Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd
|
|
- Jacob Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed fremsendes notat med titlen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd. Notatet vedrører fase 3 i bestillingen fra Fødevarestyrelsen, der blev fremsendt per mail den 18. september 2013 til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug en bestilling med samme titel som nærværende notat. Der er udarbejdet projektbeskrivelse i tillæg til bestillingen, hvori det fremgår at formålet med bestillingen er, at kortlægge omfanget af brugen af ammesøer. Desuden skal mulige tiltag til forbedring af ammesøers velfærd afdækkes. Opgaven er udført som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (Punkt BH i aftalens Bilag 2). Notatet er udarbejdet af professor Jan Tind Sørensen og seniorforsker Lene Juul Pedersen begge fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato 6. marts 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: klaus.horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Side 1/1 Med venlig hilsen Klaus Horsted Specialkonsulent Koordinator for myndighedsrådgivning, DCA Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 6. marts 2015 Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Kortlægning af brugen af ammesøer i Danmark, indsamling af viden omkring ammesøers velfærd samt afdækning af mulige tiltag til forbedring af ammesøers velfærd Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet Marts Introduktion 2. Omfang af brug af ammesøer i Danmark 3. Vurdering af ammesøers velfærd med fokus på huld, trykninger skader og almen tilstand med reference til ikke-ammesøer 4. Vurdering af velfærd hos pattegrise hos henholdsvis ammesøer og ikkeammesøer 5. Velfærdsproblemer hos ammesøer- og pattegrise involveret i flytning til ammeso. 6. Opsummering og mulige tiltag til forbedring af ammesøer s og pattegrises velfærd 7. Referencer 1
3 1. Introduktion Igennem de seneste år er der sket en markant stigning i kuldstørrelsen inden for den danske svineproduktion. Danske søer får i gennemsnit levendefødte grise pr. kuld og en del søer får 20 eller flere levende grise (Pedersen et al 2010). Det har øget behovet for brugen af ammesøer. Samtidig forventes antallet af levendefødte grise fortsat at stige fremover, hvilket vil øge behovet yderligere. Der fødes i de fleste kuld flere grise end soen selv kan passe. Een løsning på det problem er at bruge ammesøer. En ammeso er en so, der efter fravænning af egne grise, fortsætter laktationen med nye pattegrise (se faktaboks). En ammeso er en so, der efter fravænning af egne grise, fortsætter laktationen med nye pattegrise. Der anvendes typisk to strategier: et-trins eller to-trins strategi. Ved et-trins strategien modtager en so, efter at have fravænnet egne grise, nyfødte overskudsgrise fra et nyt faringshold. Ammesoen får da i princippet en dobbelt så lang laktation som en ikkeammeso. Ved to-trins strategien modtager en so, efter fravænning af egne grise, et kuld grise fra sidste faringshold (typisk en eller 2 uger gamle grise) - fra en såkaldt mellemso. Mellemsoen får herefter nyfødte overskudsgrise fra et nyt faringshold. Ammesoen får da typisk en forlænget laktation, der dog er 1-2 uger kortere end laktationen for ammesoen ved 1-trinsmetoden. Mellemsoen har typisk en laktation, der er en eller to uger længere end en normal so. En ammesos diegivningsperiode og dermed den periode, hvor hun er fikseret i farebøjler forlænges altså fra ca. 4 uger til 6-7 uger. Både den forlængede diegivningsperiode i sig selv, modtagelse og amning af fremmede grise fra et tidligere faringshold og som er yngre end de afgivne grise, samt længerevarende fiksering formodes at medføre reduceret velfærd hos ammesøer. Omfanget af brugen af ammesøer i Danmark kendes ikke. Der er derfor behov for en kortlægning af dette. Der er desuden behov for et overblik over den eksisterende viden omkring ammesøers velfærd, da andelen af ammesøer må forventes at stige fremover. Herudover er der behov for at afklare hvilke mulige tiltag, der kan bringes i anvendelse for at forbedre ammesøernes velfærd, samt at identificere et eventuelt behov for forskning på området. 2
