3-mands forsvar Fortid eller fremtid?

Transkript

1 3-mands forsvar Fortid eller fremtid? Pro-licens opgave udarbejdet af: Jesper Ingemann Sørensen AGF 1

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering: Afgrænsning Metode Empirisk metode Teori Første opspilsfase Opspil mod en enlig øvre angriber Muligheder for at spille forbi modstanders første pres: Muligheder for at spille forbi modstandernes andet presled: Opspil mod to mand i det første pres Muligheder for at spille forbi modstandernes første pres Muligheder for at spille forbi modstandernes andet presled: Opspil mod tre mands preslinje Muligheder for at spille direkte i bagrum: Generobrings defensiv omstillingsfase: Etableret forsvarsfase Etableret forsvarsspil med alle bag bolden Etableret forsvar med spillere foran bolden Forsvar mod indlæg Analyse analyse af første opspilsfase Analyse af defensiv omstillingsfase genpresfase analyse af etableret forsvarsfase Konklusion Perspektivering

3 1. Indledning I hele min tid som ungdomsspiller, og også en stor del af min tid som senior, har jeg spillet på hold, der har spillet med en forsvarskæde bestående af tre spillere. Da jeg debuterede i den bedste danske fodboldrække i 1991, spillede alle hold i rækken, med undtagelse af Silkeborg IF, et system, hvor det bageste forsvar bestod af tre spillere. Dengang var det foretrukne system 3-5-2, hvor den midterste forsvarsspiller, enten agerede sweeper i en tilbagetrukken position bag de andre forsvarsspillere, eller agerede libero, en spiller, der når man har bolden, er meget aktiv i opspillet foran resten af forsvaret efter tysk inspiration. Op gennem 80 erne og i starten af 90 erne var det et foretrukket system mange steder i Europa. Forsvarsspillet var baseret på mandsopdækning snarere end på det zonespil, som er altdominerende i dag. På det Tyske landshold, der var meget dominerende i slutningen af 80 erne og i starten af 90 erne, var det utænkeligt, at man spillede med en forsvarskæde bestående af mere end tre spillere, hvoraf de to var deciderede mandsopdækker. Mange fodboldkendere husker semifinalen ved EM 1988 mellem Tyskland og Holland, hvor Jürgen Kohler gennem hele kampen, nærmest går hånd i hånd med Marco van Basten. Helt frem til og med VM 1998 i Frankrig, spillede Tyskland konsekvent med et tremands forsvar. Da det danske landshold vandt EM 1992, var det også med en formation, noget der holdt ved indtil Bo Johansson overtog landstræner jobbet, efter EM 1996 i England. Men det var ikke kun et nordeuropæisk system. I starten af 90 erne var det berømte Dreamteam Barcelona hold, under Johan Cruyff`s ledelse, meget succesfuldt i en skiftevis 3-4-3, og formation, med hollænderen Ronald Koemann i en libero rolle, som den centrale spiller i den bageste tre eller firemands kæde. Det er dog sådan, at kimen til inspiration, forandringer og nye trends sættes af dem, som har succes. Og med AC Milans succes op gennem 90 erne, begyndte fodboldfolk at få øjnene op for firemands forsvarets fortræffeligheder. Det nærmest legendariske AC Milan forsvar med Franco Baresi i spidsen, perfektionerede zoneforsvaret, som man ikke tidligere havde set det. Og ved at spille med en decideret firemands kæde, brugte de offside linjen som medspiller på en måde, som ej heller tidligere var set. Det var banebrydende forsvarsspil, og efterhånden begyndte flere store hold blandt andre Juventus at sværge til firemands forsvar. Den trend er efterfølgende kun blevet bestyrket, af det franske landsholds succes sidst i 90 erne og starten af det nye årtusind, samt de engelske klubbers dominans i Champions League i starten af 2000 erne. Faktum er at siden Dortmund vandt Champions League turneringen i 1997, er der ingen vindere af enten VM, EM eller Champions League, der har spillet med tremandsforsvar. I Danmark er udviklingen gået som resten af Europa. Jeg var selv spiller på det AB hold, der som det eneste tilbageværende Superligahold, spillede med et tremands forsvar i Men efter Ole Mørck overtog trænergerningen efter Christian Andersen, blev også AB s foretrukne formation ændret til

4 Det forhold at FC København har domineret dansk klubfodbold så markant det seneste årti, har for mig at se, sat dybe spor i dansk fodbold. De har over en periode på tolv år, siden Roy Hodgson blev træner i klubben i 2000, gennem et stramt organiseret zoneforsvarsspil, lagt en defensiv base, der har medvirket til at skabe kontinuerlige flotte resultater nationalt, og ikke mindst internationalt. Det har været med til at bestyrke troen på, at det var, og er, den rigtige vej taktisk at organisere sig med fire forsvarsspillere i sin udgangsformation. Af alle de kampe jeg på årsbasis ser, af senior samt ungdomskampe i Danmark, ser jeg ikke et eneste hold, der spiller med andet end fire mand i det bageste forsvar. Denne mangel på variation, finder jeg unormal, da fodbold for mig er så komplekst et spil. Der er åbenbart inden for Danmarks grænser enighed om, at et firemands forsvar til enhver tid, må være at foretrække. Med de økonomiske uligheder, og derved forskellige forudsætninger for at præstere topresultater, er det for mig besynderligt, at der ikke findes større variation. Hvorfor forsøge at slå nogle der har væsentligt bedre forudsætninger for at lykkes, på deres egne præmisser? Men hvor der findes udvikling, vil der også være nedbrydning af det eksisterende. I Italien er der ved at ske en udvikling, hvor flere hold er begyndt at organisere sig i et tremandsforsvar. Klubber som Juventus, Inter, Napoli, Fiorentina og Udinese, er alle klubber der praktiserer et forsvar, der i udgangspunktet består af tre spillere. Til forskel fra tidligere, når hold spillede med tremandsforsvar, så er det taktiske udgangspunkt for alle disse hold zoneforsvar, og ikke mandsopdækningsorienteret. Specielt Juventus er i den sammenhæng interessant, fordi klubben af mange regnes som en seriøs kandidat til at kunne spille med om dette års Champions League titel. Derfor er det også troligt, at det er den stil de praktiserer, som vil inspirere andre. Den italienske klubudvikling, har også haft en effekt på det italienske landshold. Ved det netop afviklede Euro 2012, spillede holdet dets første puljekamp mod Spanien med et tremandsforsvar. Dette endda med succes, da holdet fik 1-1 mod de regerende Europa og verdensmestre. Men det er ikke kun forsvarsformationer ud fra et defensivt synspunkt, der bliver bestemmende for, hvor mange spillere man har i sit bageste led i udgangsformationen. De seneste års kraftigste fodboldmæssige inspirationskilde, er uden tvivl FC Barcelona. De har formået at synliggøre i hvor høj grad, man som hold kan organisere sig med bolden. De har, i sæsonen under Pep Guardiola, eksperimenteret med at indkøre et system. Hovedformålet med det skifte, var mulighederne systemet gav i spillet med bolden, samt i en hurtig generobringsfase når man havde tabt den. Altså tænkt ud fra en offensiv strategi. Denne opgave vil forsøge at belyse, fordelene og ulemperne ved at spille med et tremands forsvar i stedet for et firemands forsvar. Hvilke andre muligheder giver tremandsforsvaret? Er det mere offensivt at spille med tre end fire i det bageste led? Spilles der overhovedet med tre, eller er det i virkeligheden fem når man forsvarer? Det er spørgsmål som disse, der vil blive belyst. 4

