Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Transkript

1 Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen Kort om statens socioøkonomiske reference samt mulige parametre og den nuværende tildelingsmodel Syddjurs Kommune vedtog en ny tildelingsmodel for folkeskolerne med start i skoleåret 2016/2017. Med start 1. august 2016 har modellen kun påvirket 2016 med fem måneder. Samtidig arbejdes der fortsat med udvikling af dele i skolereformen, ligesom der er igangsat kompetenceløft frem mod 2020, og der er justeret på opgaverne i forhold til tosprogede elever og elever med specialundervisning. De helt overordnede præmisser for arbejdet med tildelingsmodellen var: At lave en enkel elevbaseret tildelingsmodel, der bevarer 10 folkeskolelokationer. At tildelingsmodellen baseres på et beløb pr. elev og reducerer den gennemsnitlige udgift pr. elev. At der skal tilbydes et skoletilbud af en høj kvalitet, der kvalificerer eleverne i forhold til lovgivningens hensigter og de politiske målsætninger i Syddjurs Kommune. At opretholde nærhed og kvalitet på hele skole- og dagtilbudsområdet samt styrke indsatsen vedrørende inklusion. At skabe robusthed i forhold til den vigende demografiske udvikling. På de næste sider beskrives først den overordnede økonomi i tildelingsmodellen. Dernæst beskrives statens socioøkonomiske reference for de 10 folkeskoler. Der er et kort afsnit med socioøkonomiske parametre anvendt i andre kommuner. Til sidst en afrunding omkring socioøkonomi i tildelingsmodeller. Økonomisk Sekretariat Budget Lundbergsvej 2 Postadresse 8400 Ebeltoft Lundbergsvej 2 Tlf.: Ebeltoft syddjurs@syddjurs.dk Side 1 af 7

2 Tildelingsmodellen Den hidtidige tildelingsmodel indeholdt omkring 25 parametre, hvoraf en del kun bidrog meget lidt rent økonomisk. Økonomien var især påvirket af antal elever og antal klasser. Med et faldende elevtal var tildelingen pr. klasse en væsentlig årsag til, at de samlede kommunale udgifter pr. elev i 2015 steg yderligere. I de nyeste nøgletal for budget 2017 ligger Syddjurs Kommune fortsat over landsgennemsnittet. Der gøres opmærksom på, at Ungdomsskolen i de nyeste nøgletal indregnes i det samlede skoleområde. Det skyldes, at flere kommuner har alle deres 10. klasser under ungdomsskolen. Ligesom der er forskel på om klasse ligger under Ungdomsskolen, klubtilbud under dagtilbudslovgivningen eller som et SFO tilbud. Grafen viser, at Syddjurs Kommune reelt har ligget lidt højere over landsgennemsnittet end de tidligere sammenligninger har vist. Den nye tildelingsmodel er udelukkende elevbaseret dog politisk besluttet med to knæk, således at de mindste skoler forfordeles rent økonomisk. De to knæk medfører, at alle skoler får det højeste beløb pr. elev for de første 200 elever. Beløbet er i 2017 på kr. pr. elev og svarer til 110% af kr. Dernæst er beløbet kr. pr. elev op til 400 elever. Hvis skolen har mere end 400 elever, falder beløbet pr. elev til kr. pr. elev, for det antal elever der er over 400 elever. For elever over 400 svarer det til 75% af kr. pr. elev. Nedenfor ses en tabel med elevtallet pr. 1. januar Side 2 af 7

