KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Tranbjergskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Tranbjergskolen 1021 Elever 81,8% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 6 Elever i modtagelsesklasser 13,6% Af skolens elever har dansk som andetsprog Tranbjergskolen Kirketorvet Tranbjerg J Tlf.: Skoleleder: Stefan Møller Christiansen stm@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Tranbjergskolen er en skole, der er fremkommet på baggrund af en byrådsbeslutning om at fusionere Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen til en ny samlet skole med undervisning på to matrikler. blev formelt set fusioneret den 1. august og flytning af elever og personale vil konkret være tilendebragt 1. august Her vil de bygningsmæssige forandringer være tilendebragt, så Kirketorvet vil være en afdeling for klasse og Grønløkkealle vil være en afdeling for klasse. SFO en samles på Kirketorvet og Ung I Århus afdeling Tranbjerg flytter ind på Grønløkkealle. har gennem hele fusionsprocessen været optaget af et øget samarbejde mellem dagtilbud, skole og Ung i Århus. De nye afdelinger vil være en manifestation af dette samarbejde. Fusionsprocessen har været debatteret gennem etablering af 23 arbejdsgrupper, der samlet set er kommet med anbefalinger til hele skolens virksomhed. Dette har afstedkommet følgende udgangspunkt, som sammen med dogmerne, manifestet og målene bag Ny Nordisk Skole udgør den værdimæssige ramme for den nye skole. Strategi for læring og udvikling Tranbjergskolen vil skabe de bedste forudsætninger børnenes livslange læring, så de bliver så dygtige, de kan og har muligheder for at bryde den sociale arv. Vi har den grundlæggende opfattelse, at: Læring og trivsel er hinandens forudsætninger Læring starter ved fødslen. Læring foregår i alle arenaer børnene færdes i, og derfor er den ikke begrænset til skolens matrikel. Børns læring er et fælles anliggende mellem forældre og skole Børns læring fremmes i relationen mellem den betydningsfulde voksen og det enkelte barn Læring fremmes gennem motivation Læring fremmes gennem adgang til opdateret viden Derfor vil vi Samarbejde tæt og systematisk med dagtilbud og Ung i Århus og være tro mod vores værdigrundlag Ny Nordisk i Tranbjerg, sætte læringsmål for hver enkelt elev og samstemme dem med dagtilbud og Ung i Aarhus. Øge de unges motivation ved at give dem flere valgmuligheder gennem etablering af en linjedelt udskoling. o Satse målrettet på anvendelse digitale lærermidler i alle relevante sammenhænge og prioriterer det økonomisk frem for papirbårne materialer, de steder hvor det giver mening o Udfordre hinanden på, at undervisning og aktiviteter foregår både på skolen, på andre undervisningsinstitutioner, i det omgivne samfund og i naturen o Skabe rum for, at medarbejderne samarbejder systematisk om kerneopgaven o Udarbejde forpligtende fælles årsplaner, så alle aktører i børnenes liv har de bedste forudsætninger for at understøtte børnenes læring o Skabe en systematisk evaluerings- og feedbackkultur, der følger op på, at eleverne når de læringsmål, der er sat o Skabe en ledelsesstruktur, der understøtter arbejdet med børns læring o Have et arbejdsmiljø med trivsel og arbejdsglæde 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Grønløkkeskolen: Elevfravær Overvægt/sundhed og trivsel Faglig refleksion. Tranbjerg Skole: Fællesskab og inklusion er hovedtema Fortsat arbejde med at gøre eleverne uddannelsesparate, opfylde 95% målsætningen Kommunikation OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Opfølgningen af indsatsområderne har båret præg af, at de seneste to år har handlet om fusionen og dermed mindre om de konkrete indsatsområder. På den tidligere Tranbjerg Skole har der været arbejdet intenst med indsatsområdet med fællesskab om inklusion. Det har konkret ført til, at skolens daværende ledelse deltog i et projekt, der var støttet af Århus Kommune og hed Ledelse af inkluderende fællesskaber. I forbindelse med den indsats har der været fokus på tre børnehaveklasser, der blev til to førsteklasser. I den forbindelse har fokus været sat på den støtte, der skal foregå i klassen. s arbejde med 95 % målsætning har været præget af en særlig indsats om etablering af en erhvervsklasse. Et projekt, som dog nu er erstattet en arbejdsgruppe omkring udskolingen, der beskræftiger sig med linjeopdelt udskoling. I forbindelse