Kommunenotat. Frederikshavn

Transkript

1 Kommunenotat Frederikshavn 215

2 Befolkning og arbejdsmarked Frederikshavn Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Frederikshavn kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig omkring 21. Efterfølgende har beskæftigelsen været nogenlunde stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Frederikshavn Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Frederikshavn Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der personer i Frederikshavn Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at falde til i 24. Samtidig sker der en forskydning i aldersgrupperne. Således forventes et fald i aldersgruppen 18 år på 9,3 pct., mens der bliver markant færre borgere i alderen år, hvor faldet forventes at være på 19,5 pct. Disse fald modsvares af en stigning på hele 34,8 pct. i antallet af borgere over 65 år. Der bliver således væsentligt færre borgere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre borgere stiger markant. Arbejdsmarkedet De to brancher, som beskæftiger flest personer i Frederikshavn Kommune, er offentlig service (37 pct.) og privat service (35 pct.). De to branchers 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 4% 5% Land og skovbrug, fiskeri og råstofindv. 17% 14% % 7% 1% 6% Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Frederikshavn Kommune beskæftigelsesandele er tæt på det regionale gennemsnit på henholdsvis 38 pct. og 37 pct. Den tredje største branche i Frederikshavn Kommune er industrien (17 pct.), hvor beskæftigelsen er 3 procentpoint over regionsgennemsnittet. Beskæftigelsen i de øvrige brancher, som er medtaget her, er stort set på niveau med gennemsnittet i Region Nordjylland, idet forskellene er inden for 1 procentpoint. Overordnet set gælder det således, at erhvervsstrukturen i Frederikshavn Kommune ligner erhvervsstrukturen i regionen som sådan. 59,3% Brancher fordelt på hovedområder, 213, Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 Forsyning og renovation 57,6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 35% 37% 37% 38% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Frederikshavn Region Nordjylland 56,% 51,9% 48,9% 2

3 Færre arbejdspladser de seneste år I 213 var der arbejdspladser i Frederikshavn Kommune. Siden 28 er der sket et fald på 2.98 arbejdspladser svarende til 9 pct. Faldet er især sket inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor der er blevet færre arbejdspladser svarende til et fald på 27 pct. Bygge og anlæg har oplevet en nedgang på 522 arbejdspladser svarende til et fald på 22 pct. Procentuelt er det største fald inden for information og kommunikation, hvor en tilbagegang på 28 pct. svarer til 51 færre arbejdspladser. Endelig er der også enkelte brancher, der har oplevet beskæftigelsesfremgang i perioden. Det gælder erhvervsservice (4 pct.) og ejendomshandel og udlejning (1 pct.). Antal arbejdspladser i Frederikshavn fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling Frederikshavn Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % 6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 22% Bygge og anlæg % 17% Handel og transport mv % 5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % 13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % 3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % 46% I alt % 6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Sammenlignet med Nordjylland er nedgangen i antal arbejdspladser 3 procentpoint større i Frederikshavn Kommune. Det skyldes blandt andet, at nedgangen inden for industri, offentlig administration mm. og bygge og anlæg er 5 procentpoint over regionsgennemsnittet. Erhvervsservice er den eneste branche, hvor udviklingen i Frederikshavn Kommune er væsentligt mere gunstig end i regionen. Her er der således en beskæftigelsesfremgang på 4 pct., mens der i regionen er en tilbagegang på 3 pct. Frederikshavn Kommune har også en mindre nedgang i beskæftigelsen inden for handel og transport mv., hvor tilbagegangen i regionen er på 5 pct., mens den i Frederikshavn Kommune er på 3 pct. Pendling Pendlingen ind og ud af Frederikshavn Kommune er stort set lige stor, og ligger i øvrigt i den lave ende i Region Nordjylland. Af de arbejdspladser i Frederikshavn Kommune er 21 pct. besat med indpendlere, mens 2 pct. af de beskæftigede med bopæl i Frederikshavn pendler ud af kommunen. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Frederikshavn fordelt på brancher. 213 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Frederikshavn Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 13% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 16% Bygge og anlæg % 21% Handel og transport mv % 2% Information og kommunikation % 57% Finansiering og forsikring % 24% Ejendomshandel og udlejning % 12% Erhvervsservice % 19% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 22% Kultur, fritid og anden service % 14% Uoplyst aktivitet % 4% I alt % 2% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 3