5 2. Problemformulering: Der vil blive foretaget en analyse af Juventus, samt AGF`s spil med henholdsvis tremands og firemands forsvar. Udgangspunktet er for Juventus del kampe fra den italienske Serie A, samt Champions League, og for AGF s del kampe fra den danske Superliga. Analysen har til formål, at belyse mulige forskelle på tremandsforsvar og firemandsforsvar, og vil omhandle tre spilfaser: Første opbygningsfase, generobrings samt defensiv omstillingsfase, etableret forsvarsspil 3. Afgrænsning De empiriske analyser i denne opgave, er alle foretaget på kampe der er set på fjernsyn, altså DVD. Det kan være begrænsende for de observationer, der er lavet, da tv optagelserne ikke viser overbliksbilleder (helbane billeder) af hele kampen. Ydermere kan der være gengivelser af sekvenser, hvor der i den mellemliggende periode kan have været en aktion, der rettelig burde være medtaget i analysen. Til gengæld har det ikke været muligt, at lave observationerne live, uden at skulle se sekvenserne om igen efterfølgende. Da det er fælles for analysedelen af begge de to hold, vil opgaven tilskrive de eventuelt manglende observationer, som værende ligeligt fordelt, og dermed uden betydning for opgavens senere konklusioner. Opgaven begrænser sig til at fokusere på tre spilfaser. Dette gøres også af hensyn til manglende helbane billeder, da det vurderes, at analyser af større dele af banen, udenfor boldens synsfelt, ikke vil kunne gøres med tilstrækkelig præcision. Derfor er der ikke en analyse af hele erobringsfasen. En af de mulige årsager til at spille med tre i stedet for fire spillere i det bageste led er, at det frigiver en mand mere til at erobre boldene højere på banen. Men af de tidligere nævnte årsager, er det ikke fundet muligt i denne opgave at lave undersøgelser af hele erobringsfasen. Observationerne i opgaven er alle gjort i åbent spil. Da begge hold benytter deres respektive forsvarsspillere i de offensive dødbolde, samt faserne umiddelbart efter, vil det ikke være retvisende for kampobservationerne at medtage disse. Dog er indkastsituationer medtaget, da ingen af holdene ændrer på deres formationer når de har indkast højt oppe på banen. Der er ikke gjort observationer af clearinger, da det ikke er afleveringer med hensigt. Der kan være clearinger der ender med at blive til en aflevering, men disse er ikke medtaget. I de offensive aktioner, er det kun succesfulde afleveringer fra afsenderen, der er medtaget. Det betyder, at der ikke stilles kvalitetskrav til modtagerens efterfølgende aktion. Det er for at konkretisere rammerne for observationerne, så det ikke bliver observationer baseret på hensigt. Det er også et kvalitetsmål for de offensive muligheder afsenderen har i situationen. Des bedre forudsætning der er for at lykkes, jo større er sandsynligheden for det. 5

6 I observationerne på indlæg mod begge hold, er der kun medtaget faktiske indlæg. Igen er det for at konkretisere rammerne for observationen, da det som ovenfor, er svært at notere observationer, der bygger på hensigter alene. Derfor er kun medtaget indlæg der kommer ind foran mål, eller bliver clearet foran forreste stolpe. Indlæg som følge af dødbolde er ikke medregnet. De statistiske metoder der bruges i analysedelen af opgaven, begrænser sig til udregning af simple gennemsnit. 4. Metode Argumenterne for at spille efter bestemte formationer kan være talrige. Men mange vil dog mene, at det ikke i moderne fodbold er relevant at tale om spillestil ud fra tal kombinationer. Eftersom opdelingen af spillestil i tal kombinationer ofte vil afhænge af, hvorvidt man er i boldbesiddelse eller ej. Alligevel vil denne opgave søge at belyse forskelligheden, både offensivt og defensivt, ved det udgangspunkt de to hold AGF og Juventus, antager gennem deres formationer. Analysen i opgaven vil bestå af en teoretisk gennemgang af de mulige forskelle, der på forhånd må antages at være på at spille med tre henholdsvis fire i det bageste led, i nedenfor beskrevne tre spilfaser. 1. Første opspilsfase 2. Generobrings-defensiv omstillingsfase 3. Etableret forsvarsfase Efterfølgende vil de empiriske resultater som opgaven finder blive sammenholdt med den teoretiske analyse. 4.1 Empirisk metode Den empiriske metode bygger på observationer i 12 kampe med Juventus og AGF. Alle fra sæsonen Juventus kampene er taget fra Champion League, Serie A og Coppa Italia. 6 kampe er hjemmekampe, og 6 er udekampe. AGF s kampe er alle kampe fra den danske Superliga, fordelt med 6 hjemme og 6 udekampe. En oversigt over kampene findes i Bilag A Figur Der 4.1 er gjort følgende observationer i de forskellige spilfaser: 1. opspilsfase: Spil på central spiller til retvendt position Spil på kant spiller forbi 1. presled Aflevering til øvre led fejlvendt Aflevering i bagrum på kanten Aflevering i bagrum centralt Forsvarsspiller fører selv bolden forbi 1.presled Observationer i 1. opspilsfase. Alle observationer er succeser, altså i tilfælde hvor afsenderen lykkes. Der er ikke et kvalitetskrav på modtagerens aktioner 6

7 De observationer der er gjort i 1. opspilsfase, er alle succeser for afsenderen. Hvis en forsvarsspiller har lavet en aflevering til en central midtbanespiller i retvendt position, og spilleren spiller tilbage til forsvarsspilleren, er det opført, og dermed anført som en succes. Hvis en af forsvarsspillerne spiller en bold til bagrum, og bolden går ud til modstander, enten indkast eller målspark, er det ikke ført som observation. Observationerne er kun gjort for de bageste tre spillere i tilfældet med Juventus. For AGF er det de fire spillere der spiller i det bageste led. Bilag 1 og 2 er vedlagt på USB nøgle, og viser DVD eksempler på de forskellige observationer. Bilag 1 for Juventus. Bilag 2 for AGF. Figur eksempel 1: Spil på central spiller i retvendt position. Det er bolde, der er spillet ind bag modstandernes første presspillere. Hvis en central midtbanespiller falder til en position bag modstandernes forreste pres, så er der ikke gjort en observation, da man ikke med den aflevering spiller forbi nogen modstandere. Figur ) Spiller (2) afleverer til retvendt spiller (6) på bagsiden af den første preslinje af modstanderne. 2) Spiller (2) afleverer på ydersiden af modstandernes første preslinje til en retvendt medspiller (5). Det kan ske med flad bold på yderside, eller med et kryds til modsat kant (7). 7

8 Figur eksempel 2: Spil på kantspiller forbi 1. presled. Man spiller forbi modstandernes øverste preslinje, eller anden preslinje, på ydersiden. For tilfældet med observationerne af AGF, kan det sagtens være en observation på en aflevering der går mellem to af de spillere der observeres. Altså fra en stopper til en back. Afleveringen kan spilles i samme side, men kan også være en aflevering på kryds. Figur eksempel 3. Aflevering til øvre led fejlvendt. Hver gang en af de nævnte spillere fra de observerede hold spiller en aflevering til en medspiller, hvor det ikke er en aflevering til duel, og hvor modtageren er på bagsiden af modstanderholdets andet pres led. Typisk bag midtbane leddet. Figur ) Spiller (2) afleverer en bold til fejlvendt medspiller der ikke er til en duel. 4) Spiller (3) afleverer til en medspiller i modstandernes bagrum på kanten. Enten lige op i banen, eller på kryds Figur eksempel 4: Aflevering til bagrum på kant. En af de observerede spillere, har en succesfuld aflevering, til en medspiller i bagrummet på en af kanterne. 8

9 Figur eksempel 5: Aflevering til bagrum centralt. En af de observerede spillere, har en succesfuld aflevering, til en medspiller i bagrummet centralt. Medspilleren gennemløber modstanderens bageste forsvarslinje. Et eksempel på en observation er, hvis medspilleren kan modtage bolden. Figur ) Spiller (3) afleverer til en medspiller i modstandernes bagrum centralt. Lige frem i banen. 6) Spiller (4) dribler selv bolden forbi modstandernes første pres. Det tiltrækker modspillere, og åbner rum man kan udnytte. Aflevering centralt til (10), aflevering på yderside til (5), eller aflevering på kryds til (7). Figur eksempel 6: Forsvarsspiller fører selv bolden forbi 1.presled. Et eksempel på en observation. En af spillerne (4) i den bageste kæde, fører selv bolden forbi modstandernes første preslinje. Det tiltrækker en modspiller, og bringer modstanderne ud af positionel balance. Det åbner mulighed for at udnytte de rum modstanderen åbner op. Der kan spilles centralt på (10). Der kan spilles på yderside til (5), eller på kryds til (7). 9

