FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED"

Transkript

1 FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED MARTS 2015

2 FORORD Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalgs retningslinier for samarbejdsvirksomhed er et supplement til gældende samarbejdsaftale og skal således forstås i sammenhæng hermed. Retningslinierne har til formål at bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter under ministerområdet med henblik på at skabe attraktive og effektive arbejdspladser samt motiverede medarbejdere, som arbejder for at indfri myndighedens mål. Et velfungerende lokalt samarbejde er af afgørende betydning for en god arbejdsplads, der har fokus på kvalitet i opgaveløsningen, og som er præget af trivsel, fornyelse og effektivitet. Et godt og konstruktivt lokalt samarbejde er præget af tillid og dialog, hvor beslutninger og nye ideer drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Det henstilles til samarbejdsudvalgene at drøfte retningslinierne med henblik på at fremme samarbejdet på arbejdspladsen. Eventuelle spørgsmål og ønsker om vejledning kan rettes til Forsvarsministeriet, Personalekontoret. Lars Findsen Formand FMN HSU Flemming Vinther Næstformand FMN HSU 2

3 INDHOLD 1 INDLEDNING 4 2 SAMARBEJDSUDVALG Baggrund Ledelsesret Aftaleret Oprettelse og nedlæggelse af samarbejdsudvalg Samarbejdsstruktur på Forsvarsministeriets område Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg (FMN HSU) Centralt samarbejdsudvalg (CSU) Koordinerende samarbejdsudvalg (KSU) Samarbejdsudvalg (SU) Internationale udsendelser Samarbejdsudvalg ved geografisk adskilte myndigheder 11 3 SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER Særlige opgaver Udmøntning af overordnede politikker og retningslinier Emner inden for arbejds- og personaleforhold Retningslinier og principper 12 4 INFORMATION OG DRØFTELSE Ledelsens informationspligt Medarbejderrepræsentanternes informationspligt Samarbejdsudvalgets informationspligt 14 5 ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 MEDARBEJDERE 14 6 FORRETNINGSORDEN 14 7 USAM, RÅDGIVNING, VEJLEDNING OG FORTOLKNINGSSPØRGSMÅL 15 8 EVALUERING AF SAMARBEJDSUDVALGETS ARBEJDE 16 9 ØVRIGE FORHOLD Faglig dialog med styrelserne Lokalt koordinationsforum Lov om samarbejde i Forsvaret EVALUERING AF RETNINGSLINIERNE 17 Bilagsliste: 1. Samarbejdsaftalen Notat om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget 3. Overordnet samarbejdsstruktur inden for ministerområdet 4. Hjælpeværktøj - Spørgsmål til drøftelse ifm. oprettelse af SU 5. Hjælpeværktøj - Indstilling om oprettelse af samarbejdsudvalg 6. Hjælpeværktøj - Skabelon til forretningsorden 7. Hjælpeværktøj - Forretningsorden ifm. INTOPS 8. Evaluering i SU (inkl. underbilag) 3

4 1 INDLEDNING Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg (FMN HSU) har på ordinært møde den 24. marts 2015 godkendt nærværende retningslinier for samarbejdsvirksomhed. Retningslinierne gælder for alle samarbejdsudvalg inden for Forsvarsministeriets område. Retningslinierne har til formål at supplere samarbejdsaftalen af 2013 og herigennem styrke samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanter. Grundlaget for den aftalebestemte samarbejdsvirksomhed er cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner af 2013 (samarbejdsaftalen), som er indgået mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre arbejdspladsens strategi og mål ud i livet. Et tillidsfuldt samarbejde er baseret på, at ledelse og medarbejdere udviser gensidig respekt for hinandens roller, og sammen bidrager til arbejdspladsens udvikling. Ledelsen har ansvaret for, at arbejdspladsen udvikler sig og lever op til samfundets krav og forventninger. I dag skal både ledelse og medarbejdere kunne arbejde i komplekse sammenhænge, håndtere store informationsmængder, tænke tværfagligt og have god forståelse for de økonomiske rammer. Arbejdspladsens udvikling har de bedste betingelser, hvis den tilrettelægges mellem ledelse og medarbejdere. Tæt samarbejde og dialog er nødvendig for at skabe både effektive resultater samt motiverede og tilfredse medarbejdere. 2 SAMARBEJDSUDVALG 2.1 Baggrund I det følgende gennemgås kort forskellige aspekter, som det erfaringsmæssigt er værd at være opmærksom på, når kompleksiteten i samarbejdssystemet skal forstås. Den danske model Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på septemberforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det der i dag er LO, indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være. Septemberforliget mundede ud i Hovedaftalen, der fastslår arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet (ledelsesretten) og lønmodtagernes ret til at organisere sig og vælge talsmænd. Fra hovedaftalen udvikledes de kollektive og solidariske principper for løn- og ansættelsesvilkår, der resulterede i forhandling af kollektive overenskomster (aftaleretten). Samarbejdssystemet har således sin rod i den danske model, hvor samarbejdet er fastlagt ved aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Indflydelse Selvom ledelsesretten således er en af grundstenene i den danske model, har medarbejderne forskellige muligheder for at opnå indflydelse på arbejdspladsen. Nedenstående model illustrerer de forskellige muligheder, hvor muligheden for indflydelsen på lovgivningen ikke behandles yderligere i nærværende retningslinier, mens ledelsesret og aftaleret uddybes i det følgende. 4

