UDKAST TIL UDTALELSE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender FORELØBIG 26. juli 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om samarbejdsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Pakistan om partnerskab og udvikling (KOM(1998) / C5-0659/ /0199(CNS)) Rådgivende ordfører: Baroness Sarah Ludford PA\ doc PE /ændr.

2 PE /ændr. 2/6 PA\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 20. februar 2002 valgte Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Baroness Sarah Ludford til rådgivende ordfører. På møder den marts 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (rådgivende ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. PA\ doc 3/6 PE /ændr.

4 KORT BEGRUNDELSE Pakistan har været under militærstyre siden oktober 1999, hvor general Musharraf afsatte den demokratiske regering. Dette kup blev anerkendt af Højesteret på betingelse af, at demokratiet ville blive genindført i løbet af tre år. Efter at være blevet "udnævnt" til præsident i juni 2001 lovede Musharraf under stærkt internationalt pres at genindføre demokratiet (i forslagene til en "køreplan" fra august 2001). Forhandlingerne om 3. generations-samarbejdsaftalen blev indledt i december 1996 og afsluttet i april Underskrivelsen blev udsat på grund af Pakistans atomprøvesprængninger og krænkelser af menneskerettighederne samt militærkuppet. Efter hændelserne den 11. september 2001 støttede Pakistan det internationale samfunds kamp mod Taliban og Al-Qaida, hvilket førte til genoptagelse af den politiske dialog mellem EU og Pakistan, som var blevet indskrænket efter militærets magtovertagelse. Aftalen blev underskrevet i november 2001 i Islamabad med en fælleserklæring, hvor Pakistan gentog sit løfte om at vende tilbage til en demokratisk styreform og bekæmpe terrorismen. Aftalen indeholder i artikel 1 en bestemmelse der understreger, at respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper - som for øjeblikket lader meget tilbage at ønske - udgør et væsentligt element. Som bilag er vedføjet nogle erklæringer om eventuelle fremtidige tilbagesendelsesaftaler vedrørende pakistanske statsborgere, der opholder sig illegalt i EU. En demokratisk regering Præsident Musharraf blev valgt til præsident for fem år ved folkeafstemningen i april; regeringen hævdede, at 98% af vælgerne støttede ham med en valgdeltagelse på 56%, men oppositionen fastholder, at kun 5% af de stemmeberettigede afgav deres stemme. Ifølge Pakistans menneskerettighedskommission foregik der åbenlys valgsvindel. Det er nu slet ikke længere klart, hvor meget magt de valgte politikere vil få. Foreslåede forfatningsændringer vil i væsentlig grad ændre det politiske system fra at være af føderal og parlamentarisk karakter til at blive en præsidentiel regeringsform. En EU-delegation vil være til stede for at overvåge valget, som skal være frit og fair. Menneskerettigheder Mange faktorer, blandt andet eksistensen af en autokratisk regering og militær undtagelsestilstand, suspension af forfatningen, religiøs intolerance, efterretningstjenestens rolle og dens fremme af fundamentalistisk terrorisme (ofte støttet af Vesten af opportunistiske årsager under Den Kolde Krig), har bidraget til de vedvarende og intensiverede, alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Disse krænkelser rammer ofte religiøse/nationale mindretal hårdest. Det, at kvinder ofte er henvist til en andenrangsposition gennem undertrykkende love og PE /ændr. 4/6 PA\ doc

