Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

Transkript

1 NOTAT NR Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med integreret produktion. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ANDERS B. HUMMELMOSE UDGIVET: 13. JULI 2010 Fagområde: Driftsøkonomi Sammendrag Nærværende prognoser for svineproducenternes økonomi i 2010 og 2011 bygger på regnskaber der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase fra Disse regnskabstal er efterfølgende fremskrevet med diverse forventninger til pris, produktivitets- og produktionsfremskrivninger i såvel 2010 og For 2010 og 2011 forventes der en væsentlig forbedring i driftsresultatet i forhold til 2009 for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter som producenter med integreret produktion. Der er kun fremskrevet på 3 typer bedrifter, som er: smågriseproducenter med produktion af 30 kg grise, slagtesvineproducenter samt svineproducenter med integreret produktion. I forhold til seneste prognose fra marts 2010, vil der for en del af posterne i driftsresultatet være sket en forskydning i forhold til tidligere prognoser. For svineproducenterne er der tale om mindre forbedringer i resultatet i såvel 2010 som i 2011 i forhold til prognosen i marts. Dette skyldes forventninger om stigende omkostninger i 2010 og 2011 samt lavere svinepriser i Det skal understreges, at prisskøn for resten af 2010 og i særdeleshed 2011 er forbunden med stor usikkerhed. Markante afvigelser fra prisskønnet i både positive og negative retninger kan fremkomme og vil således påvirke resultatet. Datagrundlaget er de årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase for De er udvalgte regnskaber er heltidsbedrifter. SIDE 1

2 Baggrund Smågriseproducenter Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Tabel 1. Driftsresultat for smågriseproducente Produktion: Årssøer Grise pr. årsso 26,3 27,1 27,8 Producerede 30 kg grise Hektar Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomk. i alt Afskrivninger m.m Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Driftsresultatet for 2009 blev negativt med kr hvilket er på niveau med forventningerne i marts måned. Men der er tale om forskydning indenfor de enkelte omkostningsgrupper, som igen giver forskydninger i fremskrivningen. Bruttoudbyttet blev noget over det forventede i marts - primært i marken. I 2010 forventes udbyttet at falde fra marken, mens der vil være tale om en pæn stigning i indtægterne fra svinene, samlet en stigning på godt kr fra 2010 og igen en stigning i I 2010 forventes stykomkostningerne at falde svagt, men vil stige igen i 2011, primært pga. af stigende foderomkostninger. I forhold til prognosen fra marts måned blev stykomkostninger i 2009, ca højere end forventet, og det har også medført forventninger om større kapacitetsomkostninger i Samlet forventes dækningsbidraget at stige knap kr fra 2009 til Kapacitetsomkostningerne forventes fortsat at være svagt stigende, det skal i denne sammenhæng ses at der er tale om stigende produktion. SIDE 2

3 Finansieringsomkostningerne i 2009 var lavere end forventet i marts måned, hvilket skyldes primært, at der var positive kursgevinster i I fremskrivningsperioden er der ikke regnet med kursgevinster, men dog tale om et pænt fald i renteudgifterne, som følge af den meget lave rente, der også er svagt lavere end ved sidste prognose i marts måned. Driftsresultatet forventes i 2010 at blive godt kr og forventes at ligge på samme niveau i Sammensætningen af gælden på ejendommene ses i tabel 2. Ultimo 2009 havde en smågriseproducent godt kr. 28. mio. i gæld. Ca. 2 tredjedele af den samlede gæld er flexlån, med en meget lav forrentning til følge. Tabel 2. Sammensætning af gælden ultimo på svinebedrifter med smågriseproduktion Gæld Realkredit dkr., fast Realkredit dkr., flex Realkredit Euro, fast Realkredit Euro, flex Finanslån Bank Anden gæld Gæld i alt Slagtesvineproducenter Slagtesvineprocenterne producerede godt slagtesvin i gennemsnit i 2009 og fik et negativt driftsresultat på godt kr I Indeværende år forventes der at blive en mindre forbedring, hvilket udelukkende kan henføres til faldende finansieringsomkostninger. I forhold til prognosen i marts måned er forbedringen i 2010 og 2011 ikke så stor, selvom svinepriserne er steget mere end forventet i Det skyldes bl.a. et forventet større fald i indtjeningen fra marken i 2010 i forhold til 2009, samt generelt stigende omkostninger. Det samlede bruttoudbytte forventes at falde svagt i 2010, hvilket skyldes faldende udbytte i marken, mens der er tale om en mindre stigning i udbyttet fra svinene. Det skal her bemærkes at smågrisene forventes indkøbt til den beregnede notering, og såfremt bedriftens indkøbspris for smågrisene afviger væsentligt herfra, vil det naturligvis påvirke driftsresultatet. Stykomkostningerne er svagt faldene i indeværende år, men forventes at stige lidt i 2011, bl.a. som følge af stigende foderpriser. Resultatet af den primære drift er stort set uændret i perioden, og det er således udelukkende finansieringsomkostningerne der påvirker bundlinjen. I forhold til tidligere beregninger, er disse væsentligt mere præcise, da der med den nye årsrapport er mulighed for at foretage en mere detaljeret opgørelse af bedriftens gældssammensætning. SIDE 3