4 De brancher, hvor den største andel af arbejdspladserne er besat med indpendlere, er offentlig administration mm. (27 pct.), bygge og anlæg (23 pct.) samt industri (22 pct.). Modsat er 57 pct. af de beskæftigede inden for information og kommunikation ansat i en anden kommune, mens det er tilfældet for 24 pct. af de beskæftigede inden for finansiering og forsikring. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg frem mod 27, stabiliserede sig og faldt markant fra 28 til 21. For udpendlere med bopæl i Frederikshavn Kommune fortsatte faldet i perioden For de beskæftigede med arbejdssted i Frederikshavn Kommune var beskæftigelsen stabil mellem 21 og 212, mens den faldt fra 212 til Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl Frederikshavn Beskæftigede med bopæl i Frederikshavn Beskæftigede med arbejdssted i Frederikshavn Det overordnede mønster i beskæftigelsesudviklingen i Frederikshavn Kommune er en stigning frem mod krisens begyndelse i 27/28, som efterfølges af et markant fald frem mod 29/21, mens perioden er kendetegnet ved stabilisering med en svag tendens til faldende beskæftigelse. Dette mønster genfindes i de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Faldende ledighed 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Fuldtidsledige (forløbige), Jan. 27 Apr. 215, Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Frederikshavn I perioden januar 27 til august 28 falder ledigheden i Frederikshavn fra 8,4 pct. til 2,7 pct. Herefter, som følge af krisen, stiger ledigheden frem mod marts 21, hvor den topper med 9,4 pct. Fraset sæsonudsving er der herefter et vedvarende fald i ledigheden, som i april 215 når 5,5 pct. Som det fremgår af figuren er ledigheden før krisen højere i Frederikshavn Kommune end i regionen, om end der sker en tilnærmning på toppen af højkonjunkturen. I krisens første år stiger ledigheden kraftigere i Frederikshavn Kommune, men i perioden sker der igen en tilnærmning. I april 215 er ledigheden i Frederikshavn Kommune, som nævnt, på 5,5 pct., mens det regionale gennemsnit er 5,3 pct. 4

5 Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Frederikshavn Kommune er i april 215 medlemmer af 3F med 378 fuldtidsledige og en ledighedsprocent på 9,8 pct. Næststørste gruppe er medlemmer af HK med 136 fuldtidsledige svarende til en ledighedsprocent på 5,9 pct. FOA, Krifa og Metal har ligeledes over 1 ledige medlemmer. Mange a kasser i Frederikshavn Kommune har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Antal ledige fordelt på a kasser i Frederikshavn i april 214 og april Apr 214 Apr 215 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Laveste niveau har Lærere (DLF A) med en ledighedsprocent på 1,2 pct. Herefter følger Danske Sundhedsorganisationer (2 pct.), Ledere (2,2 pct.), Funktionærer og tjenestemænd (2,4 pct.) samt Akademikernes (2,5 pct.) Gruppen af ikke forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune er relativt stor. I april 214 omfattede den 176 personer, mens der i april 215 var 231 ikke forsikrede ledige en stigning på 31 pct. Langtidsledighed I perioden januar 213 til december 214 er langtidsledigheden faldet i Frederikshavn Kommune såvel som i Region Nordjylland. Udvikling i langtidsledighed Jan. 213 Dec Frederikshavn Kommune og Region Frederikshavn Nordjylland Nordjylland I Frederikshavn Kommune er antallet af langtidsledige faldet fra 524 i januar 213 til 331 i december 214. Det er et fald på 193 personer svarende til 37 pct. Faldet i perioden er således større end i Region Nordjylland, hvor der i perioden er blevet 26 pct. færre langtidsledige. Faldet i langtidsledige er sket blandt alle aldersgrupper med undtagelse af de 2 24 Frederikshavn Nordjylland årige, hvor der har været en lille stigning. For tre aldersgrupper gælder det, at langtidsledigheden næsten er halveret. Det er de årige ( 52 pct.), de 3 34 årige ( 48 pct.) og de årige ( 46 pct.) Aldersgrupperne 4 44 år, år, 5 54 år og 6 64 år har fald i langtidsledigheden mellem 3 og 36 pct., mens langtidsledigheden for de årige er faldet 21 pct. Særligt faldet på 36 pct. for de 6 64 årige er værd at notere sig, da det i mange kommuner ikke er lykkedes at reducere langtidsledigheden væsentligt for denne gruppe. I Region Nordjylland er langtidsledigheden for de 6 64 årige faldet 5 pct. 5