4 2. Omfang af brug af ammesøer i Danmark I juli 2013 sendte Aarhus Universitet et spørgeskema ud til alle danske svinebesætninger med mere end 200 avlsdyr. Besætninger blev trukket fra CHR registreret og der blev udsendt et spørgeskema til besætninger. Pr. 2. december 2013 var modtaget i alt 888 spørgeskemaer ud af de udsendte. Ud af disse var: udfyldte skemaer var blanke, af dem var der: o 40 besætninger, som ikke længere havde søer o 21 besætninger som har angivet andre årsager til manglende udfyldelse. Spørgeskemaet indeholdte spørgsmål om ammeso-strategi, omfang af brug af ammesøer, alder på grise tillagt ammeso og kriterier for udvalg af ammeso. Spørgeskemaets indhold er beskrevet af Hansted (2014). De 631 besvarelser fordelte sig med 45 % af besætninger med under 500 årssøer, 42 % med årssøer og 13 % med mindst 1000 årssøer. Ud fra producentens angivelser af antal søer pr. farehold og gennemsnitlig antal ammesøer pr. hold, har vi beregnet andel søer pr. farehold, som er ammesøer. Fordeling af andel ammesøer i de 631 besætninger fremgår af figur 1. I gennemsnit er 15 % eller næsten hver 6. so i farestalden en ammeso. Figur 1. Andelen af søer pr. farehold, der anvendes som ammeso (antal søer pr. farehold/gns antal ammesøer pr. farehold). (Sørensen et al 2014). Den mest almindelige ammeso-strategi er 2-trins strategien (se faktaboks). 83 % af sobesætningerne, i undersøgelsen, anvender udelukkende en 2-trins strategi, 5 % anvender både 1 og 2-trins strategier og kun 12 % sobesætningerne anvender udelukkende 1-trins strategien. 3
5 Besvarelserne viste, at der er delte meninger om hvilken so, der egner sig bedst som ammeso. 25 % af sobesætningerne anvender udelukkende 1. eller 2. lægs søer som ammesøer. 30 % anvender udelukkende 2. lægs eller ældre søer. 45 % af sobesætningerne anvender ikke læg som kriterium for udvælgelse af deres ammesøer. Vi bad i spørgeskemaet producenten om at prioritere 6 forskellige kriterier for udvælgelse af en so til ammeso (se figur 2). Favoritten som første prioritet var at udvælge søer med et stort antal pattegrise, der dier ved soen. Det vil sige en so, der fravænner mange pattegrise. Der er dog langt fra enighed blandt de 501 producenter, der angav en prioritering om hvilket kriterium, der er det vigtigste. Alle seks kriterier havde deres fans. Ingen af de seks kriterier, der ses i figur 2, havde under 11 % af sobesætningerne, der angav dette kriterium som det vigtigste. Figur 2. Fordeling af producenternes første prioritet for at udvælge en ammeso. Fleste besætninger med pattegrise lagt ud pr. so. (Sørensen et al 2014). Behovet for ammesøer i den enkelte besætning afhænger i høj grad af, hvor mange pattegrise der lægges ved soen efter faring og kuldudjævning. I figur 3 er besætninger fordelt efter, hvor mange grise der lægges ud til ikke-ammesøer efter faring. Det ses, at over halvdelen af besætningerne lægger mellem 13 og 14 grise ud til soen, ca. en tredjedel af besætningerne lægger grise ud og ca. 7 % af besætningerne lægger 14 eller derover ud pr. so. Figur 3 viser også besætningerne fordelt efter, hvor mange grise ammesøerne bliver lagt ud med. Det fremgår heraf, at 46 % af besætningerne lægger grise ud, 39 % lægger grise ud og kun ca. 15 % af besætningerne lægger 13 eller flere grise ud til ammesoen. Ammesøerne bliver således lagt ud med 1-2 grise færre end ikke-ammesøer. 4
6 Figur 3. Besætninger fordelt på antal pattegrise lagt ud til henholdsvis en ammeso og en ikkeammeso (Sørensen et al 2014). 3. Vurdering af ammesøers velfærd med fokus på huld, trykninger, skader og almen tilstand med reference til ikke-ammesøer Blandt de 630 sobesætninger, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen var der 538 sobesætninger fra Jylland, Fyn og Als. Ud af disse udvalgte vi tilfældigt 155 sobesætninger som blev spurgt, om de ville deltage i en tværsnitsundersøgelse, hvor søer i farestalden fik vurderet deres velfærd ud fra en klinisk undersøgelse. De 155 sobesætninger blev kontaktet telefonisk og 59 besætninger accepterede at deltage. Der blev udfærdiget en protokol for vurdering af huld, trykninger og skader på krop (bl.a. skuldersår), lemmer og yver hos diegivende søer. Hver besætning blev besøgt en gang. Der blev gennemført et interview med den ansvarlige for farestalden med henblik på at opnå information om fodring i farestalden ammesostrategi og rutiner for overvågning og daglig pasning. I hver besætning blev minimum 60 ammesøer/mellemsøer og et tilsvarende antal ikke-ammesøer vurderet klinisk. I alt søer blev vurderet. 5
