Tema. Brug værktøjerne

Transkript

1 Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse i computersystemer. Tema >> Lene Korsager Bruun, Landscentret, Økonomi Optimering af hele bedriften forudsætter, at de strategiske mål for bedriften er lagt fast. Det gælder både de økonomiske og mere bløde parametre. Analyseværktøjerne DB-tjek og Business Check Svin kan med fordel anvendes på det operatioselle niveau. Registrering af data er grundlag for de nøgletal, der er til rådighed i planlægningen, styringen og opfølgningen på bedriften. Det gælder både det operationelle, taktiske og strategiske niveau. Når det strategiske og taktiske niveau er i fokus, er det nøgletal for hele bedriften, der skal ses på. Disse udarbejdes oftest på baggrund af årsrapporten. Hvis det i stedet er det operationelle og taktiske niveau, der skal ses på, så er det nøgletal på produktionsgrensniveau, der skal frem i lyset. For at optimere på hele bedriften og ikke kun dele af den, er det vigtigt at få de strategiske mål for bedriften lagt fast. Det gælder både de økonomiske og mere bløde parametre. Når man skal gennemføre de handlinger, der skal opfylde de strategiske mål, er det vigtigt at tage fat på de produktionsspecifikke nøgletal (det operationelle niveau). Det er, fordi de forholdsvis let kan omsættes til handling og er nemme at lave opfølgning på. I denne artikel vil der især blive fokuseret på det operationelle niveau. Der findes en lang række analyseværktøjer, man som svineproducent kan bruge til at finde de områder, der med fordel kan fokuseres på, når det gælder det operationelle niveau. DB-tjek og Business Check Svin er blandt dem. 34 Produktionsøkonomi Svin

2 I det følgende skal vi se nærmere på en besætning, som får lavet både DB-tjek og Business Check Svin. Besætningen har ca. 700 årssøer og ligger nummer 1 i DB-tjek 2. halvår Besætningen ligger nummer 13 i Business Check Svin 2009 i gruppen af besætninger med 30 kg produktion. I DB-tjek er der sorteret på dækningsbidrag før aflønning. Business Check Svin sorterer efter Årets resultat. I DB-tjek 2. halvår 2008 er der 25 besætninger i gruppen med 7 kg produktion, mens der i Business Check er 22 besætninger i gruppen med 30 kg produktion. En af fordelene ved DB-tjek og Business Check Svin er, at hver enkelt besætning præsenteres for sig. Det vil sige, at svineproducenten nemt kan se, hvordan han/hun står i forhold til andre svineproducenter. Samtidig er grupperne inddelt, så man automatisk er placeret sammen med producenter, der har en produktion, der ligner ens egen. Det vil sige, at producenter af 7 kg grise sammenlignes med andre producenter af 7 kg grise osv. I gennemgangen af de to værktøjer vil jeg både komme ind på de områder, hvor casebesætningen kan blive bedre, og områder, hvor det tyder på, at mange besætninger kan gøre en indsats for at forbedre det økonomiske resultat i svineproduktionen. Benchmark med DB-tjek I tabel 1 ses produktiviteten hos casebesætningen (herefter kaldt Billy) og gennemsnittet af de 25 besætninger, der fik lavet DB-tjek i 2. halvår af Billy fravænnede 28,7 grise pr. årsso. De 25 besætninger fravænnede i gennemsnit 28,1 grise pr. årsso. Besætningen med det højeste antal fravænnede grise pr. årsso fravæn- Business Check Svin er et værktøj, der kan anvendes til at sammenligne bedrifters økonomiske resultater i svineproduktionen bedrift for bedrift. Alle indtægter og udgifter indgår, også ejerens løn. Resultatet skal dække omkostninger til bortskaffelse af gylle samt risiko ved produktionen. Der laves opgørelser for sohold 7 kg, sohold 30 kg, slagtesvin og integrerede besætninger. DB-tjek er et sammenligningsværktøj, som den lokale svinerådgivning tilbyder. I DB-tjek opgøres resultater skabt i stalden. Det gælder både produktionsmæssige og økonomiske resultater. Opgørelsen går til resultat efter aflønning. Der laves hitlister, hvor hver besætning præsenteres for sig. Der laves separate hitlister for sohold 7 kg, sohold 30 kg og slagtesvin. Tabel 1. Produktivitet DB-tjek Billy Gns. Årssøer Fravænnede grise pr. årsso 28,7 28,1 Kuld pr. årsso 2,24 2,27 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,1 7,5 Døde indtil fravænning, pct Foderforbrug, FE pr. årsso Spildfoderdage Faringsprocent Pct. døde af årssøer Kilde: DB-tjek 2. halvår Den lokale svinerådgivning Produktionsøkonomi Svin 35

