Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Transkript

1 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for Aftalen kom i hus efter et langvarigt forhandlingsforløb, hvor det længe så ud til, at aftalen ville blive indgået mellem regeringen og Enhedslisten. Dansk Erhverv glæder sig over, at regeringen indgik en ansvarlig og vækstorienteret aftale med Venstre og Konservative. Aftalen indeholder en række gode elementer, som letter virksomhedernes omkostninger og styrker tilskyndelsen til at arbejde. Neden for følger Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer og vurderinger af de nye elementer i aftalen i forhold til regeringens oprindelige forslag. Dansk Erhverv har tidligere udgivet et notat med detaljerede kommentarer til finanslovsforslaget, der blev offentliggjort i slutningen af august. 1. Overordnet økonomisk vurdering Den fortsatte ansvarlige kurs for finanspolitikken sikres med de økonomiske rammer i finanslovsaftalen, hvor afsætning af midler til fremrykning af nogle af elementerne fra Vækstplanen og midler til at bedre beskæftigelsesincitamenterne sikrer en vækstorienteret profil på aftalen. De fremrykkede elementer fra Vækstplanen vil bidrage til forbedring af virksomhedernes rammevilkår, men en yderligere fremrykning af elementer fra Vækstplanen er både ønskelig og nødvendig, hvis de konkurrencemæssige udfordringer, som danske virksomheder står overfor, skal forbedres på det korte sigt til gavn for væksten og dermed beskæftigelsen i Danmark. Aftalen forventes at sikre, at de offentlige budgetter ikke overskrider grænserne for det tilladte offentlige underskud. Dette betyder også, at den offentlige sektors påvirkning af aktiviteten i 2014 bliver mere afdæmpet, hvilket lægger et større pres på den private sektor for at skabe den nødvendige aktivitet. Set i det lys, er det vigtigt med en økonomisk politik, der tilgodeser danske virksomheders konkurrenceevne. Finanslovsaftalen er et skridt i den retning. SBP Side 1/5

2 2. Fremrykning af Vækstplan DK Fremrykning af afgiftslempelser fra Vækstplanen Dansk Erhverv har tidligere taget meget positivt imod de skattelettelser for erhvervslivet, der blev vedtaget med vækstplanerne i foråret Dansk Erhverv mener ligeledes, at det er positivt, at man nu politisk har besluttet sig for at fremrykke dele af vækstplanen. Afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift, forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter, længere momskredittider for små virksomheder og fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring vil hver især medføre øget likviditet, besparelser og færre administrative byrder for dansk erhvervsliv. Afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift har medført store administrative byrder for en række virksomheder, så nu allerede fra årsskiftet vil blive befriet for det administrative bøvl, der er forbundet med afgiften. Forhøjelsen af skattekreditterne vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter vil have en stor betydning for en række virksomheder, der er i forsknings- og udviklingsfasen af produkter, og som derfor har et stort likviditetstræk og måske ingen eller små indtægter. Forhøjelsen af skattekreditten vil betyde, at likviditeten øges hos disse virksomheder. Ligeledes vil de forlængede kredittider for virksomheders momsindbetalinger styrke likviditeten i de mange virksomheder, der har oplevet ringere vilkår for lån i banken i de senere år. 3. Ny velfærd Ældreområdet Forligspartierne ønsker med finansloven at styrke velfærden for gruppen af ældre mennesker, der er svage, udsatte og derfor kan have et højere plejeniveau. Der er afsat 1 mia. kr. til indsatsen, og forligspartierne har i aftalen udtrykt et ønske om, at pengene i videst muligt omfang når ud til de berørte ældre. Dansk Erhverv støtter den øgede fokus på velfærd, men er bekymret for, at de afsatte midler enten ender i administration eller ineffektive tiltag. Dansk Erhverv har tidligere påpeget, at mange kommuner ikke kender de reelle omkostninger knyttet til driften af egne tilbud. Derved risikerer kommunerne at spilde velfærdskroner på ineffektive tilbud. En forudsætning for en målrettet og effektiv anvendelse af midlerne på velfærdsområdet, vil derfor være, at der opstilles et krav om, at alle driftstilbud skal have retvisende budgetter. Samtidigt undrer det Dansk Erhverv, at man udelukkende giver løftet til ældreområdet som bloktilskud, og ikke har afsat nogle af midlerne til mere specifikt til at implementere de anbefalinger Side 2/5