10 De observationer der er gjort i den anden spilfase generobrings-defensiv omstillingsfase er følgende: Figur 4.2 Defensiv omstillingsfase/generobringsfase: Hvor ofte er tre af forsvarsspillerne bagved bolden, når holdet taber bolden? Generobringer på modstanders banehalvdel Løbedueller mod bageste forsvar og eget mål Observationer i defensiv omstillingsfase/generobringsfase. Alle observationer bygger på restforsvar, og evnen til som hold at undgå kontraangreb imod sig. Analysen af Juventus er gjort på registreringer af de tre bageste spillere, hvorimod det i analysen af AGF er for de fire bageste. Observationerne i denne spilfase er gjort, for at belyse forskellene i måden man forsøger at gardere sig mod modstandernes offensive omstillinger. I den første observation, er der gjort en observation når Juventus har en af deres tre forsvarsspillere foran boldtab. For AGF er det når de har to af deres fire spillere foran et boldtab. Det kan i tilfældet med AGF være svært at sammenligne, fordi andre spillere på holdet kan have opgaven at danne restforsvar. Derved kan det være at opgaven løses fint, selvom eksempelvis backerne havner foran bolden ved boldtab. Det skulle så gerne kunne ses i den sidste observation, at restforsvaret har fungeret efter hensigten. Figur eksempel 1: Bolden tabes med kun to forsvarsspillere bag bolden. Spiller (7) forsøger en aflevering mod spiller (5), men bolden brydes af blå spiller, der sætter en omstilling i gang. Spiller (3), (4), (6) agerer restforsvar, men åbner op for løbedueller på siderne. Spiller (6) er første presspiller. Eksemplet er med et firemandsforsvar. Begge situationer, ovenstående samt nedenstående er 6 røde mod 5 blå. Denne situation vil være registreret med to spillere fra bagkæden foran et boldtab. Figur eksempel 2: Generobringer på modstanders banehalvdel. Spiller (4) bryder boldens bane foran modstanderen, med spiller (3) i opbakning. Man fastholder spillet på modstandernes banehalvdel. Eksempel på observation. 10

11 Figur ) Spiller (7) afleverer mod spiller (5), men bolden bliver brudt af den blå spiller. Spillerne (3), (4) er bag bolden da den mistes. De danner restforsvar. Spiller (6) bliver første presspiller. 2) Spiller (11) laver et indlæg som blå spiller clearer. Spiller (4) bryder boldbanen foran modstanderen og fastholder bolden på modstandernes banehalvdel. Figur eksempel 3: Løbedueller mod bageste forsvar og eget mål. Hvor ofte får man løbedueller ned mod bageste forsvarskæde, så de resterende forsvarere skal dække hele banens bredde? Det blå hold har en offensiv omstilling. Spiller (2), (3), (4) skal dække hele banens bredde. En situation man, som hold gerne vil undgå. 11

12 Figur Det blå hold har en offensiv omstilling. Restforsvaret spiller (2), (3), (4) dækker mellem bolden og målet i hele banens bredde. En situation man gerne vil undgå som hold. De observationer der er gjort i den tredje spilfase, den etablerede forsvarsfase er følgende: Figur 4.3 Etableret forsvarsfase: 1 mod 1 situationer mod sidelinjen Stoppere ude af central position på indlæg Indlæg til modstandere i alt Offside kendelser mod modstanderne Observationer i den etablerede forsvarsfase. Alle observationer er gjort i situationer, hvor forsvaret har været i positionel og numerisk balance Der er gjort fire forskellige observationer i den etablerede forsvarsfase. I disse observationer er der afveget fra de andre faser. 12

13 I den første observation, 1 mod 1 situation mod sidelinjen, er det i tilfældet med Juventus, når de tre stoppere dækker bolden og modstanderne i banens bredde. Og derved dækker for et eventuelt gennembrud ved baglinjen, eller de dækker for et indlæg. For observationerne med AGF, er det kun de to midtstopperes aktioner, da det netop er opgaver der normalt varetages af de to backs. Det behøver ikke være en observation helt ude ved sidelinjen, men kan sagtens være en observation ved straffesparksfeltets kant i bredden, tæt på baglinjen eksempelvis. I observation to gælder det igen for Juventus, at det er baseret på placeringer af deres midtstoppere og derfor tre spillere. I tilfældet med AGF er det observationer, hvor to stoppere er ude af deres centrale position når indlæggene kommer ind foran mål. Figur eksempel 1: Observationer af 1 mod 1 situationer mod sidelinjen er gjort som eksemplet nedenfor. I et eksempel med fire mands forsvar. Der spilles på yderside af spiller (2), og spiller (3) dækker nu som den yderste spiller i banens bredde. Figur ) Spiller (2) presser på den blå kantspiller, der spiller bolden ned bag spiller (2). Spiller (3) dækker nu 1 mod 1 i banens bredde. 2) Stopper (2) har en 1 mod 1 situation mod siden af banen, men modstanderen får lagt et indlæg ind foran mål. Der er nu kun to stoppere der dækker indlægget inde foran mål, men en wingback dækker det fjerneste feltområde. 13

14 Figur eksempel 2: Stoppere ude af central position på indlæg. I eksemplet nedenfor, er den ene af de tre stoppere (2) i en 1 mod 1 situation mod sidelinjen. Angriberen får held til at spille bolden ind foran mål, og der er nu kun to stoppere til at forsvare på indlægget. Holdet er i forsvarsmæssig balance. Eksemplet er med tre mands forsvar. De sidste to observationer er ikke billedligt skitseret, men indlægs observationer og offside observationer til modstanderne er gjort, som allerede beskrevet i afgrænsningsafsnittet. 14

15 5. Teori Denne opgave har til formål at belyse forskellene på at spille med tre mand i stedet for fire i den bageste forsvarskæde. Der er ikke tvivl om, at et holds spillestil ikke kan defineres ud fra en bestemt tal opstilling. Om du spiller eller 3-4-3, siger ikke noget om, hvorvidt et hold er aggressivt i dets erobringsspil, direkte i dets angrebsspil, spiller zone eller mandsopdæknings forsvarsspil eller andet. På den måde kan der ikke tegnes forskelle ud fra tal opstillinger alene. Der vil også for de fleste hold være en stor forskel på, hvorvidt holdet er i boldbesiddelse eller ej. De fleste hold forsøger at forsvare på så lille et område som muligt, for bedre at kunne lægge pres på modstanderne, der hvor man gerne vil erobre bolden. Ofte forsvares der også i faste positioner, som ikke brydes uanset, hvor bolden befinder sig. Omvendt forholder det sig når det samme hold har bolden. Så forsøger holdet at skabe flere angrebslinjer, og gennem bevægelser væk fra spillernes faste positioner at skabe muligheder for at nedbryde modstandernes organisation. Derfor kan det være farligt at diskutere to holds forskellighed ud fra spilsystemer. Men ikke desto mindre er det formålet med denne opgave. Og der er også markante forskelle i fodbold stil og systemmæssigt udgangspunkt, hvis du som hold vælger at spille med tre, i stedet for fire spillere, i bageste forsvars kæde. Det er disse forskelle, der ud fra en teoretisk gennemgang vil blive forsøgt belyst i dette afsnit. Der er mange måder at organisere sig foran sit forsvar på, både med og uden bolden. Derfor vil forskellene i gennemgangen være baseret på de to opstillinger, som de to analyserede hold spiller efter. Det betyder at gennemgangen af tremandsforsvaret bliver ud fra et spilsystem som Juventus praktiserer. Og gennemgangen af firemandsforsvar bliver ud fra en opstilling som AGF praktiserer. Der vil i de eksempler, der danner udgangspunktet for den teoretiske gennemgang, blive diskuteret ud fra den tilgang Juventus er blevet observeret at have, samt den tilgang jeg ved, AGF har i de forskellige tilfælde. Den teoretiske gennemgang vil omfatte de tre spilfaser: 4. Første opspilsfase 5. Generobrings-defensiv omstillingsfase 6. Etableret forsvarsfase. Årsagerne til dette er beskrevet i afsnittet om opgave afgrænsning. Det antages i gennemgangen, at holdene spiller mod modstandere, der er organiseret forsvarsmæssigt med et bageste forsvar bestående af fire mand, og med et foranliggende midtbaneled der kan bestå af tre, fire eller fem mand. I Danmark spiller de forsvarende danske mestre FC Nordsjælland fast med tre mand i den første opbygningsfase. Dette er uanset modstandernes defensive tilgang. Derfor er den teoretiske gennemgang om forskellene mellem tre og fire spillere i den første opbygningsfase, samt forskellen i måden at etablere restforsvar på, baseret på og underbygget af et interview med cheftræner for FC Nordsjælland Kasper Hjulmand. Dette interview er at finde i bilag B 15

