Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Øre, Næse & Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital Hillerød Du kan læse mere om afdelingen her: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Alexandra Haucke Jacobsen Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Kirsten Behrmann Stilling:Klinisk vejleder Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske vejleder er sygeplejerske med lang klinisk erfaring fra medicinsk afdeling, børneafdeling og barselsafdeling og lang undervisningserfaring fra UCC. Den kliniske vejleder har diplomuddannelser i ledelse og i uddannelse og undervisning og endvidere en kandidatuddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Der udover er der i de forskellige afsnit (sengeafdeling, ambulatorium og operationsgang) ansat 4 erfarne sygeplejersker/daglige kliniske vejledere med flere års klinisk erfaring og 1/6 diplomuddannelse i pædagogik og vejledning Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske vejleder er ansat i en stabsfunktion til afdelingsledelsen og derfor afholdes månedlige møder imellem ledelse, daglige kliniske vejledere og den kliniske vejleder, hvor evalueringer, vilkår i afdelingen, ændringer i uddannelsen, studieordning og modulbeskrivelser diskuteres. I den sammenhæng drøftes, diskuteres og beskrives uddannelsesmæssige forhold og muligheder for at opnå læringsudbytterne i modulerne. Der er ingen uddannelsesansvarlig og koordinerende klinisk vejleder, så derfor drøftes dagligt den enkelte studerendes forløb, behov og muligheder i mere uformelle sammenhænge imellem klinisk vejleder og daglig klinisk vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder er ansat på 34 timer om ugen og har det faglige og administrative ansvar for ca 20 til 28 sygeplejestuderendes uddannelsesforløb i afdelingen og er hermed ansvarlig for, at den kliniske undervisning samt studie- og læringsmiljøet foregår i overensstemmelse med kravene for studieordningen og bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleder varetager samarbejdet med de tilknyttede uddannelsesinstitutioner og varetager den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af den kliniske undervisning, samt varetager løbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af undervisningsstedets uddannelsestilbud på baggrund af kontinuerlige evalueringer. Den tilknyttede underviser har på nuværende tidspunkt mulighed for at deltage 2 timer pr. studerende. Ved 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 særlige forhold, kan der aftales mere tid. Dette er der på nuværende tidspunkt mulighed for og det vil ligeledes være muligt og ønskeligt med et større samarbejde imellem repræsentanten fra uddannelsesinstitutionen og den kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har ansvaret for studerende i afdelingens 3 afsnit (ambulatorium, operationsafsnit og sengeafsnit). Hun forestår den daglige kliniske undervisning, men delegerer også, efter aftale, opgaven ud til andre sygeplejersker og daglige kliniske vejledere og i det samarbejde vil der være mulighed for at timers tæt vejledning er til rådighed sammen med den studerende. I samarbejde med den ledende oversygeplejerske er det vurderet, at den kliniske vejleder skal varetage andre uddannelsesmæssige opgaver i afdelingen, såsom det pædagogiske og administrative ansvar for social- og sundhedsassistentelever og ansvaret for afviklingen af temadage til nyt personale om akut kommunikation og planlægning af temadage for afdelingens sygeplejersker. Desuden er den kliniske vejleder misbrugsnetværksperson. Nævnte opgaver indgår i aftalen om at deltage som basissygeplejerske i afdelingens normering i 30 dage i overensstemmelse med driftsstyringsprincipperne på Nordsjællands Hospital Hillerød.. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Som tidligere nævnt delegeres den kliniske undervisning efter aftale til daglige kliniske vejledere med 6 ugers kursus i pædagogik og vejledning og flere års kliniske erfaring og ligeledes til kompetente sygeplejersker med lang klinisk erfaring. De daglige kliniske vejledere og erfarne sygeplejersker arbejder på lige fod med afdelingens øvrige sygeplejersker (weekendvagt hver 4. uge og aften- eller nattevagter). Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder har fået delegeret det pædagogiske og administrative ansvar forbundet med MVuddannelser af den ledende oversygeplejerske og varetager derfor vejledning og bedømmelser ved interne prøver, deltagelse i og opfølgning på studiesamtaler. Hun varetager desuden den fastlagte studieaktivitet, har ansvar for inddragelse af studieplaner og opfølgning på portfolio og logbog i medicinhåndtering i samarbejde med de studerende. Endvidere deltager den kliniske vejleder i udvalgte patientforløb i den kliniske undervisning sammen med den studerende. Den kliniske vejleder varetager ligeledes refleksionen vedr. logbogen i medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Øre, Næse & Halsafdelingen samarbejder tværfagligt med læger, diætister, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, præsten, sekretærer, audiologiassistenter, talepædagoger, socialsygeplejersken og hjemme/hos teamet og andre. Monofagligt samarbejdes med udviklings- og kvalitetskoordinator, nøglepersoner, kliniske sygeplejespecialister, sårsygeplejersker mm. Endvidere har Øre, Næse & Halsafdelingen et tæt samarbejde med anæstesiafdelingen, klinisk kemisk afdeling og onkologisk afdeling. Tværsektorielt samarbejdes med primær sektor (læger og sygeplejersker), palliativt team, hospice og i forbindelse med nydiagnosticerede cancerforløb med andre hospitaler i regionen. Endvidere samarbejdes med medicinalvareindustrien. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Øre, Næse & Halsafdelingen modtager planlagte og akutte kirurgiske patienter med lidelser i øre, næse o& halsregionn, akutte patienter med f. eks næseblødning eller bylder i halsen og alvorligt syge og døende patienter indenfor øre, næse og halsspecialet. Patientforløbene er meget forskellige og varierer fra helt ukomplicerede forløb til meget komplekse forløb. For nogle patienter drejer det sig om meget korte optimerede operationsforløb og for andre om længerevarende indlæggelser. De typiske patientforløb kan beskrives som følger: Elektive operationspatienter i alle aldre med øre, næse & halskirurgiske lidelser, f. eks høreforbedrende operationer, fjernelse af mandler og polypper, fjernelse af skjoldbruskkirtel og stritører mv. Patienterne indlægges oftest om morgenen og udskrives samme dag. En stor del af disse patienter er børn i alderen 0-15 år, som indlægges sammen med deres forældre. Akutopståede øre, næse & halslidelser, så som abscesser i halsen, mononukleose, fremmedlegemer og næseblod, brækkede næser mv. Patientforløbene kræver ofte en lidt længerevarende observation, pleje og behandling. Kræftpatienter både i den udredende fase i ambulatoriet og sengeafsnit og efterfølgende behandling og pleje efter f. eks stråleskader og/eller recidiv og endelig den alvorligt syge og døende patient. Flere af de sidstnævnte patienter har også konkurrerende medicinske lidelser, såsom diabetes, KOL eller hjertesygdomme. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tager afsæt i den studerendes individuelle studieplan, studieordning, modulbeskrivelsen og den aktuelle situation i afdelingen. Den studerende tilknyttes i Modul 11 primært sengeafsnittet, men desuden planlægges studiebesøg på operationsgangen og i ambulatoriet. Den studerende forventes at deltage i den kliniske undervisning 30 timer om ugen. I sengeafsnittet forventes en mødetid fra og der planlægges med ugentlig studiedag, hvor det er muligt. Der kan forekomme enkelte aftenvagter afhængig af aktuelt læringsudbytte. Den studerende tildeles patientforløb, som danner baggrund for før-, under- og eftervejledning og som efterfølgende kan udmønte sig i et et portfolioarbejde, der kan reflekteres over, enten individuelt eller i fastlagte fælles refleksionsfora med øvrige studerende og klinisk vejleder. I begyndelsen af perioden vil den studerende være observerende, men i slutningen af perioden vil den studerende være i stand til at være selvstændig at varetage patientforløbene. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Med udgangspunkt i modulbeskrivelse, den studerendes erfaringsniveau, den generelle og den individuelle studieplan planlægges den kliniske periode i et samarbejde imellem den studerende og klinisk vejleder. Den daglige undervisning planlægges og afvikles ud fra aktuelle læringsudbytter sammen med den studerende, daglige kliniske vejledere og klinisk vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): 4