3 om en fælles tilgang til rehabilitering på tværs af kommunerne, som var en af anbefalinger fra regeringens hjemmehjælpskommission. Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier Forligspartierne afsætter 70 mio. kr. årligt de kommende 4 år til en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Der er tale om en vigtig indsats på et område, hvor såvel kommuner som en række ikke-offentlige aktører gennem år har opbygget en stor viden. Dansk Erhverv er positiv over for den målrettede indsats, men advarer mod at hele indsatsen forankres i kommunale indsatser, evt. i samspil med frivillige organisationer. Ønsker forligspartierne en landsdækkende indsats, bør det klart fremgå, at også ikke-offentlige, men professionelt drevne organisationer på velfærdsområdet er en del af indsatsen. Bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer Forligspartierne ønsker at styrke og supplere den eksisterende indsats mod vold i familier og i nære relationer. Det skal ske gennem opstillingen af en målrettet handleplan. Til det formål afsættes 36 mio. kr. over en 4-årig periode. Dansk Erhverv støtter forligspartiernes målrettede indsats på området. Indsats mod hjemløshed hos unge Der afsættes af forligspartierne en reserve på 20 mio. kr. årligt i perioden til en særlig indsats for unge, som er i risiko for hjemløshed. Dansk Erhverv støtter indsatsen og anbefaler, at midlerne udmøntes i tæt dialog med de socialpædagogiske tilbud, der arbejder med udsatte unge, herberger og krisecentre. Dette for at sikre, at indsatsen målrettes specifikt i forhold til de aktuelle problemer. 4. Grøn omstilling, miljø og infrastruktur Ressourcestrategi for affaldshåndtering Der afsættes 50 mio. kr. årligt, som skal bruges i forbindelse med Danmarks nye ressourcestrategi for affaldshåndtering. Målet er at genanvende 50 pct. af husholdningsaffaldet i Danmark i 2022, hvilket vil betyde en gennemgribende omlægning håndteringen af affald og energifremstilling i kommunerne. Det er positivt, at finansloven afsætter nogle relativt små midler til at få belyst mulighederne gennem demonstrationsprojekter og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Dansk Erhverv opfordrer til, at der udarbejdes en mere gennemarbejdet helhedsorienteret plan med langsigtede økonomiske estimater, der kan belyse, hvad en gennemgribende omstilling kommer til at koste det danske samfund frem til 2022, og hvad de væsentligste barrierer er. Blandt andet er det vig- Side 3/5