16 5.1 Første opspilsfase Første opspilsfase er i denne opgave defineret som: Den del af opbygningsspillet der starter fra forsvars leddet, med henblik på at spille sig frem til en fordelagtig position, at gå i afslutningsspil fra. Det giver i enkelte tilfælde en udflydende grænse mellem, hvad der er opspilsfase, og hvad der er afslutningsspil. Det gælder når forsvarsspillere har mulighed for at spille bolde direkte i bagrum til medspillere, der så allerede er i afslutningsspil. Dette eksempel vil være en del af denne spilfase, da det vil være en del af diskussionen, om de muligheder tre contra fire mand i bageste forsvars led har i deres opspil. Derimod vil denne spilfase ikke indeholde eventuelle afslutninger og indlæg, som spillere fra den bageste kæde tager del i. Denne del af afslutningsspillet hører ikke til i analysen af denne opgave. Mange diskussioner af opbygningsspillet tager udgangspunkt i antalsmæssige spørgsmål. Mange har argumenteret for, at man skal søge det mindst mulige overtal i sit opbygningsspil. Altså hvis modstanderne spiller med to mand i det forreste presled, så må man kunne spille forbi det med tre. Spiller modstanderne derimod med tre mand fremme når de vil erobre bolden, så skal man minimum have fire spillere i den første del af opbygningsspillet. Diskussionen af hvorvidt man skal tilpasse første opbygningsfase efter, hvordan modstanderne organiserer deres øverste preslinje, er ikke en diskussion, der spiller en rolle for Kasper Hjulmand. For ham er det alene et positionelt hensyn der er afgørende for, hvordan FC Nordsjælland organiserer sig i den første opbygningsfase. Det som alle nok kan blive enige om er, at hvis man vil lave opbygningsspil, startende fra det bageste forsvar, så gør man det aldrig, når man er i undertal. Så udgangspunktet for den teoretiske diskussion om første opspilsfase er, at spillerne i den bageste kæde aldrig er i undertal når de starter deres opspil. Det vil også komme til udtryk i de eksempler der angives. Dette afsnit vil være opdelt i fire underafsnit: 1. Opspil mod en enlig øvre angriber 2. Opspil mod to mand i første pres 3. Opspil mod en tremands preslinje 4. Muligheder for at spille direkte til modstanders bagrum De første tre afsnit, vil være opdelt i to underafsnit. Muligheder for at spille forbi modstandernes første pres Muligheder for at spille forbi modstandernes andet pres led Ser man på Juventus og AGF s spilsystem, så ser det i udgangspunktet ud som skitseret i figur 5.1. Det er dog opstillinger, der tager sit afsæt i positioneringer, når modstanderne har bolden. Når man selv er i boldbesiddelse, så vil spillere bevæge sig væk fra udgangspunktet, for at skabe sig gunstige positioner at angribe modstanderne fra og i. Derfor vil det sjældent, i de eksempler der danner rammen for den teoretiske diskussion af første opspilsfase, være opstillinger der ser ud som vist nedenfor. 16

17 Figur 5.1 Juventus udgangsformation AGF s udgangsformation Opspil mod en enlig øvre angriber Muligheder for at spille forbi modstanders første pres: I situation 1i figur 5.2, er det et eksempel med tremands forsvar. Spiller (3) er støttespiller for boldholderen uanset om det er spiller (2), eller (4) der er bold førende. Bemærk at begge spillere ikke lægger sig bredere, end, at der er mulighed for at spille på ydersiden til (5) og (6). Eftersom den øverste blå spiller ikke sætter bolden under pres, kan spilleren med bolden (2) selv opsøge presset fra modstanderen, hvilket giver en spilmulighed enten på indersiden til spiller (7), eller på ydersiden spiller (6). Men fordi holdet med bolden har en 3 mod 1 situation, vil spilleren med bolden selv skulle opsøge pres fra modstanderen, for at skabe en åbning til at spille bolden forbi modstandernes første pres. Til gengæld vil der være opbakning, hvis spilleren med bolden mister den. Spilleren selv, samt spillerne (4), (3), (7), vil være i position til en defensiv omstilling. 17

18 Figur ) Situation hvor tremands forsvar spiller forbi første pres, når modstanderne spiller med en mand i øverste pres. 2) Situation hvor firemands forsvar spiller forbi første pres, når modstanderne spiller med en mand i øverste pres. I situation 2 er det et eksempel med fire forsvarsspillere. De to backs (2) og (5), holder sig på forsvarssiden af modstanderne. Der er flyttet en stopper op i midtbaneleddet, så der nu er to centrale midtbanespillere (6) og (7), hvilket giver en ekstra mulighed for at spille ind centralt bag modstandernes første pres. Stopperen med bolden kan også her opsøge modstandernes pres, og derved forsøge at udnytte det rum, som modstanderen efterlader, ved at spille centralt eller på ydersiden. Støttespilleren til boldholderen er målmanden, hvilket gør det mere risikabelt for spiller (3) selv at opsøge pres, da spiller (4) er langt fra stedet, hvor bolden i så tilfælde bliver tabt. I begge tilfælde er stopperne alene i overtal mod modstandernes presspiller, og i tilfældet med firemands forsvar bliver der frigjort en ekstra spiller længere fremme på banen, til en senere angrebsfase. Der bør i eksemplet med firemandsforsvar være bedre mulighed for at spille bolden ind centralt bag modstandernes første pres linje. Til gengæld vil der i teorien være bedre mulighed for tremandsforsvaret at spille på ydersiden af presset. Risikoen ved at tabe bolden i nærområdet er derimod større i tilfældet med fire mands end i tilfældet med tre mands forsvar, da der ikke er en støttespiller til boldholderen i siden. 18

