området i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet 2011 samt Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden FORSTÅELSESRAMME Begrebet rehabilitering er præget af forskellige tilgange og afgrænsninger. For at skabe en fælles ramme for processen omkring kortlægning har det derfor været relevant at skabe klarhed omkring definitionen af rehabilitering. Hvidbogens definition af rehabilitering anvendes som den fælles forståelsesramme for rehabiliteringsbegrebet i forbindelse med kortlægningen. Definitionen er som følger: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 1 Det centrale i Hvidbogens definition er, at rehabilitering angives som tidsbestemt. Desuden anskues rehabilitering som et dynamisk forløb, hvor der løbende tages stilling til behovet hos den enkelte borger i forhold til borgerens progression m.v. Ovenstående definition anbefales desuden som ramme for indsatserne i hovedstadsregionen. 1 Hvidbog for rehabilitering, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret,

5 OPSUMMERING AF CENTRALE RESULTATER OG BUDSKABER Kortlægningen viser, at alle kommuner i hovedstadsregionen i disse år har stort fokus på udviklingen af området, men også at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er i forhold til at implementere anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, ligesom der er forskel på kommunernes erfaringer på området. Kortlægningen tydeliggør, at området er omfattet af en række barrierer, herunder arbejdsgange såvel internt i kommunerne som på tværs af sektorerne, der udfordrer muligheden for at sikre tidlige, rettidige, velkoordinerede og målrettede forløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Et udsnit af de væsentligste resultater, budskaber og barrierer opsummeres nedenfor. Kortlægningen i sin fulde længde kan læses i den samlede rapport Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet. MÅLGRUPPEN VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE Det er i forbindelse med kortlægningen blevet tydeligt, at kommunerne generelt har et begrænset og utilstrækkeligt overblik over antallet af borgere inden for målgruppen, over det samlede indsatsforløb og udgifterne forbundet med borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Den primære årsag hertil er, at flertallet af kommunerne ikke har samlede registreringer af sagerne. Afdækningen af målgruppen er således præget af skønsmæssige og begrænsede angivelser. Dog kan kommunernes angivelser omkring målgruppen give en indikation af omfang og udviklingen inden for målgruppen. I flertallet af kommunerne havde 0,06 til 0,15 procent af det samlede antal borgere i alderen år i 2011 en igangværende sag om rehabiliteringsbehov som følge af en erhvervet. Desuden havde flest kommuner i hovedstadsregionen i 2011 mellem 0 og 40 igangværende sager vedrørende borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Af de samlede igangværende sager i 2011 udgjorde knap to tredjedele nye udredningssager fra Omkring en tredjedel af det samlede antal igangværende sager i 2011 var således af ældre dato, og havde været i gang i mere end et år. Endelig kan det konstateres, at gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet er heterogent sammensat. Det samme gælder for den enkelte borgers behov for rehabilitering, der kan variere fra intet behov til et omfattende og langvarigt behov. Følgerne af en erhvervet er ofte komplekse og sammensatte, og kan omfatte både fysiske, psykiske, kognitive, sociale og personlighedsmæssige aspekter. Den enkeltes rehabiliteringsbehov afhænger blandt andet af skadens omfang og placering, indlæggelsestiden efter en skade, alder da skaden opstod samt omfang, grad og kombinationer af funktionsnedsættelser. Desuden har personens netværk og øvrige sociale situationer samt personens indsigt og motivation også en betydning. TIDLIG OPSPORING OG RETTIDIG INDSATS På baggrund af analysen kan det konstateres, at tidlig identifikation, timing og ubrudte forløb er væsentlige faktorer i forhold til at opnå den bedste effekt af rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Der skal således være fokus på at etablere den rigtige indsats, på det rigtigt tidspunkt og med den rette hastighed. Tidshorisonten 5

