Velkommen til SFO Del 2

Transkript

1 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer med mulighed for at stå på Inliner, cykle på BMX og mooncars. Fodboldbane, basketball og mulighed for at udøve atletik. Der er et udeværksted, hvor der er mulighed for at beskæftige sig med træværksted, bålspande, stor bålplads med overdækket bygning, urtehave, malegrej, fedtsten. Indenfor er der flere gymnastiksale og en sal med scene med mulighed for teater, bevægelse og sang m.m. På hver stue er der tre voksne som laver mange spændende kreative ting, ligesom der er voksne som laver forskellige ting i udeområdet Så der er rig mulighed for bruge din fantasi og prøve nogle af de ting som du bliver inspireret af. Afdelinger i Krummeluren. Lille Krummeluren: klasse: ca. 120 børn og 7 voksne. Store Krummeluren: klasse: ca. 100 børn og 6 voksne. Special Center Vest SFO: klasse: ca. 10 børn og 2 voksne. Klub: 4 6 klasse. Ca. 100 børn og 4 voksne. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Skolebørn i alderen 6 10 år. Klub (10 13 år) Nogle børn fra Special Center Vest inkluderes i SFO'en. Arbejdsmetoder: Inklusion, Konflikthåndtering, Kommunikation (giraf-sprog). Anerkendende pædagogik, Relationer/samspil og selvstændighed og venskaber. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med: Pædagoger, pædagoghjælper, Psykologer, kontormedarbejdere og pedeller. Sundhedsplejerske, skolelærer og Specialpædagoger/støttepædagoger. AKT-medarbejdere. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Inklusion af børn fra Special Center Vest. Angivelse af relevant litteratur: Inklusion i SFO, børns kompetencer, konflikthåndtering, relationskompetencer og kommunikation (girafsprog), KRAP (kognitive ressourcefokuseret og anderkendende pædagogik) Praktikvejledere: Linda Solvejg Bune og Niels Hansen. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Team-, stue-, info-møder. Den studerendes arbejdsplan kunne se sådan ud: mandag til fredag , , , (torsdag) og ,

2 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Børn og unges trivsel. Arbejder med relationsdannelse, at skabe venskaber og fællesskaber og tolerance overfor forskelligheder. Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing- Skjern Kommune. Relationskompetencer Børns kompetencer Konflikthåndtering Inklusion Girafsprog e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. 2

3 Uddannelsesplan for 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Den studerende indgår i praktikstedets rytme, struktur og aktiviteter og udviser interesse og ansvarlighed. Den studerende opnår viden om og forståelse for børns udvikling fra 8-10 år samt stedets pædagogik. Den studerende indgår aktivt i relationer til børnene og arbejder med konflikthåndtering. Den studerende kan skabe kontakt til forældrene. Den studerende deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af et konkret pædagogisk forløb i samarbejde med den øvrige personalegruppe. Den studerende er aktiv i vejledningstimerne ved at videregive iagttagelser fra praktikdokumentet og gennem begyndende etisk refleksion over egen rolle i praksis. Den studerende får en begyndende bevidsthed om egne ressourcer og svagheder og kan give udtryk herfor. 3

4 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: Børn og unges trivsel. Arbejder med relationsdannelse, at skabe venskaber og fællesskaber og tolerance overfor forskelligheder. Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing- Skjern Kommune. Mange intelligenser og Læringsstile Relationskompetencer Børns kompetencer Konflikthåndtering Inklusion Girafsprog Uddannelsesplan for 2. periode 4

5 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Den studerende indgår i praktikstedets rytme, struktur og aktiviteter og udviser interesse og ansvarlighed. Den studerende opnår viden om og forståelse for børns udvikling fra 8-10 år samt stedets pædagogik. Den studerende indgår aktivt i relationer til børnene og arbejder med konflikthåndtering. Den studerende kan skabe kontakt til forældrene. Den studerende deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af et konkret pædagogisk forløb i samarbejde med den øvrige personalegruppe. Den studerende er aktiv i vejledningstimerne ved at videregive iagttagelser fra praktikdokumentet og gennem begyndende etisk refleksion over egen rolle i praksis. Den studerende får en begyndende bevidsthed om egne ressourcer og svagheder og kan give udtryk herfor. Centrale Kundskabs- og Udfyldes af institutionen 5