3 100,0% Budget Budget Elevtal <=200 <=400 > januar ,0% Gennemsnit Ebeltoft Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ådalsskolen Thorsager Skole får som mindste skole kr. pr. elev i gennemsnit, mens Hornslet Skole som største skole får kr. pr. elev i gennemsnit. Ebeltoft og Rønde ligger som større skoler lidt under kr. pr. elev. Det ses, at fem skoler ligger i spændet kr. pr. elev, mens Mørke ligger på kr. pr. elev. Hvis Hornslet Skole skulle have lige så meget pr. elev som de fem skoler i midtergruppen, skulle Hornslet have omkring kr. mere pr. elev, hvilket svarer til omkring 8 mio. kr. mere i budget om året. De tre største skoler ligger alle under gennemsnitsbeløbet pr. elev. De andre syv skoler får mindst kr. mere end gennemsnitsbeløbet pr. elev. Hornslet Skole får det laveste gennemsnitbeløb pr. elev på kr. Hvis der havde været en ren tildelingsmodel med kr. pr. elev til alle skoler, ville 89,9% af budgettet være fordelt. De sidste 10,1% af budgettet svarer til 25,5 mio. kr. De 25,5 mio. kr. omfordeles i dag mellem skolerne på baggrund af elevtallet. De to knæk i tildelingsmodellen gør, at de 10,1% af budgettet fordeles til de ni skoler, der er mindre end Hornslet Skole. Det er en enkel og gennemsigtig løsning. De 10,1% af budgettet, svarende til 25,5 mio. kr. kunne fordeles efter andre parametre, men vil resultere i en mere kompliceret model. Der er desuden afsat 6 mio. kr. til kompetenceløft plus 1 mio. kr. til køb af kurser fra staten. Det betyder, at skolerne får betalt kursus og penge til køb af vikarer i forbindelse med en række tiltag omkring kompetenceløft. Skolernes andel af midlerne afhænger af, hvor mange lærere, de sender afsted på kurserne. Statens socioøkonomiske reference Staten beregner en socioøkonomisk reference, der bruges til at sammenligne landets skoler. De baggrundsforhold der indgår i beregningen, er: Alder Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes bruttoindkomst Forældrenes ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken Side 3 af 7

4 Skoler, der er ens på de valgte parametre, forventes at ligge på samme karakterniveau. Mindre udsving er helt normalt, mens større udsving er signifikante (markeret med *). Nedenstående tal er gennemsnittet for de seneste tre afsluttede skoleår. På landsplan er karaktersnittet i 86% af skolerne omkring det beregnede forventede niveau. Omkring 7% har et karaktersnit under det forventede niveau, mens 7% klarer sig bedre end det forventede niveau. I alt skoler indgår i opgørelsen for skoleåret 2015/2016. Nedenstående er citater fra ministeriets publikation: Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret 9. klasseprøverne. Socioøkonomisk referere til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen har indflydelse på, og forhold, som skolen ikke har indflydelse på. Skolens elevgrundlag i bred forstand ligger uden for skolens indflydelse. Selv om elevgrundlaget i udgangspunktet ikke ligger inden for skolens indflydelse, er det dog vigtigt at huske på, at skolen også har mulighed for at indrette sin undervisning efter de elever, der går på den. Side 4 af 7

5 Statens socioøkonomiske reference - forklaringsgrad Der er også parametre, der formentlig har en indflydelse, som ikke er medtaget i statens økonomiske reference. Så forklaringsgraderne skal ses i forhold til de nævnte parametre der indgår i modellen. I forhold til statens socioøkonomiske reference viser statistikken, at den ene forældres højeste uddannelsesniveau kan forklare 17% af karaktergennemsnittet, mens forældrenes gennemsnitlige indkomst kan forklare 13%. Den tredjehøjeste forklaringsgrad er andelen af forældre med mellemlang og lang videregående uddannelse på 6%. Det fortæller noget om hvorvidt begge forældre har en længere uddannelse. Disse forklaringsgrader skal ses i lyset af de valgte parametre, som er listet på side 3. Det betyder, at eksempelvis lærernes påvirkning af karakteren ikke er medtaget. Resten af parametrene som eksempelvis køn, ledighed, oprindelsesland forklarer alle hver især under 5% af karaktersnittene. Hvis der kun vælges en enkelt eller få socioøkonomiske parametre, så er forældrenes højeste uddannelse og den gennemsnitlige indkomst de enkeltparametre, der forklarer mest. Det forventes, at det også påvirker andelen med en mellemlang og lang uddannelse. Ligesom det forventes at påvirke forældrenes gennemsnitlige indkomst. Uddannelse vil dog kun direkte og indirekte påvirke omkring maksimalt en tredjedel af karaktersnittet i statens beregning. En udeladelse af andre parametre vil kunne skævvride en økonomisk tildeling på baggrund af den socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference Syddjurs Kommune Beregningerne er baseret på de faktiske elever på skolerne. Ministeriets beregninger sker således på elevniveau, men præsenteres kun på skoleniveau. Den socioøkonomiske reference, som er det forventede karaktersnit, i Syddjurs Kommunes folkeskoler ligger i spændet 6,3-7,1. I forhold til gennemsnittene på landsplan er skolerne dermed forholdsvis homogene. De opnåede karaktersnit for folkeskolerne i Syddjurs Kommune ligger i spændet 5,9-7,6. Det større spænd skyldes, at der er skoler, der de seneste tre skoleår i gennemsnit har klaret sig både under og over de forventede gennemsnitskarakterer. Til sammenligning er der er i Aarhus et spænd i det beregnede forventede karaktersnit på 5 til 8,5. Dette beregnede spænd er mere end fire gange så stort som i Syddjurs Kommune. Spændet for de faktiske karakterer er endnu større skolerne imellem. Den klart største indvirkning er forældrenes uddannelse, både direkte og indirekte. Det er forældrenes højeste fuldførte uddannelse, forældrenes gennemsnitlige indkomst og andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Oprindelsesland har en relativ lille betydning i forhold til beregningerne, men det er noteret, at dette parameter kan give udslag i et behov for ekstra sprogundervisning. Beskæftigelsesgraden har også kun en relativ lille betydning, hvilket igen falder tilbage på forældrenes uddannelsesbaggrund, som en mere betydende faktor. Der er mange forhold, som ikke er med, eksempelvis fordi de har en meget lille påvirkning af beregningerne. Andre forhold er ikke med, fordi de ikke måles eller ikke er målbare eksempelvis motivation, familie og venners påvirkning, sygdom eller handicap. Staten tager udgangspunkt i de faktiske elever, hvorfor der vil være udsving mellem årene afhængig af de elever, der går på skolen og afslutter 9. klasse i det pågældende skoleår. De fleste skolers reference svinger med 0,1-0,3 fra ét år til det næste. Det største udsving i Syddjurs Kommunes folkeskoler de seneste tre skoleår er 0,6 fra ét skoleår til det næste. Disse udsving mellem årerne udfordrer muligheden for at tildele skolerne økonomi ud fra lige præcis de elever, der går på skolen i det pågældende skoleår. Side 5 af 7

