Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter
|
|
- Randi Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart Vi prioriterer en god skolestart meget højt. På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.- klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres ved et oplæg, hvorefter der kan stilles spørgsmål, og der er rundvisning. Børnene deltager, og nuværende børnehaveklasseforældre er værter med kaffe og varme vafler. Børnene kan starte i førskolegruppen i Skovmyrerne fra 1. marts før start i BH. klasse. Som et led i den røde tråd, har vi samarbejde med børnehaven Dalskovreden, bl.a. ved gensidige besøg mellem storebørnsgruppen, førskolegruppen og børnehaveklassen. Desuden har vi førskole-dage hvor øvrige forældre og børn kan komme sammen med storebørnsgruppen fra børnehaven. Undervisningen Det er skolens mål at tilbyde børnene en god, spændende og alsidig undervisning. Skolen lægger vægt på tværfaglig undervisning. Dette styrkes bl.a. af temauger og blokdage, og ved at klassernes lærere indgår i et nært samarbejde. Vi har modulopdelt skoledagen således, at vi starter dagen med en enkeltlektion, efterfulgt af to dobbeltlektioner á 90 min. Til gengæld bliver frikvartererne imellem modulerne længere. Hver dag i starten af første modul har vi fællessamling, hvor vi synger to sange, giver fælles beskeder mm. Skole-hjem-samarbejde Et nært samarbejde mellem skole og hjem er af allerstørste betydning for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen i skolen. På Løkkemarkskolen organiseres samarbejdet på mange forskellige måder. Der kommer løbende orientering fra skolen om, hvad der foregår, og hvilke aktiviteter der er planlagt. Dette sker bl.a. gennem skole-intra, skoleblad og sedler. Der vil løbende blive givet information fra klassens lærere. Klasserne holder forældremøder 2 gange om året. Derudover er der skole-hjem-samtaler 2 gange årligt. (I 1. klasse tilbydes et hjemmebesøg.) Forældre på skolen På Løkkemarkskolen holder vi 2 årlige skolefester, en i oktober, hvor der spilles skolekomedie, samt en julefest i december. Ved begge arrangementer står udvalgte klassers forældre for forplejning mm. Har man lyst til at være med i sit barns skolegang og evt. hjælpe til, er man velkommen til at aftale dette med lærerne. Skolen som kulturcenter Skolen er åben for eksterne brugere. Forældreforeningen laver arrangementer i fritiden, badminton- og idrætsforening bruger skolen, foredragsforening afholder arrangementer mv. Skolens værdigrundlag: Tryghed og trivsel er afgørende faktorer for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen er en stor del af vores hverdag, så det er vigtigt at alle trives og føler, at skolen er et rart sted at være, hvor man tør være sig selv, være åbne overfor at lære nyt og udvikle sig. Det er vigtigt med social bevidsthed og ansvarlighed. Vi skal kende til vore egne evner, og kunne vurdere egne ønsker og behov i forhold til hensynet til hinanden. Vi skal passe på os selv, hinanden og vore omgivelser. Vi skal føle, at vi er en del af et fællesskab og respektere hinanden med de forskelligheder, vi har og have tillid til hinanden. Vi skal ville hinanden det godt og have gode fælles oplevelser. Vi skal ville lære noget og ønske at udvikle os både fagligt og kreativt gerne på forskellige, nye og spændende måder. Skolens hverdag skal være præget af livsglæde og engagement; når man brænder for noget, smitter det. Vi skal tilstræbe at se opgaver og udfordringer i en større sammenhæng og helhed. Det er godt at forstå, det man lærer og kunne bruge det til noget. Vi skal tage hinanden alvorligt, og give plads til indflydelse. Skolen skal være præget af demokrati.
2 POLITISK INDSATSOMRÅDE - INKLUSION På Løkkemarkskolen ser vi positivt på udfordringen om inklusion. De nye visitationsprocedurer kan, hvis de anvendes rigtigt, bidrage til den kommunale målsætning om inklusion. Det er vigtigt, at vilkårene for inklusion drøftes i forbindelse hermed. Resultatet af øget inklusion skal gerne være positivt, for såvel de børn, der inkluderes, som for de børn, der inkluderes sammen med. Vi har arbejdet med læringsstile på skolen, denne indsats har betydet en del for undervisningen. Elever lærer forskelligt, og det må der tages højde for undervisningen. Derfor er undervisningen i dag i højere grad præget af fysiske aktiviteter. Lærere og pædagoger, der arbejder med specialundervisning og inkluderede børn, anvender i arbejdet skemaer om lokal specialpædagogisk indsats, elevplaner og log-bøger. Det pædagogiske personale har god brug af konsultativ bistand med centrale resursepersoner, det være sig psykolog, tale-hørelærer, læsekonsulent og børneunge-rådgivere. Dette er med til at sikre planlægning, udvikling og evaluering af den lokale indsats. Vi har etableret AKT-lærerfunktion og har lavet en AKT-handleplan. AKT-handleplanen indeholder målsætning, beskrivelse af forebyggende tiltag, lokal indsats mv. i AKT-arbejdet. Vi har i teamsamarbejdet fokus på inklusion. Vi har haft undersøgende arbejde om evt. tilslutning til Lp-modellen, hvor vi blandt andet har besøgt skoler, som har arbejdet hermed, fået oplæg fra PPR og sat debatpunkter på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder. Mens hovedparten af personalet har været på studieture, har forældrene forestået undervisningen på skolen, til stor tilfredshed for alle parter. Der er nu enighed blandt personalet om tilslutning til Lp-modellen fra skoleåret Skolen har samarbejde med Skovdalen, den lokale idrætsforening, om indsats mod overvægtige børn. Vi har søgt og fået midler fra en central pulje til denne indsats. Dette har bl.a. medført etablering af fælles idrætsarrangement, med assistance fra Gymnastikkaravanen, og anskaffelser af idrætsrekvisitter, der fremmer den motoriske udvikling af børn. Denne fælles indsats har også medført stor tilslutning til de frivillige idrætstilbud efter skoletid for børn. Vedlagt som fil: Skolens AKT-folder, Skolens trivsels og mobbepolitik og oplysningsfolder om specialundervisning.
