Aftale gældende for mellem Randers Byråd og. Vorup Skole

Transkript

1 Aftale gældende for mellem Randers Byråd og Vorup Skole

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere, og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem Vorup Skole og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 2

3 3. Hvem er vi? Præsentation af Vorup Skole Vorup Skole er en 2 sporet skole fra klasse. I alt har skolen ca. 490 elever samt en SFO med plads til godt 100 børn. Skolen har 2 specialklasser normeret til i alt 20 elever. Vorup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers by. Skolen er opført i Store dele af skolen er på 3 til 4 etager. Skolen fik i 2007 en tilbygning bl.a. med 4 store læringsrum og to fællesarealer, som på nuværende tidspunkt benyttes af indskolingen og SFO. Organisering Undervisningsdelen og fritidsdelen er integreret i et tæt samarbejde med fælles ledelsesteam bestående af SFO-leder, pædagogisk leder og skoleleder. Ligeledes samarbejdes der med VBU (fritidshjemmet) omkring den nye indskolingsmodel, idet ca. halvdelen af eleverne, der benytter fritidsdelen i indskolingen, er placeret på VBU. Vorup Skole er teamopdelt. I skoleåret 2012/2013 ser teamopdelingen således ud: Indskoling (rødt team): 0., 1., 2. og 3. klasse Mellemtrin (blåt team): 4., 5., og 6. klasse Udskoling (grønt team): 7., 8., og 9. klasse Specialklasser (gult team): De to specialklasser Personalet På Vorup Skole er der 60 ansatte. Heraf er der 32 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 4 SFO pædagoger, 4 pædagogmedhjælper, 4 skolepædagoger fra VBU, 2 administrationsmedarbejdere, en teknisk serviceleder, 5 rengøringsassistenter, 1 UU-vejleder, 2 andet personale samt SFO-leder, pædagogisk leder og skoleleder. Vi har fire færdiguddannede AKT-lærere samt fire færdiguddannede læsevejledere. Desuden har vi en bibliotekar under uddannelse. Pædagogisk/faglig profil Vorup Skole ønsker at skabe Den bedste skole for alle med en høj grad af faglighed, anerkendelse og trivsel. Skolens kerneydelse er undervisning, hvilket betyder, at den enkelte elev er i centrum, når det drejer sig om undervisningens tilrettelæggelse og udførsel. Skolens bestyrelse, personale og ledelse lægger stor vægt på et godt og konstruktivt forældresamarbejde, hvilket bl.a. indebærer åbenhed og dialog. Det positive samarbejde mellem skole og hjem vægtes højt, og det er væsentligt for os, at alle elever oplever, at Vorup Skole er et sted, hvor man lærer noget, hvor det er rart at komme i skole samt at trivslen prioriteres. Vi ser bevægelsen og retningen mod at være en inkluderende skole som vores fundament og udgangspunkt i det daglige arbejde med eleverne. Vi mener, at forskellighed er en styrke, og at vi kan lære af hinanden, og vi skal acceptere hinanden. 3

4 4. Skolens udviklingsmål Tema 1 - Inklusion Sammenhæng I skoleåret har vi arbejdet med udvikling af en endnu mere inkluderende praksis, hvilket vi ønsker at fastholde og videreudvikle. At være en inkluderende skole er fundamentet og udgangspunktet for os på Vorup Skole, derfor er skolens inklusionsopgave også alles opgave. Det er væsentligt for os at sætte fokus på, at den enkelte elev har forskellige behov og dermed afvise tanken om at nogle har særlige behov, mens andre har de rigtige behov. Det handler ikke kun om at inkludere elever med udviklings-, og opmærksomhedsforstyrrelser eller socio-emotionelle vanskeligheder i almenundervisningen. En inkluderende skole er lige så meget en skole, der udfordrer velfungerende, dygtige og ambitiøse elever. Inklusion og et højt fagligt ambitionsniveau er ikke modsætningspar. At inklusionsopgaven er alles opgave kræver et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven. Udfordringen synes konkret at være at omforme inklusion fra at være et ideologisk projekt, der handler om værdier, til at operationalisere inklusion til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle. Derfor bliver vores kommende udviklingsmål følgende: Mål At udarbejde en lokal inklusionsstrategi, der indeholder en konkret og retningsgivende strategi for, hvordan vi på Vorup Skole arbejder med og udvikler vores inkluderende praksis endnu mere. Succeskriterier Følgende ville være tegn / indikatorer på, at arbejdet med inklusionsstrategien er operationel, og giver konkrete anvisninger til, hvordan og på hvilken måde vi skal arbejde med opgaven. - At personalet oplever at få et fælles sprog og et fælles fundament at løse inklusionsopgaven ud fra. - At få fortalt de gode historier, her tænkes bl.a. på inkludering af specialklassens elever i normalundervisningen i det omfang det giver mening for den enkelte. - At inklusionsopgaverne bliver et fælles anliggende herunder oplevelsen af et tæt samarbejde. - At personalet tilegner sig viden, som er med til at kvalificerer den daglige undervisning. - At skolens ressourcepersoner bliver centrale i udviklingen af en endnu mere inkluderende skole. 4

