Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3

Transkript

1 Årsrapport 2012 forord forord årsrapport 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Aalborg Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hobrovej 18-22, Postboks Aalborg Tel: Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling August Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3

2 indhold årsrapport 2012 Indhold ÅRSRAPPORT 2012 Indhold... 3 Årsrapport Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Redaktion Ledende lægesekretær Kit Højbjerg Ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen Layout Aalborg Universitetshospital, Foto/AV-Sektionen Foto Aalborg Universitetshospital, Foto/AV-Sektionen, hvor andet ikke er angivet Forsidebillede: Hanne Marie Simonsen Udgiver Aalborg Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hobrovej 18-22, Postboks Aalborg Tel: aalborguh@rn.dk August 2013 Forord... 7 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling... 9 Lidt historie om afdelingens lokaliteter... 9 KMAs interne organisering... 9 Klinisk Mikrobiologisk Afsnit... 9 Infektionshygiejnisk Afsnit... 9 Klinisk professorat... 9 Normering Kvalitetsarbejde Selvevalueringsgruppe Kvalitetsudvalg Patientsikkerhedsgruppe Patientsikkerhedsnøglepersoner Lean-projekt Lean-projekt - Bloddyrkning Sikkerhedsarbejde Klinisk Mikrobiologisk Afsnits Arbejdsmiljøgruppe (AmirG) Arbejdsmiljøarbejde i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling it IT-udvalg IT-gruppe Elektronisk rekvirering Elektronisk svar Den Kliniske IT-arbejdsplads Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 5

3 Årsrapport 2012 indhold indhold årsrapport 2012 Laboratoriet Produktion Generelle produktionstal og tendenser Bakteriologi Bloddyrkning Serologi Chlamydia trachomatis Parasitologi Molekylærbiologi Hud-, hår- og neglesvamp Sekretariatet Forskning Baggrund og større projekter Personale med primær forskningsansættelse Andet personale med ph.d. grad Artikler fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling indekseret i Artikler fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling publiceret elektronisk Artikler hvor KMA har været repræsenteret i en arbejdsgruppe Rapporter Foredrag med publiceret abstract Posters med publiceret abstract Foredrag Uddannelse Læger Lægesekretærer Bioanalytikere Almen praksis Samarbejde Praksiskonsulentordningen MIKAP Kurser MIKAP samarbejde på landsplan Øvrige samarbejdsrelationer Gæster i afdelingen Infektionshygiejnen Indledning Infektionshygiejniske indsatser i forbindelse med Den Danske Kvalitets Model v Genbehandling og kvalitetssikring af endoskoper Håndhygiejneaudit Implementering af rengøringsretningslinjer Overvågning af sygehuserhvervede infektioner Resistente mikroorganismer Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) Vancomycin resistente enterokokker (VRE) Extended spectrum Beta-lactamase producerende (EBSL) E. coli og K. pneumoniae.. 55 Carbapenem resistente Gram-negative stave (CRE) Clostridium difficile Udbrudshåndtering Patientsikkert Sygehus Betjening af primærkommunerne Nationale arbejdsgrupper Nationale standarder, retningslinjer og vejledninger Regionale retningslinjer Regionale arbejdsgrupper Ny- og ombygning Undervisningsopgaver Forskning og udviklingsarbejde Årets gang i KMA Jubilæum Afskedsreception Tove Nilsson Prisen Lucius-klubben i KMA Bowling Festudvalg i KMA Julefrokost Formandsvalg i KMAs kageklubben KageMedAndagt Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 7