6 Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Børn og unges trivsel. Arbejder med relationsdannelse, at skabe venskaber og fællesskaber og tolerance overfor forskelligheder. Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing- Skjern Kommune. Mange intelligenser og Læringsstile Relationskompetencer Børns kompetencer Konflikthåndtering Inklusion Girafsprog e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? 6

7 Målformulering I de første uger formuleres praktikkens læringsmål ved et sammenarbejde mellem den studerende, praktikvejleder og seminariet. Det er væsentlig at være opmærksom på, hvor fokus i målene ligger og at hovedmål samt delmål tilsammen dækker kompetenceudviklende mål, faglige mål og personlighedsudviklende. Læringsmål kan være formuleret som: Holdningsmål: Målet er, at den studerende overvejer eller ændrer sin holdning til emnet eller bruger. Erkendelsesmål: den studerende arbejder med sin bevidsthed om emnet eller bruger. Vidensmål: den studerende får viden om emnet eller brugerne. Erfaringsmål: den studerende får erfaringer med emnet eller arbejdet med brugerne. Adfærdsmål: den studerende overvejer eller ændre sin adfærd. Færdighedsmål: Den studerende opnår særlige færdigheder, f.eks. at skrive logbog. Tjekliste 1 - kan målbeskrivelsen give svar på følgende spørgsmål: HVAD = MÅLET HVORFOR = FORMÅLET HVORDAN = METODEN/MIDLET HVORNÅR = TIDSFAKTOREN Tjekliste 2 - Er målene formuleret sådan, at det, der skal nås, er Personlighedsudviklende målbeskrivelsen. Faglige mål. Kompetenceudviklende mål. Tjekliste 3 - Er det angivet på hvilket niveau, målene skal nås. 1 kendskab til fakta og indsigt 2 Forståelse og indsigt 3 Anvendelse 4 Analyse 5 Syntese (sammensætning af dele til helhed) 6 Kritisk vurdering. Kalender Alle faste/kendte aftaler, begivenheder (traditioner på praktikstedet f.eks.), møder etc. føjes ind i kalenderen sammen med den studerendes indkald, de studerendes/praktikvejlederens ferie, andre aftaler. Dette giver større overblik over, hvor megen reel tid den studerende har til at opfylde sine mål, og gøre det lettere at aftale regelmæssig vejledning. Det gør det samtidig muligt at tage emner op i vejledningstimerne, der peger frem mod en planlagt begivenhed, således at den studerende kan nå at drøfte det med vejlederen, inden det skal ske. For eksempel: At den studerende skulle planlægge og gennemføre et forløb i institutionen, og denne planlægning kræver vejledning. Medarbejdere i SFO og Klub 7

8 Lille Krummeluren Dorthe Lauridsen Betina Hansen Janne Juul Linda Solvejg Bune Liselotte Fuglsig Karen Jensen Inger Pedersen Store Krummeluren Annette Mach Lene Albrechtsen Lottie Holm Niels Hansen Ann Jeppesen Gitte Nørby Klubben 8

9 Hanne Vestergaard Susanne Olsen Special Center Vest Lisbeth Høvinghof Jakobsen Majbritt Lundsgaard Bilag: Vejledning til fastlæggelse af læringsmål. 9

10 Procedure for godkendelse af læringsmål. Praktikdokument skema 1 Præsentation Praktikdokument skema 2 - Forventninger til praktikken. Praktikdokument - skema 3 - Forbesøg på praktikstedet. Praktikdokument skema 4 Litteraturliste. Praktikdokument - skema 5 1. praktikperiode - Matrix til læringsmål og midtvejsudtalelse Praktikdokument - skema 6 Logbog Uddrag fra studieordningen. Vigtige datoer. 10