19 Muligheder for at spille forbi modstandernes andet presled: Hvad er mulighederne når man gerne vil spille direkte fra forsvarsspillerne op til mellemrummet mellem modstandernes forsvars og midtbaneled? I begge nedenstående eksempler spiller angrebsholdet op mod en defensiv opstilling. Målet er at spille forbi de forreste fem spillere. Der vil være den mulighed at chippe bolden over midtbane leddet, men den er ikke skitseret her, da det stiller større krav til den enkelte spillers færdighed end til systemet, man spiller efter. I figur 5.3 viser situationen til venstre, at venstre stopper (4) fører bolden frem. Afhængig af hvilken modstander der går i pres, så åbnes der plads for fremspil til (8) eller (9). Der er også mulighed for at spille direkte til (6). Spiller (5) og (6) holder sig på offensiv side af modstandernes yderste forsvarsspillere, hvilket gør at spillerne (8) og (10) spiller på indersiden af modstandernes backs. Derved bliver det en offensiv 6 mod 5 situation, hvis afleveringen lykkes til en spiller på bagsiden af modstandernes midtbanepres. Til gengæld kan det blive en defensiv 4 mod 5 situation, hvis afleveringen bliver brudt, da det kun er spiller (7) foruden de tre forsvarsspillere der vil være bag bolden i brud situationen. Til højre er det igen venstre stopper (4), der fører bolden frem. Backs (2) og (5) holder sig i første omgang på den defensive side af deres respektive modstandere. Og spiller (10) holder sig på ydersiden af modstandernes back. Det holder modstandernes bageste forsvarskæde bredere end i tilfældet til venstre. Derved bliver der mere plads for boldholderen (4) at aflevere ind til spiller (9) på. Hvis afleveringen går gennem, bliver det til en offensiv 4 mod 5 situation på bagsiden af modstandernes midtbaneled. Hvis afleveringen bliver brudt, så vil man være i overtal i den defensive omstilling, og spille en 6 mod 5 situation. Dermed vil man være mindre sårbar overfor, hvorvidt afleveringen lykkes. Spiller (6) og (7) vil kunne gå i øjeblikkeligt genpres, hvis afleveringen ikke bliver succesfuld. I dette scenarie, er der flere muligheder for at aflevere til en spiller i mellemrummet mellem modstandernes forsvars og midtbane led, hvis man laver sit opspil som Juventus, frem for måden man gør det hos AGF. Til gengæld er man i højere grad udsat for løbedueller ned mod egen bagkæde ved en aflevering, der bliver brudt i tilfældet med tre forsvarere, end i tilfældet med fire. 19

20 Figur ) Situation hvor tremands forsvar spiller forbi første pres, når modstanderne spiller med en mand i øverste pres. 2) Situation hvor firemands forsvar spiller forbi første pres, når modstanderne spiller med en mand i øverste pres Opspil mod to mand i det første pres Muligheder for at spille forbi modstandernes første pres Hvis modstanderne presser med to spillere i den øverste forsvars linje, kan det se ud som eksemplerne nedenfor i figur 5.4. Det antages at modstanderne forsvarer i formation. I eksempel 1 fører spiller (3) bolden frem. Til forskel fra eksemplet ovenfor, er spiller (2) og (4) nu tvunget bredere. Kantspillerne (5) og (6) holder sig på den defensive side af modstandernes midtbane led. De giver mulighed for at aflevere på bagsiden af modstandernes første pres. Spiller (7) kan ikke forventes at kunne modtage bolden retvendt, men kan så aflevere bredt fejlvendt. Det kan gøres til enten (5) eller (6) som skitseret, eller på (2) eller (4), hvis de går frem bag modstandernes presspillere. Spillerne (8) og (10) lægger sig på indersiden og bagsiden af modstandernes kantspillere, hvilket tvinger dem til at centrere. 20

21 Det er med til at skabe pladsen på ydersiden. Hvis afleveringen, enten centralt eller bredt, bliver brudt, så vil (2), (3), (4) være støttespillere bag bolden. Figur ) Situation hvor tremands forsvar spiller forbi første pres, når modstanderne spiller med to mand i øverste pres 2) Situation hvor firemands forsvar spiller forbi første pres, når modstanderne spiller med to mand i øverste pres I situation 2 har spiller (4) bolden. Afstanden mellem spiller (3) og (4) er nu væsentlig mindre end i situationen, hvor modstandernes første pres var med en central spiller. Backerne (2) og (5) er længere tilbage i udgangspunktet, for at give afspilnings mulighed for stopperne. Spiller (4) kan spille på backs (5) og (2). En aflevering til (5) spiller ikke i første omgang forbi modstandernes første pres, men åbner op for en efterfølgende aflevering ind centralt til (6). Afleveringer til backs er den bedste mulighed for at sætte bolden retvendt på en af de centrale midtbanespillere (6) eller (7) i denne situation. Der er i dette tilfælde lukket ned for en aflevering fra (4) til (7), og hvis stopperen afleverer direkte til (6), vil han formentlig være i fejlvendt position. Spiller (10) holder sig på ydersiden af modstanderens back, og hjælper med at trække modstandernes bageste forsvars led bredt. Hvis afleveringen fra (5) til (6) brydes, så vil (7), (4), (3) være bag bolden, mens spillerne (2) og (5) vil være for brede i forhold til at forsvare mod målet. 21

22 I tilfældet med to øvre presspillere, virker der til at være bedre muligheder for de tre stoppere at spille sig forbi modstandernes pres, ved at spille på ydersiden. Det gælder både for den centrale, samt for de to sidestoppere. Til gengæld er der bedre mulighed for de to backs, i firemands opbygning, for at aflevere til en retvendt central midtbanespiller, bag modstandernes første pres. De tre stoppere er dog stadig bedre posteret i forhold til et boldtab så lavt i banen. Muligheder for at spille forbi modstandernes andet presled: Hvilke muligheder vil der være for forsvars spillerne for at spille direkte i mellemrummet mellem forsvars leddet og midtbane leddet? Som beskrevet tidligere i opgaven, vil der være mulighed for at spille chipbolde over modstandernes midtbane led, uden bolden bliver spillet til duel. Dette eksempel er ikke skitseret nedenfor, da disse muligheder stiller større krav til den enkelte spillers udførsel, end til de muligheder systemet giver. I figur 5.5 ses eksempler på muligheder for forsvarsspillerne at aflevere gennem modstandernes midtbane led. Til venstre ses en situation med tremandsforsvar. Spiller (4) tager bolden op på siden af den øverste modspiller. Spillerne (8) og (10) holder sig på bagsiden af modstandernes midtbane, men ikke på øverste angrebslinje. Spiller (11) holder sig på den øverste angrebslinje og falder ned i mellemrummet, mens spiller (9) trækker i modstandernes bagkæde ved at løbe dybt. Spiller (4) vil have mulighed for at spille på indvendig side af (8), hvis modstanders back falder på løbet fra (9). Der vil være plads til at spille på mødende spiller (11), og hvis den kanal lukkes ned, så åbner det for aflevering til (10). Endeligt vil der være mulighed for at skifte helt til modsat kant (6), men da de to stoppere (2) og (4) er blevet tvunget bredere af modstandernes to øverste presspillere, så vil den aflevering være længe undervejs, og forbundet med risiko. Situationen i figur 12 til højre er i et opspil med firemands forsvar. Backen i boldsiden (5) holder sig på den defensive side af sin direkte modstander. Kantspilleren modsat boldsiden (10) holder sig bred, hvilket tvinger modstandernes bageste kæde bredere. Spillerne (9) og (11) holder sig på den øverste angrebslinje. Spiller (11) trækker modstandernes midterforsvar baglæns ved at løbe dybt, mens spiller (9) møder i mellemrummet. Der er nu mulighed for at spille bag modstandernes midtbane led, ved at spille på (8) eller på (9). Boldholderen (4) vil have mulighed for en aflevering til enten (10) eller (2), eftersom han (4) ikke er så bred, som i tilfældet med tre spillere i bageste opspils led. Afleveringen vil dog være så længe undervejs, at modtageren (10) eller (2), hurtigt vil blive sat under pres, hvis den skal spilles på bagsiden af modstandernes midtbane. Af de to tilfælde i figur 12, er der gode muligheder for et tremandsopspil, til at spille afleveringer bag modstandernes midtbane, fordi spiller (10) giver en ekstra mulighed centralt. Til gengæld vil det være forbundet med større risiko at lave afleveringen i tilfældet med tremands forsvar, da fem spillere befinder sig på bagsiden af modstandernes midtbane. Derfor vil det åbne op for en 5 mod 6 situation defensivt, hvis afleveringen bliver brudt. Den samme aflevering vil ikke være forbundet med nær den samme risiko i situationen til højre, da der vil være seks spillere bag et eventuelt brud af afleveringen. 22