6 Brug af socioøkonomisk reference Det er væsentligt, at de socioøkonomiske faktorer opgøres for de faktiske elever på hver skole i det pågældende skoleår og ikke blot på skoledistrikterne. Det skyldes, at der er elever, der vælger privatskole eller en skole i et andet skoledistrikt. Disse elever påvirker ikke distriktsskolen. Eksempelvis har Rosmus Skole lige nu 328 elever, hvoraf omkring 50 elever er fra Norddjurs Kommune og 65 elever fra Ebeltoft skoledistrikt. Det er vanskeligt på forhånd at vide præcist, hvordan elevernes baggrund ser ud inden skolestart. Statens tal laves efterfølgende baseret på de faktiske elever i 9. klasse. Hvis det indarbejdes som element i tildelingen til skolerne, vil skolerne få tildelt budget på baggrund af tidligere elever, som ikke længere er på skolen. Staten har beregnet de forventede karaktersnit for folkeskolerne til mellem 6,3 og 7,1 for de sidste tre skoleår. Selvom der kan aflæses nogle tendenser i tallene, så gør udsvingene fra et skoleår til det næste det svært at tilpasse en tildeling på forhånd til de elevgrupper, der er på skolerne i de enkelte skoleår. I forhold til omfordelingen i den nuværende tildelingsmodel er det usikkert, om beregninger på de faktiske elever vil give udslag i en væsentlig ændret fordeling. Det kommer helt an på, hvilke parametre der ønskes og med hvilken vægt, de skal gælde. Hvis fordelingen af midler skal ændre sig fra år til år afhængig af elevernes baggrund på de enkelte skoler, så vil det kun være muligt at kende sin økonomi på kort sigt. Det skyldes, at en sådan tildelingsmodel vil være afhængig af, hvilke elever der går på samtlige skoler. Først når der er et samlet overblik vil budgettet kunne fordeles. Eksempler fra andre kommuner og statens socioøkonomiske reference Der ønskes eksempler på, om og i givet fald hvordan - socioøkonomiske faktorer anvendes i andre kommuner. Dette notat er ikke en fuldt dækkende undersøgelse af alle landets kommuner. Det er eksempler og overvejelser i forhold til at anvende socioøkonomiske faktorer i tildelingsmodellen. De socioøkonomiske faktorer siger især noget om elevernes forældre. Dette påvirker i forskellig grad de enkelte elever. Faktorerne kan enten være koblet på eleverne, elevernes forældre eller være nogle der deles af begge parter: Det kan være elevernes køn, alder ved skolestart, adoption, elevtrin. Det kan være forældrenes alder, civilstatus, forældrenes højeste fulførte uddannelsesniveau, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, indkomst, social status (stillingsbetegnelse), mors alder ved fødselstidspunkt og arbejdsmarkedsstatus. De fælles faktorer kan være statsborgerskab, oprindelsesland, familietype, antal børn i familien og elevens placering i børneflokken. De nævnte faktorer indgår i opgørelser og tildelingsmodeller. Jævnfør statistik fra staten tyder det på, at forældrenes uddannelsesniveau er den enkeltstående anvendte faktor, der påvirker karaktersnittet mest. Side 6 af 7