4 Tabel 3. Driftsresultat for slagtesvineproducenter Produktion: Producerede slagtesvin Hektar Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomk. i alt Afskrivninger m.m Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat I nedenstående tabel fremgår gældssammensætningen på en gennemsnitlig slagtesvinebedrift. Ca. 70 % af den samlede gæld og 88 % af realkreditbelåningen er optaget som flexlån i dansk og udenlandsk valuta - primært EURO, herved har producenterne fået gavn af den lave rente der er på flexlån. Tabel 4. Sammensætning af gælden ultimo på slagtesvinebedrifter Gæld Realkredit dkr., fast Realkredit dkr., flex Realkredit Euro, fast Realkredit Euro, flex Finanslån Bank Anden gæld Gæld i alt SIDE 4

5 Egenkapitalen er på ca. kr. 10. mio., men den vil være svagt faldende de kommende år, og som det fremgår af tabel 4, er gælden svagt stigende, der tjenes således ikke til udvikling af bedriften og til ejeraflønning. Integreret svineproduktion Svinebedrifter med integreret svineproduktion havde 277 årssøer i 2009, producerede godt slagtesvin og drev 175 ha jord. Samlet gav det et negativt driftsresultat på kr Den samme bedrift, med gennemsnitlig stigning i produktivitet og produktion, forventes i 2010 at få en forbedring i driftsresultatet på knap kr , således at der er et mindre negativt resultat i I forhold til prognosen i marts måned er svineproducenter med integreret produktion samlet i en størrelsesgruppe, og kan være svært direkte at sammenligne. Som for smågriseproducenter og slagtesvineproducenter er der dog tale om mindre forbedringer i resultatet i såvel 2010 som i 2011, hvilket skyldes forventninger om stigende omkostninger i 2010 og 2011 samt lavere svinepriser i Tabel 5. Driftsresultat for svineproducenter med integreret produktion Produktion: Årssøer Producerede slagtesvin Hektar Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomk. i alt Afskrivninger m.m Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Kapacitetsomkostningerne forventes at være svagt stigende i 2010 og Faldet i afskrivningerne skyldes, at der i 2009 var ekstraordinære nedskrivninger, hvilket der ikke forventes at være i 2010 og Den integrerede svineproducent havde ca. kr. 26 mio. i gæld og egenkapital på godt kr. 11. mio. Gældssammensætningen fremgår af tabel 6, og som for øvrige svineproducenter, er langt den største del af belåningen flex lån i Euro. SIDE 5

6 Tabel 6. Sammensætning af gælden ultimo på svinebedrifter med integreret produktion Gæld Realkredit dkr., fast Realkredit dkr., flex Realkredit Euro, fast Realkredit Euro, flex Finanslån Bank Anden gæld Gæld i alt Generelle forudsætninger Prognoserne for driftsresultatet for indeværende år og 2011 er beregnet for 3 bedriftstyper, hvor der er taget udgangspunkt i driftsresultater for 2009, der er fremskrevet med de aktuelle prisforventninger for de kommende år, samt produktivitetsforventninger. Tabel 7. Prisudvikling for svin Slagtesvinenotering kg grise kg grise Svinepriserne der ligger til grund for beregningerne, er de seneste offentliggjorte fra Landbrug & Fødevarer. SIDE 6

7 Tabel 8. Renteniveau Realkredit, Fast, dkr. 6,71 5,20 5,25 Realkredit, Flex, dk.r 5,58 2,90 3,35 Realkredit, Fast, Euro 6,71 5,10 5,15 Realkredit, Flex, Euro 5,58 2,50 3,15 Finanslån 2,42 2,00 2,70 Kassekredit 7,10 5,45 5,95 Banklån 7,10 4,45 4,55 Renteskøn er foretaget af Videncentret for Landbrug.Kapacitetsomkostninger er fremskrevet med diverse prisindeks. Ved beregningerne er der taget højde for at investeringerne i 2010 forventes at falde til 50 % af niveauet i I 2011 forventes investeringsniveauet at ligge lidt højere end i OPDATERET D. VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES. Tlf: Fax: en del af Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2010 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES TLF: FAX: SIDE 7 en del af