7 Virkning af om soen var en amme- eller en ikke-ammeso blev analyseret med en såkaldt mixed model. Kliniske parametre blev kodet som binære variable med velfærdsproblem tilstede eller ej. Følgende blev testet: trykninger på ben, bi-klov sår, vulvalæsioner, renhed, skinlæsioner, skuldersår samt læsioner på yver. I modellen blev der taget højde for forskelle i pattegrisenes alder. Tabel 1. Virkning af at være en ammeso med reference til en ikke-ammeso Forekomst Odds Ratio Sandsynlighed (P<) Ammeso Ikke-ammeso Tynd so (BCS<2.5) 4.48% 2.84% Trykninger på ben 77.3% 73.2% Bi-klov sår 40.0% 36.3% Vulvalæsioner 1.1% 1.7% Beskidte 41.8% 42.0% Skindlæsioner 7.3% 5.2% Skuldersår 6.4% 6.9% Sår på yver 83.6% 75.0% Det fremgår af tabel 1, at ammesøer havde en signifikant højere risiko for at have trykninger på ben og sår på yveret. Der var endvidere en tendens til, at ammesøer har en større risiko for skindlæsioner. Der blev endvidere lavet en tilsvarende analyse af sammenhængen mellem de kliniske parametre og soens samlede laktationsperiode frem til den kliniske vurdering. Resultatet er vist i tabel 2. Tabel 2. Virkning af uger siden soens faring ved den kliniske vurdering Forekomst Sandsynlighed (P<) Uge 1 Uge 7+ Tynd so (BCS<2.5) 4.0% 9.3% Trykninger på ben 61.1% 82.2% Bi-klov sår 32.0% 38.0% Vulvalæsioner 4.6% 2.3% Beskidte 33.1% 49.6% Skindlæsioner 4.0% 10.1% Skuldersår 2.9% 7.8% Sår på yver 64.0% 85.3% Det fremgår af tabel 2, at der var en signifikant virkning af den samlede laktationslængde på risikoen for at være tynd, have trykninger på ben, være beskidt og have sår på yver. Der var endvidere en tendens til øget risiko for skindlæsioner og skuldersår med stigende laktationslængde. 6
8 4. Vurdering af velfærd hos pattegrise hos henholdsvis ammesøer og ikke ammesøer Samtidig med den kliniske vurdering af søerne blev der lavet en vurdering af pattegrisene i forhold til andelen af pattegrise, der klumper, er beskidte, halter, har sår omkring trynen og som har læsioner på forknæ. De kliniske parametre blev kodet som binære med velfærdsproblem tilstede eller ej. Resultaterne er vist i tabel 3. Tabel 3. Virkning på et kuld pattegrise af at blive diet af en ammeso med reference til et kuld pattegrise diet af en ikke-ammeso Virkning på pattegrise Forekomst Odds Ratio Sandsynlighed (P<) Ammeso Ikkeammeso Kuld klumper 0.8% 1.0% Beskidte grise i kuld 20.6% 17.2% Halte grise i kuld 9.9% 6.97% Grise med sår omkring tryne 18.7% 16.7% Grise med læsioner på forknæ 99.0% 97.4% Det fremgår af tabel 3, at kuld der dier en ammeso har signifikant hørere sandsynlighed for at have grise med læsioner på forknæ og beskidte grise samt en tendens til en højere sandsynlighed for at have halte grise. 5. Velfærdsproblemer hos ammesøer- og pattegrise involveret i flytning til ammeso. Velfærden hos ammesøer og involverede pattegrise er ikke tidligere undersøgt. På basis af den eksisterende litteratur er der dog flere indikationer på, at en række andre velfærds-parametre hos soog pattegrises kan være påvirket (gennemgået i et omfattende litteratur-review af Baxter et al., 2013), udover de som er beskrevet ovenfor. Selvom velfærden ikke direkte er undersøgt ved de forskellige ammeso-strategier, er det sandsynligt at de involverede pattegrise udsættes for nogle af de samme velfærds-risici som pattegrise der udsættes for den mere traditionelle kuldudjævning. Afhængig af hvornår og hvordan grisene overflyttes til en ammeso involverer disse risici bl.a. nedsat immunitet, øget risiko for underafkøling som følge af en længere periode uden mælk på dagen for flytning, stress og skader i forbindelse med øget forekomst at pattekampe og som følge af rangkampe ved blanding med fremmede grise. Flere undersøgelser viser i overensstemmelse hermed en nedsat tilvækst hos kuldudjævnede grise helt frem til slagtning, samt øget dødelighed i forhold til grise som forbliver ved egen so (Baxter et al.2013). Overordnet set er der færrest negative effekter hvis grisene flyttes indenfor t efter fødsel, og til en fremmed so i tilsvarende laktations-stadium. Det skal understreges at uden flytning til ammesøer vil en stor del af de overskydende grise (grise udover hvad soen har patter til selv at opfostre) enten dø/aflives pga dårlig trivsel eller have en væsentlig reduceret tilvækst, hvis de forbliver i et stort kuld. 7