7 Socioøkonomi i tildelingsmodellen Der rejser sig også et spørgsmål om, hvor stor en andel af budgettet, der eventuelt kunne fordeles på baggrund af andre parametre end elevtallet. Der er eksempler på flere modeller i tildelingsmodellen, således at den eksempelvis er delt i tre dele med elevtal, struktur og specialundervisning. Hver del har sine egne parametre. De socioøkonomiske parametre ser ud til primært at blive brugt til at fordele en mindre andel af budgettet i tildelingsmodellen til inklusion, specialundervisning i folkeskolen og specialundervisning i specialskolerne, mens den generelle elevtildeling ikke ses berørt. I en tildelingsmodel med socioøkonomiske parametre vil skolerne være gensidigt afhængige af hinanden. Hvis eksempelvis 2 mio. kr. fordeles på baggrund af oprindelsesland. Så vil skolernes tildeling påvirkes af hvor mange elever, der er på de andre skoler med dette parameter. Skolerne vil med denne faktor have sværere ved at se langsigtet rent økonomisk. Først når alle parametre er opgjort for alle skoler, kan budgettet tildeles. Der er flere kommuner, der har valgt eksterne firmaer til at analysere og udforme en tildelingsmodel, der integrerer en række af de nævnte parametre. En udfordring er, at det er uklart, om det er skoledistrikter eller de faktiske elever på skolerne, der tages udgangspunkt i. Det må være væsentligt, at det er de elever, der går på skolen, der ligger til grund for tildelingen. På samme måde som den socioøkonomiske reference fra staten baserer sig på de faktiske elever i 9. klasse. Hvis statens socioøkonomiske reference benyttes til fordeling af en andel af budgettet, så vil tildelingen ske på baggrund af nogle 9. klasses elever, der gik på skolen to år før. Med de udsving, der er i den socioøkonomiske reference fra år til år, så vil det ikke være hensigtsmæssigt. En anden udfordring kan blive at få modellen opdateret over tid. Hvis den kun kan opdateres med ekstern assistance, så kan det blive en økonomisk ekstra administrativ udgift. Alternativt vil det blive en model der kun opdateres med et par års mellemrum. Idet skolernes forventede karaktersnit svinger mellem årene, så vil det ikke give en mere retvisende tildeling, hvis ikke modellen opdateres hvert år. Det antages, at andre parametre også kunne påvirke folkeskolerne. Det er eksempelvis lærernes undervisning og skolelederen, skolernes fysiske rammer samt kulturen på skolerne. Ud fra statistikken med den socioøkonomiske reference ses det, at nogle skoler løfter eleverne væsentligt mere end det forventede karaktersnit. Så selvom de socioøkonomiske faktorer helt sikkert påvirker resultatet, så er det kun en del af en større og langt bredere påvirkning. Hvis de socioøkonomiske referencer skal anvendes, så er der en række spørgsmål, der skal afklares. Her er nogle eksempler på spørgsmål til overvejelse: Hvor stor en del af budgettet skal fordeles med socioøkonomiske parametre? Hvilke parametre ønskes anvendt? De parametre der udelades kan netop være dem, som en anden skole ville ligge højt på. Hvor gamle må data være i forhold til fordelingen? Præcision i data. Det kan blive nødvendigt at trække og samkøre data på individniveau for at kunne tildele skolen en andel i forhold til de faktiske elever på skolen. Da skolerne vil have svært ved selv at opgøre de socioøkonomiske parametre kan det være vanskeligt for skolerne selv at følge udviklingen. Desuden vil afhængigheden af udviklingen på andre skoler mindske gennemsigtigheden i tildelingsmodellen. De udsving der er i parametrene, vil derfor bidrage til at besværliggøre en flerårig økonomisk planlægning. Side 7 af 7