Medie og internet søgninger - Valide kilder og information omkring hundebid I Danmark?

Transkript

1 Medie og internet søgninger - Valide kilder og information omkring hundebid I Danmark? Debatten omkring farlige hunde, har i mange år huseret i Danmark og igennem tiden har farlighedens racer rykket fra den ene hunderace til den anden. I 1936 startede hele debatten omkring forbud af hunde med Schæferen, siden har det været Boxeren, Dobermann, Rottweileren, Pit Bull, kamphunde, muskelhunde og det kulminerede i 2010, med et forbud af 13 specifikke hunderacer, samt blandinger heraf. Det første forbud indtrådte dog i 1991, med et forbud mod Pit Bull og Tosa'en. Hvad ligger så til grund for, at specifikke hunderacer kom i søgelyset? Har man fulgt debatten, er der ingen tvivl om, at der i Danmark florerer mange myter omkring hunde og specifikke hunderacer. Og interessegrupper har været dygtige til at sprede disse myter og give medierne overskrifter, der sælger. Man har siden brugt disse overskrifter til at underbygge visse hundes farlighed. Ser man udelukkende på overskrifter og artikler, så kan man få et forvrænget billede af, hvordan virkeligheden ser ud. Laver man en søgning i mediestatistikken, kan man se, at i årene blev begrebet muskelhund brugt i 389 artikler i de danske aviser, begrebet kamphund blev brugt 1115 gange, men hvad fortæller de begreber? Absolut ingenting om gerningshunden og hvilken race/blanding, den tilhører. Derimod så fortæller brugen af disse begreber, at medierne og den danske befolkning ingen interesse havde i, hvilke hunde gerningshundene var, man var mere interesseret i en dramatisering, af en i forvejen ulykkelig episode.

2 Det sørgelige er, at antallet af disse artikler blev brugt som bilag i forarbejdelsen af ændringerne i Hundeloven tilbage i 2009/2010. Man undersøgte ikke, om der var andre informationer i medierne omkring episoderne og hundebid. Man undersøgte heller ikke, om der i artiklerne lå informationer, der fortalte hvilken hunderace/blanding der var tale om, eller søgte aktindsigt hos politiet, for at finde ud af mere omkring angrebet/bid.

3 Søger man f.eks. på andre begreber og racenavne i medierne, lad os bare tage 7 forskellige: Gravhund, Hønsehund, Slædehund, Schæfer, Rottweiler, Retriever, Labrador, så figurerer de 1523 gange i medierne i årene og det er kun 7 forskellige, der er søgt efter.

4

5

6 Men kan man overhovedet bruge medierne til noget i forhold til, at finde ud af hvilke hunde der bider, hvor ofte og hvorfor? Nej det kan man ikke. Hvis ikke man samtidig søger aktindsigt i episoderne, er medierne ikke en valid kilde til antallet af hundebid/angreb i Danmark. Mediernes informationer, har ofte været fejlbehæftet, og evt. rettelser kommer i en lille notits flere dage efter, men der er skaden allerede sket og mange har fået forkerte informationer og læser ikke rettelsen. Journalisterne har ingen racekendskab, eller faglig baggrund indenfor hunde, og det samme gælder for de politiassistenter, som skriver rapporterne. Vi ser ofte, at informationerne i Dansk Hunderegister ikke stemmer overens med hundens udseende og herkomst. Nogle gange står der bare lille-, mellem- eller stor blanding; andre gange slædehund eller hyrdehund, men det fortæller jo ingenting om hvilken race eller blanding hunden er, og derfor, vil man ikke kunne bruge de oplysninger til en evt. statistik, eller måling af hvilke hunderacer/begreber/blandinger, som står for flest eller færrest angreb/bid. Vidner til en episode, er ofte meget vage i deres beskrivelse af gerningshunden, men er det en bred hund over en vis højde, ser man ofte at den er beskrevet som muskelhund type, kamphunde type. Når gerningshunden så findes, viser det sig at være noget helt andet. Summa Summarum er, at der i Danmark ikke findes systemer til, at få valide informationer om hvilke racer/blandinger, der er gerningshunde i bid episoderne.

7 Nogle af mediernes fejl

8 Nogle af mediernes fejl

9 Siden 2001 har medlemmerne af folketinget, flere gange efterlyst statistik, senest d. 29 April 2010.

10 I 2009 erkendte, tidligere justitsminister Brian Mikkelsen, at der ikke fandtes en statistik over hundebid, eller hvilke hunderacer/blandinger der oftest, er gerningshunde. I hundeudvalgets betænkning fremkom det, at de hundesagkyndige I perioden 2003 frem til 2009, var blevet tilkaldt af politiet ca. 130 gange, for at lave en sagkyndig vurdering af hunde.