med indsatsområdet Kommunikation, så har indsatsen været koblet sammen med den overordnede indsat for at kommunikere om fusionen. I den forbindelse er der etableret en ny samlet hjemmeside og en facebookside. Herudover er der i udkastet til en strategiplan for den nye skole udarbejdet et forslag til en strategi for kommunikation. For tidligere Grønløkkeskolen har fokus primært været rettet mod den faglige refleksion. har gennem sidste skole år i samarbejde med pædagogik og integration afholdt opstartsdage for faglig refleksion og efterfølgende har de enkelte storteam og pædagogteam haft en række seancer, hvor de på baggrund af videooptagelser reflekterede over deres praksis. Der har været et fokus på elevfravær, hvor proceduren fortsat er, at et fravær, der er bekymrende spottes såvel af den nekelte lærer/pædagog, men også i administrationen. Der udsendes fra kontoret en melding til klasselæreren, hvis der i en klasse er et bekymrende fravær. Arbejdet med fusionen har skubbet arbejdet med overvægt. Det er blot blevet til reflektioner i vores pædagogiske forretningsudvalg, hvor der grundlæggende er blevet stillet spørgsmålstegn ved tallene. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT De største resultater ser vi i forbindelse med Tranbjerg Skoles seneste indsats om ledelse af inkluderende fællesskaber. På trods af, at ledelsen i dag er delt på flere matrikler, så er erfaringerne herfra i rigt omfang blevet brugt til at reflektere over organiseringen af støtte. Vi har brugt en del af arbejdet til at strukturere støttearbejdet på ny i den nye skole. På Grønløkkealle er det indsatsen omkring faglig refleksion, der har sat størst spor. Der er skabt et sprog om faglig refleksion og der er en større og større bevidsthed om værdien af faglig refleksion i personalet.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Forældresamarbejdet i Tranbjerg er kendetegnet ved følgende: Der er en tydelig rød tråd i forældresamarbejdet fra 0-18 år Vi ser alle forældre som en ressource, derfor samarbejder vi om børnenes læring, udvikling og trivsel Forældresamarbejdet kendetegnes ved åben, tydelig og tillidsfuld kommunikation/dialog med klare forventninger til hinanden Alle børn og forældre er en del af et fællesskab. - Samarbejdet med forældrene og forældrene imellem styrker dette fællesskab. Som resultat ser vi, at Der udarbejdes en fælles folder, der giver et samlet overblik over forældresamarbejdet i Tranbjerg. Folderen indeholder En del der er overordnet for hele 0-18 års området i Tranbjerg - Mål NNS - De udarbejdede værdier for forældresamarbejdet i Tranbjerg (se ovenfor) - Overordnede/gennemgående fælles forventninger til forældresamarbejdet - Forventninger til kommunikation med forældrene - Beskrivelse af, at vi samarbejder i/om overgange i hele forløbet - Dagtilbud og skole arrangerer relevante oplæg/foredrag som tilbud til alle forældre. En del der udarbejdes specifikt for de enkelte områder - dagtilbud, skole m.v. med beskrivelser, der er målrettet forældresamarbejdet på området (se medfølgende bilag) 2. Der udarbejdes en folder der beskriver forældrerådenes opgaver 6 KVALITETSRAPPORT Folderen indeholder

7 - Beskrivelse af forældrerådenes særlige forpligtelser til at medvirke til at skabe netværk i forældregruppen FORÆLDRENES samt trivsel i børnegruppen/klassen. TILFREDSHED MED SAMARBEJDET idekatalog til arrangementer på forskellige alderstrin Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt ,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen ,1% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad......har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen ,9% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set ,7% 79,7%...SFO samlet set ,3% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Strategi for læring og udvikling Tranbjergskolen vil skabe de bedste forudsætninger børnenes livslange læring, så de bliver så dygtige, de kan og har muligheder for at bryde den sociale arv. Vi har den grundlæggende opfattelse, at: Læring og trivsel er hinandens forudsætninger Læring starter ved fødslen. Læring foregår i alle arenaer børnene færdes i, og derfor er den ikke begrænset til skolens matrikel. Børns læring er et fælles anliggende mellem forældre og skole Børns læring fremmes i relationen mellem den betydningsfulde voksen og det enkelte barn Læring fremmes gennem motivation Læring fremmes