4 Årsrapport 2012 forord forord årsrapport 2012 Forord ÅRSRAPPORT 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling flyttede i nye lokaliteter i foråret De nye lokaliteter har givet afdelingen lyse og rummelige forhold med arbejdspladser til alle funktioner i mikrobiologien. Med ét slag er alle arbejdsmiljøproblemer med støj, varme og pladsmangel strøget af bordet. Flytningen var en disciplin i planlægning, og det lykkedes med alles hjælp både eksternt og internt at opretholde den daglige produktion på trods af, at produktionsapparaturet blev lukket ned, flyttet og startet op igen samme dag. Vi er nu faldet godt til rette og kan koncentrere os om at forbedre kvaliteten i arbejdet og udvikle funktionerne. Klinisk Mikrobiologisk Afdelings produktion er konstant stigende med en samlet produktionstilvækst på 45 % i løbet af de seneste 6 år. En del af tilvæksten skyldes planlagte hjemtagninger af bl.a. molekylærbiologiske undersøgelser, men gennem de seneste 3 år er der også kommet en betydelig tilvækst i prøver rekvireret fra praksissektoren. Tilvæksten har været størst indenfor urindyrkninger og podninger med tilhørende resistensbestemmelser. Afdelingen har derfor i 2012 et samarbejde med regionen og praksissektoren søgt at klarlægge årsagerne til denne prøveudvikling, som i øvrigt også er set i landets øvrige regioner. En af årsagerne ser ud til at være en holdningsændring hen i mod diagnostik før antibiotikabehandling, således som det også anbefales i Sundhedsstyrelsens nye vejledning om ordination af antibiotika. Vinteren blev også den periode, hvor Mycoplasma epidemien ramte Region Nordjylland hårdest. I årsrapporten er en detaljeret fremstilling af epidemiens topuklede forløb over vinteren og Forskningen har været fokuseret omkring 3 store områder, nemlig infektionsepidemiologi, gastrointestinale infektioner samt ledprotese infektioner. Dette har resulteret i et stort antal publikationer, foredrag og postere. Årsrapporten rummer hovedtrækkene for arbejdsområderne både inden for den kliniske mikrobiologi og infektionshygiejnen. Maj, 2013 Tove Ejlertsen Jensen Ledende overlæge, phd 2012 blev året, hvor Clostridium difficile 027 ramte Region Nordjylland. Med en hurtig indsats fra regionens side blev det muligt for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling at imødegå en epidemisk spredning på sygehusene gennem samlede strategiske tiltag på både det diagnostiske og infektionshygiejniske område. Årsrapporten kan også ses på KMAs hjemmeside 8 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 9

5 Årsrapport 2012 forord klinisk mikrobiologisk afdeling klinisk mikrobiologisk afdeling årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Sønder skovvej Mikrobiologisk Afdeling FR. Obels Vej Mølleparkvej Aalborg Universitetshospital Ørstedsvej Mølleparkvej Kontaktinfo Hobrovej Postadresse Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hobrovej 18 22, Postboks Aalborg Telefon (hverdage mellem 8:00 og 15:00) Lidt historie om afdelingens lokaliteter Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) er funktionsbærende enhed for hele Region Nordjylland. Afdelingen var fra 1966 og indtil 1987 regionalafdeling under Statens Serum Institut i København. Fra 1987 overgik afdelingen til at være amtskommunal og siden regional som Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Aalborg Universitetshospital. KMA startede i den sorte barak og den gule murstensbygning på Mølleparkvej 8A. Den ældste del af barakken (bygn.18) blev taget i brug i 1967, og der kom tilbygninger både midt i 80 erne og i 90 erne. Murstens-bygningen (bygn.17) var den ældste del af Psykiatrisk Sygehus, og der var stadigt tremmer for vinduerne i gavlen bag lindetræet, da KMA boede der. KMA er nu flyttet til 5., 6. og 7. etage i det Psykiatriske Højhus, Mølleparkvej nr. 10 (gule prikker på kortet). KMAs interne organisering KMA er opdelt i to hovedafsnit, Klinisk Mikrobiologisk afsnit og Infektionshygiejnisk afsnit. Der er tilknyttet et klinisk professorat til afdelingen. Afdelingsledelsen er ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen. Klinisk professor er Henrik Carl Schønheyder. Lægerne i KMA deltager i den daglige drift med supervision af laboratoriet samt rådgivning af regionens læger i Almen Praksis og på sygehusene vedrørende diagnostik og behandling af infektionssygdomme. Læger varetager 24-timers vagtfunktion med rådighedsvagt fra bolig. Undersøgelsesprogram: Oplysninger om analyseprogram findes i Region Nordjyllands Laboratorievejledning - elektronisk udgave, se på Infektionshygiejnisk Afsnit Infektionshygiejnen (IH) ledes af den specialeansvarlige hygiejneoverlæge. IH har regionsfunktion for sygehusene, regionens specialsektor, Psykiatrien og regionens døgn- og daginstitutioner. I enkelte tilfælde ydes også råd og vejledning inden for primærsektoren. Hygiejnesygeplejerskerne har organiseret sig i teams, til varetagelse af opgaverne inden for de forskellige områder. IHs opgave er at forebygge opståen og spredning af infektioner inden for regionens sundhedsvæsen, og det sker gennem udarbejdelse af fælles retningslinjer, undervisning og rådgivning, auditering samt vejledning i praktiske spørgsmål i relation til smitteudbrud. Telefax klinmikro@rn.dk Klinisk Mikrobiologisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afsnit (KMA) har 3 afdelingsbioanalytikere, hvoraf den ene har koordinerende funktioner. Afdelingsbioanalytikerne leder 3 funktionsområder med bakteriologi og resistensbestemmelse, parasitologi, mykologi, molekylærbiologi og serologi. Klinisk professorat Afdelingens professorat har indtil udgangen af 2012 været knyttet til Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Fra 2013 er professoratet knyttet til Aalborg Universitet. Til professoratet er fast knyttet en ½ bioanalytiker og 1 forskningsassistent; dertil kommer eksternt finansierede medarbejdere. 10 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 11