5 Et af de områder, som ofte giver misforståelser, er de forskellige roller, som både ledelsen og medarbejderne har i forhold til ledelsesretten og aftaleretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilket område der i en given situation arbejdes inden for, idet sammenblanding af ledelsesretten og aftaleretten kan give væsentlige udfordringer for begge parter; herunder f.eks. medføre bod. Som det også fremgår af figuren, knytter virket som tillidsrepræsentant sig til aftaleretten, mens virket som medarbejderrepræsentant relaterer til ledelsesretten. Ledelsen har ligeledes forskellige roller Ledelsesret Samarbejdssystemet er som nævnt indgået som aftale mellem de faglige organisationer og arbejdsgiversiden. Bestemmelserne i de kollektive overenskomster samt bestemmelserne om at samarbejde med medarbejderne i det overenskomstaftalte samarbejdssystem skal således overholdes. Samarbejdssystemet fungerer som ledelsens og medarbejdernes fælles rum, hvor ledelsen skal give medarbejderne mulighed for medindflydelse og medbestemmelse. Af emner inden for ledelsesretten kan bl.a. nævnes: Normeringer Udlicitering Personalepolitikker Organisationsstruktur Åbningstid Lukkedage 5

6 Ledelsen Som ledelsesrepræsentant i samarbejdsudvalget skal ledelsen holde fokus mod arbejdspladsens udvikling og løsning af opgavekomplekset. Dette skal gøres under inddragelse af medarbejderne i en tillidsfuld, dialogbaseret og retfærdig proces. Ledelsesrepræsentanterne skal udvise positiv vilje til at opnå enighed gennem drøftelser i samarbejdsudvalget. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå enighed, kan ledelsen henholde sig til ledelsesretten og træffe de nødvendige beslutninger. Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentanten repræsenterer i samarbejdsudvalget ikke kun egne medlemmers interesser men fælles medarbejderinteresser på tværs af medarbejdergrupperne. I et samarbejdsudvalg drøftes emner under ledelsesretten af relevans for arbejdspladsen der foregår ikke aftaleforhandlinger. Drøftelse og indgåelse af aftaler vedrørende f.eks. løn, ansættelsesforhold og antallet af tillidsrepræsentanter sker i direkte forhandling mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant og hører ikke hjemme i samarbejdsudvalget. Hvis ikke ledelse og medarbejderrepræsentanter opnår enighed gennem drøftelser i samarbejdsudvalget, træffer ledelsen beslutning. Dette sker med baggrund i ledelsesretten. Det vil blive betragtet som brud på samarbejdsaftalen, hvis parterne ikke udviser positiv vilje i forsøget på at nå til enighed. Kontaktudvalg Der kan oprettes et kontaktudvalg bestående af samarbejdsudvalgets medarbejderrepræsentanter samt repræsentation fra de forhandlingsberettigede organisationer, der ikke er repræsenteret i samarbejdsudvalget. I kontaktudvalgets drøftes medarbejdergruppernes fælles interesser vedrørende arbejdspladsens forhold. Kontaktudvalgets rolle er på baggrund af drøftelserne at vejlede og rådgive medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget. Kontaktudvalget mødes forud for møderne i samarbejdsudvalget og drøfter her emnerne på dagsordenen og fælles holdninger hertil. Den valgte næstformand i samarbejdsudvalget er formand for kontaktudvalget. Kontaktudvalget kan vælge at udforme en forretningsorden for udvalgets virke Aftaleret Herunder hører som nævnt enhver form for aftale, som regulerer den ansattes løn- og ansættelsesmæssige vilkår, der forhandles af den organisation, som har overenskomst på det pågældende område. 6

7 Som eksempler på emner inden for aftaleretten kan nævnes: Lønforhold Ansættelsesvilkår Arbejdstidsregler Ferie/fridage Pension Ledelsen Under aftaleretten indtager ledelsen i højere grad rollen som arbejdsgiver. Inden for dette område foregår egentlige forhandlinger mellem parterne, og ved uenighed har ledelsen ikke retten til at træffe beslutninger. Der skal forhandles, indtil enighed er opnået, og begge parter har underskrevet en aftale. Tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentantens virke henhører under aftaleretten. Jævnfør cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten mv. af 30. september 2009 varetager tillidsrepræsentanten de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende på baggrund af aftaler indgået mellem organisationen og Finansministeriet. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for den medarbejdergruppe, den pågældende er valgt iblandt, og kan som sådan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål. Det er tillidsrepræsentantens opgave at deltage i forhandlinger for egen medarbejdergruppe (decentral løn i form af kvalifikationstillæg, engangsvederlag mv.) og foretage drøftelser med ledelsen, f.eks. i forbindelse med ansættelser og afskedigelser for egne medlemmer samt at tale med og orientere medlemmerne om relevante emner. Ved manglende enighed mellem den lokale arbejdsgiver og tillidsrepræsentant, kan tillidsrepræsentanten sende sagen videre til sin faglige organisation med henblik på løsning på højere niveau. 2.2 Oprettelse og nedlæggelse af samarbejdsudvalg Ved arbejdspladser med mindst 25 medarbejdere og en selvstændig ledelsesfunktion skal der oprettes samarbejdsudvalg. Det er ifølge samarbejdsaftalen af afgørende betydning for samarbejdet, at samarbejdsudvalgsstrukturen afspejler organisationsstrukturen. Således skal information og drøftelse ske parallelt til ledelses- og beslutningsstrukturen. Information og drøftelse skal etableres mellem den ledelse, som har kompetencen, og medarbejderrepræsentanter for de personalegrupper, der berøres. I vurderingen af, om ledelsesfunktionen og dertil hørende beslutningskompetencer er af en sådan karakter, at der skal oprettes et samarbejdsudvalg, indgår blandt andet en vurdering af, om der i ledelsesfunktionen indgår: 7

