Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 6. juni 2011 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen Møde nr. 4 Mødet slut kl.: Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup fra kl Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Synopsis for strategi for bæredygtig udvikling Udfordringer inden for temaet om bæredygtighed og klima i RUP Meddelelser 8 4. Eventuelt 12 2

3 Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 SYNOPSIS FOR STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet en synopsis for regionens anden Strategi for bæredygtig udvikling for Synopsen indeholder forslag til strategiens elementer, herunder en række indsatsområder. For hvert indsatsområde er regionens overordnede udfordringer og muligheder kort beskrevet. Regionen udarbejdede den første Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) i 2009 og er - jævnfør Planloven - forpligtiget til at udarbejde den næste Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) inden for første halvdel af regionsrådets valgperiode. Det vil sige inden udgangen af Strategien skal dække perioden Regionale og lokale myndigheder har en nøglerolle i promoveringen af bæredygtig udvikling. Det fremgår af Planloven, som pålægger regioner og kommuner at udvikle bæredygtighedsstrategier (AG21). Regionen har således en udfordring i at fremme aktiviteter på disse områder, og er gennem Planloven 33 forpligtiget til at sætte målsætninger for at mindske miljøbelastningen samt for at fremme samspillet mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Regionens første Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) 2009 havde fokus på regionen som virksomhed. Dette fordi regionens miljø og klimabelastning er stor, men også ud fra et ønske om at være en troværdig partner over for kommuner, virksomheder, leverandører og vidensinstitutioner. Strategiens overordnede målsætninger blev omsat til konkrete indsatser og aktiviteter i den efterfølgende Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2009, som blev vedtaget af regionsrådet i december 2009 og gælder for 2010 og Hensigten var, at bæredygtighedsstrategien skulle benyttes til internt at sætte rammer og ambitionsniveau for regionens tværgående miljøarbejde og sprede viden og bevidsthed om nødvendigheden af bæredygtig udvikling. Strategien skulle endvidere tjene som inspiration for regionens ansatte, offentlige og private virksomheder, borgere mv. Den første strategi indeholdt miljømålsætninger for områderne energi, kemikalier, affald og spildevand. Den nye Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) vil fortsat have fokus på regionen som virksomhed. Der foreslås fortsat udarbejdet målsætninger

4 for energi, kemikalier, affald og spildevand, da der stadig er et stort behov for en målrettet og konsoliderende indsats på disse områder. Den nye strategi foreslås også at omfatte målsætninger for miljørigtige indkøb, bæredygtigt byggeri, grøn erhvervsudvikling og it. Regionen kan ved at opprioritere disse områder forbedre den forebyggende indsats og undgå eller mindske miljøpåvirkningen fra driften af hospitalerne og institutionerne. Det er en stor udfordring for regionen at udnytte sine muligheder for at vælge og dermed øge efterspørgslen på miljørigtige løsninger. Områder som grønnere indkøb af produkter og serviceydelser samt bæredygtige byggerier er dels diskuteret i koordinationsgruppen for miljø og energi, hvor der er interesse for at arbejde mere med disse områder og dels udpeget gennem arbejdet med regionens klimastrategi. Koordinationsgruppen består af tekniske chefer eller driftschefer fra 5 hospitaler samt fra psykiatrien. Særligt vedrørende indkøb planlægges en særskilt drøftelse i udvalget på mødet den 26. september, hvor temaet vedrørende bæredygtighed og indkøb kan drøftes nærmere. Klimastrategi og Strategi for bæredygtig udvikling Regionen arbejder i forbindelse med klimastrategien med en række indsatsområder. For at skabe sammenhæng mellem regionens strategier og udnytte synergieffekterne bedst muligt, vil disse indsatsområder indgå i Strategi for bæredygtig udvikling. Regionen har endvidere igangsat et arbejde vedrørende grøn erhvervsudvikling. Analyser og bidrag fra dette arbejde vil ligeledes blive inddraget i den nye Strategi for bæredygtig udvikling for at sikre sammenhæng. Generelt er der - på regionens virksomheder - behov for, at regionen prioriterer den tværgående, forebyggende indsats og forbedre deres muligheder for at vælge bæredygtige løsninger, både ved bæredygtige byggerier og ved indkøb af grønnere produkter og serviceydelser. Handlingsplan for bæredygtig udvikling I tilknytning til Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for vil der blive udarbejdet en Handlingsplan for bæredygtig udvikling gældende for Det vurderes, at der vil være et større vurderingsgrundlag ved at udarbejde strategien og handlingsplanen samtidig. Det foreslås derfor på denne baggrund, at strategi og handlingsplan udarbejdes i et samlet forløb med forelæggelse af begge dele for MIK udvalget på mødet den 1. november Administrationen har tidligere udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for udarbejdelsen af Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for , som blev drøftet på udvalgets møde den 3. maj 2011 og vedlægger nu en revideret plan, der også omfatter Handlingsplan for bæredygtig udvikling. 4