23 Figur ) Situation hvor tremands forsvar spiller direkte i mellemrum, når modstanderne spiller med to mand i øverste pres. 2) Situation hvor firemands forsvar spiller direkte i mellemrum, når modstanderne spiller med to mand i øverste pres Opspil mod tre mands preslinje Opspil i den første opspilsfase diskuteres ofte, som tidligere nævnt, ud fra et antalsmæssigt udgangspunkt. De færreste er villige til at tage risikoen ved at miste bolde så tæt på eget mål, som bolden er i første opspilsfase. Derfor vil de færreste også vælge at spille ud til bageste opspils led, medmindre man er i lokalt overtal. Figur 5.6 viser situationer, hvor modstanderne lægger et højt pres, med tre mand i øverste preslinje, og bolden er spillet tilbage til målmanden. Til venstre vil målmanden (1) med bolden lægge den over første blå preslinje. Der er for stor risiko forbundet med at spille (7), der er fejlvendt og har for få muligheder i støttespillet. Der er mulighed for at spille (5) og (6), da modstandernes forsvarsspillere er nødt til at centrere, for ikke at åbne for spil til (7), (8) og (9). Det er heller ikke forbundet med særlig risiko, da man må afgive bolden enten ved sidelinjen i en duel, eller til et indkast. 23

24 I situationen til højre går de to backs (2) og (5) på bagsiden af modstandernes pres. Spiller (6) og (7) skaber en mulighed på den defensive, og den offensive side af modstandernes pres. I denne situation kan målmanden spille enten (3) eller (6). Hvis stopperen (3) får bolden, vil han være retvendt, og kan spille på ydersiden til (2), eller på indersiden til (6). Det er dog stadig et spørgsmål om risikovillighed. Men teoretisk indbyder situationen med de fire forsvarsspillere i højere grad til et udspil fra målmanden. Figur ) Situation hvor tremands forsvar spiller mod tremands højt pres 2) Situation hvor firemands forsvar spiller mod tremands højt pres Muligheder for at spille direkte i bagrum: Det er svært at tale om, hvorvidt det ene system tilbyder bedre mulighed for at spille direkte i modstandernes bagrum, frem for det andet. Det er en diskussion der handler mere om spillestil og hensigt, end egentligt system. 24

25 Figur 5.7 viser to situationer hvor der bliver spillet direkte i bagrum fra en spiller i det bageste opspils led. Det afgørende for, hvor gode muligheder man har, for at spille direkte i bagrum er, hvor lang afleveringen er nødt til at være, for at komme bag modstandernes bageste forsvar. Hvis bolden er meget tid undervejs, vil modstanderne kunne nå at komme mellem bolden og målet, inden afleveringen når medspilleren. For at citere Kasper Hjulmand: Jeg mener ikke, at det ud fra et spilsystem kan forsvares, at tage en teoretisk diskussion af, hvilket system, der har de bedste forudsætninger for at spille direkte i bagrum og lykkes med det. Figur ) Situation hvor tremands forsvar spiller i bagrum. 2) Situation hvor firemands forsvar spiller i bagrum 25

26 5.2 Generobrings defensiv omstillingsfase: Denne opgaves definition af generobrings defensiv omstillingsfase er: Den fase af spillet der opstår, umiddelbart efter man som hold har mistet bolden, og inden man har opnået forsvarsmæssig numerisk eller positionel balance. Det er i denne fase de aktioner, der følger lige efter et holds boldtab, der definerer, om det er generobringsfase, eller om det ender med en defensiv omstilling. Derfor vil der ikke blive sondret mellem de to faser, men set på dem som et hele. Hvis det hold der mister bolden, umiddelbart efter vinder den tilbage, så lykkes de med deres genpres. Men lykkes de ikke med det, så opstår der en defensiv omstillingsfase, der varer indtil man har etableret sit forsvar. Omstillingsspil er i moderne fodbold blevet en meget vigtig del af spillet, eftersom det ofte er en mulighed for det hold, der erobrer bolden at fange modstanderne i forsvarsmæssig ubalance, med den deraf forhøjede sandsynlighed det giver for at score. Derfor er det at undgå omstillinger imod sig, også blevet en meget vigtig del af et holds spilstrategi. Hvordan man posterer sig hensigtsmæssigt i forhold til at score når man er i boldbesiddelse er vigtigt. Men det er også vigtigt, at der er spillere, der tænker i at positionere sig hensigtsmæssigt i forhold til at forsvare et eventuelt boldtab, alt imens man stadig har bolden. Forskellen på om man spiller med tre mand eller fire mand i sin forsvars kæde, behøver, ifølge Kasper Hjulmand, ikke at have indflydelse på, hvordan et holds restforsvar ser ud, når man angriber. Det afhænger naturligvis af, hvilken strategi man som hold antager. Men med de to hold der danner rammen om denne opgaves analyse samt teoretiske gennemgang, er der dog væsentlige forskelle på, hvordan de posterer et restforsvar, når de selv har bolden. Det er dog fælles for alle systemer, at man meget sjældent er i undertal i sit restforsvar, da man har bolden, og modstanderne derfor selv er i overtal i deres etablerede forsvar. Derfor vil de situationer der kommer til at være i udgangspunktet for denne gennemgang, alle være situationer hvor restforsvaret er i overtal. Det er naturligvis som hold man iværksætter sit genpres. Og det er naturligvis som hold man forsøger at genfinde sin forsvarsmæssige balance, efter man har tabt bolden. Men denne teoretiske gennemgang vil se på positioneringen af hele restforsvaret i denne fase, mens der kun vil være registreringer af spillere fra bagkæden i analysedelen af denne spilfase. Figur 5.8 viser positioneringen af restforsvaret på to hold, der har evnet at sætte spillet højt på modstandernes banehalvdel. I eksempel 1 ses tremands forsvar, hvor alle tre forsvarsspillere er bag modstanderens øverste angrebsspiller. Spiller (7) er støttespiller til boldholderen, og er klar til at gå på generobring, hvis manden med bolden mister den i nærområdet. Spillerne (2), (3), (4) dækker banens bredde, og har ingen spillere mellem sig selv og eget mål. Hvis en af de tre spillere i den bageste forsvarslinje går frem mod en eventuel duel, så vil der altid være to spillere i opbakning. Dermed vil der i udgangspunktet være en af forsvarerne, der angriber en aflevering op mod øverste angriber, og to der bakker op. Umiddelbart vil der være gode muligheder for de tre spillere (2), (3), (4) at generobre bolde på modstandernes banehalvdel, uden den store risiko, fordi man vil være i overtal bag en eventuel duel. 26

27 Hvis modstanderne angriber rum på ydersiden af (2) og (4), så vil spilleren gå i 1 mod 1 situation mod sidelinjen, mens de to andre søger mod eget mål. På den centrale midtbane er kun (7) støttespiller til boldholderen, og derfor efterlader man et stort område bag spillerne (10) og (6), som modstanderne, hvis de er dygtige, kan udnytte. Sker det, så vil dette restforsvar få en løbeduel ned mod bageste forsvarslinje. Det er sådanne situationer, man som hold vil forsøge at forhindre, og sker kun i det tilfælde, hvor modstanderne har held eller dygtighed til at spille sig fri af holdets genpres. I de situationer vil bageste forsvarslinje forsøge at presse modstanderne til at spille på ydersiden. Den centrale spiller (3) sikrer at der ikke kan spilles ned gennem tremandslinjen. Figur ) Restforsvar med tre mand mellem eget mål og modstandernes øverste spiller 2) Restforsvar med to mand mellem eget mål og modstandernes øverste spiller, samt to centrale støttespillere I situationen 2, er det et restforsvar, hvor to midterstoppere (3) og (4) positionerer sig på den defensive side af modstandernes øverste angrebsspiller. Det er muligt for en af stopperne at angribe bolden, hvis den 27