6 for hvor længe borgeren er væk fra arbejdsmarkedet, er et væsentligt aspekt, ligesom forsinkelse i indsatser typisk reducerer chancerne for maksimering af en borgers funktionsevnen. Derfor bør alle indsatser iværksættes uden unødig forsinkelse. Ved en tidlig indsats kan det desuden ofte undgås, at psykosociale faktorer, som ofte udvikler sig senere hen, øger kompleksiteten, og reducerer chancen for en succesfuld genoptræning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kompleksiteten udvides ofte af de psykosociale faktorer, og vil i mange tilfælde blokere for borgerens evne til at indgå i træningen. At sikre den rette indsats så tidligt som muligt og på det rigtige tidspunkt er dog underlagt flere udfordringer. Nogle af udfordringerne er manglende kompetencer hos sagsbehandlere, at hospitalerne inddrager handlekommunen sent i forløbet, begrænset koordination mellem sektorer og parter på området, begrænset koordination og kommunikation internt i kommunerne, herunder også mellem aktiviteter og finansieringen, styringsmekanismerne på området m.v. Der er dog stor forskel på, hvor langt kommunerne i hovedstadsregionen er i forhold til at implementere blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalingerne til, hvordan disse barrierer kan mindskes eller fjernes. I forlængelse heraf har alene halvdelen af kommunerne i hovedstadsregionen en særlig praksis for at sikre tidlig opsporing af borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Tilsvarende er det alene omkring halvdelen af kommunerne, der har visitatorer og social- /handicaprådgivere, der besidder neurofaglig viden, mens det kun er en tredjedel af kommunerne, der har sygedagpengerådgivere, der besidder denne kompetence. Kun halvdelen af kommunerne oplever, at de altid eller ofte bliver inddraget som samtalepart i god tid inden en borger udskrives fra et hospital, mens halvdelen sjældent oplever at blive inddraget så tidligt i forløbet. To tredjedele af kommunerne deltager altid eller ofte i udskrivningssamtaler på hospitalet i forbindelse med sager om borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet, mens en tredjedel sjældent deltager i sådanne samtaler. Dette siger dog ikke noget om, hvor ofte kommunerne bliver inviteret til udskrivningssamtaler, men alene hvor ofte kommunerne selv deltager i sådanne, når de bliver inviteret. Dette til trods kan der konstateres et potentiale for forbedring i forhold til, at kommunerne i højere grad lever op til sin del af samarbejdsaftalen i Sundhedsaftalen, hvor de blandt andet er forpligtet til at møde op fysisk på hospitalet ved udskrivning af en borger med erhveret. Endelig har to tredjedele af kommunerne valgt at have udskrivningskoordinatorer eller lignende, der har fast og systematisk kontakt med et eller flere hospitaler. Derudover har flertallet af kommunerne ikke en særlig praksis for at sikre koordination med eksterne parter/tilbud i forbindelse med rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Alene to femtedele har en praksis herom. Derimod har flertallet af kommunerne en særlig praksis for at sikre koordination mellem kommunens forvaltningsområder i forbindelse med rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Her er det kun knap en tredjedel af kommunerne, der ikke har sådan en praksis. Til trods for at et flertal af kommunerne har en særlig praksis herfor, er oplevelsen dog, at der fortsat er en række barrierer for at sikre koordinationen mellem forvaltningsområderne. Uigennemskuelighed og opsplitning af både visitation til aktiviteter og finansieringen heraf opleves i høj grad at bidrage til konflikter mellem kommunernes forvaltninger/centre i forbindelse med rehabiliteringsforløb, der hver især forsøger at overholde et fastsat budget. 6

7 Kortlægningen viser desuden muligheder for betragtelige besparelser ved et fagligt velfunderet, sammenhængende, rettidigt og tværdisciplinært rehabiliteringsforløb, der kan sikre en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der tegnes et billede af, at området er i en onde spiral, hvor der i mindre grad tænkes langsigtet, og ud fra én fælles overordnet målsætning om at få borgerne fra varige ydelser over på midlertidige ydelser med henblik at opnå den højest mulige grad af selvforsørgelse. Der skabes således opmærksomhed på, at det som udgangspunkt er hensigtsmæssigt for alle parter at investere pengene på området anderledes, således at tilførsel af flere penge til tidlig og målrettede indsatser kan reducere udgifterne på forsørgelsesgrundlag. Dette er ud fra en forventning om, at antallet af borgere med erhvervet, der er på fuld offentlig forsørgelse, som udgangspunkt vil blive reduceret. Det kan konkluderes, at det er nødvendigt med en kulturel turn-around internt i kommunerne såvel som mellem sektorerne, hvor man kommer ud af silotankegangen og tænker helhedsindsatsen for borgeren ind i de enkelte tilbud og tiltag. KOMMUNERNES INTERNE ORGANISERING Et rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet kan involvere sagsforløb i en række forvaltninger/centre. En typisk udfordring er at sikre koordination mellem de forskelle beslutningsforløb, men i høj grad også at sikre, at borgeren med erhvervet har klare indgange til kommunen. Desuden opleves ofte lange sagsbehandlingstider, når bevillingen af en ydelse involverer en behandling i eller finansiering fra flere forvaltninger/centre. Herunder forekommer der ofte forhandlinger mellem forvaltninger/centre om, hvor finansieringen af en ydelse skal placeres. Dette fører til unødige ventetider for borgerens forløb, og konsekvensen kan være, at der ikke vælges de nødvendige langsigtede løsninger for borgeren. Desuden er koordination på tværs af hospital og handlekommune et helt centralt element i forhold til at kunne sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet. I forhold til borgere med erhvervet anbefaler Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, at kommunerne etablerer koordinerende funktioner. Også her er der betydelige forskelle i kommunernes erfaringer hermed, samt hvor langt kommunerne i hovedstadsregionen er i forhold til at implementere anbefalingerne. Eksempelvis har halvdelen af kommunerne en koordinator eller en lignende funktion, mens halvdelen ikke har en sådan funktion. Dog har en fjerdedel planer om at etablere en koordinatorfunktion. Desuden har flere, men langt fra alle, kommunerne et tværfagligt koordinerende team på området. En central konklusion er, at koordinerende funktioner med visitationskompetence i kommunalt regi kan være med til at reducere nogle af barriererne for at sikre en tidlig, rettidig og målrettet indsats. Om den koordinerende funktion organiseres som en koordinator, et samråd eller lignende er ikke så afgørende, som at funktionen har kompetence til at visitere borgere til rehabiliteringsforløb. VISITATION 7

