Strategiplan Børn og Familie

Transkript

1 Strategiplan Børn og Familie Januar 2015

2 Strategiplan Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Annika Hermansen Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Forord Børne- og Familieområdet har siden kommunesammenlægning gennemgået omfattende forandringer i forhold til opgaver, metoder, organisering og styring. Forandringer har ligeledes skulle understøtte udviklingstendenserne i både skoler, dagtilbud og sundhedsområdet, hvor der er kommet et mere inkluderende børnesyn end tidligere. Dette ændrede syn og ændrede praksis har betydning for, hvordan Børne- og Familieområdet kan og skal tilrettelægge de indsatser, der retter mod børn i udsatte positioner. Helt overordnet skal Børne- og Familieområdet altid stræbe efter at være kvalificerede samarbejdspartnere for almenområdet og de udfordringer de står i. Det betyder, at de tiltag og indsatser, der foranstaltes på Børneog Familieområdet skal understøtte børns og unges liv i familien, i dagtilbuddet, i skole og i uddannelse samt understøtte Børne- og Ungepolitikkens 3 målsætninger: Alle børn skal trives Alle børn skal udfolde deres potentialer Alle børn skal være med i fællesskaber Kirsten Overgaard Formand Børne-, Unge- og Familieudvalget 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Udviklingen fra 2007 til nu Bedre tværfagligt samarbejde...6 Bedre inklusion for alle børn...8 Forebyggelse frem for anbringelse...8 Dokumentation, evaluering og effektmåling...9 Effektive foranstaltninger Hvor skal det samlede Børne- og Familieområde være i

5 1. Udviklingen fra 2007 til nu Børne- og Familieområdet var fra 2007 og frem til 2010/11 organiseret i 6 lokalområder med en høj grad af økonomisk og faglig decentral kompetence. Det var intentionen med denne organisering at skabe en tidlig indsats med lokale løsninger for de få mest udsatte børn. I løbet af 2010 stod det klart, at denne intention ikke kunne indfries med den valgte faglige og økonomiske styring og organisering: økonomien løb løbsk, antallet af anbringelser eksploderede, serviceniveauet i de 6 områder var meget forskelligt og antallet af administrative og socialfaglige fejl i sagsbehandlingen var meget højt. På baggrund af eksterne konsulentrapporter fra 2010 og 2011 blev der i 2011 gennemført en række ændringer i forhold til økonomisk og faglig styring. Der blev lavet stramme økonomiske handleplaner, samtidig med at området fik tilført ekstra penge, der blev etableret en central visitation, der blev lavet fælles kvalitetsstandarder, myndighedssagbehandlingen blev styrket, der blev lavet flere forebyggende tilbud og områdestrukturen blev slanket og fik tættere tilknytning til skoler, dagtilbud og sundhed. Den stramme økonomiske styring har reelt medført, at forbruget i årene er faldet med ca. 18,0 mio. kr. pr. år svarende til 13 % I perioden fra 2011 til 2014 har hovedfokus været sikker drift med fokus på at nedbringe tidligere års merforbrug og genopretning af fejl i eksisterende sager samt sikre robuste arbejdsgange for nye og kendte sager. Området i dag står i en position, hvor der på den ene side er skabt plads til udvikling, men på den anden side stadig skal være en stram, især økonomisk, styring, hvis de sidste års økonomiske resultater ikke skal falde til jorden. Med udgangspunkt i en SWOT analyse kunne status beskrives således: Styrker Højt fagligt niveau hos medarbejderne Generelt effektiv opgaveløsning Velfungerende strukturer en tilpas Svagheder Stabil økonomi Det kræver kontinuerlig ledelsesmæssig opfølgning hvis effektiviteten ikke skal falde decentralisering Relevante styringsredskaber Fagligheden retter sig mod morgendagens opgaver kombination af centralisering og SWOT: Strengths, Weaknesses, Opportunities Threats Velfungerende strukturer betyder ikke nødvendigvis velfungerende tværfagligt samarbejde 5 Sårbar økonomi, der kræver stram styring