6 Årsrapport 2012 klinisk mikrobiologisk afdeling klinisk mikrobiologisk afdeling årsrapport 2012 Normering Faggruppe Personer ultimo 2012 Læger 12 Bioanalytikere 49 Sekretærer 7 Molekylærbiologer 1 Hygiejnesygeplejersker 8 12 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 13

7 Årsrapport 2012 kvalitetsarbejde kvalitetsarbejde årsrapport 2012 Kvalitetsarbejde Selvevalueringsgruppe David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Kit Højbjerg, ledende lægesekretær Erica Bracher Jørgensen, bioanalytiker Akkrediteringsarbejdet i KMA bliver varetaget af selvevalueringsgruppen. Gruppen refererer til kvalitetsudvalget og mødes en gang om måneden. Selvevalueringsgruppen varetager udarbejdelsen af handleplaner, uddelegering af opgaver samt opfølgning på at de forskellige opgaver bliver udført. Selvevalueringen 2012 er udført efter DDKM version 2. De enkelte akkrediteringsstandarder er diskuteret og endeligt godkendt i kvalitetsudvalget. Akkrediteringsarbejdet har i 2012 været målrettet arbejdet med handleplaner for håndhygiejne, svartider, måling og rapportering af kvalitetsdata samt overførsel af dokumenter til PRI. Selvevalueringen gav følgende resultat: 132 indikatorer er vurderet som helt opfyldte, 16 som i betydelig grad opfyldt, 1 er vurderet som i nogen grad opfyldt og kun 1 er vurderet som ikke opfyldt. Der arbejdes fremadrettet på at udbedre de mangler, der var årsag til, at ikke alle indikatorer blev vurderet som helt opfyldt. I 2012 deltog KMA i intern survey. Konklusionen på surveyet var, at KMA generelt er rigtig langt i akkrediteringsprocessen, dog skal kvalitetsorganisationen arbejde på en bedre måde, at informere personalet om kvalitetsarbejdet herunder især information om auditresultater om svartider. Kvalitetsudvalg Tove Ejlertsen Jensen, ledende overlæge, ph.d. David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Lone Klitgaard Person, koordinerende afdelingsbioanalytiker Kit Højbjerg, ledende lægesekretær Jette Brommann Kornum, reservelæge Erica Bracher Jørgensen, bioanalytiker Kvalitetsudvalget har afholdt 4 planlagte møder i Udvalgte fokusområder for året har været: Svartider: Der har som en del af kravene i DDKM været fokus på svartiderne i KMA. 5 prøvekategorier har været overvåget, med en defineret svartid for hver prøvekategori. Målet har været, at overholde svartiden for minimum 90 % af prøverne indenfor de udvalgte kategorier. Dette er indfriet for alle de udvalgte prøvekategorier. For ekspektorater er det dog således, at vi vedvarende ligger og svinger omkring 90 %, og enkelte målinger har været under målet. ISO15189: Klinik Diagnostik arbejder frem mod, at alle laboratorierne er ISO akkrediteret. Fire nøglepersoner i KMA har i efteråret gennemført DANAKs grundkursus for tekniske assessorer (ISO15189), og arbejdet med ISO-akkrediteringen er indledt i KMA. Q-pulse: For at kunne styre og opfylde de krav og standarder, som ISO indeholder, er laboratorierne afhængige af et fleksibelt dokumentstyringsprogram med mange muligheder. I august 2012 deltog 2 nøglepersoner fra KMA sammen med en delegation fra laboratorierne i en ekskursion til Maidstone og Tunbridge Wells hospitalerne i England for at observere Q-pulse systemets funktionaliteter på et hospital på størrelse med Aalborg Universitetshospital. Q-Pulse vil give os mulighed for at kunne bruge læst og forstået funktion på laboratoriets instrukser. Alt personale vil elektronisk kunne forespørge om rettelser i instrukserne. Q-pulse vil kunne holde styr på utilsigtede