8 Selvstændig ledelsesret Beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afsked Selvstændigt budget- og regnskabsansvar Vejledende er der tænkt på et selvstændigt ledelsesområde med en sådan beslutningskompetence inden for HR-området og i forhold til budgetforvaltning, at det er rimeligt at oprette samarbejdsudvalg for den pågældende myndighed. Med hensyn til samarbejdsudvalgets virke er der tale om emner, der falder inden for informationspligten og en række områder, som det i samarbejdsaftalen er anført, at samarbejdsudvalgene skal behandle. Samarbejdsudvalgets virke knytter sig til den enkelte chefs beslutningskompetencer; drøftelse og behandling i de enkelte samarbejdsudvalg tager udgangspunkt i de områder, hvor chefen har bemyndigelse til at træffe beslutninger. Såfremt der i forbindelse med udvalgsmøderne rejses forhold, hvor chefen ikke har kompetencen til at træffe beslutning, er det chefens pligt at løfte sagen til højere niveau. Medarbejderrepræsentanterne har ligeledes mulighed for at rejse forholdet via deres personaleorganisation eller centralorganisation. Ledelse og repræsentanter fra de forhandlingsberettigede personaleorganisationer skal lokalt drøfte, hvordan samarbejdet ved arbejdspladsen etableres. På baggrund af disse drøftelser sendes en indstilling om oprettelse af samarbejdsudvalg til Forsvarsministeriet, som foranlediger, at FMN HSU underudvalg vedrørende samarbejdsvirksomhed (USAM) behandler og godkender indstillingen på vegne af FMN HSU. Samarbejdsudvalget er formelt set ikke oprettet, før USAM har godkendt indstillingen. På Forsvarsministeriets hjemmeside findes bl.a. forskellige hjælpeværktøjer, som samarbejdsudvalgene kan benytte i forbindelse med drøftelserne. Såfremt kriterierne for samarbejdsudvalg bortfalder, skal samarbejdsudvalget nedlægges. Også i denne situation sendes en indstilling til Forsvarsministeriet, som foranlediger behandling og godkendelse i USAM på vegne af FMN HSU. 2.3 Samarbejdsstruktur på Forsvarsministeriets område Samarbejdsstrukturen inden for ministerområdet afspejler organisationsstrukturen og de hermed forbundne ledelsesmæssige kompetencer (se bilag 3) Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg (FMN HSU) FMN HSU er det overordnede forum for drøftelser mellem parterne i rammen af samarbejdsaftalen inden for ministerområdet. FMN HSU foretager de principielle og overordnede drøftelser på samarbejdsområdet og fastlægger overordnede rammer, politikker og retningslinier. Den lokale forankring og udmøntning heraf sker ved de underliggende styrelser i regi af den lokale samarbejdsstruktur. FMN HSU drøfter overordnede emner af fælles interesse indenfor rammen af den gældende samarbejdsaftale. 8

9 Forsvarsministeriets departementschef er formand for FMN HSU. Medarbejderrepræsentanterne udpeges af centralorganisationerne. Til understøttelse af FMN HSU opgaver er oprettet fire faste underudvalg: Underudvalg vedrørende samarbejdsvirksomhed (USAM) (se punkt 7) Underudvalg vedrørende HR (UHR) Underudvalg vedrørende arbejdsmiljø (UVA) Underudvalg vedrørende økonomiske forhold (UVØ) Underudvalgene, som består af repræsentanter fra både ledelses- og medarbejderside, behandler forskellige emner inden for eget emneområde og udarbejder oplæg til politikker og retningslinier til drøftelse og godkendelse i FMN HSU. FMN HSU kan desuden oprette ad hoc udvalg til behandling af konkrete tidsafgrænsede projekter, f.eks. konkurrenceudsættelse Centralt samarbejdsudvalg (CSU) CSU oprettes ved de styrelser, hvis underliggende struktur opretter flere lokale samarbejdsudvalg. CSU skal drøfte og udmønte de retningslinjer og overordnede politikker, som fastsættes af FMN HSU indenfor styrelseschefens eget kompetenceområde. Beslutninger truffet i CSU skal iagttages af de øvrige samarbejdsudvalg i styrelsen. Arbejdet i CSU tager udgangspunkt i arbejds- og personaleforholdene ved den samlede styrelse inden for rammerne af de overordnede politikker og retningslinier fra FMN HSU. Styrelseschefen er formand for CSU. Medarbejderrepræsentanterne udpeges af centralorganisationerne. Som udgangspunkt skal medarbejderrepræsentanterne være tillidsrepræsentanter tjenstgørende indenfor det pågældende myndighedsområde, men kan dog i særlige tilfælde også være udpeget fra centralt hold. Såfremt sidstnævnte mulighed ønskes anvendt, skal USAM orienteres. I tilfælde af uoverensstemmelser i forbindelse med udpegningen behandler USAM sagen og træffer afgørelse (se ligeledes punkt 7) Koordinerende samarbejdsudvalg (KSU) KSU oprettes ved de myndigheder under styrelserne, som har underliggende enheder med selvstændigt samarbejdsudvalg. Arbejdet i KSU tager udgangspunkt i arbejds- og personaleforholdene ved den samlede myndighed under hensyntagen til arbejdet og beslutningerne i FMN HSU og den pågældende styrelses CSU. 9

10 Myndighedschefen (f.eks. chef for værnsstaben, den operative kommandochef etc.) er formand for KSU. Medarbejderrepræsentanterne udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer. Som udgangspunkt skal medarbejderrepræsentanterne være tillidsrepræsentanter tjenstgørende indenfor det pågældende myndighedsområde, men kan dog også være udpeget fra centralt hold. Såfremt sidstnævnte mulighed ønskes anvendt, skal USAM orienteres. I tilfælde af uoverensstemmelser i forbindelse med udpegningen behandler USAM sagen og træffer afgørelse (se ligeledes punkt 7) Samarbejdsudvalg (SU) Samarbejdsudvalg oprettes ved myndigheder eller enheder med en selvstændig ledelsesfunktion. Arbejdet i SU tager udgangspunkt i de arbejds- og personaleforhold, hvor den pågældende chef er tillagt en beslutningskompetence, herunder implementering af retningslinier givet af Forsvarskommandoen eller andre overordnede myndigheder. I drøftelserne indgår beslutninger og retningslinier fra eventuelle KSU og CSU. Chefen for den pågældende myndighed eller enhed er formand for udvalget. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanter for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter, der er tjenstgørende inden for det pågældende myndighedsområde. Skal der udpeges flere medarbejderrepræsentanter, end der er tillidsrepræsentanter, foretages udpegningen af de forhandlingsberettigede organisationer blandt myndighedens øvrige medarbejdere Internationale udsendelser Danske repræsentationer m.fl. ved internationale stabe mv. Ved danske repræsentationer m.fl. ved internationale stabe mv. følges nærværende retningslinier. Indstilling om oprettelse af samarbejdsudvalg skal således godkendes i USAM. Internationale missioner Enheder, der udsendes i internationale operationer under en særlig struktur, og som følge heraf har en selvstændig ledelsesfunktion, skal oprette samarbejdsudvalg ud fra samme kriterier som samarbejdsudvalg som ovenfor anført. Såfremt parterne finder det hensigtsmæssigt, kan samarbejdsudvalget oprettes på enhedens opstillingstidspunkt. Samarbejdsudvalg i internationale operationer skal ikke godkendes af USAM. Det oprettede samarbejdsudvalg bliver automatisk nedlagt i forbindelse med enhedens nedlæggelse efter hjemkomst fra missionsområdet. Vedlagt som bilag 7 er et hjælpeværktøj til oprettelse af samarbejdsudvalg i internationale operationer samt en standard forretningsorden herfor. 10