5 På baggrund af mødesagen kan følgende drøftes: Kan udkastet til synopsis for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for accepteres, herunder forslag til struktur og indsatsområder? Vurderer udvalget, at forslag til udfordringer og muligheder er fyldestgørende? Er der behov for justeringer og/eller eventuelt for yderligere tiltag? Kan forslaget til en samlet proces for Strategi for bæredygtig udvikling og Handlingsplan for bæredygtig udvikling accepteres? KONKLUSION Udvalget tilsluttede sig struktur og indsatsområder i synopsis for bæredygtighedsstrategien, herunder at der arbejdes med både strategi og handlingsplan til fremlæggelse for udvalget på møde i november. Udvalget bemærkede særligt: at der bør være fokus på formidling af strategi og handleplan, og at de forskellige målgruppers interesser bør forsøges tilgodeset at en bæredygtig kommunikation af strategi og handlingsplan overvejes at det forslås undersøgt, fx i relation til indsatsområde affald, om madspild skal indtænkes som område for særlig indsats at der på udvalgets møde i september drøftes indkøb i relation til bæredygtighed at der i relation til den handleplan, der udarbejdes, forventes fastsat konkrete tidsplaner for aktiviteterne Bilagsfortegnelse: 1. Synopsis for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) Tids og -procesplan for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) og Handlingsplan for bæredygtig udvikling Sagsnr:

6 Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 UDFORDRINGER INDEN FOR TEMAET OM BÆREDYGTIGHED OG KLIMA I RUP 2.0. SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges udvalget med henblik på en drøftelse af udfordringspapirerne inden for temaet bæredygtighed og klima i RUP 2.0. Miljø- og klimaudvalget har den 3. maj 2011 drøftet en indledende sag om temaet bæredygtighed og klima i RUP 2.0, hvor det blev aftalt, at udvalget skal involveres i forberedelserne af bidraget om bæredygtighed og klima til RUP 2.0. Baggrund og formål Udfordringspapirerne skal danne grundlag for det videre arbejde med udvikling af RUP 2.0. De skal bruges som afsæt til en dialog med aktører og kommuner om udfordringer og indsatser i RUP 2.0. Udfordringspapirerne på bæredygtighed og klima er udarbejdet på baggrund af erfaringer og viden fra den første RUP, dialog med relevante aktører, analyser og tematiske møder med embedsmænd i kommunerne. Udfordringer inden for bæredygtighed og klima Administrationen arbejder på nuværende tidspunkt med tre spor inden for bæredygtighed og klima: Rekreative områder Cykling Klima De tre spor skal ses som oplæg til debat om indholdet i RUP 2.0. På baggrund af dialogen med relevante aktører vil der skulle ske en endelig afklaring af, hvilke udfordringer og indsatser, som skal indgå i RUP 2.0. Herudover har temaet bæredygtig byudvikling været drøftet med kommunerne. Der er enighed om, at temaet afventes klimastrategien og i hvilket omfang emnet behandles der. Temaet om klima kører efter aftale en selvstændig proces med egen organisering, hvorfor det ikke indgår i udfordringspapiret. 6

7 Udvalget bedes kommentere udkastet til beskrivelse af de centrale udfordringer inden for henholdsvis rekreative områder og cyklisme. Se vedlagte udfordringspapir (bilag 1). Udvalgets bemærkninger vil indgå i videreudviklingen af udfordringspapirerne. KONKLUSION Koncerndirektør Kim Høgh orienterede kort om processen for RUP herunder status for dialogen med kommunerne. Udvalget drøftede kort udfordringspapirerne, som herefter blev taget til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Udfordringer inden for rekreative områder og cykling Sagsnr: Arkiv:

8 Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 MEDDELELSER 3.1 Danske Regioners redegørelse om regionernes prioritering af jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen Miljøminister Karen Ellemann var den 10. november 2010 i samråd i Folketingets Miljø- og Planudvalg. I samrådet oplyste ministeren bl.a., at regionerne hvert år får ca. 400 mio. kr. til forurenede grunde. Regionerne bruger dog kun en fjerdedel af midlerne, dvs. 100 mio. af de 400 mio. kr. på oprensning af jordforurening. Miljøministeren ville derfor gå i dialog med regionerne med henblik på at undersøge muligheden for, at regionerne bruger flere penge til at rense forurenede grunde i stedet for kortlægning, borgerservice, undersøgelser og andet. Efterfølgende har Miljøstyrelsen bedt Danske Regioner om at redegøre for, hvordan den enkelte region prioriterer midlerne til jordforureningsområdet, og om der kan ske en omprioritering, således at flere midler flyttes fra borgerservice til oprensning. Den 27. april 2011 har Danske Regioner afleveret en samlet redegørelse om regionernes prioritering af jordforureningsarbejdet til Miljøstyrelsen. Redegørelsen bygger på en række faktuelle oplysninger, som de enkelte regioner har sendt til Danske Regioner på baggrund af Miljøstyrelsens anmodning. Danske Regioners redegørelse Regionerne har i redegørelsen valgt at opdele midlerne til jordforureningsområdet i fire hovedområder: Grundlaget (opsporing og undersøgelse af forurening), oprensning, borgerservice og ledelse og planlægning. Redegørelsen viser, at regionerne samlet set anvender lidt mere end en fjerdedel af midlerne på at opspore og undersøge jordforurening (grundlaget), knap halvdelen af midler på at oprense forurening, mens den sidste fjerdedel af midlerne bruges på borgerserviceopgaver, ledelse og planlægning. Regionerne kommer dermed frem til en anden fordeling af midlerne end Miljøstyrelsen. Det skyldes bl.a., at regionernes opgørelse af aktiviteterne i forbindelse med oprensning inkluderer alle de aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre en effektiv oprensning eller anden håndtering af risikoen på den enkelte forurenede grund. Regionernes opgørelse dækker således også midler til de undersøgelser, som afgrænser forureningens udbredelse med henblik på at målrette oprensningen, og midler til de tekniske oprensningsanlæg, som er nødvendige i mange forureningssager, fordi det ofte ikke er muligt fx at opgrave forureningen, mens Miljø- 8

9 styrelsens opgørelse kun indeholder midlerne til selve oprensningen, fx opgravning af forurenet jord. Danske Regioners redegørelse beskriver også, at de fleste borgerserviceopgaver er bundet af retskrav fra borgerne. Disse opgaver lægger derfor beslag på en del af regionernes midler til jordforureningsindsatsen. Endelig viser redegørelsen, at der inden for hovedområderne; grundlaget (opsporing og undersøgelse af forurening) og oprensning er stor forskel på, hvor stor en andel af den enkelte regions midler, der anvendes på disse hovedområder. Eksempelvis anvender Region Nordjylland halvdelen af midlerne på at opspore og undersøge forurening, mens Region Hovedstaden anvender godt en femtedel af sine midler på dette. Omvendt anvender Region Hovedstaden to tredjedel af midlerne på oprensning, mens Region Nordjylland anvender godt en tredjedel af sine midler på oprensning. Forskellene i regionernes prioritering af midlerne inden for primært hovedområderne grundlaget (opsporing og undersøgelse af forurening) og oprensning skyldes bl.a. forskellige regionale forskelle, behovet for beskyttelse af drikkevandet og politiske prioriteringer. Region Hovedstadens prioritering af midlerne Region Hovedstaden tegner sig for den største andel af regionernes ressourceforbrug på jordforureningsområdet. Dette skyldes, at cirka halvdelen af alle jordforureninger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. I 2009 anvendte Region Hovedstaden 180 mio. kr. på jordforureningsområdet. To tredjedele af midlerne blev brugt på de opgaver, som er direkte relateret til oprensning af jordforurening. Den sidste tredjedel blev brugt på ledelse og planlægning, borgerservice og det indledende arbejde med at opspore, kortlægge og undersøge jordforurening. Borgerserviceopgaverne spænder bredt. Lige fra besvarelse af ca årlige henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere og andre, der anmoder regionen om oplysninger om konkret jordforurening, til regionens målrettede rådgivning til borgerne om sundhedsrisiko ved jordforurening, og behandling af omkring tusinde sager, hvor private grundejere og bygherrer selv betaler for at undersøge og oprense forurenet jord. Borgerserviceopgaverne inkluderer med andre ord også en lang række oprensninger, som gennemføres i forbindelse med byggeri på forurenede grunde eller en ændret arealanvendelse. Region Hovedstaden har stor fokus på oprensning Region Hovedstaden har oplyst til Danske Regioner, at regionen allerede har stor fokus på, at midlerne bruges på netop oprensning af forurening, og derfor anvender regionen en meget stor andel af midlerne på de opgaver, der er direkte relateret til oprensning. 9