hændelser (UTH), kompetence ressourcer i afdelingen, oplæringer samt give advarsel om eventuelle kompetencegab i respektive laboratorieafsnit. KMA ser frem til at arbejde dybdegående med akkrediteringen i de kommende år. Kommunikation: Det er vigtigt, at arbejdet i kvalitetsudvalget kommunikeres til afdelingens ansatte. Der arbejdes fremadrettet med flere tiltag, der skal sikre at kvalitetsdata præsenteres for alle ansatte. Patientsikkerhedsgruppe Lone Klitgaard Person, koordinerende afdelingsbioanalytiker David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Kit Højbjerg, ledende lægesekretær Katja Diana Tang Kramme, bioanalytiker KMA har i 2012 nedsat en patientsikkerhedsgruppe, bestående af flere faggrupper, som skal bearbejde og WHO klassificere de utilsigtede hændelser i afdelingen. Gruppen er nedsat med ønske om mere fokus på patientsikkerhedsarbejdet samt muligheden for at arbejde mere proaktivt med patientsikkerhed. Patientsikkerhedsgruppen foretager sagsbehandling af de indkomne hændelsen, og er der tale om en hændelse, der kan kategoriseres som alvorlig, foretages en dybdegående retrospektiv analyse, eksempelvis en kerneårsagsanalyse. Dette har dog endnu ikke været aktuelt. Ved de øvrige hændelser planlægger patientsikkerhedsgruppen, hvordan der på baggrund af hændelserne kan foregå en læringsproces, således at fejl og utilsigtede hændelser minimeres og kvaliteten der med øges. Denne læring foregår bl.a. ved gennemgang og beskrivelse af udvalgte utilsigtede hændelser for personalet i KMA. I foråret 2012 observeres der en stigning i antallet af UTHer, som omhandlede fejlregistrering af prøver. Der var flere tilfælde, hvor prøver blev registreret i KMAs laboratoriesystem med forkerte patientdata. Patientsikkerhedsgruppen arbejdede med problematikken og fik belyst, at fejlen opstår, fordi man i IT systemet har mulighed for at gentage en registrering på forrige prøve. Dette er ændret, således at der altid skal tastes et CPR nr. ved en ny registrering. KMA har ikke oplevet fejlen siden. I efterår 2011 og vinter 2012 observeres der en stigning i antallet af UTHer omhandlende prøver sendt tilbage med returemballage. Procedurerne blev gennemgået og ændret, således at returemballage fremover altid kontrolleres af to personer. KMA har ikke oplevet fejlen siden. I efteråret 2011 blev der gennemført en patientsikkerhedsrunde på KMA som en del af den proaktive patientsikkerhedsindsats på Aalborg Universitetshospital. Der blev udarbejdet 2 handleplaner, som afdelingen har arbejdet videre med i løbet af I 2012 har patientsikkerhedsgruppen indført at, personalet selv skal indmelde utilsigtede hændelser i DPSD2 (er tidligere foretaget at patientsikkerhedsnøglepersonerne). Dette er med ønske om at synliggøre patientsikkerhedsarbejdet yderligere og dermed udbygge den gode patientsikkerhedskultur. Patientsikkerhedsnøglepersoner Patientsikkerhedsnøglepersoner i KMA er: Lone Klitgaard Person, koordinerende afdelingsbioanalytiker David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge I Klinisk mikrobiologisk afdeling er der udpeget to patientsikkerhedsnøglepersoner. De forestår i samarbejde med afdelingsledelsen sagsbehandling af de utilsigtede hændelser, som opstår i afdelingen. Henrik C. Schønheyder, professor, overlæge, dr.med. har tidligere været patientsikkerhedsnøgleperson i KMA, men David Fuglsang-Damgaard har overtaget hvervet fra efteråret kvalitetsarbejde klinisk mikrobiologisk afdeling 14 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 15