11 2.3.6 Samarbejdsudvalg ved geografisk adskilte myndigheder Samarbejdsudvalg ved geografisk adskilte myndigheder skal tilstræbe, at alle geografisk spredte elementer af myndigheden er repræsenteret i samarbejdsudvalget. Ledelse og medarbejdere bør således søge at udpege repræsentanter i samarbejdsudvalget, der dækker de geografiske dele af myndigheden. 3 SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER 3.1 Særlige opgaver Det er afgørende for et velfungerende samarbejde, at der hersker en god og positiv indstilling fra både ledelses- og medarbejdersiden i samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget har form af et dialogforum mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanter. Det er gennem samarbejdsudvalgets orienteringer, drøftelser og behandling af sager, at medarbejderne får indblik i og mulighed for indflydelse på arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold. Samarbejdsudvalget har jf. samarbejdsaftalen nogle særlige opgaver; bl.a. som følge af EUdirektiver og andre indgåede aftaler. Samarbejdsudvalget skal derfor drøfte følgende emner: Mål, strategi og økonomi Kompetenceudvikling Forskelsbehandling Ligebehandling Medarbejdertilfredshed Arbejdsrelateret stress Mobning, chikane og vold 3.2 Udmøntning af overordnede politikker og retningslinier I forhold til de særlige opgaver for et samarbejdsudvalg og evt. også ved andre emner vil de lokale samarbejdsudvalg som udgangspunkt have til opgave at drøfte og behandle de overordnede politikker og retningslinier, som er fastlagt i FMN HSU (og evt. suppleret ved den pågældende styrelses CSU). Under denne behandling skal samarbejdsudvalget bl.a. drøfte, hvorvidt der er behov for supplerende retningslinier, herunder hvorvidt samarbejdsudvalget på næste overordnede niveau i deres behandling har fastlagt tilføjelser. Desuden skal samarbejdsudvalget drøfte den mest hensigtsmæssige udmøntning af de overordnede politikker og retningslinier. 3.3 Emner inden for arbejds- og personaleforhold Udover de særlige opgaver behandler samarbejdsudvalget relevante emner inden for arbejdsog personaleforhold, der har betydning for arbejdspladsen, og som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. 11

12 Det er op til det enkelte samarbejdsudvalg at vurdere, hvilke emner inden for området der er relevante for den pågældende arbejdsplads. Drøftelserne i samarbejdsudvalget tager udgangspunkt i den beslutningskompetence, som myndighedens chef har. Beslutningskompetence skal ikke nødvendigvis omfatte den endelige beslutning, eksempelvis fastlæggelse af budget for det kommende år, men kan tillige være chefens beslutning om, hvilket forslag der fremsendes til behandling eller godkendelse ved anden myndighed. Eksempler på relevante emner kunne være men er ikke begrænset til tillid, personalepolitik, trivsel, omstilling, seniorpolitik, sygefraværspolitik, kommunikation. 3.4 Retningslinier og principper Samarbejdsudvalget kan fastlægge retningslinier eller principper for arbejdspladsens arbejdsog personaleforhold. Retningslinier er begrænset til ledelsens ansvar- og kompetenceområde, og drøftelser om at fastlægge retningslinier skal indledes, såfremt en af parterne ønsker det. Det kræver enighed mellem parterne at fastlægge retningslinier. Hvis der ikke kan opnås enighed, fastsætter ledelsen de nødvendige retningslinier. Alle retningslinier skal være skriftlige. Begge parter skal i overensstemmelse med samarbejdsaftalen udvise positiv vilje i forsøget på at nå til enighed. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der med parterne forstås henholdsvis ledelses- og medarbejdersiden, mens enighed betyder bred tilslutning mellem medlemmerne på den pågældende side. Et enkelt medlem af samarbejdsudvalget har således ikke veto-ret og kan ikke blokere arbejdet i samarbejdsudvalget. 4 INFORMATION OG DRØFTELSE Information og drøftelse er udgangspunktet for samarbejdsudvalgets virke. FMN HSU lægger derfor vægt på, at samarbejdsaftalens krav om gensidig information efterleves inden for ministerområdet. Informationspligten i samarbejdsudvalget er gensidig. Af samarbejdsaftalen fremgår, hvad der falder ind under henholdsvis ledelsens, medarbejderrepræsentanternes og samarbejdsudvalgets informationspligt. Medarbejderrepræsentanternes indflydelse finder i vid udstrækning sted gennem information og drøftelse. For at gøre udvalgets information og drøftelse så velfungerende som muligt udsendes ledelsens informationsmateriale/talesedler til udvalgets medlemmer forud for mødet, ligesom medarbejderrepræsentanterne indgiver spørgsmål, der ønskes besvaret på mødet, så tidligt at ledelsen har mulighed for at forberede et svar. Såfremt ledelsen pålægges - eller pålægger underliggende myndigheder - restriktioner i forhold til information om emner, der falder inden for informationspligten, skal samarbejdsudvalget orienteres herom. 12