3 Institutionens eget indsatsområde 1: MI-Læringsstile Vi vil udvikle undervisningen, så den i højere grad tager udgangspunkt i elevernes måde at lære på. Alle har i foråret 2009 været på studietur om emnet, hvor vi bl.a. har søgt inspiration på 2 skoler i København. Vi har indført øget vidensdeling med en udvidet fælles materialesamling. Samlingen skal organiseres, så materialer mv. findes ajourført i personale-intra. Succeskriterier 2010: At undervisningen bliver mere nærværende, og i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Procesforløb og økonomi 2010: MI/læringsstile har været, og vil fortsat være på dagsordenen, på teammøder og i planlægningen af undervisningen. Hvordan vil I evaluere i 2010: Der er evalueret på lærermøder, pædagogisk råd samt i skolebestyrelsen. Indsatsområdet har ændret den daglige undervisning bl.a. i retning af øget fysisk aktivitet. Institutionens eget indsatsområde 2: Skoleintra- elevintra-elevplaner Fortsat udvikling i brugen og tilretning af elevplaner og vejledninger hertil. Lærerne har med udgangspunkt i fælles mål udarbejdet og tilrettet vejledninger til elevplanerne. Disse er anvendt på alle klassetrin. Lærerne oplever, at elevplanerne tager tid, men er et godt værktøj. Der er positive tilbagemeldinger på elevplanerne, elever, forældre og personale oplever kvalitet og indhold i elevplanerne. Institutionens eget indsatsområde 3: IT i undervisningen Udvikling af undervisningen med inddragelse af IT. Vi er langt fremme med hensyn til anvendelse af IT i undervisningen. Vi har IT tavler i alle klasser. Alle lærere bruger disse i den daglige undervisning. Eleverne oplever tavlerne som et naturligt medie i undervisningen. Institutionens eget indsatsområde 4: LP-modellen Eventuel indførelse af LP-modellen. Der er nu kendskab til LP-modellen. Vi har besluttet at springe på udviklingsprojektet fra august 2010.
4 Institutionens eget indsatsområde 5: Førskolegruppen Målsætning 2010, og hvordan gik det? En beskrivelse af hvordan overgangen mellem børnehave og førskole skal være, samt en beskrivelse af hvordan overgangen mellem førskole og børnehaveklasse skal være. Altså Den Røde Tråd : Mål Indhold Handling Hvordan gik det Mål for hvad børnene skal lære i førskolen, og forberede sig til skolegangen. Børnene skal opleve tryghed i førskolen Børnene skal lære skolen at kende. Overgangen mellem børnehave og skole skal være tryg for børnene. Evaluering? Hvordan vi vil evaluere i 2010? Sammen med Børnehaven og børnehaveklasselederen, har vi udarbejdet en plan for forløbet for den kommende førskolegruppe. Herunder overleveringsaftaler. Vi vil observere børnene for at se, hvordan det er gået. Vi vil benytte forældrenes tilbagemeldinger til at udvikle førskolen efter. Ved at lave en dagsrytme, som er ligesom skolens, vil børnene stille og trygt i det tempo, de kan klare det, blive en del af skolens hverdag. Vi har fået overleveringsblade fra børnehaven, og vi leverer overleveringsbladene videre til børnehaveklassen med supplement af vores erfaringer. Vi har i juni måned aftalt med børnehaven og børnehaveklasselederen hvilke tiltag, vi skal lave, inden børnene starter i førskolen og hvilke fællesarrangementer, der skal foregå, mens de går i førskolen. Vi har set hvordan børnene passer sig ind i skolens hverdag, og bliver vænnet til, at skolen er deres hverdag. Vi har lavet en dagsrytme, som følger skolens. Børnene er efterhånden kommet med til morgensang, haft bibliotekstime og har haft timer sammen med børnehaveklassen. Vi har fyldt sammen med børnehaven og børnehaveklasselederen lavet en række arrangementer, som er i gang. Desuden bliver børnehavens storbørnsgruppe inviteret med til skolens arrangementer, ligesom børnehaveklassen bliver inviteret til børnehavens arrangementer. Vi har til forældresamtalerne spurgt forældrene hvordan de synes det var gået. De synes alle, det er en rigtig god måde at vænne børnene til et godt skoleforløb.