28 bliver spillet op mod øverste modstander. Det er dog vigtigt at stopperen i en eventuel duel trækker sig sejrrigt ud, da opbakningen bag ham kun består af en enkelt spiller. Hvis modstanderne angriber på ydersiden af (3) eller (4), må de spille 1 mod 1 på ydersiden, mens den anden stopper søger mod eget mål. Dog er det vigtigste for de to stoppere, at der ikke kan spilles ned mellem dem. Derfor vil de begge blive tvunget til først at orientere sig centralt, inden de eventuelt må dække på ydersiden. Det giver et stort område for de to stoppere at dække. De to centrale midtbanespillere (6) og (7) er støttespillere til boldholderen (5), og er klar til at gå i genpres, hvis bolden mistes i nærområdet. Det giver mulighed for at generobre bolden tæt på, hvor man mister den, og sikrer mod løbedueller ned mod egen bageste forsvarslinje. I dette tilfælde vil (6) også kunne orientere sig mod modstanderen ved siden af ham, og kunne følge med ham ned i banen ved en eventuel defensiv omstilling. I tilfældet med tre mand bag de forreste modspillere, vil det i disse eksempler, være forbundet med mindre risiko for en af stopperne at gå frem og forsøge at genvinde bolden højt, end det vil være for de to stoppere i positioneringen med kun to spillere bag øverste modspiller. Til gengæld burde der være bedre mulighed for at genvinde bolden i nærområdet, i en positionering hvor to centrale midtbanespillere agerer støttespillere for boldholderen. Det vil også medføre færre situationer med løbedueller ned mod bageste forsvarslinje. Situationer man som hold forsøger at undgå. I figur 5.9 er skitseret nogle mulige bevægelser ved et boldtab, hvor spiller (5) s aflevering bliver brudt af modspiller. I begge tilfælde går støttespilleren nærmest boldtab i genpres. Hhv. spiller (7) og (6). I tilfælde 1 går støttespilleren (7) i genpres. Spiller (4) søger på indvendig side af øverste modspiller, så han kan presse mod yderside hvis det bliver nødvendigt. Spiller (3) og (4) kan holde deres positioner i første omgang, men må bakke, hvis bolden går forbi spiller (7). I denne situation vil der være stor risiko for løbeduel ned mod bageste forsvarslinje, men hvor alle tre forsvarsspillere i bageste linje kan orientere sig mod bold og modstander. I tilfælde 2 går nærmeste støttespiller (6) i genpres. Stopperne (3) og (4) er nødt til at bakke, for at lukke rum ned for den øverste modspiller. Spiller (3) lader modstanderen løbe på ydersiden. Spiller (7) orienterer sig mod modstanderen på indersiden af ham, og forsøger at lukke området ned på ydersiden af spiller (4). Spiller (6) har i denne situation gode muligheder for at generobre bolden, da han er tæt på boldtabet. Hvis det ikke lykkes ham at erobre bolden, kan der blive en løbeduel ned mod bageste forsvarslinje, men hvor kun de to stoppere kan orientere sig mod bold og modstandere samtidigt. 28

29 Figur ) Restforsvar med tre mand mellem eget mål og modstandernes øverste spiller 2) Restforsvar med to mand mellem eget mål og modstandernes øverste spiller, samt to centrale støttespillere 5.3 Etableret forsvarsfase Definitionen af den etablerede forsvarsfase i denne opgave er: Den fase af spillet hvor et hold har etableret sit forsvar positionelt og numerisk. En teoretisk gennemgang af forskellene i den etablerede forsvarsfase mellem et tremands forsvar og et firemands forsvar, vil sagtens kunne udgøre en opgave alene. Eftersom den måde man spiller forsvarsspil på antager mange forskellige former, uanset hvordan man opstiller sit spillesystem tal kombinatorisk, vil denne opgave alene se på forskellene i den måde Juventus og AGF forsøger at udføre deres respektive etablerede forsvar. Hensigten med denne gennemgang er derfor, at opstille forskellene som de kan eller bør være, for efterfølgende at se, om det også viser sig at være tilfældet i praksis, gennem de observationer der er gjort, over de 12 kampe der er analyseret med begge hold. 29

30 Det giver ikke mening alene at se på et holds talsystem, når man skal definere holdets etablerede forsvarsspil. Der kan være væsentlige stilmæssige forskelle på hold, der spiller efter samme system. Spiller holdet zonespil alene med hensyntagen til boldens placering, og medspillernes positionering, eller er stilen baseret på zonespil med ansvar for den modspiller, der spiller i den zone man dækker? Hvor ønsker holdet at erobre boldene, og hvor meget rum vil holdet tillade at åbne for modstanderne i iveren efter at vinde bolden? Hvor mange spillere vil man tillade er foran bolden når man forsvarer lavt? Disse og mange flere spørgsmål retter sig mod et holds spillestil, snarere end systemet man spiller efter. Der findes masser af litteratur om forsvarsspil, og udførelsen af forskellige former for det. En udmærket bog er den udgivelse som DBU selv benytter i sit kursist materiale (Forsvarsspil, med udgangspunkt i blokforsvar, af Ove Christensen og Hans Bruun Larsen), men ingen af de bøger jeg har læst, definerer til fulde den strategi, som de to hold spiller deres respektive etablerede forsvarsfase efter. Derfor er denne gennemgang lavet med viden om AGF s etablerede forsvarsstrategi, samt kendskab til Juventus ditto gennem observation af mange kampe (flere end de 12 der er analyseret). Begge hold praktiserer zonespil i deres forsvarsspil, og det gælder for begge hold, at spillernes første hensyn er boldens placering. Dernæst er det at forholde sig til medspillernes placering, for til sidst at have mand-mand ansvar i det område bolden befinder sig. I principperne for zoneforsvar er prioriteringerne altså ens. Men udførelsen og positioneringen er meget forskellig, med nogle potentielle store forskelle som konsekvens deraf. Etableret forsvarsspil med alle bag bolden Figur 5.10 viser de to hold, i deres respektive etablerede forsvar, når modstanderne har bolden i første opspilsfase. Begge billeder er stil billeder, hvor bevægelserne hele tiden foregår i takt med at bolden flytter sig. I eksempel 1, tager Juventus udgangspunkt i et højt pres med to spillere i den øverste preslinje, når holdet har etableret sit forsvar. Bag dem er en blok af fem spillere, der er positioneret i to linjer med to spillere (8) og (9), foran en bred linje med tre spillere (5), (6) og (7). Spillerne (5) og (6) er forskudt, efter hvilken side bolden befinder sig i. Den spiller af de to, der spiller i boldsiden, orienterer sig fremad, for at gå på pres mod bolden. Den anden af de to, orienterer sig bagud mod rummet på ydersiden af stopperen, (2) i dette tilfælde. De tre spillere (7), (8), (9) dækker for indspil centralt. Spilles boldene ind på den centrale del af banen går de øjeblikkeligt i pres. Spiller (8) dækker området på indersiden af spiller (5), hvis denne går frem i pres på bolden, mod modstandernes back. Det samme gælder i den anden side. Spiller (7) giver støtte til den af de to spillere (8) og (9), der sætter pres på bolden. Stopperne holder en linje, hvor stopperen i boldsiden spiller ude under wingbacken, hvis det bliver nødvendigt (her spiller (4)). Den bageste linje dækker i denne situation, hvor bolden findes i modstandernes bagkæde, hele banens bredde. Stopperen i boldsiden sætter den linje som de andre stoppere skal forholde sig til, så man bruger offside linjen som medspiller. I situationen eksempel 2, er AGF etableret i to forsvarskæder af fire spillere. Foran dem er en spiller (10), der forsøger at tvinge et opspil i en side, og bag ham en spiller (11), der lukker af for indspil til central midtbanespiller på bagsiden af første pres. 30