9 Et alternativ kan være supplerende fodring med mælkeerstatning til pattegrisene. Produkter markedsføres men deres konsekvenser for pattegrisenes tilvækst og overlevelser er mangelfuldt dokumenteret (Park et al 2014) og konsekvenser for grisenes sundhed, adfærd og velfærd er endnu ikke blevet undersøgt videnskabeligt. For soens vedkommende synes én af de væsentligste velfærdsproblemer at være længerevarende fiksering, som følge af en længere diegivningsperiode. Udover den belastningen som udgøres af fikseringen i sig selv, vil det også være forbundet med ubehag for soen at skulle die nyfødte/få dage gamle grise på et tidspunkt i laktations-stadium, hvor soen er motiveret for at reducere adgangen til yveret, for at starte en gradvis fravænning. Desuden vil den forlængede diegivning/fiksering i farestien medføre øget risiko for vægttab, med deraf følgende øget risiko for skuldersår og nedsat reproduktion. Soen vil udsættes for stress i forbindelse med tilbageholdt diegivning i 3-12 t efter modtagelse af nye grise, samt stress og ubehag forbundet med at de tilflyttede pattegrise har mange diekampe, er urolige og vokaliserer efter egen so i mange timer efter flytning (Baxter et al.2013). 6. Opsummering og mulige tiltag til forbedring af ammesøer s og pattegrises velfærd Resultaterne fra kortlægningerne viser, at næsten alle sobesætninger anvender ammesøer i et vist omfang, men at omfanget varierer meget mellem sobesætninger. I gennemsnit er ca. hver 6. so i farestalden en ammeso. To-trins strategien er den dominerende, idet 5 ud af seks besætninger udelukkende bruger to-trins strategier. Ved to-trins strategien modtager en so efter fravænning af egne grise et kuld grise fra sidste faringshold (typisk en eller 2 uger gamle grise) - fra en såkaldt mellemso. Mellemsoen får herefter nyfødte overskudsgrise fra et nyt faringshold. Ammesoen får da typisk en forlænget laktation, der dog er 1-2 uger kortere end laktationen for ammesoen ved 1- trinsmetoden. Mellemsoen har typisk en laktation, der er en eller to uger længere end en normal so. Kortlægningen viser en stor variation mellem producenter i deres kriterier for valg af ammeso. Vurderingen af ammesøers velfærd med reference til ikke-ammesøer med grise ved en tilsvarende alder peger på, at ammesøer har nogle velfærdsproblemer. Ammesøer har således flere trykninger på ben og sår på yveret og en tendens til en større risiko for skindlæsioner end ikke-ammesøer. En del af forklaringen er sandsynligvis, at ammesøer har en længere laktation end ikke-ammesøer, idet vi finder stort set de samme virkninger, hvis vi analyserer for laktationslængde. Der er endvidere indikationer på, at pattegrise, der går ved en ammeso, har nogle flere velfærdsproblemer end pattegrise, der går ved en ikke-ammeso. Kuld, der dier en ammeso, har højere risiko for at have grise med læsioner på forknæ og beskidte grise, samt en tendens til at have en højere risiko for halte grise. Dette skal ses i sammenhæng med, at ammesøer i gennemsnit lægges ud med en gris mindre end ikke-ammesøer. Vores undersøgelse understøtter at der er velfærdsproblemer hos søer i danske besætninger, forbundet med længere tids diegivning og/eller ophold i farestalden. Søer som havde ligget i +7 8