10 Det store fokus på oprensninger skal ses i lyset af de særlige udfordringer regionen har i forhold til at sikre det grundvand, der bruges til drikkevand. I Region Hovedstaden er grundvandet under et meget større pres end i resten af Danmark. Det skyldes, at regionen dækker seks procent af landets areal, har 30 procent af befolkningen, og indvinder drikkevand på 96 procent af arealet. Kombinationen af den intensive indvinding af drikkevand, mange gamle og nye industriområder og den store befolkningstæthed giver et stort behov for at beskytte grundvandet, idet vandboringerne ikke kan flyttes, hvis de rammes af forurening. Sagsnr: Råstof-årsmøde, den 24. og 25. maj Den 24. og 25. maj 2011 afholdt Region Hovedstaden Koncern Miljø og Videncenter for Jordforurening råstofårsmøde. Råstof-årsmødet har været afholdt én gang årligt over de sidste ca. 30 år, og igen i år var næsten alle aktører på råstofområdet fra hele landet repræsenteret. Der deltog 105 personer fra staten, regionerne, kommunerne, råstoferhverv, rådgivere og interesseorganisationer. Mødet blev afholdt over to dage i Bella Centret. Mødet bestod af korte indlæg fra 33 inviterede talere med efterfølgende diskussion. Mødets hovedformål var, at belyse og give mulighed for at diskutere aktuelle spørgsmål og problemstillinger på råstofområdet. Nogle af de emner der blev diskuteret var: Statens forventninger til en revision af råstofplanen Regionernes forskellige udfordringer i forbindelse med råstofplanlægningen Miljøvurdering, herunder transport af råstoffer Kommunikation og borgernes forståelse for nødvendigheden af råstoffer Muligheder for reduktion af forbrug eller erstatning af råstoffer Bæredygtighed i råstofindvinding og forsyning Koordinering af råstofindvinding og fremtidig arealanvendelse Samspil mellem regioner, kommuner og erhverv. Mødet blev afsluttet med en kort ekskursion til Avedøre Havn, der modtager råstoffer fra havet og til et vejprojekt, hvor der anvendes råstofbesparende anlægsmetoder. Der blev på mødet diskuteret på tværs af mange fagområder, hvilket giver mulighed for nye kontakter og løsninger. 10

11 3.3 Grønt regnskab 2010 I forbindelse med Miljø- og klimaudvalgets behandling af regionens grønne regnskab 2010 og den efterfølgende behandling af sagen i forretningsudvalget er der blevet efterlyst svar på nogle spørgsmål. I vedlagte notat besvares de rejste spørgsmål. På Miljø- og Klimaudvalgets møde den 29. august 2011 vil der blive bragt en mere fyldig oversigt over hospitalsrelaterede data fra det grønne regnskab Notat om Grønt Regnskab er vedlagt Meddelelserne blev taget til efterretning. 11

12 Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 EVENTUELT Ingen bemærkninger MØDET SLUT: Kl NÆSTE MØDE: Mandag den 29. august