6 Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 21 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil eller svagt faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det Udviklingen i arbejdsstyrken, , Frederikshavn Kommune Arbejdsstyrken der kendetegner arbejdsstyrken i Frederikshavn Kommune er et jævnt fald fra personer i 28 til personer i 213. Samme tendens til faldende arbejdsstyrke ses i de fleste kommuner i regionen og på landsplan. Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, RAS21 Der skabes stadig jobs Jobomsætning beskriver en situation hvor en person har modtaget løn fra en virksomhed i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan. 212 Feb Frederikshavn Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort set uændret gennem hele perioden jan 212 februar 215. Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving, der er i brancherne i kommunen, 1 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Kild j bi d t dk Jobomsætning Stillinger på Jobnet hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 6

7 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Frederikshavn Kommune med et lille fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Frederikshavn Kommune, ligesom mange andre kommuner, en stor andel af kontanthjælps og uddannelsesydelsesmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, ofte har vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen er det vigtigt, at en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Fald i personer på offentlige ydelser det seneste år Fra december 213 til december 214 er antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, reduceret med 2 pct. i Frederikshavn Kommune, hvilket er det samme som i Region Nordjylland. Pr. december 214 er der modtagere af offentlige ydelser i Frederikshavn Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 213 dec Frederikshavn Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt , ,9 22 2% 2% A dagpenge , ,9 57 5% 6% Særlig uddannelsesydelse 137, Arbejdsmarkedsydelse.. 8,2... Kontanthjælp , , % 32% Uddannelseshjælp* 456 1,2 43 1,1 26 6% 2% Revalidering 183,5 139, % 11% Forrevalidering 7, % Sygedagpenge 954 2, ,6 4 4% 1% Jobafklaringsforløb.. 31,1... Ressourceforløb 6, 87, % 382% Ledighedsydelse 2,5 145, % 4% Fleksjob 784 2, 896 2, % 8% Førtidspension , , % 4% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 214 dec. 214 Knap en tredjedel af disse er førtidspensionister, mens der er dagpengemodtagere, 994 sygedagpengemodtagere og 959 kontanthjælpsmodtagere. Der er sket fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af sygedagpenge, ressourceforløb og fleksjob. Udviklingen i Frederikshavn Kommune følger nogenlunde udviklingen i Region Nordjylland. Dog er der i Frederikshavn Kommune en større stigning i antal personer i ressourceforløb og fleksjob, mens antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 4 pct. I regionen er der blevet 1 pct. færre. A dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere I januar 213 var der modtagere af a dagpenge i Frederikshavn Kommune. Dette tal faldt til 92 i august samme år. Herefter steg antallet igen til i februar 214 for så efterfølgende at falde til 863 i juli 214. Fra juli 214 til december samme år steg antallet til Set over hele perioden, januar 213 december 214, faldt antallet af dagpengemodtagere med 36 pct., hvilket Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Udvikling i a dagpenge, særlig uddannelsesydelse, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan 213 dec Frederikshavn A dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 7