6 Muligheder Trusler Stabil økonomi skaber muligheder for at udvikle nye indsatser økonomien skaber krav om udvikling af forebyggende foranstaltninger som Fagligt dygtige medarbejdere giver alternativ til dyre anbringelser mulighed for udvikling af nye arbejdsformer, nye samarbejdsformer og nye indsatser Fagligt dygtige medarbejdere giver Enkelte områder oplever generationsskifte, der kan give tab af kompetencer Indsatser af høj faglig kvalitet skaber effektivitet Enkelte områder har rekrutterings- og fastholdelsesproblemer indsatser af høj faglig kvalitet Tilbagevendende tilpasninger af Inklusionen er sårbar Strategien for inklusionen kan blive en succes og et eksempel for andre kommuner Organisationen er på plads med en central myndighedsenhed, kaldet Børn og Unge og to decentrale virksomheder med fokus på forebyggende indsatser, nemlig PPR og Forebyggelse og Familiecenter Kalvehave. Fysisk er medarbejdere med tæt tilknytning til almenområdet placeret så tæt på almenområdet som muligt, og medarbejdere med primært administrative opgaver er placeret i administrationsbygningen i Præstø. Den nuværende organisering vil løbende kunne justeres i forhold til nye tider og nye samarbejdsrelationer, men der vurderes ikke behov for gennemgribende omorganiseringer. Med udgangspunkt i SWOT analysen beskrives de 4 indsatsområder, der skal sættes fokus på i de næste 3 år Bedre tværfagligt samarbejde I Vordingborg Kommune sker det tværfaglige samarbejde mellem alle aktørerne på børneområdet i områderne Møn, Kulsbjerg, Gåsetårn og Præstø/Lundby. Her mødes repræsentanter fra skoler, dagtilbud, sundhedsplejen og Børn og Familie. Det er her børn, unge og deres familier i problemer afdækkes og drøftes således, at der kan sættes ind med relevante og meningsfulde tiltag på et så tidligt tidspunkt som muligt i et problems opståen og på et fortsat være den samlede krumtap for det tværfaglige samarbejde om familier i udsatte positioner. Møder i områderne har til formål at frembringe alternative, kreative muligheder og løsninger, der kan arbejde i retning af mindre bekymring og mere sikkerhed for barnet eller den unge. Udgangspunktet skal være en fælles nysgerrighed på at håndtere den 6

7 præsenterede problemstilling og det forventes, at alle aktivt bidrager hertil. Således er der ikke en bestemt måde at løse et givent problem, men en variation af måder, der tilpasses det enkelte barn - og alternativer må drøftes for at finde det mest meningsfulde og mindst indgribende tiltag.så tidligt tidspunkt i et barns eller en ungs liv som muligt. Områderne er et samarbejdsforum, hvor alle kommunens medarbejdere har tilladelse til at drøfte et barn og en familie og visitere til den nødvendige, hurtige hjælp. Det er også der lærere og pædagoger får mulighed for kvalificeret sparring i et tværfagligt forum. Områderne skal Effekten af områdestrukturen er, at på den ene side at få den fulde effekt af det tværfaglige samarbejde, men også at give sagsbehandlerne et tidligt kendskab til alle børn i manglende eller faldende trivsel. Hvis områderne ikke eksisterede og det tværfaglige samarbejde alene skulle foregå ved møder på skolerne og i dagtilbuddene ville ikke kunne opnås den samme effekt, der kommer af at fagpersoner lægger deres samlede kræfter sammen, dertil ville skulle anvendes betydelig mere tid på mødeaktivitet. der ICS: Integrated Children s System Der vil løbende ske en opkvalificering af arbejdet i områderne. der F.eks. har alle medarbejdere i områderne været på kursus i en fælles metodisk tilgang for belysning af de sager, der drøftes i områderne. Metoden hedder ICS. For mere om ICS se nedenstående link til Socialstyrelsen. Effekten af den fælles metodiske tilgang er, at sagen/barnet ses hele vejen rundt således, at det er den rigtige indsats, der iværksættes med det samme og at man ikke prøver sig frem. Dertil sikres det, at sagsbehandler har det bedst mulige grundlag til at vurdere, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. I Vordingborg Kommune sikrer områdestrukturen fast tilknytning af sagsbehandlere på skoler og i dagtilbud. Denne struktur sikrer et godt og tæt samarbejde med områdeteamet som krumtappen i det lokale tværfaglige samarbejde tæt på barnet eller den unge, men der forestår en opgave med at kommunikere strukturerne ud i de yderste led. Der er derfor behov for at frontpersonalet, dvs. lærere og pædagoger får bedre kendskab til, hvordan det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner foregår. Der er opstillet følgende mål for udviklingen af det tværfaglige samarbejde frem mod 2017: 60 % af alle pædagoger, lærere og andre samarbejdspartnere, i en udført undersøgelse angiver, at de har kendskab til områderne og områdets funktion Når der modtages underretninger skal det fremgå i mindst 70 % af underretningerne fra dagtilbud og skoler, at sagen har været drøftet i området 7

