Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet
|
|
- August Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller menneskene i almindelighed, der udgør et persisterende adfærdsmønster. (Pervin 1987) System bestående af Hvad er en personlighedsforstyrrelse. Hvad betyder det for behandlende læger og andet personale. 3 Hvordan kan vi klare udfordringen. Struktur: uforanderlige aspekter Proces: foranderlige aspekter Udtryk for den måde, vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker vores følelser på i forskellige situationer Udtryk for vore selvopfattelse vores billede af hvem vi selv er Stabile mønstre i samspil med andre Afgørende for individets adfærd, tænkning og tilpasning Temperament Psykiatri og personlighed Temperament refererer til medfødte personlighedskarakteristika: Psykiatrisk diagnostik er fagligt begrundede skøn Psykiatrien beskæftiger sig med problematikker, der kan behandles Psykiatrien har i en årrække ikke været så opmærksom på personlighedsforstyrrelsesområdet, da man ikke så mulighed for at behandle Det har ændret sig de senere år Nogle spædbørn er mere aktive, og nogle er mere rolige. Nogle er udadvendte og sociale, medens andre er med indadvendte 20-60% genetisk 40-80% miljø 5 1
2 Psykopati Hverken en ICD-10 eller DSM-IV diagnose Kendetegnet ved mangel på» Empati» Social ansvarlighed» Samvittighed 15% af alle kriminelle (80% dyssocial) Også brugt populærvidenskabeligt Flere informationer: Robert Hare 7 Struktur og Symptomer Personlighedsstrukturen er den samme hele tiden. Symptomer skifter afhængig af belastning og dagligdag. Personlighedsforstyrrelser og det sociale system Formodning om stærk overrepræsentation af borgere med personlighedsforstyrrelser og sociale problemer Kommer bl.a. til udtryk gennem funktionsniveau: Gentagne sygemeldinger Kortvarige og skiftende udd.forløb og ansættelser Konflikter og ustabile relationer. Kommer til udtryk i relationen til sagsbehandleren: Konfliktfyldt, emotionelt ladet Fastholdt i bestemt rolle Devaluering og idealisering ICD-10 Generelle Diagnostiske Kriterier Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, afvigende fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 følgende områder: Erkendelse, holdning Følelsesliv Impulskontrol og behovstilfredsstillelse Interpersonelle forhold ICD-10 Generelle Diagnostiske Kriterier II Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne Varighed siden barndom eller adolescens Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse Organisk ætiologi udelukkes Personlighedsforstyrrelsesspektrum Cluster A (Mad) Paranoid Skizoid Cluster B (Bad) Dyssocial Emotionel ustabil, impulsiv, borderline Histrionisk Cluster C (Sad) Tvangspræget Ængstlig evasiv Dependent 2
3 Eksempel 1 35 årig mand, skilt, ingen kontakt til ekskone og børn, mener at hun vil udnytte ham og bruger børnene mod ham. Bærer nag over hende. Mener at hun har haft forhold til andre mænd under hele ægteskabet. Er helt slået ud, har igen mistet arbejdet, da han ofte kom til at skændes med lederen om udførelsen af opgaven, som han er meget bedre til end lederen. Kommunen vil komme af med ham for at spare penge, sagsbehandlere vil ikke hans bedste, men bare have en succes mere i statistikken. Paranoid personlighedsstruktur Generelle betingelser opfyldte Mindst 4 af følgende Overfølsomhed for nederlag og afvisning Tendens til at bære nag Mistroiskhed og mistydningstendens Stridbarhed og rethaveriskhed Ubegrundet jalousi Selvhenføringstendens og øget selvfølelse Optagethed af konspirations -forklaringer Eksempel 2 21 årig mand søger om kontanthjælp, da han ikke kan komme på arbejdsmarkedet, kan ikke tage sig sammen, ingen venner, ingen kæreste, alene kontakt til andre gennem computerspil, som han bruger mange nætter på. Synes ikke at lide af situationen, mener selv at livet er uden mening, hvilket han tænker meget over. Ingen interesse i uddannelse, uinteresseret i hvad andre tænker om ham. Ingen stoffer, alkohol eller nikotin, spiser junk-food Skizoid personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende Almen ulystbetoning Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning Nedsat evne til at udtrykke følelser Indifferent over for ros og kritik Ringe seksuel interesse Soloaktiviteter foretrukne Optagethed af introspektion og fantasier Manglende interesse for venskab og fortrolighed Manglende situationsfornemmelse Eksempel 3 48 årig kvinde, plaget af angst, kommer ikke ud af lejligheden, som