13 4.1 Ledelsens informationspligt Jævnfør samarbejdsaftalen skal information og drøftelse ske parallelt til ledelses- og beslutningsstrukturen, ligesom det er et grundlæggende princip i samarbejdsaftalen, at information og drøftelse skal etableres på rette niveau; mellem den ledelse som har kompetencen, og medarbejderrepræsentanter for de personalegrupper, der berøres. Ledelsen har en særlig informationspligt om arbejdspladsens udvikling og forventede udvikling i aktiviteter, økonomisk situation, strukturændringer, situationer hvor beskæftigelsen er truet, udbud og udlicitering og andre beslutninger, der kan medføre betydelige ændringer for arbejdsforholdene. Som bilag 2 er vedlagt et notat om samarbejdsaftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget 1, som uddyber samarbejdsaftalens bestemmelser om ledelsens informationspligt og eventuelle sanktioner ved brud herpå. Informationen fra ledelsen skal primært ske skriftligt, eksempelvis ved udsendelse af materialer forud for mødet. Mundtlig information gives kun i de tilfælde, hvor der på grund af tidspres ikke har været mulighed for at producere skriftligt materiale. Hvis medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget ønsker en nærmere drøftelse af det pågældende emne, har medarbejderrepræsentanterne krav på skriftlig information til brug for deres forberedelse. Drøftelsen må derfor udsættes, indtil den skriftlige information er udsendt. Den givne information skal give mulighed for en efterfølgende drøftelse i samarbejdsudvalget, så medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag får mulighed for at indgå i ledelsens overvejelser og endelige beslutningsgrundlag. Informationen skal derfor være givet så betids, at medarbejderrepræsentanterne har haft den fornødne tid til at forberede sig, inden drøftelsen finder sted. Hvis der opstår en situation, hvor der er krav om relevant information og drøftelse på områder, som ligger uden for den pågældende chefs (formanden for det pågældende samarbejdsudvalg) ansvars- og kompetenceområde, er det den relevante ledelses forpligtelse at sikre, at der foretages information og høring af alle de berørte samarbejdsudvalg. Information og drøftelse heraf med formanden for det lokale samarbejdsudvalg er således ikke tilstrækkeligt, idet medarbejderrepræsentanterne ikke kommer i dialog med den egentlige beslutningstager og således ikke har mulighed for at påvirke beslutningen. Under punkt 7 uddybes forhold om rådgivning, vejledning, uoverensstemmelser, herunder vedrørende informationspligt, klagesager mv. 1 Notatet er udarbejdet af Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg, november

14 4.2 Medarbejderrepræsentanternes informationspligt Det er ligeledes væsentligt for samarbejdet i udvalget, at medarbejderrepræsentanterne giver informationer om synspunkter og forhold, der har betydning for arbejds- og personaleforhold på arbejdspladsen. Det betyder blandt andet, at spørgsmål, man ønsker ledelsens svar på under mødet, skal fremsættes så rettidigt, at ledelsen har en mulighed for at forberede et svar forud for mødet. 4.3 Samarbejdsudvalgets informationspligt Samarbejdsudvalget skal sikre, at samtlige medarbejdere holdes orienteret om udvalgets arbejde. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af referaterne fra møderne i samarbejdsudvalget, som kan offentliggøres eller rundsendes på arbejdspladsen. 5 ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 MEDARBEJDERE Samarbejdsaftalen gælder alle statslige arbejdspladser, uanset størrelse. Såfremt der er under 25 medarbejdere i myndigheden, er der ikke pligt til at oprette et samarbejdsudvalg, men der skal fortsat samarbejdes efter de principper, der fremgår af samarbejdsaftalen. Ledelse og medarbejdere må her sammen skabe den platform, hvor det overordnede samarbejde kan foregå. De fleste enheder under Forsvarsministeriets område, der ikke har tilstrækkeligt antal medarbejdere til at oprette et samarbejdsudvalg, vil være del af en større myndighed, hvor der er oprettet samarbejdsudvalg. Ledelse og medarbejdere ved disse små arbejdspladser kan sammen beslutte at oprette et samarbejdsudvalg og dermed formalisere samarbejdet som ved større arbejdspladser. Ved disse mindre enheder bør der som minimum oprettes et lokalt informationsforum som platform for samarbejdet. Målet med informationsforummet er at styrke den lokale nærhed, informere om drøftelser og beslutninger truffet i det overliggende samarbejdsudvalg, drøftelse af samarbejdsrelaterede emner af lokal relevans, behandling af emner og opgaver jf. samarbejdsaftalen. Rammer for informationsforummet drøftes og fastlægges i det overordnede samarbejdsudvalg. 6 FORRETNINGSORDEN Samarbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen beskriver spillereglerne for udvalget, og form og indhold bør derfor nøje drøftes mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter. Som bilag 6 er vedlagt en skabelon til forretningsorden. Skabelonen er ikke en facitliste, men kan benyttes som udgangspunkt for drøftelserne. De lokale parter skal gennem drøftelser opnå enighed om, hvilket indhold i forretningsordenen der giver mening for det enkelte samarbejdsudvalg. 14