gennem adgang til opdateret viden Som resultat ser vi, at... Derfor vil vi Samarbejde tæt og systematisk med dagtilbud og Ung i Århus og være tro mod vores værdigrundlag Ny Nordisk i Tranbjerg, sætte læringsmål for hver enkelt elev og samstemme dem med dagtilbud og Ung i Aarhus. Øge de unges motivation ved at give dem flere valgmuligheder gennem etablering af en linjedelt udskoling. o Satse målrettet på anvendelse digitale lærermidler i alle relevante sammenhænge og prioriterer det økonomisk frem for papirbårne materialer, de steder hvor det giver mening o Udfordre hinanden på, at undervisning og aktiviteter foregår både på skolen, på andre undervisningsinstitutioner, i det omgivne samfund og i naturen o Skabe rum for, at medarbejderne samarbejder systematisk om kerneopgaven o Udarbejde forpligtende fælles årsplaner, så alle aktører i børnenes liv har de bedste forudsætninger for at understøtte børnenes læring 9 KVALITETSRAPPORT o Skabe en systematisk evaluerings- og feedbackkultur, der følger op på, at eleverne når de læringsmål, der er

10 o Skabe en systematisk evaluerings- og feedbackkultur, der følger op på, at eleverne når de læringsmål, der er sat KARAKTERER o Skabe en ledelsesstruktur, VED FOLKESKOLENS der understøtter AFGANGSPRØVER arbejdet med børns læring o Have et arbejdsmiljø med trivsel og arbejdsglæde Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning - - 6,4 6,7 Dansk skriftlig retskrivning - - 7,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling - - 6,2 6,6 Dansk skriftlig orden Dansk mundtlig - - 7,9 7,9 Matematik færdigheder - - 6,9 7,4 Matematik problemløsning - - 6,3 6,5 Engelsk mundtlig - - 7,3 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig - - 6,4 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - - 6,8 7,7 Tysk mundtlig - - 6,9 6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig - - 7,6 7,5 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 9,1 7,8 Biologi skriftlig - - 7,1 7,2 Geografi skriftlig - - 7,8 7,5 Mundtlig matematik - - 7,3 7,2 Tysk skriftlig - - 8,9 8,1 Fransk skriftlig ,5 Samlet gennemsnit - - 7,0 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog u. 3 u. 3 4,7 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - - 3,7 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - - 9,8 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin ,6% 92,5% 1. klassetrin ,8% 91,1% 2. klassetrin ,7% 93,0% 3. klassetrin ,1% 94,5% 4. klassetrin ,3% 92,7% 5. klassetrin ,9% 91,9% 6. klassetrin ,7% 90,8% 7. klassetrin ,3% 88,4% 8. klassetrin ,7% 87,5% 9. klassetrin ,1% 87,2% 10. klassetrin ,8% 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang ,0% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter ,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang ,6% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,3% 72,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,3% 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Strategi for rammer for børnenes læring sådan gør vi i klasse I afdelingen for klasse skaber vi rammer for undervisning og fritidspædagogik, der i dagligdagen, såvel fysisk som i handling, tale og tekst, er tydelige og synlige - og over for elever og forældre signaler sådan gør vi her, sådan er vi her. Vi skaber en fælles kultur, hvor alle kender de overordnede spilleregler for vores samvær. Vi har en fælles holdning til sprog og adfærd. Rammerne skal være medvirkende til, at børnene har mulighed for at lære og udvikle sig til robuste børn og unge personligt, socialt og fagligt. Rammerne skal understøtte at Vi giver udfordringer til alle børn, så de udvikler sig bedst/mest muligt Vi samarbejder om den fælles opgave med kolleger, tværfagligt, med forældre, med eleverne Vi har høje forventninger til hinanden elever lærer/pædagog, de professionelle imellem, professionelle - forældre Vi har fokus på Den gode undervisning - Ledelse af elevernes læring Det betyder: - At undervisningen i alle klasser er kendetegnet ved en fast aftalt/fælles rammesætning, dvs. fælles spilleregler, organisatorisk, fagligt og socialt - At der arbejdes systematisk med evaluering Det første vi vil sætte fokus på og blive gode til, er arbejdet med at sætte mål for børnenes læring. Fællesskab og Robusthed 19 KVALITETSRAPPORT Arbejdet med disse to områder er med til at understøtte det gode læringsmiljø og dermed børnenes læring både i undervisning og fritid.