efterhånden er fyldt med alt mulig ting og snavs, er også ligegyldig med det. Prøver at føre sig eget liv, som det nu kan lade sig gøre med den her angstlidelse, som ingen kan gøre noget ved. Lægen har ordineret 20 mg stesolid om dagen for at dæmpe angsten. Hun spiser det; mener det ikke er hendes ansvar. Har mange forklaringer. Kommer hurtig i kontakt med andre, fortæller uden omsvøb om alle sine vanskeligheder, holder dog ikke fast i relationen. Udnytter relationen til andre økonomisk. Opfarende, kan ikke holde ud. Dyssocial personlighedsstruktur Mindst 3 af følgende Grov ligegyldighed overfor andres følelser Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, incl straf Bortforklarings- og udadprojektionstendens 3
4 Eksempel 4 25 årig mand, kommer igen til samtalen efter han sidste gang forlod kommunen ved at smække døren efter sig. Skulle deltage i aktivering, havde ikke lyst til det. Tidligere aktiveringsforsøg blev afbrudt, pga. manglende udholdenhed, ofte svingende i humøret, til tider aggressiv over for medkursister og lærer. Økonomi dårlig, impulskøb, alkohol, værtshusslagsbror, lejlighedsvis stoffer. EUP, impulsiv type Mindst 3 af følgende Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektlabilitet, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør Eksempel 5 21-årig kvinde henvender sig på grund af ukontrollerbar selvmords impulser. Droppet ud af 9. klasse, ingen erhvervsuddannelse. Mange forsøg for at komme i gang igen, mislykkedes. Mener at hun ikke duer. Få virkelige kærester, mange skænderier. Promiskuitet, mener at hun ikke har fortjent bedre. Ofte bange for andre mennesker, trækker sig tilbage. Skælder ud på alt og alle. Bruger alle former for stoffer, når hun for tilbudt, opsøger det dog ikke på eget initiativ. Selvskadende adfærd. EUP, borderline type Foruden 3 af F60.30 B mindst 2 af følgende Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse Eksempel 6 32 årig kvinde henvender sig i almen praksis fordi at hun er bange for at hun kommer til at begå selvmord. Hun synes at livet er trist, ingen glæde, kun belastninger: problemer med kæresten, børnenes skole og frygter at miste arbejdet, pengene rækker ikke. Den måde hun fortæller på er meget appellerende, med kraftig stemme og velformuleret. Hun er klædt i dyrt tøj og der er tydeligt, at hun lægger vægt på sit udseende. Hun vil meget gerne at lægen giver råd, men har samtidig svært ved at tage anbefalinger til sig. Patienten klager ofte over at livet er imod hende, men samtidig bliver det tydeligt at hun slev bringer sig i situationer, der ender på en uheldig måde. Selv mener hun, at hun bare forsøger at føre et almindeligt liv, men at man jo er nødt til at være tro mod sig selv. Histrionsk personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdreven følelsesudtryk Suggestibilitet Overfladisk og labilt følelsesliv Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd Pseudo-seduktivitet Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne 4
5 Eksempel 7 28 årig mand er dumpet 3 x til afsluttende eksamen ved ingeniørstudiet, nu uden uddannelse og arbejde. Lever alene da han aldrig har været sikker på, om det var den rigtige han havde mødt. Fremtræder meget tilbageholdene, har meget orden i alle livets forhold, men oplever samtidig at tingene aldrig kan blive rigtig gode. Tvangspræget Personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende: Tendens til tvivlen og overforsigtighed Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler og skemaer Overdreven perfektionisme Skrupuløs samvittighedsfuldhed Overdreven præstationstrang Overdreven pedanteri og konventionalitet Rigiditet og stivsindethed Kontrolleringstendens over for andre Eksempel 8 28 årig mand, synes det er ulidelig hårdt at gå på arbejde, kan ikke holde ud at andre kritiserer ham, han føler det er det rene mobning. Har været mobbet siden skoletiden og oplever at det har nedbrudt hans selvværdsfølelse. Mener at han altid skal vise at han er god til noget, inden de andre accepterer ham, kan derfor aldrig tillade sig at spørge hvordan opgaver skal udføres. Er flere gange blevet sagt op fordi han ikke udfører arbejdet tilfredsstillende, ved arbejdsprøvning føler sig ofte kritiseret og nedgjort. Har haft enkelte korte forhold til kvinder. Forholdene gik ofte i stykker når han forsøgte at tage kvinderne, fordi han enten blev skældt ud eller grinet ad. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende: Udbredt ængstelighed og anspændthed Mindreværdsfølelse Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer Tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik og afvisning Eksempel 9 30 årig kvinde, tager enkeltfag på VUC, har ikke nok timer til at få SU, søger om kontanthjælp. Ofte nedtrykt, mange suicidale impulser, mener at hun ikke kan overskue livet. Enkelt veninde, kæresten er gået fra hende. Er bange for at være alene. Familien stiller gerne op til hjælp, kvinden har dog en forventning om selvstændighed. Hun føler ikke at hun duer til noget, har egentlig ikke noget at klage over, da alt er hendes egen skyld. Hun synes hun har alle muligheder, men er ude af stand til at gribe dem. Dependent personlighedsstruktur Mindst 4 af følgende: Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre Underordningstendens over for personer, de er afhængige af Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke kunne klare sig selv Overdreven frygt for at blive ladt alene. Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte. 5
6 Strukturelle forstyrrelser Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle forhold Den Mellemmenneskelige Relation Der bunder på gensidig anerkendelse mislykkedes. Opleves som ufleksibel og rigid Undgås men savnes Funktioner af relations- og selv- regulering står ikke til rådighed på grund af omsorgssvigt eller trauma Sass 2000 Eksistentiel betydning af sociale relationer Menneskerne lever ikke på grund af interesse, dyd eller andre stærke grunde i fællesskab, men fordi der ikke findes andre eksistentielle muligheder. Behovet for at blive set er ikke en bevæggrund blandt andre men et konstituerende menneskelig faktum Todorov, T 1998 Selvregulering Biologisk og psykisk ligevægt Regulering af agiterethed Narcissistisk ligevægt Beskyttelse mod overstimulering Nærhed distance Autonomi og afhængighed Relations- og Selvregulerende funktioner Opretholde selvværdsfølelse og relationer til andre mennesker Få et realistisk billede af andre mennesker og forstå deres motiverede adfærd (Mentalisering) Perception af egne grænser for belastning og tolerance (angst, krænkelse, anspændthed, ulyst) Skelne sikkert mellem indre og ydre realitet (realitetstestning) Forudse andres reaktioner på egen adfærd og tilpasse egen adfærd til mulige konsekvenser. Iagttage egne følelser, modulere, kontrollere og styre dem (mentaliserede følelser) At afstemme egen adfærd med såvel egne idealer, værdier og samvittighed, som den ydre realitet. Følelser ved strukturel forstyrrelse Ofte udifferentieret Heftige følelser og impulser kan ikke holdes ud, især aggressive og destruktive Bløde følelser skal holdes på afstand, fordi man føler sig svag Dårlige og onde egenskaber projiceres i den ydre verden 6
7 Empati ved strukturel forstyrrelse Konsekvenser af manglende selvregulering Patienter med strukturelle forstyrrelser antager at andre mennesker fungerer som dem selv Kan ikke overtage den andens perspektiv, forholder sig til ydre egenskaber. Ser andre personer som vigtige så længe de fysisk er til stede og forholder sig i overensstemmelse med patientens egne behov Svær ulyst- og spændingstilstande Alkohol, euforiserende stoffer Overspisning, anoreksi Selvskadende adfærd Ludomani, overdreven computerspil og fjernsyn Promiskuitet Hvad betyder det for behandlende læger og andet personale? Er læger dårlige til at kommunikere? Personlighedsforstyrrelsen fremstår som kommunikationsproblem i kontakt med sundhedsvæsenet. Overgangen fra rask til syg er glidende. Sygdom og behandling er belastende faktorer der lader personlighedens træk fremstår tydeligere. Læger kan kommunikere Men vil det ikke altid Faglige problemer betragtes som kommunikationsmangler Systemet er begrænsningen Måden at tilrettelægge arbejdet på Hvordan klarer vi udfordringen? 41 Personlighedsforstyrrelsen gør at almen menneskelige problemer mellem behandler og patient bliver accentueret. Det tager tid. (ca ½ time) Støttende interventioner 42 Anerkendelse og validering Strukturering og forenkling Mindske emotionel pres Inddrage andre støttepersoner Sjældent konfrontationer 7