8 1.2. Bedre inklusion for alle børn I forbindelse med Fokus på Folkeskolen blev det besluttet at styrke inklusion af børn med særlige behov i tilknytning til deres klasse og deres distriktskole. Det betød bl.a., at kommunens 21 specialklasser på skoleområdet blev nedlagt, at alle ressourcer til specialundervisning blev lagt ud på de fem nye større skoler med henblik på skabelse af nye, lokalt forankrede tiltag samt, at Kompetencecenter Kalvehave blev oprette som specialiseret skoletilbud til de ca.1-2% af kommunens skolebørn, der ikke ville profitere af de nye inkluderende miljøer i de fem distriktskoler. Nedlæggelse af specialklasserne betød, at kommunens inklusionsgrad blev væsentlig forøget, hvilket stiller store krav til skolernes evne til at sikre, at alle børn er i læring og trivsel. I 2013 blev der udført 2 undersøgelser, der bl.a. belyste, hvordan pædagoger og lærere opfattede kommunens inklusionsindsats. Begge undersøgelser viste, at pædagoger og lærere ikke oplevede, at de fik den nødvendige hjælp og støtte. De oplevede, at hjælpen var svært tilgængelig og ikke tilstrækkelig praksisnær. Børne- og Familieområdet har en særlig funktion hvad angår at understøtte dagtilbuds og skolers inklusionsindsats. Resultatet af de to undersøgelser understreger behovet for en styrkelse af kompetencerne i PPR og Forebyggelses hvad angår funktionen som inklusionsunderstøttende ressourcepersoner. Der er opstillet følgende mål for denne udvikling frem mod 2017: Andelen af adspurgte pædagoger og lærere, der søger viden om inkluderende indsatser hos ressourcepersoner fra PPR og Forebyggelse øges fra 25 % til 75 % i % af adspurgte pædagoger og lærere oplever, at ansvaret for børns læring og trivsel er et fælles ansvar for alle, der har med børn og unge at gøre Forebyggelse frem for anbringelse To trediedele af økonomien på det samlede Børne og Familieområde går til anbringelser. Antallet af anbringelser er fra 2010 gået fra 250 til i 2014 at være knap 194 anbringelser. En anbringelse koster i gennemsnit 0,5 mio. kr. pr. år, hvorfor anbringelsesgraden har en markant indflydelse på budgetoverholdelse. Samtidig viser de nyeste undersøgelser, at anbragte børn har markant dårligere resultater senere livet i forhold til uddannelse, arbejder mv. Det er derfor af allerstørste betydning, at der udvikles flere og bedre forebyggende indsatser for de allermest udsatte børn og unge. I efteråret 2014 og foråret 2015 etableres følgende forebyggende foranstaltninger: Døgnbehandling for familier med børn i aldersgruppen 0-6 år og sårbare gravide Lokale dagaflastningstilbud 8