8 er på niveau med udviklingen i Region Nordjylland. Antallet af dagpengemodtagere er faldet mest for borgere i aldersgruppen 35 6 år, mens faldet er mindre for dem der er yngre og allermindst for de 6 64 årige, hvor faldet kun er på 5 pct. I januar 213 var 21 borgere modtagere af særlig uddannelsesydelse. Et år senere, januar 214, var dette tal steget til 138, mens 2 personer modtog arbejdsmarkedsydelse. Fra januar 214 til december 214 fald antallet af borgere, som modtog særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til 8, hvilket er et fald på 43 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Frederikshavn Udvikling i kontanthjælps, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan 213 apr. 215, Frederikshavn Kommune. Der er 998 kontanthjælpsmodtagere og 465 modtagere af uddannelseshjælp Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Kontanthjælp Uddannelseshjælp Samlet set har der, siden januar 213, været en stigning på 24 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Frederikshavn Kommune adskiller sig dermed fra gennemsnittet for Region Nordjylland, hvor der har været en stigning på 11,7 pct. Det markante fald i kontanthjælpsmodtager fra december 213 til januar 214 skyldes, at unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet re visiteret til uddannelseshjælp. Kontanthjælp Ud af de kontanthjælpsmodtagere i Frederikshavn Kommune er 3 pct. visiteret jobparate, mens 7 pct. er visiteret aktivitetsparate. Det er på niveau med Region Nordjylland, hvor de tilsvarende tal er hhv. 29 pct. og 71 pct. Af de fuldtidspersoner på % kontanthjælp er der 77, som er under 3 år. De har en erhvervskompetencegivende uddannelse og visiteres derfor ikke til uddannelseshjælp. 74 pct. af disse unge er visiteret aktivitetsparate, mens 26 pct. er jobparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr % 84% 82% 82% 81% 12% 16% 18% 18% 19% Jobparat 76% 76% 74% 71% 7% 24% 24% 26% 29% 3% Aktivitetsparat 62% 6% 38% 4% 4% 6% 8

9 Uddannelseshjælp Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr 215 1% 9% 17% 8% 39% 43% 39% 47% 47% 47% 7% 56% 59% 56% 55% 71% 67% 6% 5% 67% 4% 45% 42% 3% 41% 43% 42% 59% 36% 32% 36% 39% 2% 23% 27% 1% 17% 15% 13% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 6% % 5% 4% 1% I april 215 modtager 465 personer uddannelseshjælp i Frederikshavn Kommune. Heraf er 9 pct. visiteret åbenlyst uddannelsesparate. 43 pct. er visiteret uddannelsesparate, mens 47 pct. er visiteret aktivitetsparate. Fordelingen på visitationskategorierne er stort set den samme som i Region Nordjylland. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Størstedelen af de unge, som modtager uddannelseshjælp, er i alderen 2 24 år. Det gælder for 57 pct. Næststørste gruppe er de årige, der udgør 25 pct., mens 19 pct. er i alderen På regionalt niveau er der, sammenlignet med Frederikshavn Kommune, lidt flere i aldersgruppen år, som modtager uddannelseshjælp, idet denne gruppe udgør 31 pct. Samtidig er der færre i aldersgruppen 2 24 år (51 pct.). Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse, som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet), var i september, i Frederikshavn Kommune, på 4 pct. Det ligger under gennemsnittet for regionen, der er på 4,4 pct. I hele landet er gennemsnittet 4,2 pct. 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Nordjylland, sept. 214 Uddannelse Beskæftigelse Andelen af unge, der går i beskæftigelse, er på 9,9 pct., hvilket er tæt på gennemsnittet for Region Nordjylland, der er på 1,1 pct. Gennemsnittet for hele landet er 9,4 pct. 9

10 Sygedagpenge Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan. 213 mar. 215, Frederikshavn Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet siden januar 213. Der er sket et fald på 9,4 pct., hvilket svarer til 11 fuldtidspersoner. Faldet er på niveau med regionen, hvor der er blevet 9 pct. færre sygedagpengemodtagere. Det største fald er sket inden for kategorien match 1: jobklar, hvor antallet er faldet med 52 pct. Herefter følger match 3: midlertidig passiv med et fald på 39 pct. Match 2: indsatsklar er stort set uændret, mens der omvendt er sket en betydelig stigning i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som bl.a. muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Fra januar til december 213 stiger antallet af borgere, som modtager 2 revalideringsydelse fra 74 til 183. Herefter falder det igen, så der i april 213 er borgere, som modtager ydelsen. Set over 12 hele perioden er det en stigning på pct., hvilket er meget forskelligt fra 6 regionen, hvor antallet falder med 13 pct. 4 2 Siden september 213 er der sket en konstant stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Da førtidspensionsreformen trådte i kraft Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan 213 april Frederikshavn Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 fortsatte denne vækst, og i april 215 var der 121 personer i ressourceforløb. Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for, at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I august 214 kom den første borger i jobafklaringsforløb, og efterfølgende har der været en konstant stigning. I april 215 var der 4 personer i jobafklaringsforløb. 1