3 nede 31,3 grise. Der er således et forholdsvis stort potentiale for både Billy og den gennemsnitlige besætning. Billy får lidt færre kuld pr. årsso end gennemsnittet. Det betyder, at han fravænner flere grise pr. kuld. Grunden til, at han kan det, er, at dødeligheden indtil fravænning er lavere hos Billy end hos gennemsnittet. Også med hensyn til antal kuld pr. årsso er der stor spredning blandt besætningerne. Det laveste antal kuld er 2,17, mens det højeste er 2,35. Besætningen med det højeste antal kuld fravænner også flest grise pr. årsso. Hvis besætningen med det laveste antal kuld pr. årsso formåede at hæve det til det gennemsnitlige niveau, ville man alt andet lige kunne fravænne ca. 1,2 grise mere pr. årsso. Som anført ovenfor er antallet af kuld pr. årsso hos Billy lidt lavere i forhold til gennemsnittet. Billys søer har, som det fremgår af tabel 1, en lidt lavere faringsprocent end søerne i den gennemsnitlige besætning. Det er til dels dette, der påvirker antallet af kuld pr. årsso negativt. Hvis man skal hæve faringsprocenten, skal man bl.a. fokusere på at sænke antallet af omløbere. Det største dækningsbidrag Billy har det højeste dækningsbidrag før aflønning og resultat efter aflønning af de 25 besætninger, der fik lavet DB-tjek i 2. halvår af Der er flere årsager til, at Billy ligger så flot i DBtjek (se bl.a. tabel 3). Hvis Billy havde solgt sine grise til den beregnede notering, ville han have fået 213 kr. pr. gris. I stedet fik Billy 242 kr. pr. gris. Det giver Billy 832 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsso. Den gennemsnitlige besætning fik 217 kr. pr. gris, og dermed 9 kr. mere end den beregnede notering ville have givet. Hvis Billy havde fået samme pris for grisene som gennemsnittet, ville hans dækningsbidrag alt andet lige have været 718 kr. mindre. Tabel 2. Økonomi DB-tjek I gennemsnit har de 25 besætninger købt foder til 1,63 kr. pr. FE. Billy har betalt 31 øre mindre, og det giver 460 kr. mere i dækningsbidrag med det foderforbrug, som Billys søer har. Billy betaler den laveste pris for foderet af alle 25 besætninger. Billy betaler 70 øre mindre for foderet pr. FE end besætningen, der betaler den højeste pris. Også foderforbruget er mindre hos Billy end hos gennemsnittet. Det betyder isoleret set ca. 49 kr. mere i dækningsbidrag. Ifølge seneste opgørelse af p-rapporternes resultater er foderforbruget i Billys besætning på niveau med landsgennemsnittet (landsgennemsnittet er opgjort til FE pr Billy Gns. Beregnet notering, kr. pr. stk Opnået salgspris, kr. pr. stk Foder, kr. pr. FE 1,32 1,63 Foderforbrug, FE pr. årsso Foderomkostning, kr. pr. årsso Veterinære omkostninger Avlsomkostninger Diverse omkostninger DB før aflønning Arbejdsforbrug, timer pr. årsso 6,3 8,0 Arbejdsomkostninger, kr. pr. årsso Resultat efter aflønning Kilde: DB-tjek 2. halvår Den lokale svinerådgivning 36 Produktionsøkonomi Svin