8 Mens rehabilitering på sygehus er en regional opgave, er rehabilitering efter udskrivelse som udgangspunkt en kommunal opgave. I kommunens visitation anbefaler Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, at genoptræningsplanen inddrages sammen med en eventuel yderligere kommunal interdisciplinær vurdering af borgerens funktionsevne og livssituation. Desuden anbefales det, at målene med rehabilitering inddrages samt behovet for intensitet og varighed af indsatsen. Endelig anbefales det, at der i alle kommuner foreligger visitationsretningslinjer for rehabilitering af borgere med erhvervet, ligesom der bør foreligge beskrivelser af de specialiserede tilbud, således at visitationer i kommunalt regi tager udgangspunkt heri. Det kan konstateres, at de forskellige redskaber, der anbefales i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, til at etablere en målrettet og koordineret indsats, samt til at at skabe større ensretning i visitationen og større klarhed blandt borgere og pårørende om, hvad de kan forvente, i varierende grad anvendes systematisk i kommunerne i hovedstadsregionen. Desuden anvender størstedelen af kommunerne altid eller ofte genoptræningsplanen som det primære omdrejningspunkt i forbindelse med kommunens visitation af borgere med erhvervet, der er udskrevet fra hospital. Derimod er kommunerne splittet omkring, i hvilken grad der følger en tilstrækkelig dækkende genoptræningsplan med, når en borger i den erhvervsaktive alder med erhvervet udskrives fra et hospital. Således oplever halvdelen af kommunerne, at genoptræningsplanen altid eller ofte er tilstrækkeligt dækkende, mens halvdelen oplever, at planerne sjældent er tilstrækkelig dækkende. Der kan konstateres stor forskel på kvaliteten af genoptræningsplanerne, hvor der i flere tilfælde mangler vurderinger af kognitive, emotionelle og sociale problemstillinger, ligesom genoptræningsplanen stadig i nogle tilfælde ikke er udarbejdet af hospitalet, når en borger med erhvervet udskrives. Dette får ofte konsekvenser for handlekommunens mulighed for at etablere en tidlig, rettidig og målrettet indsats for borgerne inden for målgruppen. Samtidig er der stor forskel på, hvorvidt kommunerne udarbejder planer for rehabilitering for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet, ligesom der er stor forskel på omfang, indhold og kvalitet af de planer, der udarbejdes. Desuden har halvdelen af kommunerne retningslinjer eller andre vejledende beskrivelser af kriterier for visitation for nogle af rehabiliteringstilbud målrettet borgere med erhvervet, mens kun få har for alle tilbud. Tilsvarende er der stor spredning i, hvorvidt kommunerne har beskrivelser af både interne og eksterne tilbud, alene af interne eller alene af eksterne tilbud eller ikke har nogen form for beskrivelser af tilbuddene på området. Overordnet set er kommunerne dog opdelt, således at omtrent halvdelen har beskrivelser for nogle eller alle af tilbuddene på området, heraf dog flest med beskrivelser af interne tilbud, mens halvdelen af kommunerne slet ikke har nogen beskrivelser. KOMPETENCER En væsentlig forudsætning for at sikre målrettede rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet sen er tilstedeværelse af neurofaglig viden. Der er borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet, som har behov for et specialiseret tilbud, og som kræver specialiserede kompetencer og tilbud, som den enkelte kommune ikke altid selv kan løse i eget regi. På baggrund af kortlægningen kan det konstateres, at kommunerne i hovedstadsregionen har meget forskellige forudsætninger for at tilvejebringe og opretholde specialiserede kompetencer 8