11 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 213 til marts 215 har der været et fald i antallet af personer på ledighedsydelse. Faldet er på 52 pct. og svarer til, at der er 136 personer Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan 213 apr. 215, Frederikshavn færre på ledighedsydelse. Til sammenligning er der i resten af regionen sket et fald på 18 pct Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Modsat har der været en stigning i personer på fleksjobydelse. Stigning er på 31 pct. svarende til 219 personer. Det er noget mere end stigningen i resten af regionen, som er på 16 pct. Derimod er der sket et fald i antallet af personer på førtidspension på 8 pct., svarende til 266 færre personer. I Region Nordjylland har der været et fald på 8 pct. Tilgang til førtidspension I perioden januar 213 februar 214 er der sket et meget markant fald i tilgangen til førtidspension på 88 pct. Fra februar 214 og frem mod april 215 stiger tilgangen lidt igen, men fra januar 213 til april 215 er der alligevel sket et fald på 76,7 pct. I Region Nordjylland har der i samme periode været et fald på 7 pct. Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Tilgang til førtidspension. Jan. 212 apr Frederikshavn Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Tilgangen til førtidspension for de under 4 årige er faldet fra 17 i januar 213 til i februar 214. Herefter følger fire måneder, hvor der ikke tildeles førtidspension til borgere under 4 år. Fra juli 214 er der igen en lille tilgang for borgere under 4 år, og i april 215 fik 12 personer i denne gruppe tilkendt førtidspension. 11

12 Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Federikshavn Kommune. Jan. 212 Apr. 215 Udviklingen for borgere over 4 år følger samme mønster, men på et højere niveau. Tilgangen falder fra 283 i januar 213 til 52 i februar 214, hvorefter den stiger til 77 i april 215. Overordnet set er effekterne af reformen af førtidspensionen tydelige i Frederikshavns Kommune. Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar u. 4 o. 4 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 33,9 pct. af virksomhederne i Frederikshavn Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 32,1 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Frederikshavn Kommune og 6,1 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Frederikshavn Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, 4,8 Samarbejdsgrad i alt Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Nordjylland. 3. kv ,7 33,9 32,5 32,3 31,4 31,4 29,7 29,5 29,1 28,4 27,6 Samarbejdsgraden i Frederikshavn Kommune er over gennemsnittet for hele Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal ,1 Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 28,9 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Alle ydelser, Nordjylland. Dec , 27,1 33,8 37,5 33,9 38,2 28,5 5,2 I december 214 havde 33,8 pct. af de langtidsforsørgede i Frederikshavn Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Frederikshavn Kommune end i Region Nordjylland, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 4,9 27,8 42,1 12

13 Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, f modsvares det store faldd i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgangg fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende noglee grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 198 erne et niveau på omkring 36.. Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 25, hvor der var en kortvarig stigningg frem mod 27. Herefter faldt den markant, ogg i 213 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til individer. Påå kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen s af 198 erne og frem til 28 har ligget over de godt 27., som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjyllandd igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket meree i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det sess ligeledes, at afgangen fra f arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til 13

14 arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker ett markant fald i arbejdsstyrken. I perioden faldt beskæftigelsen i Nordjylland med personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med personer. Til gengæld var der i samme periode personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldett i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der d i perioden er blevet 4.44 færre borgere i den erhvervsaktive alder. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for f hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndendee stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i err den samme som for perioden Således var der i fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ udvikling i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for f Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reducerett efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker r arbejdsstyrkens 14

15 størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 15