4 Tabel 3. Væsentligste årsager til Billys højere dækningsbidrag Forskel Faktor I alt ekstra dækningsbidrag Højere pris pr. solgt gris 25 kr. 28,7 718 kr. Lavere foderpris pr. FE 31 øre kr. Lavere foderforbrug pr. årsso 37 FE 1,32 49 kr. Veterinære omkostninger pr. årsso 36 kr. årsso). Samlet er foderomkostningen 524 kr. mindre pr. årsso hos Billy end hos gennemsnitsbesætningen. Det slår direkte igennem på dækningsbidraget. Omkostningerne til dyrlæge og medicin er lidt lavere end hos gennemsnittet. Billys avlsomkostninger er lidt større end gennemsnittets. Til gengæld er diverse omkostninger lidt lavere og udligner næsten de højere avlsomkostninger. Effektive medarbejdere Som det fremgår af tabel 2, har Billy også lavere omkostninger til arbejde pr. årsso. Det skyldes, at der i besætningen bliver brugt mindst tid pr. årsso sammenlignet med de 25 besætninger, samt en lidt lavere timeløn. Samlet er omkostningen til arbejdsforbrug 291 kr. mindre hos Billy end hos gennemsnittet. Heraf kan 238 kr. forklares af det lavere timeforbrug, mens resten skyldes lønnen. I besætningen med det højeste tidsforbrug pr. årsso bliver der brugt næsten dobbelt så lang tid som i Billys besætning. Timelønnen er ligeledes lidt lavere. Det tyder på, at medarbejderne i denne besætning ikke er nær så effektive som Billys medarbejdere, men den lavere timeløn kan ikke kompensere herfor. Det kan dog være, at medarbejderne i besætninger med et højt timeforbrug udfylder flere funktioner. F.eks. at de selv står for al eller dele af vedligeholdet i stalden osv. Det skal vurderes i hver enkelt besætning, hvad der er mest optimalt lige netop der. Alt i alt har Billy det højeste resultat efter aflønning med kr. pr. årsso. Det er næsten kr. mere end besætningen med det næsthøjeste resultat efter aflønning. Effektive medarbejdere betyder lavere omkostninger til arbejde pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 37

5 Benchmark med Business Check Som anført ovenfor er Billy nummer 13 i Business Check i gruppen af besætninger med produktion af 30 kg grise. Der er i alt 22 besætninger i denne gruppe. Det betyder, at Billy ligger lidt ringere i Business Check end i DB-tjek. Det er ikke muligt direkte at sammenligne Billys resultater i DB-tjek og i Business Check af to årsager. For det første er DB-tjek kun gældende for 2. halvår af 2008, mens Business Check er opgjort for hele For det andet har Billy valgt at få lavet Business Check inkl. smågrise (dvs. til 30 kg), mens DB-tjek kun blev lavet for selve soholdet. Business Check slutter i modsætning til DB-tjek først ved Årets resultat. Det vil sige, at der her også indregnes kapacitets- og kapitalomkostninger. Løn er den eneste kapacitetsomkostning, som medregnes i DB-tjek. Som det fremgår af tabel 4, er Billys bruttoudbytte lidt lavere end den gennemsnitlige besætnings bruttoudbytte. Af tabel 5 ses det, at Billy producerer flere grise pr. årsso end gennemsnittet. Samtidig er prisen pr. solgt gris højere. Forklaringen til det lavere bruttoudbytte skal altså ikke findes her. Der kan være mange andre forklaringer, og der skal kigges i årsrapporten, før man kan finde svaret. Besætningen med det højeste bruttoudbytte pr. årsso har et bruttoudbytte, der er over kr. større end Billys. Potentialet for de øvrige besætninger ligger mellem kr. og kr. pr. årsso. Her skal der både ses på produktiviteten (grise pr. årsso) og prisen, der fås for grisene. Foderet batter Stykomkostningerne i Billys besætning er lavere end i den gennemsnitlige besætning. Det skyldes lavere foderomkostninger, som forklares af både lavere foderpris og lavere foderforbrug (se tabel 5). Bemærk at foderprisen i tabel 5 ikke kan sammenlignes med prisen fra tabel 2. Det skyldes Tabel 4. Business Check, kr. pr. årsso dels, at DB-tjek kun dækker 2. halvår, og dels at foderprisen i Business Check er et gennemsnit af prisen på sofoder og prisen på smågrisefoder. Smågrisefoder vil typisk være dyrere end sofoder. Billy er også i forhold til den gennemsnitlige besætning i Business Check bedre til at handle foder. Jf. tabel 6 så giver den lavere foderpris 239 kr. mindre i foderomkostninger. Det lavere foderforbrug betyder, at der spares kr. i foderomkostninger pr. årsso i forhold til gennemsnittet. Foderomkostningen svinger mellem og kr. pr. årsso. Det er et udsving på Billy Gns. Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl mv Stykomkostninger Dækningsbidrag Energi og brændstof Vedligehold Løn, inkl. ejeraflønning Øvrige kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger, i alt Afskrivninger bygninger Afskrivninger inventar Leje og leasing Renteomkostninger af inv. kapital Kapitalomkostninger, i alt Årets resultat Produktionsøkonomi Svin