15 7 USAM, RÅDGIVNING, VEJLEDNING OG FORTOLKNINGSSPØRGSMÅL Kompetencen til at tolke samarbejdsaftalen ligger inden for ministerområdet alene ved FMN HSU. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, såfremt der inden for ministerområdet etableres forskellige principper og standarder for samarbejdsvirksomheden, herunder specielt for tolkningen af samarbejdsaftalen. FMN HSU har derfor oprettet et fast underudvalg vedrørende samarbejdsvirksomhed (USAM), hvor ledelsen og centralorganisationerne drøfter principper og retningslinier for den samlede samarbejdsvirksomhed inden for ministerområdet. USAM yder vejledning og støtte til samarbejdet i styrelserne og deres underlagte myndigheder samt behandler og godkender indstillinger om oprettelse af alle samarbejdsudvalg inden for ministerområdet. USAM er desuden af FMN HSU tildelt kompetencen til tolkning af samarbejdsaftalen og behandler således tolkningsspørgsmål og uoverensstemmelser samt behandler og afgør eventuelle klagesager. Uoverensstemmelser og uenigheder bør indledningsvist søges afklaret lokalt. Hvis ikke dette lykkes, tilbyder USAM rådgivning, vejledning og mægling og deltager gerne lokalt. Der bør tages tidlig kontakt til USAM via Forsvarsministeriets Personalekontor, inden en given uenighed eskalerer unødigt. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller påstande om brud på samarbejdsaftalen, herunder ledelsens informationspligt, kan af hver af parterne kræves behandlet i USAM. Efter en indledende kontakt til USAM via Forsvarsministeriets Personalekontor bør følgende fremsendes: En beskrivelse af det påståede brud Referater fra samarbejdsudvalgsmøderne Andre relevante dokumenter USAM bistår som nævnt med rådgivning og vejledning f.eks. gennem deltagelse i det lokale samarbejdsudvalgets møder eller gennem møder med det lokale samarbejdsudvalgs formand og næstformand for at bilægge den opståede uoverensstemmelse eller uenighed og med henblik på et mere konstruktivt samarbejde fremadrettet. Der vil i behandlingen af sagen dog også blive taget stilling til, om der er grundlag for at rejse en klagesag. En eventuel klagesag vil ligeledes på vegne af FMN HSU blive behandlet og afgjort af USAM. Hvis USAM bliver enige om en løsning og dermed træffer afgørelse i sagen, skal denne efterleves i det lokale samarbejdsudvalg. Hvis USAM ikke kan opnå enighed om en løsning, kan sagen drøftes i FMN HSU. Såfremt der heller ikke opnås enighed her, kan sagen forelægges Samarbejdsnævnet. 15

16 8 EVALUERING AF SAMARBEJDSUDVALGETS ARBEJDE Jævnfør samarbejdsaftalen skal samarbejdsudvalget jævnligt evaluere sit arbejde med henblik på at sikre, at samarbejdet kvalificeres og målrettes. Samarbejdsudvalget skal udvikle samarbejdet på hele arbejdspladsen og dermed medvirke til et godt arbejdsmiljø og de bedst mulige arbejdsvilkår. Det konkrete formål med en evaluering afhænger af den enkelte arbejdsplads og samarbejdsudvalg, og ønsker og forventninger hertil bør derfor drøftes i samarbejdsudvalget. Det kunne f.eks. være: at synliggøre gode erfaringer og fastholde dét, der fungerer godt, at diskutere og forandre det, der fungerer mindre godt samt at overlevere gode erfaringer og beslutninger til nye medlemmer af samarbejdsudvalget. Drøftelserne og beslutningerne fra evalueringen fastholdes i en opfølgningsplan. Denne viser, hvad samarbejdsudvalget vil holde fast i, hvad der er besluttet skal gøres anderledes fremover, og hvordan dette skal gøres. Som bilag 8 (inkl. underbilag) er vedlagt forskellige hjælpemidler til at gennemføre en evaluering. 9 ØVRIGE FORHOLD Følgende forhold er ikke omfattet af samarbejdsaftalen, men vurderes relevante i tilknytning hertil. 9.1 Faglig dialog med styrelserne Såfremt der vurderes behov for etablering af formelle fora til drøftelse af relevante faglige emner, som ikke relaterer sig til samarbejdsvirksomheden, aftales dette direkte mellem den enkelte styrelse og de faglige organisationer. 9.2 Lokalt koordinationsforum Hvis flere myndigheder er placeret på samme geografiske lokalitet, vil der ofte være behov for at koordinere forskellige forhold af fælles relevans og interesse. Det kunne f.eks. omhandle praktiske foranstaltninger, bygningsmæssige forhold, koordination af fælles aktiviteter etc. Myndighederne kan i sådanne tilfælde med fordel oprette et lokalt koordinationsforum. Et lokalt koordinationsforum er ikke en del af samarbejdssystemet og skal således ikke drøfte arbejds- og personaleforhold, som drøftes i de respektive myndigheders samarbejdsudvalg. Sammensætningen af det lokale koordinationsforum aftales lokalt, og bør bestå af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. 9.3 Lov om samarbejde i Forsvaret. Lov om samarbejde i Forsvaret regulerer ikke samarbejdsaftalen og dermed ikke samarbejdsudvalgenes virke. Der er tale om to forskellige ordninger, hvor lov om samarbejde fastsætter samarbejdsbestemmelser for Forsvaret, herunder værnepligtige, mens samarbejdsaftalen er indgået som en del af overenskomstforhandlingerne. 16

17 Talsmandsordningen anvendes til at supplere dialogen i samarbejdsudvalgene. Værnepligtigt personel er ikke ansatte og således ikke omfattet af samarbejdsaftalen. Det er imidlertid aftalt mellem Forsvarsministeriet og centralorganisationerne, at værnepligtige er repræsenteret på observatørstatus i samarbejdsudvalget, hvor det er relevant. 10 EVALUERING AF RETNINGSLINIERNE Evaluering af nærværende retningslinier for samarbejdsvirksomhed aftales i FMN HSU. 17

FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012

FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012 FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012 FORORD Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalgs retningslinjer for samarbejdsvirksomheden

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL

CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL Notat vedrørende definitioner og afgrænsninger i forhold til aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten og aftale om tillidsrepræsentanter i Staten Et af de områder,

Læs mere

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.)