5 (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerendes foretrukne studiemetoder, præsenteret i den individuelle studieplan inddrages i den kliniske undervisning. Portfolio inddrages i refleksionen over de daglige patientforløb med udgangspunkt i læringsudbytterne. Så vidt muligt tages hensyn til ønsker og vilkår den studerende har beskrevet i den individuelle studieplan 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende indgår i de daglige rutiner i afdelingen, i lærende fora med medstuderende og andre uddannelsessøgende og diverse konferencer og møder. I den kliniske undervisningsperiode i modul 11 indgår to dages træning i Simulationslaboratoriet, hvor der sammen med de kliniske vejledere trænes i den akutte sygepleje, tværfaglig kommunikation og det tværfaglige samarbejde omkring den kritisk syge patient. Endvidere afvikles grundlæggende undervisning i brug af EPM for at støtte op om den fastlagte studieaktivitet. Desuden afvikles en kommunikationsdag sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner i regionen og medicinstuderende. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Særligt fokus lægges på beskrivelser af patientforløb med udgangspunkt i feedback-møder og der er på nuværende tidspunkt beskrevet flere forløb. Endvidere arbejdes fortsat med de forskellige pakker indenfor Patientsikkert Sygehus. Journalaudits og LUP-undersøgelser danner ligeledes baggrund for flere udviklingstiltag i afdelingen. Desuden er der hygiejneaudits, hvor den studerende deltager i indsamling af data. Desuden er netop i gang sat et ventetidsprojekt, som den studerende også kan få et indblik i og en forståelse for. Der er flere kliniske sygeplejespecialister og NØPpersoner (ernæring, tryksår og medicin) i afdelingen, som den studerende opfordres til at gøre brug af. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Studerende i Modul 11 er primært tilknyttet sengeafsnittet. Derudover planlægges et studiebesøg på operationsafsnittet af 14 dages varighed for at udnytte muligheden til at uddybe nogle af læringsudbytterne f. eks patientsikkerhed og etiske dilemmaer og nogle dage i ambulatoriet for at følge komplekse og akutte forløb i et ambulatorium. Studerende i Modul 11 har mulighed for under vejledning og med udgangspunkt i læringsudbytterne for modulet at reflektere over temaer inden for den udførende, den formidlende og den koordinerende sygepleje i forhold til det aktuelle patientforløb. Mange er akutindlagte og alvorligt syge og døende patienter, hvorfor det vil være muligt at arbejde med den meget komplekse sygepleje. Et typisk patientforløb for studerende i 11. modul. En tidligere kræftpatient indlægges med et vægttab på 20 kilo indenfor det sidste halve år. Patientens hustru er med ved indlæggelsen og begge er meget angste og bange for at patienten skal dø. Den studerende modtager patienten og planlægger og udfører plejen sammen med en erfaren sygeplejerske. Patienten er træt og overtales til at få lagt en sonde, ernæringsscreenes, vurderes og får lavet en indledende sygeplejevurdering. Patienten får foretaget en EWS og i samarbejde med den indlæggende læge planlægges det videre forløb. Den kommende dag arbejder den studerende igen sammen med 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 samme patient og pårørende. Den studerende har i patientforløbet mulighed for at fordybe sig i temaer som kommunikation med den angstprægede patient og pårørende, indledende sygeplejevurdering, ernæringsscreening og fagligt begrundede handlinger i forhold til underernæring og refeeding, vitale værdier, hygiejne, observation, smertevurdering, medicinadministration og dokumentation. Den studerende har mulighed for at fordybe sig i prioritering og organisering både i forhold til sin egen sygepleje, men også i forhold til yngre studerende og andre faggrupper. Den studerende kan