5 skikke, herunder gennem diskrimination med hensyn til adgang til uddannelse, bør også bemærkes i særlig grad. Diskrimination finder sit ekstreme udtryk i vold, endog med døden til følge, gennem voldtægt, enkebrændinger eller angreb med syre eller kogende vand. Disse kriminelle overgreb begås ofte under falsk påskud af religion eller håndhævelse af "ære", og myndighederne ser alt for ofte igennem fingre med disse hændelser. Blasfemilovene og den stemning af intolerance og had, som de skaber, forårsager diskrimination og vold, endog dødsfald, blandt såvel muslimske som kristne befolkningsgrupper. Den omstændighed, at nogle af de personer, der kom til at overtræde blasfemilovene, blev straffet med dødsstraf, viser nødvendigheden af omgående at afskaffe den totalt. Siden 1974 har Ahmadiyya-muslimerne været erklæret for "ikke-muslimer"; de er blevet udsat for diskrimination, og deres daglige religiøse skikke og praksis er blevet erklæret for kriminelle handlinger, der kan straffes med fængsel. Præsident Musharraf har lovet at bekæmpe krænkelser af menneskerettigheder, navnlig på bekostning af kvinder, børn og religiøse mindretal. Han har fordømt "æresdrab" og erklæret, at han vil forsøge at sætte en stopper for misbruget af blasfemilovene. Det er absolut nødvendigt, at sådanne diskriminerende love ophæves, og at de personer, der uretmæssigt tilbageholdes i medfør af disse love, løslades. Regeringen har udformet en plan, der har til formål at bekæmpe børnearbejde, og er ved at udforme en plan imod gældsslaveri. FN's menneskerettighedskommissær Mary Robinson har indtrængende opfordret Pakistan (som indtil videre kun har ratificeret de tre ud af seks konventioner) til at ratificere samtlige FNkonventioner om menneskerettigheder. USA har også kritiseret menneskerettighedssituationen i Pakistan, som de anser for ringe, idet de henviser til retsvæsenets manglende uafhængighed, politikere i eksil og drab uden rettergang. Pakistan afviser disse beskyldninger som "usaglige og uberettigede". Der er restriktioner for politisk virksomhed. I 2001 blev over 500 politiske aktivister ifølge meldingerne arresteret, fordi man ville hindre dem i at afholde et planlagt prodemokratisk stævne. Pressen er dog fortsat relativt uafhængig. I april 2002 blev en kvinde af en lokal domstol i det vestlige Pakistan dømt til døden ved stening for ægteskabsbrud efter den islamiske sharia-lov, angiveligt efter at have tilstået. I tidligere tilfælde er kvinder, der er blevet dømt til døden på grund af ægteskabsbrud, rent faktisk ikke blevet henrettet. I forbindelse med samarbejdsaftalen mellem EU og Pakistan kan der ikke ses bort fra situationen i Kashmir. Der må søges en retfærdig og varig løsning, der tager hensyn til den kashmiriske befolknings ønsker, med støtte fra det internationale samfund, hvorunder også EU bør spille en aktiv rolle. Dette er klart den eneste metode til at tage fat på de tilgrundliggende årsager til konflikten og terrorismen samt krænkelserne af menneskerettighederne. PA\ doc 5/6 PE /ændr.

6 KONKLUSIONER Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: - Samarbejdsaftalen mellem EU og Den Islamiske Republik Pakistan bør godkendes, men - artikel 1 i samarbejdsaftalen bør bibeholdes for at sikre virkelig respekt for de borgerlige friheder, herunder ytringsfrihed, religionsfrihed, og at de demokratiske principper, som er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, overholdes; - vold mod kvinder, herunder grusom straf, bør imødegås under ledelse af regeringen; - lovgivning, der har diskriminerende virkninger for mindretal, skal afskaffes, og personer, der uretmæssigt tilbageholdes på grund af disse love, skal løslades; - Pakistan bør undertegne og ratificere de FN-konventioner, de stadig mangler at ratificere, som FN's menneskerettighedskommissær Mary Robinson har opfordret til; - der bør føres en generel dialog om indvandringsspørgsmål som et supplement til erklæringerne om samarbejde og kommende tilbagesendelsesaftaler vedrørende pakistanske statsborgere, der illegalt opholder sig i EU; - finansieringen af civilsamfundsorganer, menneskerettighedsorganisationer og andre institutioner, der fremmer demokratiet og menneskerettigheder, bør have prioritet; - den "køreplan" for tilbagevenden til demokratiet, som blev forelagt af Musharraf i oktober 2001, skal følges; der skal inden oktober 2002 genindføres en forfatningsmæssig styreform, og der skal fremover afholdes åbne og demokratiske parlamentsvalg, og - situationen i Pakistan bør nøje overvåges. PE /ændr. 6/6 PA\ doc