6 Tabel 5. Nøgletal fra Business Check mere end 100 pct. Der er således meget at hente ved at se på foderomkostningen. Det gælder såvel foderprisen som foderforbruget. Omkostningerne til dyrlæge og medicin er hos Billy 56 kr. højere pr. årsso, mens omkostninger til avl mv. er lidt lavere. Også omkostningerne til dyrlæge og medicin svinger meget fra besætning til besætning. Den laveste omkostning er 302 kr. pr. årsso, mens den højeste er 621 kr. pr. årsso. Billy Gns. Producerede grise pr. årsso 27,5 26,4 Pris pr. solgt gris, kr Vægt pr. solgt gris FE pr. årsso Pris pr. FE 1,84 1,94 Afkastningsgrad 2,8 % -0,5 % Bundet kapital pr. årsso Gennemsnitlig betalt rente 7,1 % 6,3 % Ændring i notering for et 0-resultat 3,28 2,43 Samlet set er Billys stykomkostninger knap kr. lavere end stykomkostningerne på den gennemsnitlige besætning. Det er mere end nok til at opveje det lavere bruttoudbytte, og dermed bliver dækningsbidraget godt 800 kr. større i Billys besætning i forhold til gennemsnittet. Dækningsbidraget spænder fra kr. til kr. pr. årsso på tværs af de 22 besætninger i Business Check. Også lønnen tæller Billys kapacitetsomkostninger er 258 kr. mindre end gennemsnittets. Dette skyldes især, at lønomkostningerne er lavere. Forklaringen på den lavere lønomkostning i Business Check kan vi ikke komme nærmere, men vi så det samme billede i DB-tjek. Her var årsagen især et lavere tidsforbrug pr. årsso. I Billys besætning spares der også lidt ved, at omkostningerne til vedligehold er knap 100 kr. mindre end gennemsnittets. Det kan være fordi, at produktionsanlægget er nyere og derfor ikke skal vedligeholdes så meget som et ældre produktionsanlæg. Det kan også skyldes, at Billy eller hans ansatte laver nogle af reparationerne selv, således at omkostninger til håndværkere spares. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det sidstnævnte er årsag til de lavere vedligeholdelsesomkostninger, da tidsforbruget i Billys besætning er forholdsvis lav, jf. DB-tjek. Det tyder således ikke på, at Billy og de ansatte bruger tid på andet end at passe grise. Tabel 6. Væsentligste årsager til Billys resultater i Business Check Lavere bruttoudbytte Forskel Faktor I alt forskel i resultat -371 kr. Lavere foderpris pr. FE 10 øre kr. Lavere foderforbrug pr. årsso 575 FE 1, kr. Lavere lønomkostninger Lavere omkostninger til vedligehold Højere omkostninger til energi mv. 350 kr. 94 kr kr. Højere bunden kapital pr. årsso kr. 7,1 % -572 kr. Højere rente pr. årsso 0,8 % kr. Produktionsøkonomi Svin 39

7 Der er dog også steder, hvor der er potentiale for forbedring hos Billy. Det gælder især energi og brændstof, hvor Billys omkostninger er 134 kr. større end hos gennemsnittet. Meget bunden kapital Næste punkt i Business Check er kapitalomkostningerne. De kan groft set deles op i to: afskrivninger og renteomkostninger. Billy afskriver mere på inventar end gennemsnittet og lidt mindre på bygninger. En af forklaringerne til, at Billys afskrivninger er lidt større, er, at han har en større bunden kapital pr. årsso, jf. tabel 5. For at vide hvorfor Billy har en større kapitalbinding, skal man se på hvornår og i hvad, der er investeret. De større afskrivninger kan også skyldes, at Billy afskriver hårdere, fordi han ikke forventer, at inventaret holder lige så længe som gennemsnittet. Billys renteomkostninger til den bundne kapital er knap 800 kr. større end gennemsnittets. Det er en kombination af to ting. For det første er den bundne kapital større, jf. ovenfor. Det betyder, at der er mere kapital for Billy at forrente, og derfor er renteomkostningerne 572 kr. højere end gennemsnittet. For det andet betaler Billy også en lidt højere rente end gennemsnittet. Det giver 207 kr. mere i renteomkostninger. Renteomkostninger svinger på tværs af de 22 besætninger mellem 789 kr. og kr. pr. årsso. Som anført ovenfor er der to forklaringer til denne spredning: den bundne kapital og den gennemsnitlige betalte rente. Den bundne kapital svinger mellem og kr. pr. årsso. Den betalte rente varierer mellem 4,1 og 10,9 pct. Besætningen med den højeste bundne kapital har den største renteomkostning, men en betalt rente under gennemsnittet. Besætningen med den laveste renteomkostning har både forholdsvis lav bunden kapital og lav rente uden at have den laveste værdi nogen af stederne. Både foderforbruget og prisen på foderet har stor indflydelse på resultatet i stalden. 40 Produktionsøkonomi Svin