9 særligt i forhold til de mest specialiserede borgere inden for målgruppen. Dette skyldes dels forskelle i befolkningsgrundlaget, organisatoriske forskelle og historiske forhold som eksempelvis placeringen af de tidligere amtslige tilbud. Adgang til de relevante kompetencer og tilbud kræver som udgangspunkt en vis volumen og gennemstrømning af målgruppen. Kortlægningen viser blandt andet fordelingen af neurofaglige kompetencer hos kommunerne inden for forskellige relevante faggrupper. Overvejende har kommunerne fysio- og ergoterapeuter til rådighed, der besidder den nødvendige neurofaglige viden. Derimod er det alene en relativ lille andel kommuner, der har social- og sundhedsassistenter eller hjælpere, der besidder denne kompetence, mens halvdelen af kommunerne har sygeplejersker med viden om neurorehabilitering. Halvdelen af kommunerne har desuden en særlig tværgående specialistfunktion, som kommunale medarbejdere, der arbejder med rehabilitering af borgere med erhvervet kan trække på Desuden fremgår det af kortlægningen, at en tredjedel af kommunerne har indgået formelle samarbejdsrelationer med andre kommuner vedrørende adgang til relevante kompetencer m.v. En tredjedel af kommunerne har planer om at indgå sådanne samarbejdsrelationer. Flest kommuner har ikke et interdisciplinært team eller lignende til rådighed i forbindelse med rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet, mens en tredjedel har et sådant. Ikke overraskende er det i langt overvejende grad store kommuner, der har et interdisciplinært team eller lignende, ligesom det også i højere grad er store kommuner, der har planer om at etablere sådan en funktion. Adgang til specialistkompetencer, i lighed med dem, der kan indgå i et interdisciplinært team, kræver typisk en vis volumen og gennemstrømning i målgruppen. Derudover har en begrænset andel kommuner systematisk adgang til specialiserede kompetencer gennem konsulentordninger, supervison eller lignende fra eksterne specialiserede tilbud. En tredjedel af kommunerne har adgang hertil i en afgrænset projektperiode. Her henvises til projekter igangsat i kommunerne, som led i Sundheds- og Forebyggelsesministeriets puljemidler på området. Endelig har en tredjedel af kommunerne ikke adgang hertil, og forventer heller ikke fremadrettet at få det. Kortlægningens viser desuden, at langt hovedparten af kommunerne inddrager Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) i forbindelse med sager om borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Alene tre kommuner har aldrig inddraget VISO i sager vedrørende målgruppen. De kommuner, der inddrager VISO, inddrager dem overvejende i forbindelse med specialrådgivning og udredning. I den forbindelse vurderer knap to femtedele af kommunerne, at VISO fremadrettet kan bistå kommunerne på nye områder, mens flertallet ikke ved, hvorvidt det er relevant. VISO er en del af Socialstyrelsen under Socialog Integrationsministeriet, og har først og fremmest til formål at være en støttefunktion for kommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede sager. BEVÆGELSER I KOMMUNERNES TILRETTELÆGGELSE AF OMRÅDET På baggrund af kortlægningen kan det konstateres, at alle kommuner i hovedstadsregionen i disse år har stort fokus på udviklingen af området. 28 ud af samlet set 29 kommuner i hovedstadsregionen har ansøgt om Sundheds- og Forebyggelsesministeriets puljemidler på samlet set 150 mio. kr., der skal anvendes til styrkelse af kommunernes indsatser overfor mennesker, der har fået en. Alle 28 kommuner har fået tildelt en andel af disse puljemidler. Dog har størstedelen af kommunerne fået tildelt 9