5 Tiltag Opgaven omkring udarbejdelse af inklusionsstrategien kræver, at der arbejdes på flere forskellige niveauer og i forskellige tempi. Et essentielt tiltag i denne sammenhæng er behovet blandt personalet for, at blive klædt yderligere på til at håndtere de konkrete inklusionsopgaver. Vi ønsker derfor, at udvikle på de konkrete og handlingsorienterede værktøjer, som den enkelte og teamet kan anvende i deres daglige inklusionsarbejde, Der skal altså arbejdes med inklusionsredskaber, som er operationelle for teamet og den enkelte. Man kunne også stille spørgsmålet Hvordan kan man sætte sin egen faglighed på spil i inklusionsopgaven? Det kræver et blik ind i den professionelle pædagogiske praksis, samt opmærksomhed på egne styrker og udviklingsmuligheder. Det er et ønske at kvalificere områderne: Klasse- læringsledelse, relationskompetence, fagdidaktik kompetence og forældreperspektivet, og bevidstgøre hos den enkelte, at man har forskellige ben at stå på i den daglige udfordring med inklusion. Det er vigtigt, at vi bliver skarpe og modige til at tage ledelse i forskellige fællesskaber, og kender etikken omkring og styrken ved reflekterende praksis med kolleger, elever og forældre. Dette vil danne grundlag for 4 fælles pædagogiske dage, samt efterfølgende temadage med iagttagelser, refleksioner og sparring i team ud fra konkrete besøg i praksis. Ligeledes skal PU i tæt samarbejde med ledelsen, ressourceteamet og afdelingerne arbejde med at videreudvikle på skolens inklusionsstrategi. Desuden skal der tænkes i og arbejdes med internt jobswop mellem normal- og specialklasserne. Inklusion af enkeltelever fra specialklasserne, samt udvikling af ressourceteamets opgaver. Tema 3 - Læringsmiljøer Sammenhæng Læsning og læseudvikling har i de seneste år været genstand for megen debat og udvikling. Det ses bl.a. ved udvidelsen af timetallet i indskolingen, den store opmærksomhed på den faglige læsning og fokus på den faglige efteruddannelse af lærerne. I lang tid har fokus været på den tidlige læseindsats, som har haft indflydelse på indskolingens måde at arbejde med læsning på. Siden PISA har udviklingen og fokus dog også bevæget sig i andre retninger inden for læsningen og det seneste eksempel herpå er, at de naturvidenskabelige fag og sprogfagene har fået skrevet arbejdet med læsning ind i deres faghæfter. Det betyder, at læsetilegnelse nu ikke kun er dansklærerens ansvar, men alle læreres ansvar. Dette giver god mening, idet vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt, personlig og faglig udvikling, hvilket vanskeliggøres hvis forståelsen af det man læser ikke er tilstrækkelig 5