20 i undervisning og fritid. Arbejdet med fællesskabet og med børnenes robusthed starter i dagtilbuddet. Det er et fælles indsatsområde og ELEVERNES udgør en rød TRIVSEL tråd fra 0 år til 5. klasse. Fællesskabet i afdelingen Et godt fællesskab er med til at skabe god trivsel både fagligt og socialt og er dermed grundlæggende for børnenes læringsparathed. Delmål: Der er udarbejdet en række forslag til traditioner, aktiviteter m.v. i løbet af dagen, ugen, året Robusthed "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" På same måde som et godt fællesskab styrker læringsparatheden er børns robusthed en afgørende faktor. I samarbejde med forældrene vil vi sætte fokus på tiltag der styrker det enkelte barns robusthed. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Strategi for Dagens opbygning klasse Tranbjergskolen vil tilbyde vores elever de unge i Tranbjerg en varieret skoledag, hvor de professionelle Andelen voksne af samarbejder forældre, der om er at tilfredse skabe et læringsfællesskab, eller der kan motivere de unge til læring og fordybelse og til meget trivsel tilfredse og et godt med... ungemiljø, hvor UNG I AARHUS er en 2009 integreret del i dagligdagens fysiske rammer og læringsaktiviteter....barnets trivsel i skolen ,4% 84,4% Kilde: 1. Aarhus Vi nytænker Kommunes klasselærerfunktionen, forældretilfredshedsundersøgelser så der er mulighed for at opgaven deles mellem klasseteamets lærere og UNG I AARHUS-pædagoger, således at den professionelle kontaktlærer har ansvaret for et antal af eleverne i klassen Målsætningen 2. Vi starter er, at andelen dagen med af børn en halv og unge, times der morgenbånd, udtrykker som trivsel, faciliteres skal være af over UNG 90 I AARHUS-pædagoger %. og lærere. a. Tjek-ind ved en voksen High-Five J b. Morgenmad Andelen c. af Kontaktlærer elever, der samtaler for det meste er glad eller meget glad d. Læsebånd 0. klassetrin e. Faglig fordybelse, studiecafé, Lektier 1. klassetrin f. Sport og motion 2. klassetrin g. Mv ,9% 98,8% 95,3% 97,1% 96,6% 97,5% 3. klassetrin ,0% 97,9% 3. Vi opdeler dagen efter et grundskema. Dette skema skal suppleres med et B skema, som indeholder fagdage. B skemaet gælder i visse uger af skoleåret 4. Den understøttende undervisning findes i morgenbåndet, i en del af klokketimen og i 5. lektion. Den understøttende undervisning faciliteres af lærere og UNG I AARHUS-pædagoger 5. Vi fastholder som udgangspunkt, at hver klasse har sit eget klasselokale. Vi ønsker at afprøve prototyper for faglokaler for enkelte fag med henblik på at undersøge, om det er en mulig fremtidig anvendelse af vores fag/klasselokaler. 6. UNG I AARHUS åbner klokken 15 og fortsætter aktiviteter med de unge 20 KVALITETSRAPPORT Som resultat ser vi, at...

21 Som resultat ser vi, at... Vi giver udfordringer til alle børn, så de udvikler sig bedst/mest muligt Andelen af elever, der har det nogenlunde, Vi samarbejder godt eller om meget den fælles godt opgave for med kolleger, tværfagligt, med forældre, med eleverne tiden Vi har høje forventninger til hinanden elever lærer/pædagog, de professionelle imellem, professionelle - 4. klassetrin forældre ,0% 98,1% 5. klassetrin ,7% 98,3% 6. klassetrin ,0% 99,0% 7. klassetrin ,1% 98,2% 8. klassetrin ,9% 98,3% 9. klassetrin ,9% 98,0% 10. klassetrin ,8% 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin ,5% 94,0% 5. klassetrin ,2% 92,9% 6. klassetrin ,7% 93,8% 7. klassetrin ,1% 93,1% 8. klassetrin ,1% 91,4% 9. klassetrin ,5% 91,6% 10. klassetrin ,2% 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin ,5% 93,6% 5. klassetrin ,0% 93,3% 6. klassetrin ,6% 94,2% 7. klassetrin ,2% 92,8% 8. klassetrin ,6% 93,9% 9. klassetrin ,3% 92,8% 10. klassetrin ,3% 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) - - 2,7 3, ,9 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev - - 6,3 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev ,8 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær - - 5,4% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær % 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår ,0% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin ,0% 82,2% 1. klassetrin ,2% 80,8% 