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) Generelle bemærkninger Finansministeriet og Offentligt Ansattes

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2014 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 13-711-16 Senere ændringer til forskriften Ingen Cirkulære om

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten

Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten 2013 Cirkulære af 27. august 2013 Modst.nr. 031-13 J.nr. 13-711-16 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...5 Ikrafttræden...6 Aftale

Læs mere

Notat vedr. fremtidig samarbejdsstruktur september 2014

Notat vedr. fremtidig samarbejdsstruktur september 2014 Bilag til referat fra FKO HSU+ møde d. 26. september 2014 Notat vedr. fremtidig samarbejdsstruktur september 2014 På baggrund af det ekstraordinære møde i FKO HSU+ d. 14. maj 2014 har underudvalg vedr.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET

FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag

Læs mere

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU)

FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU) FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet

FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet 1. Regelgrundlag 1. Samarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed

Læs mere

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008) Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler, udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk Danmarks Lærerforening

Læs mere

SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET

SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET Side 1 af 6 SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET 1. Regelgrundlag 1. XXsamarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler

Læs mere

Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Retsgrundlaget 1. Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen. SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Information og drøftelse

Information og drøftelse Inspirationsnotat nr. 1 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 16. maj 2007 Information og drøftelse Information og drøftelse (forhandling) i henhold til MED-rammeaftalen Nedenfor er en gennemgang af MED-aftalens

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED

Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2018 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus 7. februar 2012 Samarbejdsudvalg J.nr TNI/JHJ/LR

Arkitektskolen Aarhus 7. februar 2012 Samarbejdsudvalg J.nr TNI/JHJ/LR Arkitektskolen Aarhus 7. februar 2012 Samarbejdsudvalg J.nr. 241-7-12 TNI/JHJ/LR Referat af møde i samarbejdsudvalget den 20. januar 2012 Deltog i mødet: Torben Nielsen, Jørgen Hedegaard-Jensen, Marianne

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære af 7. juni 2011 Perst.nr. 021-11 J.nr. 10-711-12 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen Dag 2 - Program Velkomst præsentation af program Opfølgning på arbejde i eget MED-udvalg Læringsmål: Information

Læs mere

Kernen i MED - for regionerne

Kernen i MED - for regionerne Kernen i MED - for regionerne September 2017 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og 5))

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2008 Cirkulære af 8. maj 2008 Perst. nr. 012-08 PKAT nr. J.nr. 08-711-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Indhold Formål med aftalen. 2. Aftalens område 2. Samarbejdsværdier og opgaver 2. Information og drøftelse 3. Arbejdsmiljøet 3

Indhold Formål med aftalen. 2. Aftalens område 2. Samarbejdsværdier og opgaver 2. Information og drøftelse 3. Arbejdsmiljøet 3 coc).-- ) Aftalens område 2 nformation og drøftelse Samarbejdsværdier og opgaver 2 i Procedure for evaluering af SOSU Nords arbejdsmiljøarbejde og aftalens effekt herpå 6 Procedure for gennemførelse og

Læs mere

Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED

Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2017 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALEN 2011. i statens virksomheder og institutioner

SAMARBEJDSAFTALEN 2011. i statens virksomheder og institutioner SAMARBEJDSAFTALEN 2011 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Samarbejdsaftalen 2011 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALEN 2011

SAMARBEJDSAFTALEN 2011 SAMARBEJDSAFTALEN 2011 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Samarbejdsaftalen 2011 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

HR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET

HR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET HR NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AARHUS UNIVERSITET 2 Hvordan er den nye struktur blevet til?... 3 Hvordan ser den nye struktur ud?... 3 Skal min organisatoriske enhed have eget samarbejdsudvalg?... 3 Hvornår

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2005 Cirkulære af 29. april 2005 Perst. nr. 016-05 PKAT nr. J.nr. 05-711-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune Afsnit 1. Formål 1 Denne aftale følger reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som er indgået

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA 2. UDGAVE FORHANDLINGSARENA 2011 TIL DIALOGFORUM 3. UDGAVE 2014 FOLDEREN ER UDGIVET AF: FOLDEREN ER

Læs mere

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling

Læs mere

Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler

Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler At sikre et godt og funktionelt samarbejde på den enkelte skole! er den ønskede hensigt med denne pjece, som udgives i et samarbejde mellem

Læs mere

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre

Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre NOTAT Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre Baggrund KL har tidligere orienteret om aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i jobcentre på KLs hjemmeside. Selve aftalen og

Læs mere

KERNEN i MED-systemet

KERNEN i MED-systemet KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer Septemberforliget 1899 Forhandlingsretten Løn Arbejdstid Ferie MED-aftalen

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Husk Samarbejdsudvalget. når arbejdspladser flytter

Husk Samarbejdsudvalget. når arbejdspladser flytter Husk Samarbejdsudvalget når arbejdspladser flytter Husk Samarbejdsudvalget, når arbejdspladser flytter Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2017 Publikationen kan hentes digitalt på Samarbejdssekretariatets

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION

5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION 1994 Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens

Læs mere

Kernen i MED. Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO

Kernen i MED. Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO Kernen i MED Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO 1 Der er basalt set to slags MEDudvalg! MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere

BUPL. Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant er afklaring af egen rolle og opgavefelt - et personligt arbejdspapir

BUPL. Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant er afklaring af egen rolle og opgavefelt - et personligt arbejdspapir BUPL Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant er afklaring af egen rolle og opgavefelt - et personligt arbejdspapir 1 At forholde sig til rollen som TR Årsagerne til, at du er valgt som tillidsrepræsentant

Læs mere

eijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen)

eijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) eijilli PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) 2011 Cirkulære

Læs mere

Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse

Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer: 1. Gensidig pligt til

Læs mere

KERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF

KERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen Septemberforliget

Læs mere

SU & indflydelse. Temakursus. 9. April Amalie V. Ferdinand & Torben Thilsted

SU & indflydelse. Temakursus. 9. April Amalie V. Ferdinand & Torben Thilsted SU & indflydelse Temakursus 9. April 2014 Amalie V. Ferdinand & Torben Thilsted / Hvad skal vi igennem i dag? Rammerne for SU-arbejdet, SU-aftalen efter OK13 Typer af samarbejdsudvalg Gruppearbejde - Indflydelse

Læs mere

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd: N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinje for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinje for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinje

Læs mere

Forhandling af lokale MED-aftaler

Forhandling af lokale MED-aftaler Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2018 Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Magnus Bryde, OAO Nina Hedegaard, FTF 1 En guide til MED-forhandling Huskeliste og gode råd til jeres

Læs mere

Dialog og lydhørhed er afgørende for udvikling af et frugtbart samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Dialog og lydhørhed er afgørende for udvikling af et frugtbart samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Koncern HR, Viborg, NS 4. december 2011 Præcisering af anvendelse af gældende regler i Region Midtjyllands MEDaftale og rammeaftalen om MED for valg af TR og FTR og om oprettelse og sammensætning af MEDudvalg

Læs mere

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse Rammeaftalen fastlægger de overordnede rammer for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunerne. Det lokale samarbejde tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Dialog på arbejdspladsen

Dialog på arbejdspladsen BUPL Dialog på arbejdspladsen På frie grundskoler Forord Denne folder, som vi kalder dialogen, henvender sig til dig som tillidsrepræsentant, men lad bare alle dine kolleger kigge med. Du kan bruge folderen

Læs mere

I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen.

I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. 4. maj 2011 I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. På hvilket niveau i MED-systemet skal ledelsens beslutninger drøftes?

Læs mere

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser Bilag 2 til TR-uds. nr. 027 af den 30. oktober 2013 oktober 2013 Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser I samarbejdssystemet har medarbejderne ret til medindflydelse og medbestemmelse.

Læs mere

Guldborgsund Handicap MED UDVALG - FORRETNINGSORDEN. Indhold

Guldborgsund Handicap MED UDVALG - FORRETNINGSORDEN. Indhold 1 Forretningsorden for MED-udvalg, Guldborgsund Handicaps Guldborgsund Handicap MED UDVALG - FORRETNINGSORDEN Indhold 1. Formål... 2 2. Udvalgets sammensætning... 2 3. Konstituering... 2 4. Mødevirksomhed...

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017

Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017 Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017 Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Lars Kehlet Nørskov, FTF 1 En guide til MED-forhandling Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger 1 MED-aftalen

Læs mere

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Områdelederne på specialområderne og fusions-medudvalgene på specialområderne

Områdelederne på specialområderne og fusions-medudvalgene på specialområderne Områdelederne på specialområderne og fusions-medudvalgene på specialområderne Psykiatri og Social Administrationen HR og Uddannelse Tingvej 15A, 3. th. DK-8800 Viborg Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø

MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø regionsyddanmark.dk MED-systemet i Region Syddanmark omfatter mere end 325 udvalg med i alt næsten 3000

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppen. Opgaver HMU Fælles - MED Drøftelse. Lokal- MED

Arbejdsmiljøgruppen. Opgaver HMU Fælles - MED Drøftelse. Lokal- MED Bilag 12 til Lokalaftale Varde Kommune Oversigt over opgavefordeling Opgaver HMU Fælles - Aftale retningslinjer - (A)For indhold og opfølgning på trivselsmålinger* 1 - (C)For sygefraværssamtaler 1 - (G)For

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) Cirkulære af 8. jun 2011 Perst.nr. 023-11 J.nr. 10-615-8 Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden

Læs mere

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne. 888.20 21.04.1 Side 1 000000000000000000000000000000000000000000000000000000 000000000000000000 UDKAST Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i

Læs mere

Tillidsrepræsentantregler og bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg. OK - Fonden

Tillidsrepræsentantregler og bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg. OK - Fonden Bilag 3 Tillidsrepræsentantregler og bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg for sygeplejersker ansat ved OK - Fonden 1 Generelle bestemmelser... 3 2 Hvor vælges tillidsrepræsentanter... 3 3 Hvem

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Medarbejderinddragelse ved omstilling, udbud og udlicitering

Medarbejderinddragelse ved omstilling, udbud og udlicitering Medarbejderinddragelse ved omstilling, udbud og udlicitering Denne retningslinje skal tilgodese medarbejdernes behov for tryghed i forandringsprocesser samt sikre, at medarbejdernes viden og ideer indgår

Læs mere

1. Indledning Temaer Mål, strategi og økonomi Arbejds- og personaleforhold Tillid, samarbejde og trivsel...

1. Indledning Temaer Mål, strategi og økonomi Arbejds- og personaleforhold Tillid, samarbejde og trivsel... HR OG KOMMUNIKATION Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Marts 2014 Udarbejdet af: Jytte Beck, Leila D. Pedersen, Bo M. Pedersen, Ulla Mulbjerg og Erik Knudsen. Temaer for HSU Indhold 1. Indledning...

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Dagsorden AARHUS UNIVERSITET

Dagsorden AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET HEALTH Møde den: 26. februar 2016 kl. 10.00-12.00 Katrinebjergvej 89F, bygning 5132, lokale 229 Samarbejdsudvalget, Administrationscenter Health Dagsorden Deltagere: Steen Harrit Jakobsen,

Læs mere

MED-aftale - Region Sjælland

MED-aftale - Region Sjælland MED-aftale - Region Sjælland - Endelig version, juni 2014 Forord Sammen skaber vi udvikling, nye muligheder og bedre sundhed Region Sjælland er til for dig Sådan lyder visionen for Region Sjælland. Regionsrådet

Læs mere

Introduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø

Introduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø > 2 MED-systemet i Region Syddanmark består af 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper MED samarbejdet I samarbejdet

Læs mere

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på

Læs mere

Midlertidige samarbejdsudvalg på beskæftigelsesområdet

Midlertidige samarbejdsudvalg på beskæftigelsesområdet Cirkulære om aftale om Midlertidige samarbejdsudvalg på beskæftigelsesområdet 2005 Cirkulære af 14. februar 2006 Perst. nr. 009-06 PKAT nr. J.nr. 05-7243-24 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING

BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING Side 45 BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING 1. Rammer Parterne er enige om særligt at henlede opmærksomheden på, at medindflydelses-

Læs mere