8 Årsrapport 2012 kvalitetsarbejde kvalitetsarbejde årsrapport 2012 Lean-projekt Kvalitetsarbejdet har også omhandlet arbejdet med kvalitetssikring af arbejdsprocesser og optimering af svartider. Til dette blev der i 2012 opstartet et Lean-projekt i KMA, hvor alle afdelingens medarbejdere blev involveret. Som indledning til Lean- arbejdet blev der den 4. september 2012 afholdt temadag for alle afdelingens medarbejdere i Skydepavillionen. Ud fra emner og forslag fra temadagen, blev bloddyrkning udvalgt som et relevant og egnet målrettet emne til forbedring af kvaliteten i arbejdet. Der blev nedsat en arbejdsgruppe blandt afdelingens medarbejdere, og selve Lean-projektet blev ledet af konsulentfirmaet Muusman: Lean-arbejdsgruppen bestod af: Lena Mortensen, Mette Trudslev, Freddy Iversen, Rikke Nielsen og Jette Brommann Kornum. Lean-projekt - Bloddyrkning LEAN-projekt bloddyrkning fik fokus på afdelingens arbejdsgange i forbindelse med udredning og svarafgivelse af bloddyrkninger. Det var ønsket gennem en optimering af arbejdsgangene i bloddyrkningslaboratoriet at sikre en tidligere udredning og hurtigere svarafgivelse. Målet var svarafgivelse inden kl på dagen for primære kontakter til de kliniske afdelinger - uden at dette måtte få negativ indflydelse på svarafgivelsen for øvrige prøver. Opstart Temadag om LEAN for medarbejerne Styregruppemøde mhp udvælgelse af fokusområde for projektet Kortlægning af nu-situation 2 heldagsworkshops for projektgruppe Observationsdag for konsulent i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Identifikation af muligheder Heldagsworkshop for projektgruppe Et andet formål med LEAN-projektet var at "klæde afdelingen på" til selv fremadrettet at kunne arbejde med optimering af arbejdsgange inden for andre aktivitetsområder via de principper, der blev arbejdet ud fra i LEAN-projektet. Projektforløbet fremgår af nedenstående figur: Valg af løsninger Beslutningsworkshop for projektgruppe og styregruppe Implementeringsog monitoreringplan Implementering og opfølgning Klinisk Mikrobiologisk Afdeling implementerer de nye processer Løbende monitorering og statusmøder med konsulent Detailplanlægning og forberedelse af forløbet Afsluttende styregruppemøde TEMADAG KMA sæt X i kalenderen Projekt defineret og detailplanlagt Processer, problemer og deres årsager beskrevet Idékatalog, forslag til nye processer inkl. mål beskrevet Implementeringsog monteringsplan godkendt Optimering af arbejdsgange gennemført Kl Kl T Kl Kl Kl Kl Kl september 2012 til temadag på Skydepavillionen Ledergruppen Afgang fra KMA til Skydepavillionen Hvad er Lean-projekt torben Jensen, Muusmann Erfaring fra Lean-projekt gennemført på KBA oplægsholdere annonceres senere Pause med kaffe / te m.m. Gruppearbejde med forslag til projekt-emner: Eksempelvis: udpakningen Buffet og hygge Slut Efter temadagen blev der afhold 2 workshops for projektgruppen, hvor arbejdsgangene i bloddyrkningslaboratoriet samt problemer i arbejdsgangene blev kortlagt i detaljer. I næste fase indsamlede projektgruppen løsningsforslag fra de øvrige ansatte ved KMA og udarbejdede herefter en række forslag til nye arbejdsprocesser. Kortlægning og løsningsforslag blev herefter behandlet på en workshop for styregruppen og projektgruppen, hvor der blev truffet aftale om den efterfølgende implementering af og opfølgning på besluttede tiltag. Tiltag der forventes iværksat i januar-februar måned 2013: Ny arbejdsgang for registrering, nummerering og loadning af blod straks efter modtagelse. Ny teambaseret arbejdsgang for bioanalytikere på hverdage for aflæsning af nye og gamle sekundære prøver samt for unloadning, mikroskopering mv. af primært blod. Endvidere opprioritering af primært blod i weekenden. Ny arbejdsgang for læger med nye vejledende tider for bloddyrkningskonferencer og udringninger samt ny plan for afvikling af lægernes mødeaktivitet. Der er endvidere planlagt "målstyring" for bloddyrkningsaktiviteterne. Der er således etableret mulighed for, at data teknisk kan præsenteres mhp. ugentlig opfølgning ift. LEAN-projektgruppen og månedlig præsentation for personalet 16 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 17