2. klassetrin ,6% 85,7% 3. klassetrin ,3% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin ,7% 40,2% 5. klassetrin ,0% 46,6% 6. klassetrin ,5% 57,4% 7. klassetrin ,4% 54,7% 8. klassetrin ,4% 53,9% 9. klassetrin ,4% 54,3% 10. klassetrin ,0% 37,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin ,7 11,7 6. klassetrin ,8 17,2 9. klassetrin ,0 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin - - 1,9% 0,7% 8. klassetrin - - 0,0% 1,9% 9. klassetrin - - 4,1% 3,6% 10. klassetrin ,3% 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin - - 0,0% 0,4% 8. klassetrin - - 1,1% 1,6% 9. klassetrin ,8% 10,2% 10. klassetrin ,7% 19,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne ,1% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) - - 4,1% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Strategi for resurseområdet. Tranbjergskolen er en inkluderende skole og derfor bruger vi særlige resurser med henblik at støtte såvel fagligt stærke som børn med særlige behov. Det udmønter vi på følgende måde. Inklusionstimer/miniklasser Der udløses et antal resurser til hver årgang. Disse resurser kan bruges til etablering af miniklasser eller en anden holddannelse, der understøtter inklusionen. Resurserne samles på få personer, så den kan sættes ind målrettet. Resursen kan fordeles på lærere eller pædagoger. Tilbuddet kan være forskelligt fra årgang til årgang. Opgaven med at tilrettelægge holddelingen lægges ud til klasseteamet på årgangen. På årgange, hvor det skønnes nødvendigt, kan der etableres miniklasser. For at afprøve nye muligheder annonceres efter en årgang, der vil afprøve en prototype af en inklusionsklasse med inspiration fra Magleblikskolen og Holland. Resursepersoner På Tranbjergskolen har vi eksperter, der har en særlig viden. Disse erfaringsdeler på særlige møder i et støttecenter. Vi har AKT lærere/pædagoger DSA lærere/pædagoger Faglige specialundervisningslærere Læsevejledere Inklusionsvejledere Tidlig læseindsatslærere Vi vil udnytte de forskellige personers faglighed og derfor udarbejdes der konkrete arbejdsbeskrivelser for hver enkelt. Lærer/pædagog samarbejde 27 KVALITETSRAPPORT På Tranbjergskolen har vi dygtige lærere og pædagoger, der arbejder sammen om inklusionsopgaven. For at styrke fagligheden udarbejder vi konkrete arbejdsbeskrivelser, der beskriver de forskellige personers opgaver.

28 styrke fagligheden udarbejder vi konkrete arbejdsbeskrivelser, der beskriver de forskellige personers opgaver. Forebyggende indsats: FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Tranbjergskolen anerkender, at inklusion kræver en mangeartet indsats. Derfor fremmer vi en forebyggende indsats mod eksklusion ved at udarbejde en sammenhængende strategi med følgende indsatser: Samarbejdet område Tranbjerg Opmærksomhed på klasser og de enkelte børn Delmål: Opmærksomhed på udsatte forældre Opkvalificering "Børn af den og unge ansatte er en del af et ligeværdigt fællesskab" Forældresamarbejde og inklusion: Det er Tranbjergskolens strategi, at forældre til børn på skolen skal: Ses som en ressource i inklusionsarbejdet forældrene er eksperter på deres eget barn vi professionelle Aarhus er eksperter Kommunes på målsætning det faglige er, og pædagogiske at andelen af børn område. og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Orienteres om skolens opgave med inklusion Gives mulighed for ligeværdig kommunikation/ dialog Andelen af Kende elever, skolens der har forventninger eller til forældresamarbejdet sommetider har en god ven Skal understøttes i at danne netværk mellem forældre til børn, der har et særligt behov 0. klassetrin ,4% 97,7% SamarbejdeTranbjergskolen kan kun lykkes med inklusion, hvis vi har et tæt og forpligtende samarbejde med 1. klassetrin dagtilbud og Ung i Århus og derfor afsøger vi kontinuerligt - at skabe nye samarbejdsformer - 100,0% 97,7% 2. klassetrin Som resultat ser vi, at ,7% 98,4% 3. klassetrin ,0% 98,8% Da vi er en ny skole, kan der refereres tilbage til de to tidligere skolers erfaringer med inklusion. VOres erfaring 4. klassetrin er, at vi generelt set lykkes med at inkludere børn med -særlige behov. Det - sker med udgangspunkt 100,0% i, at tidligere 98,3% Tranbjerg Skole har været involveret i et stort inklusionsprojekt, der hedder ledelse af inkluderende fællesskaber, 5. klassetrin hvor erfaringerne bl.a. er blevet brugt til at gentænke støtteresursen - i nuværende - anden klasse. 