4 tigt at få beskrevet, hvordan man vil opbygge et samarbejde med det private erhvervsliv for at få skabt den nødvendige affaldsteknologi, der skal gøre hele omstillingen teknologisk mulig. Endvidere er det vigtigt at få belyst, hvordan et kommunalt Danmarkskort kan se ud med placering af de relativt få sorterings- og behandlingsanlæg, som der vil være brug for, og hvordan indsamling på tværs af kommunegrænser kan ske for at sikre tilstrækkelig store affaldsmængder, der er forudsætningen for rentable investeringstunge anlæg. Omlægningen er gennemgribende for samfundet, og det er vigtigt, at det afdækkes, hvordan affaldsindsamlingen bliver effektiv og rentabel. Visioner er udmærkede, men kan blive meget dyre at gennemføre, hvis grundlaget ikke er tilstrækkeligt belyst. Infrastrukturinvesteringer i letbane Dansk Erhverv glæder sig over, at der med finanslovsaftalen bliver afsat midler til støtte til etablering af en letbane i Odense, der dermed er rykket et skridt nærmere og kan betyde, at både København, Aarhus og Odense kan etablere denne effektive, kollektive trafikform til gavn for samfundets mobilitet. Manglende fokus på digitalisering Dansk Erhverv finder, at regeringens ambitiøse digitalisering af velfærdsområderne bør afspejles i finansloven. Danmark bør investere meget mere i telesundhed, it i ældreplejen og digitalisering af folkeskolen, og fundamentet for dette er en velfungerende digital infrastruktur. Det kræver fx at der i langt højere grad investeres i bredbånd, så eksempelvis folkeskolen bliver gearet til at løfte de høje politiske ambitioner, der er med it i folkeskolen. 5. Indsats mod social dumping & beskæftigelsestiltag Beskæftigelsesfradrag Med finanslovsaftalen foreslås det at hæve det almindelige beskæftigelsesfradrag fra maksimalt kr. til maksimalt kr. i Det foreslås ligeledes at hæve det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere markant fra kr. til kr. i Dansk Erhverv ser meget positivt på, at man øger beskæftigelsesfradraget, da dette vil gøre det mere attraktivt at arbejde, og dermed få folk til at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Social dumping Med aftalen styrkes indsatsen mod social dumping på det danske arbejdsmarked. Det foreslås, at der afsættes 74 mio. kr. ekstra pr. år fra Dansk Erhverv bakker generelt op om myndighedernes kontrolindsats på området. Gældende regelsæt skal overholdes. Herunder er det positivt, at der med aftalen lægges op til et styrket samarbejde med myndigheder i andre lande. Kontrollen skal imidlertid altid stå i rimeligt forhold til problemernes omfang. Kontrollen må ikke give virksomhederne øget administrativt besvær, lige- Side 4/5

5 som virksomhedernes retssikkerhed heller ikke må kunne drages i tvivl. Kontrolindsatsen må ikke få et forkert fokus herunder er det væsentligt at have for øje, at udenlandsk arbejdskraft bidrager positivt til den danske samfundsøkonomi. Myndighederne på de relevante områder råder i forvejen over meget betydelige ressourcer, og det bør derfor indgå i regeringens overvejelser, at man sikrer en mere effektiv kontrolindsats inden for de allerede eksisterende rammer. Større gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere Med aftalen hæves fradraget for modregningen for indkomst i kontanthjælpen fra ca. 15 kr. pr. time til 25 kr. pr. time. Det giver kontanthjælpsmodtagere, der arbejder deltid ved siden af kontanthjælpen, en større gevinst ved at være i job. Der afsættes 60 mio. kr. årligt hertil i Dansk Erhverv støtter initiativer, som øger incitamentet til at arbejdet. Finanslovsaftalen giver kontanthjælpsmodtagere et større incitament, men det ændrer ikke ved, at den samlede kontanthjælp er på et niveau, så det for mange kontanthjælpsmodtagere ikke kan betale sig at arbejde. Der er stadig behov for en kontanthjælpsreform med bl.a. en genindførelse af kontanthjælpsloftet. Jobrotation for beskæftigede og ledige Med aftalen fastholdes 2013-niveauet for jobrotation i Den samlede finanslovsbevilling til jobrotation i 2014 vil dermed udgøre i alt 1,2 mia. kr. svarende til de forventede udgifter til jobrotation i Dansk Erhverv finder, at jobrotation er et godt redskab, der kan få ledige i job, samtidig med at ansatte medarbejdere kan blive opkvalificeret. Det er dog et meget stort beløb, der er afsat, og som med fordel kunne have været anvendt til initiativer, der kunne skabe arbejdspladser. 6. Forskning Udmøntningen af forskningsreserven til tværgående forskningsinitiativer Dansk Erhverv glæder sig over, at der med finansloven for 2014 afsættes 257 mio. kr. til den nye innovationsfond, idet Dansk Erhverv forventer, at midlerne til innovationsfonden vil komme erhvervslivet til gode gennem øget fokus på konkrete samfundsudfordringer og virksomhedernes behov. Dansk Erhverv forholder sig til gengæld kritisk overfor, at midlerne i fonden øremærkes på forhånd fastlagte temaer. Det strider imod grundtanken om, at uddelingen af midler skal ske via efterspørgsels- og udfordringsdrevne projekter. I stedet bør virksomhederne hjælpes til at formulere fornuftige projekter i samarbejde med forskningsinstitutionerne. Side 5/5