31 Bliver bolden spillet på ydersiden, er det kantspilleren i siden der går på pres, i dette til fælde vil det være (8), der vil presse op på backen. Spillerne (6), (7) og (9), vil sideforskyde over mod boldsiden for at lukke kanaler ned, så bolden ikke kan spilles gennem midtbane leddet, til mellemrummet mellem forsvar og midtbane. Spilles bolden frem centralt, vil det være (7) eller (6), der vil sætte bolden under pres, og så skal kanterne i opbakning sammen med den anden centrale midtbanespiller. Spilles bolden ind centralt, er det også spiller (11)s opgave, at gå på pres på bagsiden, så man praktiserer et dobbeltpres på bolden. I midtbane leddet spiller man efter princippet om en spiller i pres og tre mand under presspilleren. Figur ) Juventus etablerede forsvar når bolden er i modstandernes første opspilsfase. 2) AGF s etablerede forsvar når bolden er i modstandernes første opspilsfase. Bageste forsvarslinje sættes efter hvor bolden er, og hvor meget pres der er på bolden. Stopperen i boldsiden sætter linjen på forsvaret, eftersom han ikke kan orientere både mod bolden, og medspillerne på siden af ham. Forsvarslinjen bruger aktivt offside reglen som medspiller. I tilfældet, som her, hvor modstanderne har bolden i første opspilsfase, vil den bageste fire-kæde holde sig intakt. 31

32 Hvis modstanderne spiller bolden i bagrum bagved backerne (2), (5), så er det backernes egen opgave at presse bolden. I udgangspunktet skal de to stoppere ikke i løbeduel ude under de to backs. Der vil ligge en fordel for holdet, der kun benytter tre spillere i bageste kæde, i forhold til at erobre bolden tidligt i modstandernes opbygning. Der vil være en spiller mere, til at lægge pres på bolden i den centrale del af banen. Til gengæld åbner tremands linjen rum på siderne af de to sidestoppere. De skal dække et stort område ud mod sidelinjen, da de i første omgang skal undgå at modstanderne spiller ned mellem dem på indersiden. Eftersom tre spillere ikke kan dække samme antal meter i bredden af banen, som de fire kan, vil det være sværere at benytte sig aktivt af offside linjen. Det vil være sværere at styre hele banens bredde, når stopperne samtidig skal sikre, at der ikke må spilles imellem dem. Etableret forsvar med spillere foran bolden I figur 5.10 var opstillet de to holds udgangsformationer defensivt når modstanderne havde bolden i første opbygningsfase. I dette afsnit ser opgaven på det etablerede forsvarsspil efter modstanderne har spillet forbi det første pres. I figur 5.11 eksempel 1, ses en situation, hvor modstanderne har evnet at spille forbi det første pres. De holder bolden centralt, men spiller (9) sætter pres på bolden fra ydersiden. Holdet forsøger her at presse bolden ind centralt i banen, hvor man er positioneret i en seks mands blok. Spillerne (2), (3), (4) og (7),(8), (9) danner en central blok, hvor de forsøger at holde pres på bolden. De tre midtbanespillere holder sig videst muligt centralt, og lader wingbackerne dække på kanterne. Wingbacken i boldsiden (6) orienterer sig fremad, og går i pres, hvis bolden spilles på ydersiden. Wingbacken modsat boldsiden (5) er klar til at orientere sig bagud i banen, hvis bolden spilles på ydersiden af spiller (9). Men hvis bolden skiftes over i hans side til blå højre back, går han i pres på bolden. Højre forsvarsspiller (2), dækker i dette tilfælde rummet bag (6). Hvis bolden spilles ned i det rum, spiller han 1 mod 1 på ydersiden. I tilfælde 2 i figur 11, har det blå hold igen evnet at flytte bolden op bag modstandernes første pres, til en retvendt central spiller. Der er som i eksempel 1 otte spillere mellem bolden og eget mål. Spiller (6) presser frem mod bolden, mens spillerne (7) og (9) forsøger at lukke det område ned, som spiller (6) har efterladt. Spiller (8) trækker ind i banen, og forsøger at holde banen smal. Her vil midtbane leddet gerne, at modstanderne spiller på ydersiden. Bageste forsvars linje holder sig intakt, hvor ingen gør udfald, førend der er et godt pres på bolden. Stopperen i boldsiden (3) sætter offside linjen. Spilles bolden på ydersiden, kan det være højre back (2) der går mod pres på bolden, eller spiller (9), hvis han kan nå det. Bageste kæde søger også at der bliver spillet på ydersiden, hvor backerne (2) og (5) så presser mod sidelinjen. I denne situation er offside linjen en vigtig medspiller. 32

33 Figur ) Juventus etablerede forsvar når modstanderne har spillet forbi føste pres. 2) AGF s etablerede forsvar når modstanderne har spillet forbi første pres. Forskellen på de to scenarier er, at forsvaret i eksempel 1 ønsker, at modstanderne spiller ind centralt, da man er posteret i en seks mands blok der. På ydersiden, kan man spille i undertal, hvis modstanderne holder brede spillere i to angrebslinjer. Hvis modstanderne gør det, så bliver det en udfordring, at holde de to kantspillere (5) og (6) fremme i midtbane leddet, og ikke forfalde til at spille med fem spillere i bageste forsvars led. Holdet i eksempel 1, vil teoretisk set tillade flere indlæg, eftersom kantspillerne kan have svært ved at fastholde presset på bolden i 1 mod 2 situationer. I eksempel 2 er det vigtigt, at der ikke spilles ind i det rum, som den centrale midtbanespiller efterlader når han går frem mod bolden. Det er vigtigt at man får presset bolden ud i banen. Evner modstanderen at spille ind på forsiden af bageste forsvarslinje, vil der være bedre plads at spille ned mellem stopper og back, end tilfældet er i eksempel 1. 33

34 Forsvar mod indlæg Det kan diskuteres hvorvidt indlægsfasen hører til i den etablerede forsvarsfase. Det rigtige er, at det indlæg jo kan komme, både i omstillingsfasen, og i den etablerede forsvarsfase. Når forsvar mod indlæg er med i dette afsnit, er det fordi det delvist hører ind under den etablerede forsvarsfase. I figur 5.12 kommer modstanderne til et indlæg. I eksempel 1 har yderstopper i boldsiden (4), givet opbakning til wingbacken (5). Da bolden spilles tilbage søger (4) ind foran førstestolpe. Wingbacken modsat bolden (6) laver opbakning i det fjerneste område af feltet. Den centrale stopper (3) er altid centralt placeret foran mål, så han kan angribe bolde foran ham. Bageste stopper (2) holder sig også inden for målet, og kan angribe bolde frem og ud i feltet. Spiller (7) og (9) posterer sig i forhold til clearinger, der lander udenfor feltet. Figur ) Juventus etablerede forsvar når kommer til et indlæg. 2) AGF s etablerede forsvar når kommer til et indlæg. 34

35 I eksempel 2 er back (5), og kant (8) tæt på bolden. De to stoppere og modsatte back dækker foran målet i zoner, så de kan angribe bolden frem og ud i feltet. Spillerne (6), (7) og (9) positionerer sig i forhold til clearinger der lander udenfor feltet. Det er to strategier der minder meget om hinanden, og hvor spillerne på holdene tager udgangspunkt i at lukke nogle bestemte områder ned, og derfra angribe bolden. Figur 5.13 er to eksempler på indlæg hvor holdene er i ubalance. Det er to forskellige strategier. I eksempel 1, spilles der indenom wingbacken (5). Yderste stopper dækker på ydersiden for at forhindre indlæg. De to andre stoppere dækker mand-mand i situationen. Hvis de er i overtal, dækker (4) forreste område, og (2) mand-mand. Wingbacken (5) falder ind på bagsiden af (3), og dækker for skråt tilbagespil. Modsat wingback (6) forsøger at dække bageste område. Figur ) Juventus forsvar ved indlæg, når holdet er i ubalance. 2) AGF s forsvar ved indlæg, når holdet er i ubalance. I eksempel 2 bliver der igen spillet bag om spiller (5). Stopperen i boldsiden (3) dækker ikke i dette tilfælde mod ydersiden. Han søger mod forreste stolpe, og lukker ned for et indlæg mellem ham selv og målet. 35