9 Årsrapport 2012 sikkerhedsarbejde sikkerhedsarbejde årsrapport 2012 Sikkerhedsarbejde Klinisk Mikrobiologisk Afsnits Arbejdsmiljøgruppe (AmirG) Tove Ejlertsen Jensen, ledende overlæge, - Arbejdsmiljøansvarlig Lone Klitgaard Person, koordinerende afdelingsbioanalytiker - Arbejdslederrepræsentant Lise Nielsen, bioanalytiker - Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljøarbejde i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 2012 Overordnet fokuspunkt for arbejdsmiljøet 2012 har været: Fremme nærvær og mindske fravær. Arbejdsmiljøgruppen har sammen med det lokale MED-udvalg arbejdet målrettet med resultaterne af den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). Ud fra målingen er der sat fokus på emnet Hvordan bibeholdes den gode sociale kapital samt Nonverbal kommunikation. Arbejdsmiljøgruppen gennemfører halvårlige generelle arbejdsmiljøgennemgange, og der gives undervisning med sikkerhedsrundvisninger for alle nyansatte i afdelingen. I APV-arbejdet er der udarbejdet pjece til rengøringspersonale, APV over sygefravær, psykisk APV for det mikrobiologiske afsnit, en APV vedr. arbejdspres i et afsnit, samt en APV for gravide og ammende i KMA. Arbejdsmiljøgruppen har også arbejdet med udskiftning af Virkon på arbejdspladserne. Dette er nu erstattet af actichlor pga. risiko for sporer fra Clostridium difficile. Sikkerhedsarbejde klinisk mikrobiologisk afdeling Kunstner: Hanne Marie Simonsen 18 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 19

10 Årsrapport 2012 it it årsrapport 2012 it IT-udvalg Tove Ejlertsen Jensen, ledende overlæge Kit Højbjerg, ledende lægesekretær Jan Koldbro, hygiejnesygeplejerske Freddy Iversen, bioanalytiker David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Dorte Aaen, hygiejnesygeplejerske Henrik Carl Schønheyder, professor overlæge Lone Klitgaard Person, koordinerende afdelingsbioanalytiker IT arbejdet er organiseret med et IT-udvalg, hvorunder der hører en IT-gruppe, som varetager opgaver vedrørende afdelingens laboratorie-it-systemer, samt en gruppe som varetager opgaver vedrørende hospitalets kliniske IT-arbejdspladser. Dette blev implementeret i forbindelse med implementeringen af den kliniske IT-arbejdsplads på Aalborg Universitetshospital i IT-gruppe Henrik Carl Schønheyder, professor overlæge Lone Klitgaard Person, koordinerende afdelingsbioanalytiker Kirsten Paulsen, afdelingsbioanalytiker Freddy Iversen, bioanalytiker Heine Skudstrup Haals, sekretær KMA anvender ADBakt som laboratorieinformationssystem og har ansat en IT-bioanalytiker, som varetager driften og vedligeholdelsen af systemet. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling har nedsat en IT gruppe som i samarbejde håndterer større IT problematikker og planlægger indkøb samt indkøring af nye funktionaliteter. Medlemmerne deltager desuden i eksterne IT-udvalg og ERFA-grupper bl.a. WebReq-gruppen, MDS-gruppen og MiBas forretningsudvalg. regionens øvrige sygehuse/hospitaler forventes udrullet i løbet af Elektronisk svar KMA sender alle svar elektronisk til Clinical Suite, MiBa og til Almen praksis via EDIFACT. Regionens sygehuse/hospitaler anvender ligeledes vores webbaseret adgang WWBakt til søgning af mikrobiologiske svar. Laboratoriet er i gang med at implementere WWLab, som forventes at være fuldt kørende inden udgangen af For at løfte de store IT-opgaver fik KMA i 2012 brug for skift af afdelingens server. Server skiftet betyder ekstra kapacitet og sikkerhed; det sidste beror på spejling af data. Selve skiftet var en meget positiv proces, hvor mange samarbejdspartnere var klar til at løse en række kontrolopgaver. Den Kliniske IT-arbejdsplads Kit Højbjerg, ledende lægesekretær Jan Koldbro, hygiejnesygeplejerske Freddy Iversen, bioanalytiker David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Dorte Aaen, hygiejnesygeplejerske Den Kliniske IT-arbejdsplads er det samlede billede af alle kliniske IT-systemer både de nuværende og kommende systemer som i dagligdagen understøtter klinikerne i deres arbejde. Målet er, at alle sygehusene i Region Nordjylland ved udgangen af 2013 er på de fællesregionale systemer. Elektronisk rekvirering KMA benytter udelukkende elektronisk rekvirering fra Almen praksis via WebReq. Planlægningen af elektronisk rekvirering fra hospitalerne er i fuld gang og på Sygehus Thy-Mors er elektronisk rekvirering implementeret i efteråret 2012 som et pilotprojekt. Rekvireringen sker via Clinical Suite. Implementeringen af elektronisk rekvirering på 20 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 21