8 4 problemområder Manglende tillid Prøv at forstå patientens perspektiv Udadreagerende adfærd Hold hovedet koldt Angst Støttende interventioner Manglende beslutning Brug din faglighed 43 Kendetegn af personer med strukturelle forstyrrelser Ydre objekter bruges til selvregulering Egen person iagttages forvrænget og dysfunktionel Selvskadende midler og adfærd Andre personer iagttages forvrænget Patient er ikke i stand til at regulere egne følelser Nære relationer er både beroligende og truende Belastende og traumatiserende relationserfaringer Non-verbal adfærd bruges ikke til gensidige relationer Fantasi, symboliseringsfunktion og hukommelse er reduceret Det er vanskeligt at tale om forstillede situationer Impulsforstyrrelser (selvskadende adfærd, misbrug, spiseforstyrrelser, voldelig adfærd jf. ringe selvregulering) Mangelfuld affektregulering - affektive symptomer Lav angsttolerance & primitive forsvarsmekanismer (splitting, idealisering, devaluering, dissociering) Evident behandling Overføringsfokuseret terapi (Kernberg) Kognitiv terapi (Beck) Mentaliseringsbaseret terapi (Fonagy) Dialektisk Adfærdsterapi DAT (Linneham) Interaktionel Psykoanalyse (Heigel-Evers) 46 copyright lektor Carsten René Jørgensen, Psykologisk Institut, Århus Universitet Behandling af personer med strukturelle og komplekse forstyrrelser Mens vi venter? Er specialistopgave! (Og hvem er det så!) Problemer på området få ressourcer lang ventetid negativ selektion 47 Medikamentelle muligheder: Antipsykotika mod psykotiske symptomer (f.x. Zyprexa 5-10mg) Antipsykotika mod stærk uro (f.x. Seroquel eller Truxal 25 mg p.n.max 3) - SSRI mod depression, angst, OCD - Antihistamin (prometazin 25 mg) og Mianserin (10mg) ved søvnforstyrrelser Husk at seponere igen! 48 8
9 Tak for opmærksomheden! 49 9
MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mere01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse
Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 5/9 2017 Overlæge, professor Elsebeth Stenager Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå 2 1 Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelser Praksisdag Syd fredag d 5. maj 2017 Indhold Hvad er personlighedsforstyrrelser (ICD-10 mm) Hvordan forstår man lidelsen. Behandling.
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs merePersonlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT
Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer
Læs mereInformation om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne
Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 04 Kendetegn 07 Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse?
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereGenerelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs merePersonlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis
559 Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis Morten Kjølbye Denne artikel beskriver den diagnostiske afgrænsning og inddeling af personlighedsforstyrrelser, og den skitserer
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereDyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs mereReserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s
Psykiske kendetegn. Få aktiviteter skaber glæd e Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r Neutral over for ros og kriti k Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s I en overdreven
Læs merePSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI
DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI PSYKODYNAMISK PSYKOTERAPI I-Kursus Magnus Petersen, dr. med., MHPE overlæge, praktiserende speciallæge Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePsykodynamisk Psykoterapi
Psykodynamisk Psykoterapi I-Kursus 18.9.2017 Magnus Petersen, dr. med., MHPE praktiserende speciallæge DPS: BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereTemadag for rehabiliteringsteam
Temadag for rehabiliteringsteam Den 18. juni 2014 Dorte Schou Iversen, ledende psykolog, Socialmedicinsk Enhed 2 aldi@rn.dk Projekt ALF kr. 150,00 www.ringgaarden.dk YouTube: Cinema Education, Adam Lenny
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereUdviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer
Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mere2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD
20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 7: Brug din personlighed Det
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereArbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser
Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser til Det Administrative Samarbejdsforum, Region Syddanmark December 2007 1 8. april 2008 Udkast til rapport fra arbejdsgruppen vedrørende
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereProjektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre
Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mere