97,7% På tidligere 98,5% Grønløkkeskolen har erfaringerne bl.a. været, at man via en særlig holddeling har fastholdt elever i normalområdet 6. klassetrin gennem et helt skoleforløb ,0% 99,2% 7. klassetrin På begge matrikler er der en erkendelse af, at der særligt - i indskolingen er - etableret en indsats, 99,0% der fungerer 98,8% bedre og bedre. 8. klassetrin ,9% 99,1% 9. klassetrin ,3% 98,0% 10. klassetrin ,5% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,5% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,3% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin - #I/T 87,1% 73,1% 5. klassetrin ,7% 70,9% 6. klassetrin ,8% 71,2% 7. klassetrin ,6% 69,3% 8. klassetrin ,8% 71,9% 9. klassetrin ,1% 72,0% 10. klassetrin ,1% 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin ,9% 96,5% 1. klassetrin ,7% 95,0% 2. klassetrin ,2% 96,4% 3. klassetrin ,7% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin ,6% 88,1% 5. klassetrin ,4% 91,2% 6. klassetrin ,3% 94,8% 7. klassetrin - #I/T 99,0% 95,7% 8. klassetrin ,6% 96,6% 9. klassetrin ,0% 97,0% 10. klassetrin ,5% 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning ,8% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Tranbjerg den 20/3 Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten Tranbjergskolens delrapport er blevet drøftet ved et skolebestyrelsesmøde den 20/ Skolebestyrelsen tager den samlede rapport til efterretning, og påpeger, at selve rapporten på mange måde markerer startlinjen for den nye samlede skole. Initiativerne, der er blevet taget i forbindelse med fusionen, vil blive målt i forhold til dette resultat. Resultaterne er svære at tolke, da der sammenlignes med tal, der er fremkommet gennem et vægtet gennemsnit. Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at skolen er endog meget tæt på at opfylde målsætningen om, at 95 % af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Særligt positivt er det, at skolens 10. klassecenter ligger markant over kommunens gennemsnitsresultat i forbindelse med realiseringen af 95 % målsætningen. Ligeledes er det positivt, at rapporten generelt fortæller, at eleverne oplever medbestemmelse. Bestyrelsen bemærker også, at tandsundheden er god, hvilket er en god indikator for den generelle sundhed. Bestyrelsen er opmærksom på følgende områder. Den samlede forældretilfredshed Den samlede skole oplever et mindre fald i den samlede forældretilfredshed, som gerne skal vendes i den kommende forældretilfredshedsundersøgelse. Det er bestyrelsens opfattelse, at en del af forklaringen skyldes forårets lockout, men opfordrer skolens ledelse til at prioritere denne indsats højt. Generelt set er den samlede tilfredshed med undervisningsdelen lavere end den samlede tilfredshed med SFOen. Begge enheder ligger dog under kommunens gennemsnit. s forventninger til forældrene Bestyrelsen har også bemærket, at forældrene giver udtryk for, at skolens forventninger til forældre ikke er klare, hvilket får bestyrelsen til at påpege, at forventningerne bør gøres tydeligere. Faglighed og kedsomhed Generelt set bør skolen ikke ligge under kommunens karaktergennemsnit. Bestyrelsen tillader sig at have høje forventninger til de indsatser, som er vedtaget i forbindelse med etableringen af en afdeling for klasse og en afdeling for klasse. Særligt er der store forventninger til, at forsøget med etableringen af en linjeopdelt udskoling i 2015 vil medvirke til, at eleverne oplever mindre kedsomhed. Samlet set bør initiativerne i forbindelse med fusionen, og den fremtidige flytning bevirke, at skolen over en treårig periode bevæger sig over kommunens gennemsnit. Mobning Bestyrelsen konstaterer, at der er en del forældre, der giver udtryk for, at der er mobning på skolen og opfordrer derfor til, at dette tema tages op som et indsatsområde. På skolebestyrelsens vegne Stefan Møller Christiansen Skoleleder Tranbjergskolen 32 KVALITETSRAPPORT