8 Både Billy og den gennemsnitlige besætning har et negativ resultat i Årets resultat i Billys besætning er 216 kr. bedre pr. årsso end gennemsnittet. Det skyldes overordnet set lavere styk- og kapacitetsomkostninger. Bruttoudbyttet er lavere end gennemsnittet, mens kapitalomkostninger er større. Årets resultat ligger mellem 78 og kr. pr. årsso. Der er kun én besætning, der har et positivt Årets resultat. Det er især et godt dækningsbidrag, der giver det gode resultat. Besætningen med det dårligste resultat har et dækningsbidrag langt under gennemsnit, hvilket især skyldes et dårligt bruttoudbytte. Kapacitetsomkostningerne ligger næsten på det gennemsnitlige niveau. Kapitalomkostninger er de største blandt alle 22 besætninger, hvilket både skyldes høje afskrivninger og høje renteomkostninger. Billy har i modsætning til gennemsnittet et positivt afkast på den bundne kapital, jf. afkastningsgraden. Det betyder, at kapitalen bliver forrentet, men bare ikke nok til at betale alle renteomkostningerne. 12 af besætningerne i Business Check har en positiv afkastningsgrad. To af besætningerne har en afkastningsgrad under -10 pct. Konklusion I både DB-tjek og Business Check ser vi, at foderomkostningen har stor betydning for resultatet i stalden. Det fremgik også, at både foderforbruget og prisen på foderet har stor indflydelse. Begge værktøjer viste ligeledes, at der er meget stor spredning i både foderpris og foderforbrug. Foderprisen handler meget om, at man får handlet på det rigtige tidspunkt og med den rigtige horisont, og om man er god til at forhandle med fodersælgeren. Hvis man har problemer med et højt foderforbrug, bør man have en svinekonsulent til at se på årsagerne hertil og til at hjælpe med at nedbringe foderforbruget. I Business Check så vi, at der også er stor forskel i kapacitetsomkostningerne. Især lønomkostningerne har betydning her. Af DB-tjek fremgik det, at forskel i lønomkostninger både skyldes tidsforbrug (arbejdsproduktivitet) og timelønnen. Bruttoudbyttet har naturligvis også stor betydning for resultaterne, da det er udtryk for outputtet af alle indsatsfaktorer. For bruttoudbyttet er det væsentligt, at produktiviteten er i orden. På kort sigt er det naturligvis vigtigt, at man kan opfylde en eventuel kontrakt med en aftager. På lang sigt gælder det om at optimere antallet af grise. Det nytter således ikke noget, at man producerer mange grise, hvis prisen på hver gris falder for meget, fordi der f.eks. bliver problemer med kvaliteten. Så kan det være bedre at producere lidt færre grise, der kan sælges til en højere pris. I gennemgangen af DB-tjek og Business Check opgørelserne for Billy så vi, at han klarer sig rigtig godt på dækningsbidragsniveau (jf. DB-tjek). Der er dog stadig plads til forbedringer på bl.a. reproduktionen. Placeringen i Business Check kunne ikke helt leve op til det flotte resultat i DB-tjek. Det skyldes primært, at Billy har en højere bunden kapital og betaler en lidt højere rente end den gennemsnitlige besætning i Business Check. Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. Det vil sige, at man f.eks. ikke skal investere i hjemmeblandingsanlæg til foderet, hvis hverken medarbejdere eller ejer interesserer sig for at lave foder. Man skal heller ikke investere i nyt automatiseret produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse i computersystemer. Det hele skal så og sige gå op i en højere enhed. Produktionsøkonomi Svin 41