5 ØKONOMI Regnskab 2009: Vi har haft vanskeligt ved at oveskue den økonomiske situation i Dette har medført økonomisk forsigtighed. Vi har haft en forholdsvis stor budgetoverførsel fra 2009, men omfanget er reduceret i forhold til overførslen fra Resurser er fortsat hensat til brug ved evt. ophør af medarbejdere med tilskud. Dette har vist sig at være en god disposition, bl.a. på grund af, at den økonomiske fordel ved etablering af servicejobstilling, gik i den fælles pulje. Regnskab 2010: Det forventes at budgettet overholdes, og at der måske bliver en mindre budgetoverførsel. Vedrørende indvendig vedligeholdelse har vi for egne midler gennemført renovering af 1. sal i gl. lærerbolig og kældergang i SFO-huset. Service-leder, flexjobber m.fl. har forestået hovedparten af det praktiske arbejde. Institutionens økonomiske styring: På Løkkemarkskolen har vi delegerede budgetter. Hver klasse har sit eget budget, som er afhængig af elevtallet i klasserne. Budgettet skal dække engangsmaterialer, løbende forbrug og aktiviteter i klassen. Derved kan klassens lærere, med klasselæreren som ansvarlig tage stilling til hvilke engangsmaterialer mv. det er hensigtsmæssigt at anvende, og eleverne får medansvar for forbrug af kladdehæfter mv. Dette øger ansvarligheden. Trivselsundersøgelsen der blev iværksat centralt, viste generelt god trivsel på Løkkemarkskolen. Det gør dog ikke, at området ikke skal have bevågenhed - medarbejdernes trivsel er en forudsætning for en god skole. Vedrørende fravær, har vi et relativt lavt fravær blandt medarbejderne. Enkelte medarbejdere i flexjob bærer en væsentlig del af det fravær der er. Det opleves, at der er stor ansvarlighed blandt medarbejderne Erik Brønserud.
Skolens målsætning: Årsrapport 2011
Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejde
Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereGive 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole
Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereÅRSRAPPORT 2009/10 FOLKESKOLERNE. Årshjul
ÅRSRAPPORT 2009/10 FOLKESKOLERNE - status på 2009 - forventninger til 2010 LØKKEMARKSKOLEN OG SFO Juni - Politiske og administrative indsatsområder udmeldes 1. november deadline for indsendelse af årsrapport
Læs mereSpecialklasser Nørre Nissum Skole
Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse
Mål og indholdsbeskrivelse Langhøj skolens SFO Børn der har brug for særlig indsats I 2011 besluttede politikerne i Struer Kommune, at børn /elever med behov for specialpædagogiske tiltag i videst muligt
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.
Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole. Denne samarbejdsaftale omfatter alle kommende skolebørn i Hals Skoles skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på Mål
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereAftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereMarie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk
Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereSamarbejde. Skole - DUS - børnehave
Samarbejde Skole - DUS - børnehave Samarbejdsaftale for Børnehaven Dannerhøj, Visse Daginstitutionen Tophøj, Visse Nøvling Skole, DUS og børnehave 2009-2010 Baggrund for samarbejdet Samarbejdsgrundlaget
Læs mereBeskrivelse af specialklasserne
Beskrivelse af specialklasserne Tema Organisering Grundoplysninger Specialklasserne på Holme skole er i princippet aldersmæssigt fordelt over alle årgange på 6 klasser. Vi har for tiden tre 4. klasser
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE
2015 Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE Koldby Skole 01-09-2015 01-09-2015 Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der hvor børn kan føle sig
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereRETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN
RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN På Solbjergskolen arbejder vi for en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre, elever og skolens medarbejdere. Målet er, at eleverne
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereNr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.
Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.
Læs mereVelkommen på Vester Hassing Skole
Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereTRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi
TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi Rødding Skole og Lintrup Børnecenter er et lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen og børnecentret skal tage hensyn
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mere2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO
2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereLæs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIkær 2015-2016. Brobygning mellem børnehaver og skole
Ikær 2015-2016 Brobygning mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Børnegården Søndervang, Søndermarkens Børnehus, SFO og skole,
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN
Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Vedtaget i Skolebestyrelsen den 13. april 2015 Indhold Forord Målsætning Samarbejde mellem SFO og skolen Kost og bevægelse Forældresamarbejde Faglig Fordybelse
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereBarnets vej fra Dagtilbud til Skole
Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereMål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.
Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven
Læs mereVelkommen til Føvling Børnecenter
Velkommen til Føvling Børnecenter Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Mor til
Læs mere