6 Der er udarbejdet retningslinjer for sprog og læsning i Randers. Disse retningslinjer er grundlaget for sprog- og læseindsatsen i kommunen. En lokal læsepolitik skal fungere som en hjælp for alle lærere, som en rød tråd for læseundervisningen igennem hele skoleforløbet og i alle fag. Derfor bliver vores kommende udviklingsmål følgende: Mål At udarbejde en læsepolitik og dertilhørende handleplan for læsning på Vorup Skole, samt have fokus på læsning i alle fag. Herunder faglig læsning og andre læsetiltag i forbindelse med implementering af denne. Succeskriterier - At læsepolitikken giver anledning til en retningsgivende handleplan for sprog og læsning, som alle lærere føler ejerskab for og forfølger. - At skolens læsevejledere får en tydelig funktionsbeskrivelse med udgangspunkt i læsepolitikken. - At læsning bliver en naturlig del af de fag-faglige årsplaner - At skolens læsebånd får ny form og indhold Tiltag Ved starten af skoleåret igangsættes arbejde i læsevejledergruppen med at udvikle handleplan for sprog og læsning på Vorup Skole. Dette arbejde skal danne udgangspunkt for arbejdet i afdelingerne, hvor hver afdeling skal konkretisere, hvilke læsetiltag de skal arbejde med i praksis, herunder læsebånd, test mm. Læsevejlederne skal som en naturlig del af læsepolitkken udarbejde en funktionsbeskrivelse, hvor deres arbejdsområder fremgår. Udskolingen har i år deltaget i Læs for livet. En læseindsats med fokus på faglig læsning i udskolingen. I den forbindelse skal der videreudvikles på tiltag, som har fokus på læsning i alle fag. 5. Opfølgning på mål Gældende for begge indsatsområder tænkes opfølgningen på målene i etaper år 1 og år 2. At udarbejde / formulere en inklusionsstrategi og læsepolitik er i sig selv en proces. At gøre dem til en integreret del af den daglige praksis er en anden proces. Begge vigtige processer, som i perioder kan køres parallelt, men som i andre perioder må adskilles. For såvel læsepolitik som for inklusionsstrategi skal indsatsen år 1 bruges på udarbejdelse af denne. Begge tænkes dog, som dynamiske retningslinjer der løbende skal tilpasses og justeres i sammenhæng med udviklingen generelt. 6

7 Tema 1 Inklusion Periode Beskrivelse af opfølgning Formulering af inklusionsstrategien for Vorup Skole skal være udarbejdet. I efteråret 2012 gennemgår alle efteruddannelse i en række konkrete områder såsom klasse- læringsledelse, relationskompetence, fagdidaktisk kompetence samt forældresamarbejde. Dette som et led i oparbejdelsen af det fælles sprog og fundament. Indhold og udbytte evalueres i afdelingerne og bringes med i PU, som i samarbejde med ledelsen skal arbejde med udarbejdelsen af inklusionsstrategien. Inden skoleårets planlægning evaluerer koordinator for ressourceteamet med ledelsen omkring koordinering af indsatsen med ressourcetimer, skolens ressourcepersoners rolle og teamets samarbejde omkring den inkluderende praksis. Enkelte elever fra specialklassen er blevet inkluderet i normalklasserne i det omfang, det giver mening, det samles der op på løbende, så udviklingen kan forsætte i år to Som en del af inklusionsstrategien er der nu udarbejdet en systematisk, pædagogisk analyse og handlingsmodel, som anvendes i relevante team. Der følges op på lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling ift. de konkrete inklusionsopgaver, og det prioriteres fortsat at det fælles sprog og tilgang til opgaven er central. Opfølgning sker bl.a. via MUS samtaler og formulering af den individuelle IKU. Tema 3 Læringsmiljøer Periode Beskrivelse af opfølgning Udarbejdelsen af læsepolitik og funktionsbeskrivelse for læsevejlederne skal være afsluttet. Læsevejledere og ledelse er tovholdere på udarbejdelsen af læsepolitikken, og derfor også ansvarlige for, at følge op på dialogen og efterspørgslen i afdelingerne. Dette gøres løbende i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen. Inden næste skoleårs planlægning afholdes et møde med fokus på læsning. Her skal der tages beslutning i forhold til iværksættelse af diverse læsetiltag så som faglig læsning, læsebånd, testning, opfølgning herpå, læsekurser, læsekonferencer mm. Der skal desuden etableres et overblik over elevernes / klassernes læsestandpunkt. Dette sker ved en systematisk indsamling af testresultater fra de standardiserede test og nationale test. 7

8 Handleplanen for sprog og læsning på Vorup Skole skal træde i kraft, og de besluttede læsetiltag fra skal igangsættes. I april 2014 evalueres der på læsetiltagene i afdelingerne og på et fælles læremøde, hvor læsevejlederne og ledelsen udarbejder fokuspunkter til drøftelse. Der skal være fokus på den faglige læsning, og læsning skal indgå i de fagfaglige årsplaner. Der laves stadig en systematisk indsamling af elevernes testresultater, som anvendes ift. vurdering af læseindsatser på de forskellige årgange. 6. Økonomi Oversigtstabel over skolens budget priser Budget 2012 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8