Kompetencer i sygeplejen. Hvordan og til hvad bruger vi sygeplejekompetencerne i de forskellige afdelinger? DSFR møde den 23.

Transkript

1 Kompetencer i sygeplejen Hvordan og til hvad bruger vi sygeplejekompetencerne i de forskellige afdelinger? DSFR møde den 23.maj 2014

2 Artiklen fra The Lancet Der er en sammenhæng mellem bedre uddannelsesniveau, lavere patient-sygeplejerskeratio og patient dødsfald, på den måde at de steder hvor der er højere uddannelse og færre patienter per sygeplejerske er der færre dødsfald. Men vi ved ikke hvorfor. Der er ikke tale om causalitet i undersøgelsen men en sammenhæng. Kan vi sige noget om patient-sygeplejerskeratio på HEV Kan vi sige noget om kvalitet og sikkerhed for vores patienter i forhold til patient-sygeplejerskeratio? Eller i forhold til personalets uddannelsesniveau? Hvordan kan vi arbejde videre med det? Uddannelseskoordinator CFU 2

3 Faktorer der har betydning for kompetencer, kvalitet og sikkerhed Indhold Hvilke kompetencer ønsker vi at vores sygeplejersker har? Har de de ønskede kompetencer? Rammer Hvilken struktur har vi i afdeling i forhold til kompetenceudvikling? Proces Hvad ønsker vi at lave om og hvordan gennemfører vi det på hospitalsafdelings-, afsnits-, og individniveau? Uddannelseskoordinator CFU 3

4 Hvordan kan vi arbejde med kompetencer på en systematisk måde? Planlægningsgruppen for Sygeplejefagdag i november har valgt følgende overskrift for dagen Sygepleje og sygeplejerskens opgaver nu og i fremtiden Hvad skal indgå i god sygepleje hos os? Fokus er her på indhold med en lille afrundning i forhold til implementeringsprocessen. Ideen er at den enkelte afdeling gør sig klart hvad de ønsker at være kendt for hos patienterne. - Den 27/5 har DSFR en temaeftermiddag. Her er det et ønske at have mulighed for at drøfte med hinanden, hvordan sygepleje skal udvikle sig frem mod DNV. Hvad er vores vigtigste funktioner og hvilke kompetencer kræver det af os? På hospitalsniveau. - I dag den 23/5 vil DSFR gerne drøfte hvordan og til hvad bruger vi sygeplejekompetencer i de forskellige afdelinger? I dag er der således fokus på rammerne og til dels processer. Uddannelseskoordinator CFU 4

5 Strategisk blik på kompetencer og rammer Hvordan arbejder vi med kompetencer? Hvilke kompetencer har vi i vores afdelinger? Hvordan kan vi udvikle disse kompetencer? Uddannelseskoordinator CFU 5

6 Kompetencebegrebet - 1 Definition Kvalifikationer + adfærd/ Handleparathed At kunne noget Organisatorisk perspektiv Fagprofessionel perspektiv Uddannelseskoordinator CFU 6

7 Kompetencebegrebet 2 - Systematisk kompetenceudvikling i fagprofessionel perspektiv Karriereveje status i afdeling Kompetenceudvikling og karriereveje - eksempel Stillinger Uddannelseskrav og kompetenceudviklingskrav Klinisk spor Ledelsesspor Uddannelsesspor Forskning og udviklingsspor Inspireret af: Notat om stillings- og funktionsstruktur AUH juni 2013,

8 Systematisk kompetenceudvikling 3 i organisatorisk perspektiv - en model Social kompetence o r g a n i s a t i o n Kompetence Spindet? Lærings kompetence Faglig herunder Kritisk kompetence I n d i v i d Organisatorisk herunder basiskompetence De fem kompetence Niveauer? Uddannelseskoordinator CFU 8

9 Social kapital, relationel koordinering og kompetencer Samarbejde Social kompetence Kerneopgave det gode patientforløb L O+B 1 Nybegynder Tillid Relationel koordinering Retfærdighed 2 3 Avanceret begynder Kompetent F+K 4 5 Kyndig Ekspert maj 2014 HEV Janet hansen

10 Læringstrekanten (den didaktiske trekant) og kompetenceudvikling Beskrivelse af sygepleje i afdeling Indhold Beskrivelse af kundskab og kompetencer Læringsmiljø, love og samfundregler, uddannelse, uddannelsesmæssige beføjelser kultur, samfund medarbejdere undervisere Karsten Schnack 2000 s.23 Uddannelseskoordinator CFU 10

11 Muligheder for læring udvikling af praktisk handlekompetence Personorienteret læring Fagorienteret læring Oplevelsespædagogisk læring Erfaringspædagogisk læring Adfærdsorienteret læring Pragmatisk problemorienteret læring Projektorienteret læring Fagvidensk abelig orienteret læring Erfaringslæring Praksislæring Teorilæring Kontemplativ læring ny forståelse Johannes Kristiansens model af seks læringsformer der muliggør alsidige læringsaktiviteter i spændingsfeltet mellem den personorienteret og fagorienteret læring (Kristiansen 2000, s.35 Uddannelseskoordinator CFU 11

12 Begrebsbeskrivelse af læringsmetoder i klinisk praksis Oplevelsespædagogisk læring fokus på den studerendes oplevelse af de fænomener der træder frem i situationen følelser og stemninger, sanselige indtryk. Erfaringspædagogisk læring fokus på den studerendes livserfaring og de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med praktiske handlinger. Adfærdsorienteret læring- den studerendes adfærd ændres gennem indlæring i små delprocesser, hvor adfærd løbende evalueres og korrigeres mhp at opnå en helhed og flydende handling Pragmatisk, problemorienteret læring den studerende eksperimenterer og ræsonnerer sig frem i udførelsen af konkrete opgaver opøver bevidste tænkemåder og afprøver forskellige måder at løse problemer på. Projektorienteret læring fokus på den studerendes evne til at forholde sig kritisk til sin egen og andres ideer og begrunde med fornuftige argumenter - arbejde med problemstillinger, hvor de er indlejret dilemmaer Fagvidenskabelig orienteret læring fokus på den studerendes evne til at strukturere og systematisere viden Kilde: Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser, Brøbecher H s Uddannelseskoordinator CFU 12

13 Niveauer for evaluering som tegn på faglig udvikling Forskning Evalueringsprojekter sammenlignende undersøgelser Definere kvalitetsmål, Systematisk evaluere om de er nået Systematisk dataindsamling Interview, spørgeskema, skema Skriftlig udredning/notat Diskussion, mødereferat, konklusioner Mundtlig evaluering i mødeform skriftlig referat Ingen dokumentation Uddannelseskoordinator CFU 13

14 Niveauer for dokumentation som tegn på faglig udvikling Artikler, publikationer Udredninger, projektrapporter Dokumentation af proces og produkt Dokumentation af mål og handlingsplan Skriftlige vejledninger, retningslinjer, informationer og mødereferater Ingen dokumentation Uddannelseskoordinator CFU 14

15 Beslutnings- og arbejdsproces når man har lavet status ledelsesniveau Hvem er ansvarlig Hvordan videreudvikler Tidsramme Hvordan iværksætter, vedligeholde, kontinuitet Hvad skal gøres mandat Tilbage-rapportering Hvorhen/ hvordan Hvem beslutter Uddannelseskoordinator CFU 15

16 Implementeringsramme i forhold til konkrete udviklingstiltag Tema Baggrund Hensigt Målgruppe Tidsperspektiv Aktivitetsramme Ressourceforbrug Forventede resultater Uddannelseskoordinator CFU 16