10 en mindre andel af puljemidlerne end de oprindelig ansøgte om, hvorfor kommunerne også gennemgående har måtte sænke ambitionsniveauet for udviklingsprojekterne på området. Afdækningen af kommunernes projektbeskrivelser viser dog, at kompetenceudvikling og koordinerende funktioner indgår som overordnede temaer i alle 28 kommuners projekter. Derudover har godt halvdelen af kommunerne fokus på at etablere systematisk brug af specialiseret viden og etablere formaliserede samarbejde med andre kommuner. Dog skal det understreges, at ovenstående alene er et udtryk for kommunernes intentioner, og således ikke de reelle projektaktiviteter eller resultaterne heraf. TILBUD MÅLRETTET BORGERE I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER MED ERHVERVET HJERNESKADE Tilbud målrettet rehabilitering af borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet kan enten være kommunale, regionale eller private/foreningsejede. Tilbuddene fungerer primært som leverandører til kommunerne i rehabiliteringsindsatsen under indlæggelse og efter udskrivning. Enkelte tilbud har sygehusstatus og kan dermed også være leverandører til regionerne. Indsatserne leveres i henhold til sundhedsloven, serviceloven, beskæftigelseslovgivningen og lov om specialundervisning for voksne. Kommunerne i hovedstadsregionen oplever i overvejende grad, at bredden i udbuddet af tilbud målrettet borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet er det samme eller er blevet større siden kommunalreformen i En femtedel af kommunerne oplever, at der er færre målrettede tilbud. Dette til trods oplever over halvdelen af kommunerne, at der er tilbud eller ydelser, der er svære at visitere borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet til. At kommunerne oplever det svært at visitere en borgere til et tilbud eller en ydelse er blandt andet udledt af for lange ventetider eller at adgangen til kompetencer eller specialister er begrænset. Afhængigt af den enkelte borgers rehabiliteringsbehov vil der være behov for en indsats på basalt, avanceret eller specialiseret niveau. Niveauerne omfatter både kompleksiteten i målgruppernes behov, kompetenceniveau og intensiteten i indholdet af tilbuddene og ydelserne. Ifølge Sundhedsstyrelsens forløbsprogram bør rehabilitering på basalt niveau varetages i kommunalt regi. Kortlægningen bekræfter, at dette også i høj grad er tilfældet i praksis i hovedstadsregionen. Størstedelen af kommunerne oplyser, at rehabilitering på basalt niveau gennemføres i form af kommunens egne tilbud. Forløbsprogrammet anviser desuden, at rehabilitering på avanceret niveau bør varetages i kommunen i samarbejde med eksterne fagpersoner med særlige kompetencer inden for et givent specifikt område og/eller de specialiserede tilbud eller alternativt af kommunen selv (eventuelt i tværkommualt samarbejde) med personale med tilsvarende neurofaglige kompetencer. Kortlægningen viser, at rehabilitering på avanceret niveau i overvejende grad gennemføres via kommunens egne tilbud. Dog er der en større andel kommuner, der i nogen grad anvender regionale og private/foreningsejede tilbud i forbindelse med rehabiliteringsforløb på avanceret niveau sammenlignet med forløb på basalt niveau. Endelig anviser forløbsprogrammet, at rehabiliteringsforløbet målrettet specialiseret niveau bør varetages af de specialiserede tilbud som samlede, helhedsorienterede og intensive forløb. Her viser kortlægningen en vis forskel i kommunernes praksis omkring 10

11 anvendelse af tilbud set ud fra tilbuddets forankring. En tredjedel af kommuner anvender i høj grad kommunens egne tilbud, mens en større andel i høj eller nogen grad anvender regionale eller private/foreningsejede tilbud i forbindelse med indsatser på specialiseret niveau. Kortlægningen viser desuden, at flest kommuner oplever, at specialiserede tilbud som fx Center for Hjerneskade og kommunikationscentrene i nogen til høj grad matcher de ydelser, som kommunerne oplever, at borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet har behov for. Der er dog potentiale for forbedring især i forhold til færre pakkeløsninger samt at tilbuddene i højere grad leverer ydelser hjemme hos borgerne eller i borgernes nærmiljø. Der er dog stor uklarhed både blandt de specialiserede tilbud selv og fra kommunernes side omkring, hvilke ydelser der udbydes af hvilke tilbud, indholdet af disse ydelser samt hvilke målgrupper inden for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet, som de forskellige ydelser vil være mest målrettet. Processen omkring kortlægning af snitflader og tilbuddenes kerneydelser har vist sig svær, og er omfattet af barrierer blandt andet som følge af styringsmekanismer såsom finansieringsgrundlag og markendsvilkår. Med udgangspunkt i kortlægningen kan det konkluderes, at der er sket en bevægelse i forhold til tidligere, hvor der i højere grad var et skel mellem målgrupper og indholdet af ydelser udbudt på henholdsvis Center for Hjerneskade og kommunikationscentrene til, at tilbuddene i dag i langt større udstrækning udbyder samme ydelser til samme målgrupper. 11