9 Helhedsorienteret familieindsats til familier i særligt udsatte positioner Øget brug af evidensprogrammer Socialstyrelsen har udvalgt et antal evidensbaserede programmer, man anbefaler kommunerne implementerer fordi de har vist en særlig effekt. Alle programmerne har et forebyggende sigte for forskellige målgrupper. Enkelte af programmerne retter sig mod forebyggelse af, at problemer i en familie vokser sig større, mens andre retter sig mod tunge problemstillinger såsom unge i misbrug og kriminalitet. Dertil er der programmer, der arbejder med bedre og mere målrettede anbringelser med henblik på at den unge kan komme hjem til familien igen. I Vordingborg er målgruppen for nogle af de tungere programmer ikke stor nok til at vi kan drifte programmerne selv. Derfor samarbejder Vordingborg med vores nabokommuner om at tilbyde nogle af de evidensbaserede programmer. Lolland, Guldborgsund, Faxe og Næstved kommuner har vist interesse og der er indledt dialog om samarbejdsformen. Man kan læse om evidensprogrammerne på Socialstyrelsens hjemmeside. Der er opstillet følgende mål for udviklingen frem mod 2017: Antallet af helårsanbringelser nedbringes fra ca. 194 til 170 ved udgangen af 2017 Evidensbaserede indsatser anvendes i 5 % af alle forebyggende foranstaltninger Dokumentation, evaluering og effektmåling Når der laves forebyggende indsatser eller når børn anbringes udenfor hjemmet, så skal der sikres viden om, hvad der virker bedst og hvad der kan gøres bedre. Det kræver, at hele området arbejder systematisk med dokumentation. Dokumentationen skal imødekomme flere behov: ledelsesmæssigt tilsyn, kontinuitet og sammenhæng i sagsarbejdet og ikke mindst borgerens behov for, at der sker progression i deres sag. Den nødvendige dokumentation som information skal også danne grundlag for ledelsesmæssige og politiske beslutninger og prioriteringer. Ledelsen skal samtidig udvise tillid til, at medarbejderne er kompetente til at træffe de daglige, faglige beslutninger. Evaluering skal ind som en naturlig del af det faglige arbejde for alle medarbejdere. Evalueringer gennemføres for at se på om de mål der er sat op for et barns læring, trivsel og sundhed også nås. Derfor skal systematisk evaluering være en naturlig del af alle samarbejdsfora på Børn og Familieområdet. Effektmålinger skal vise om de indsatser møder de opstillede formål.. Hvor evaluering kan iværksættes uden de store investeringer, kræver implementering af effektmåling større 9

10 planlægning f.eks. i form af en undersøgelse af hvad, der kan effektmåles og hvad ikke kan og selvfølgelig hvordan effektmåles. Børne- og Familieområdet vil i de kommende år undersøge muligheder for effektmåling på relevante områder og implementere effektmåling løbende. Der er opstillet følgende mål på området: Redskaber til evaluering og effektmåling anvendes KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning systematisk som en del af det faglige arbejde Effektive foranstaltninger forskningsmæssigt At måle effekten af de harforanstaltninger, kigget på igennem derde iværksætte sidste 5 år. forvirker børn og detunge vi gør? er Og noget virker mannoget rent bedre end andet? Og hvad gør, at netop det her virker. Vordingborg Kommune vil i samarbejde med KORA implementere en metode, der med udgangspunkt i ICS, kan vurdere effekten af den indsats, der er foranstaltet. Samarbejdet er i sin spæde start, men forventes igangsat i efteråret Der er opstillet følgende mål: Indsatser, der købes ved eksterne aktører evalueres og effektmåles systematisk. Evidensbaserede indsatser anvendes i 25 % af alle nyanbringelser af unge over 14 år. 2. Hvor skal det samlede Børne- og Familieområde være i 2017 Det samlede Børne- og Familieområde baserer i 2017 sin opgaveløsning på et kvalificeret samarbejde med alle aktører på området for socialt udsatte børn og unge således, at vi er bedre rustede til at håndtere den gruppe af børn og unge, der mest af alle har brug hjælp til at udfolde deres potentialer. Det kræver, at Børne- og Familieområdet altid tænker børn som en del af mange kontekster, og at barnets læring og trivsel skal ses i alle kontekster. Det betyder, at Børne- og Familieområdet skal være med til at sikre et kvalificeret og systematisk tværfagligt samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Børne- og Familieområdets indsatser skal supplere de indsatser, der er i gang i almenområdet og på den måde understøtte de almene indsatser. Sammenhæng i indsatserne er alt afgørende for at opnå de bedste effekter. Børne- og Familieområdet understøtter alle børns læring og trivsel i dagtilbud og skoler. Det betyder, at pædagoger og lærere oplever, at de har adgang til hurtig hjælp og den rigtige hjælp fra de ressourcepersoner, der sammen med dem kan sikre inklusion for alle børn. I 2017 er der et varieret tilbud af forebyggende foranstaltninger, der sikrer børn, unge og deres familier en tidlig målrettet indsats således, at en anbringelse undgås. 10

11 Dokumentation, evaluering og effektmåling er en naturlig og integreret del af den faglige praksis, således at der fortsat sikres en kvalitativ sammenhæng mellem indsats, effekt og drift altså at vi tilbyder det vi ved virker bedst til den bedste pris. 11