10 uger i farestalden sammenlignet med søer som havde ligget 1 uge i farestalden var signifikant tyndere, havde flere trykninger på ben, var mere beskidte, havde flere sår på yveret og havde en tendens til flere skuldersår og andre hudlæsioner. Desuden viste undersøgelsen at søer, som på dagen for den kliniske undersøgelse havde signifikant flere sår på yveret og flere trykninger på ben end ikke-ammesøer i tilsvarende laktations-stadium. På baggrund af den eksisterende litteratur og de indsamlede data fra 59 danske besætninger, synes der således at være velfærdsproblemer relateret til brug af ammesøer, der i særlig grad peger på at et forlænget ophold i farestalden og/eller forlængede diegivninger medfører nedsat velfærd hos soen. Hos pattegrisene er det primært forhold omkring den øgede konkurrence ved yveret som følge af flytning og etablering af ny patteorden der synes problematisk. Da der som nævnt ovenfor ikke tidligere er foretaget undersøgelser af ammesøer og pattegrises velfærd, er der et stort behov for yderligere forskning, før der er tilstrækkelig viden til at anbefale egentlige tiltag til forbedring af velfærden. På basis af ovenstående, er en oplagt strategi at undersøge om ammesøers velfærd kan forbedres ved at sikre dem bedre pladsforhold gennem løsdrift kombineret med et blødere underlag. Hermed forventer vi at de negative konsekvenser af længere tids fiksering i farestalden kan reduceres. Soens appetit øges ved løsdrift og herved kan huld forbedres, og forekomsten af skuldersår og trykninger på ben formodentlig reduceres. Desuden forventes skader på pattegrisene og soens yver også reduceret, hvis pladsforholdene omkring yveret øges, idet negative konsekvenser af pattekampe derved kan mindske. Det bløde underlag vil sikre grise mod læsioner på forknæ. Dog kan løsdrift være forbundet med flere problemer omkring accept af de fremmede grise, idet soen har mulighed for at undgå og/eller jage de fremmede grise væk. Af samme årsag kan der være en øget risiko for ihjellægning, særligt på dagen omkring flytning. Disse forhold bør derfor, før de kan anbefales, først undersøges i et kontrolleret forsøgs-design, i kombination med strategier for antal grise som lægges til yveret, da det i stor udstrækning også har betydning for de samme parametre. Følgende mulige tiltag foreslås undersøgt nærmere med henblik på at reducere omfanget af ammesøer og for at forbedre velfærden hos søer og pattegrise: Brug af løsdrifts-stier til ammesøer og deres pattegrise med bedre plads og blødt underlag Optimering af antal grise ved moder-so og ammeso kombineret med strategier for tilskudsfodring af pattegrise, herunder mælkeerstatning 9
11 7. Referencer Baxter, E. M., K. M. D. Rutherford, R. B. D'Eath, G. Arnott, and S. P. Turner The welfare implications of large litter size in the domestic pig II: Management factors. Animal Welfare 22: Hansted, H.J Assessing welfare in nursing sows in Denmark Master thesis. Agrobiology Aarhus University 63 pp. Park, D.C., Ha, D.M., Park, M.J & Lee, C.Y Effect of milk replacer and starter diet provided as creep feed for suckling pigs on pre- and post-weaning growth. Animal Science Journal 85, Pedersen, L.J., Berg, P., Jørgensen, E., Bonde, M.K., Herskin, M. Knage-Rasmussen, K.M., Kongsted, A. G., Lauridsen, C., Oksbjerg, N., Poulsen, H.D., Sorensen, D.A., Su, G., Sørensen, M.T., Theil, P.K., Thodberg, K. og Jensen, K.H Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark. DJF-rapport Husdyrbrug nr pp. Sørensen, J.T., Hansted, H., Poulsen, P.H., Rousing, T. & Pedersen, L.J Hver sjette so i farestalden er en ammeso. Fagblad Svin, 11,
AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereFORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE
STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereLandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV
LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereLidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald
Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereMÆLKEKOPPER I FARESTALDEN
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereMælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK
Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?
Læs merePATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereNy foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere
Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereMÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER
MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at
Læs mereKarakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger Riber, A. B. ; Rangstrup-Christensen, L.; Hansen, Mette Sif; Hinrichsen,
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereFARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereOptimering af farestalden
Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise
Læs mere