12 ANBEFALINGER TIL TILTAG I HOVEDSTADSREGIONEN Med baggrund i de konklusioner, anbefalinger og visioner for senområdet, som kortlægningen har afdækket, har arbejdsgruppen samlet en række anbefalinger til tiltag, som arbejdsgruppen vurderer vil kunne styrke udviklingen på området i hovedstadsregionen. Arbejdsgruppens anbefalinger til tiltag i hovedstadsregionen tager udgangspunkt i en overordnet målsætning om i højere grad at sikre sammenhængende, velkoordinerede, rettidige, målrettede og evidensbaserede indsatser for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. ANBEFALING TVÆRFAGLIG KOORDINERING INTERNT I KOMMUNERNE Fokus: Tidlig identifikation, timing og ubrudte forløb er væsentlige faktorer i forhold til at opnå den bedste effekt af rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. På baggrund af analysen kan der konstateres en række barrierer internt i kommunerne i forhold til at opnå disse faktorer, herunder blandt andet manglende kompetencer hos sagsbehandlere, begrænset koordination og kommunikation internt i kommunerne omkring visitation, iværksatte aktiviteter og finansieringen heraf. Tiltag: Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne i hovedstadsregionen sikrer en tværfaglig koordinering internt i kommunerne, herunder: Etablerer en organisationsform der sikrer, at visitationskompetencen er begrænset til en eller få centrale funktioner afhængig af kommunens størrelse. Etablerer en organiseringsform, der understøtter, at kommunen kan skabe overskuelighed og overblik over økonomien i forbindelse med rehabiliteringsforløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Overvejer, hvordan kommunen i højere grad kan styrke de sundhedsfaglige perspektiver i sygedagpengesagerne fx i form af en screeningsfunktion, hvor borgere, uden genoptræningsplan, der er sygemeldt på ottende uge systematisk vurderes i forhold til symptomer i retning af erhvervet og behov for rehabilitering. Deltager fysisk i møder på hospitalet ved udskrivningstidspunktet ud fra de kriterier herfor, der er angivet i Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden Etablerer et servicemål om, at handlekommunen inden for fem hverdage efter, at en borger i den erhvervsaktive alder med erhvervet er blevet udskrevet fra et hospital, skal have kontaktet borgeren med henblik på at give borgeren en tidsplan for forløbet omkring genoptræningen. Herunder skal alle borgere inden for målgruppen have afklaret deres fysiske genoptræningsforløb og vurderet deres genoptræningsbehov, samt fået oplyst, hvornår genoptræningsforløbet igangsættes og en begrundelse herfor. Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at alle kommuner er i en tæt dialog med hospitalerne for at sikre, at genoptræningsplanerne er fyldestgørende. Desuden appellerer arbejdsgruppen til, at kommuner såvel som tilbud tilstræber at relevante indsatsforløb kan påbegyndes hurtigst muligt. Sikrer at myndighedsfunktionen (socialenhed og/eller jobcenter) har de nødvendige faglige kompetencer eller har adgang hertil, således at de i samarbejde med borger og relevante parter kan opstille overordnede mål for rehabiliteringsforløbet. I alle tilfælde udarbejder en skriftlig plan for rehabilitering for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet, som kan udgøre handlekommunes redskab til at tilrettelægge og koordinere rehabiliteringsforløbet, ligesom det anbefales at rehabiliteringsplanen løbende revurderes. Alene eller i fællesskab fx i form af tværkommunale samarbejdsrelationer og/eller partnerskaber med specialiserede tilbud sikrer de nødvendige kompetencer til 12