fordybe i etiske problemstillinger og patientsikkerhed og kan endvidere i det mono- og tværfaglige samarbejde træne i anvendelse af faglige termer. Den studerende vejledes i at inddrage, begrunde og udføre sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejen i afdelingen er baseret på kliniske retningslinjer, vejledninger og instrukser på VIP-portalen og den studerende opfordres til at anvende dette i de tildelte patientforløb. For at træne den formidlende vejledes den studerende ligeledes til at søge i relevante databaser og forholde sig til og formidle artikler indenfor modulets læringsudbytte til medstuderende og afdelingens øvrige sygeplejersker. Beskriv læringsmulighederne indenfor medicinsk og kirurgisk sygepleje: I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinsk, kirurgisk og pædiatrisk sygepleje kan de studerende på Øre, Næse & Halsafdelingen opnå kompetencer indenfor alle de nævnte områder. Langt de fleste sygeplejeopgaver retter sig imod kirurgisk sygepleje, men en stor del af patienterne har konkurrerende medicinske sygdomme, f. eks diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, ernæringsproblemer mv. og da der er kompetente sygeplejersker i medicinsk sygepleje i afdelingen, kan den studerende ligeledes opnå den medicinske sygepleje. Endvidere er der i afdelingen mange elektive og akutte børneforløb, som den studerende kan fordybe sig i og derved opnå den pædiatriske sygepleje Den kliniske vejleder og flere andre sygeplejersker har lang erfaring indenfor børneområdet og kan derfor varetage den kliniske undervisning i pædiatrisk sygepleje. Beskriv hvilke undervisningsfaciliteter, der understøtter de studerendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i det pågældende modul: De studerende indgår i de daglige rutiner, samt i lærende fora med medstuderende, andre uddannelsessøgende, med daglige kliniske vejledere og afdelingens daglige personale gennem patientforløbene og diverse konferencer og møder. I den kliniske undervisningsperiode i Modul 11 indgår ligeledes træning i EPM og medicinadministration og i Simulationslaboratoriet er planlagt to dage, hvor der sammen med kliniske vejledere trænes i blodtransfusion, kommunikation, samarbejde og observation af den akutte patient, akutte situationer og tværfaglig kommunikation. I løbet af Modul 11 eller 12 skal den studerende ligeledes deltage i en planlagt studieaktivitet sammen med regionens andre studerende, som omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde omkring stuegang. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil få mulighed for at deltage i alle elementer fra logbogen i medicinhåndtering. I begyndelsen vil den studerende arbejde observerende og deltagende, men senere i forløbet er der mulighed for at være selvstændig under vejledning. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske, kirurgiske og pædiatriske kryds kan de studerende på Øre, Næse & Halsafdelingen opnå kompetencer indenfor alle områder. Langt de fleste sygeplejeopgaver retter sig imod kirurgisk sygepleje, men en stor del af patienterne har konkurrerende medicinske sygdomme, f. eks diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, ernæringsproblemer mv. og da der er kompetente sygeplejersker i medicinsk sygepleje i afdelingen, kan den studerende ligeledes opnå et medicinsk kryds. Endvidere er der i afdelingen mange elektive og akutte børneforløb, som den studerende kan fordybe sig i og derved opnå et pædiatrisk kryds. Den kliniske vejleder har også lang erfaring indenfor børneområdet. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Det kliniske undervisningssted evalueres løbende af de studerende elektronisk (UDEVA) ved afslutning af hvert modul og resultaterne diskuteres halvårligt i ledelsesmæssige sammenhænge for fortsat at kvalitetsudvikle uddannelsesområdet. Desuden foregår mundtlige evalueringer ved afslutningen af hver klinisk periode. Disse danner grundlag for planlægning af fremadrettede forbedringer af uddannelsesmiljøet Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Kirsten Behrmann Titel (er): Klinisk vejleder adresse (r): kirsten.behrmann@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7