13 rehabilitering af borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet, herunder særlig vægt på de komplekse borgere. Trækker på de erfaringer, som andre kommuner i regionen allerede har gjort sig eksempelvis i forbindelse med organiseringen af området, således at kommunernes projekter så vidt muligt bygger videre på de eksisterende bedste praksis eksempler. Det skal dog understreges, at der skal afsættes ressourcer, der kan sikre, at servicemålet overholdes, ligesom det skal prioriteres budgetmæssigt. Udbytte: Arbejdsgruppen vurderer, at de anbefalede tiltag kan bidrage til den nødvendige kommunale koordinering, hvor man kommer ud af silotankegangen og tænker helhedsindsatsen for borgeren ind i de enkelte tilbud og tiltag. Samtidig vil et væsentligt udbytte heraf være, at der er betydelige penge at spare ved at tilrettelægge rehabiliteringsforløb således, at de igangsættes tidligt, rettidigt og målrettet. ANBEFALING KLARHED OMKRING SNITFLADER MELLEM EKSTERNE TILBUD Fokus: Det opleves generelt uklart og uigennemskueligt, hvilke forskelle der er i de ydelser, som udbydes de eksterne tilbud i hovedstadsregionen, ligesom hvilke målgrupper ydelserne som udgangspunkt er rettet mod. Kommunerne oplever det ofte svært at vurdere, hvilke ydelser der vil give mest værdi for de forskellige målgrupper indenfor området. I flere tilfælde opleves det derfor i højere grad at være faktorer som geografi og/eller erfaringer fra tidligere forløb, der er afgørende for valg af ydelser og tilbud frem for en reel vurdering baseret på konkrete faglige begrundelser for, hvorfor et tilbud eller en ydelse vil være mere hensigtsmæssig i en situation frem for en anden. Dette opleves som en central udfordring i forhold til at kunne sikre effektfulde rehabiliteringsforløb. Tiltag: Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres klarhed omkring snitflader og kerneydelser hos de eksterne tilbud, herunder: At der igangsættes en proces, hvor eksterne tilbud på området sammen får defineret tilbuddenes kerneydelser og snitflader. At processen indledes med, at der udarbejdes en definition af, hvad højt specialiseret er, herunder hvad tilbud, der leverer ydelser målrettet henholdsvis basalt, avanceret og specialiseret rehabiliteringsbehov, skal indeholde, samt hvilket borgere, der har mest gavn af, hvilke typer af ydelser og forløb. At processen igangsættes ved, at der nedsættes en faglig arbejdsgruppe med inddragelse af relevant faglig ekspertise. Udbytte: Arbejdsgruppen vurderer, at en definition af specialiseringsgrader, og klarhed omkring snitflader og kerneydelser hos eksterne tilbud vil kunne bidrag til, at det i højere grad er faglighed, indhold og specialiseringsgrad, der er afgørende for, hvilket tilbud eller ydelse en borger henvises til, og i mindre grad andre faktorer. Samtidig vurderes det at skabe bedre grundlag for, at tilbuddene i højere grad kan imødekomme kommunernes efterspørgsel. ANBEFALING ÆNDRING AF ARBEJDSGANGE OG PROCEDURER I SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG EKSTERNE 13

14 Fokus: I forbindelse med kortlægningen, er det blevet tydeligt, at området er præget af en række barrierer i form af arbejdsgange og procedurer såvel internt i kommunerne som på tværs af sektorerne, der udfordrer muligheden for at sikre ubrudte, rettidige, velkoordinerede og målrettede forløb for borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet. Tiltag: Arbejdsgruppen anbefaler, at de i afrapporteringen beskrevne arbejdsgange og procedurer på området implementeres i hovedstadsregionen, herunder: At handlekommunen inddrages som samtalepart hurtigst muligt efter en borger med erhvervet er blevet indlagt på et hospital. At muligheden for at øvrige parter, herunder hospital, praktiserende læge, speciallæge, kommunikationscentre kan henvise direkte til tilbud/ydelser uden handlekommunens godkendelse fjernes, således at der fremover alene kan henvises til tilbud/ydelser via en myndighedsbeslutning fra handlekommunen. De øvrige parter vil derfor fremover alene kunne påpege behov hos en borger. Dette kræver blandt andet en ændring af principperne i Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre i rammeaftalen. Samtidig skal det understreges, at en ændring af Visitationsaftalen tidligst vil kunne træde i kraft per 1. januar 2014, da det forudsætter en mindre omlægning af ressourcer og opgaver i kommunikationscentre og kommuner. Udbytte: Arbejdsgruppen vurderer, at implementeringen af de anbefalede arbejdsgange og procedurer kan bidrage til at tydeliggøre, hvornår i forløbet de enkelte parter er ansvarlige for blandt andet at sikre den nødvendige information og koordination. Dog skal det understreges, at implementering af de anbefalede arbejdsgange og procedurer er udtryk for bedste praksis ud fra de nuværende forudsætninger, hvorfor der er en række grundlæggende problemstillinger, som der blandt andet peges på i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, eksempelvis finansieringsformer og sikring af højt specialiserede tilbud, der ikke vil kunne løses via ændringer i arbejdsgange og procedurer. ANBEFALING BENCHMARKING PÅ TVÆRS AF KOMMUNER Fokus: I forbindelse med kortlægningen er det blevet tydeligt, at kommunerne i hovedstadsregionen generelt har et begrænset og utilstrækkeligt overblik over antal borgere inden for målgruppen, det samlede indsatsforløb og udgifter forbundet med borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet m.v. Den primære årsag hertil er, at flertallet af kommunerne ikke har samlede registreringer af sagerne. Samtidig har analysen tydeliggjort, at området er præget af mange begreber, der ikke forstås og anvendes entydigt blandt kommuner, region, eksterne tilbud og øvrige parter på området. Tiltag: Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes mulighed for på længere sigt at kunne sammenligne indsatserne og benchmarke på tværs af kommuner, herunder: At kommunerne sikrer en systematisk registrering af borgere inden for målgruppen. At der i hovedstadsregionen udarbejdes en fælles ramme og standarder for registrering. At der udarbejdes et fælles sprog omkring diagnoser, begreber, funktioner og økonomi med henblik på at skabe større gennemskuelighed for borgere, pårørende og samarbejdsparterne, herunder om hvem der har hvilket ansvar og kompetence. 14

15 At der nedsættes en faglig arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde fælles standarder for registrering, herunder rammer for stratificering af borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet med afsæt i kompleksitet og særlige problemstillinger. Udbytte: Arbejdsgruppen vurderer, at ovenstående anbefalinger kan bidrage til at skabe grundlag for et bedre overblik i de enkelte kommuner, men også muliggøre sammenligninger på tværs af kommunerne. Samtidig vurderes det at kunne bidrage til en fælles forståelsesramme på området, som samtidig kan understøtte kommunerne i at indfange og udrede borgere med erhvervet. Endelig vurderes disse tiltag at være en forudsætning for kvalitetssikring, benchmarking og forskning på senområdet i hovedstadsregionen. I den forbindelse er det selvfølgelig relevant at tage højde for eventuelle tiltag m.v. på landsplan. 15

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet Hella Obel, sektionsleder i Træningssektionen, Hillerød og Mikael Kristensen, lægelig chef, Tranehaven, Gentofte Den 11. december 2012 KKR Hovedstadens kortlægning

Læs mere

Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade

Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade s kortlægning vedrørende borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet hjerneskade Oktober

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret kommissorium 20. december 2011 Baggrund Senhjerneskadeområdet har været

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

N O V E M B E R

N O V E M B E R A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. 1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

Godkendt: August 2016

Godkendt: August 2016 1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Margrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R

K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R R E V I D E R E T S E P T E M B E R 2 0 1 8 FORMÅL Formålet med

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering BAGGRUND Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik

Læs mere

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering

Læs mere

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Servicetjek på hjerneskadeområdet Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj

Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 2012-2014 K&S udvalget d. 7. maj 2015 1 Diagnoser, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Apopleksi (dvs. blodpropper

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Bilag 3 - Styringsaftale 2016

Bilag 3 - Styringsaftale 2016 Bilag 3 - Styringsaftale 2016 Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Indledning Siden 2011 har hovedstadsregionen

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012

Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012 Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012 Baggrund Med strukturreformen blev myndigheds- og finansieringsansvar for de specialiserede

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

- Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade

- Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade 1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att: Lone Vicki Pedersen Mail: Ivp@im.dk Skanderborg Kommune: - Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med

Læs mere

Specificering af mål for Gentofte Kommune

Specificering af mål for Gentofte Kommune Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014. Ansøger: Gentofte Kommune

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om

Læs mere

Koordineret rehabilitering for hjerneskadede borgere på avanceret niveau.

Koordineret rehabilitering for hjerneskadede borgere på avanceret niveau. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Social- og sundhedsforvaltningen Handicap- og psykiatriafdelingen henrik.otto@herlev.dk Journal nr. -- ** SAG- Den 30. august 2011 sagsid

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark Syddanmarks udviklingsstrategi Udvikling af hjerneskaderehabiliteringen lægger sig op af KL s hjerneskadeudspil fra 2012. Arbejdsgruppens primære fokus og gruppens

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde

Læs mere

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015 Erhvervet hjerneskadeområdet CVO Årsrapport 2015 Indhold Indledning... 3 Synlighed og styrkelse af indsatsen på erhvervet hjerneskadeområdet... 3 Statistik... 7 Indsatsområder i 2016... 8 Center for Velfærd

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Rammeaftale 2013- Udviklingsstrategi Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Rammeaftale på det specialiserede

Læs mere