11 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Laboratoriet Produktion Antallet af prøver er steget støt gennem mange år. I 2008 indledtes hjemtagning af undersøgelse for hud-, hår- og neglesvampe samt molekylærbiologiske undersøgelser, herunder atypisk pneumoni og diverse virusanalyser. Dertil kom en stor epidemi med Mycoplasma i vinteren samt vinteren Generelt ses der en stigning i basisprøver som urindyrkninger og almindelige podninger fra Almen Praksis. Generelle produktionstal og tendenser Figuren nedenfor viser fordelingen af rekvisitioner mellem regionens institutioner. Praksissektorens prøvetræk er vokset fra år til år. I 2011 rekvirerede praksissektoren 51% af prøverne, og dette er steget til 53% i Antal prøver pr. år Eksterne + diverse 2% Sygehus Thy-Mors 3% Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital 31% Aalborg Universitetshospital 8003 Sygehus Vendsyssel Praksis 53% Sygehus Himmerland Psykiatrien Nordjylland Anæstesisektor Nordjylland Sygehus Himmerland 3% 8003 Sygehus Vendsyssel 8% Praksis Eksterne + diverse 22 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 23

12 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Bakteriologi Bloddyrkning Identifikation og resistensbestemmelse I 2012 modtog KMA ca bakteriologiske prøver, hvoraf ca. 53 % var fra almen praksis Bakteriologi - sygehuse B E IV O P S SV U UD V VÆ Fordelingen af prøver samt antal prøver set i forhold til 2010 og 2011 fremgår af nedenstående grafer B: bloddyrkning E: ekspektorat, BAL og BL IV: intravenøse katheterspidser O: overvågning for multiresistente bakterier P: podning fra sygehus S: spinalvæske, liquor SV: svælg I Region Nordjylland anvendes bloddyrkningssystemet BactAlert (biomérieux). For voksne består en bloddyrkning af 3 flasker, der tages som et samlet sæt (2 aerobe og 1 anaerob flaske). Derved sikres et blodprøvevolumen på ca. 30 ml, som anses for det optimale. Kun ved mistanke om vedvarende (kontinuerlig) bakteriæmi er det nødvendigt at gentage undersøgelsen med kort interval (se Laboratorievejledningen). Hos børn mindre end 6 år anvendes en særlig pædiatrisk flaske, mens det hos større børn er alder og konkrete forhold, som afgør om der anvendes den pædiatriske flaske eller en, evt. flere, flasker fra voksensættet. I 2012 modtog KMA i alt bloddyrkninger (heraf 1735 (8 %) fra regionens to børneafdelinger) (Fig. 1). I alt patienter fik foretaget bloddyrkninger svarende til ca. en ud af fem indlagte patienter. LABORATORIET klinisk mikrobiologisk afdeling U: urinprøve fra sygehus Bakteriologi - primær sektor UD: udvidet dyrkning fra normalt sterilt område PL PU F G Pr. 1. januar 2012 indførte KMA ESWAB transportmedium til brug i Almen Praksis. Afdelingen fik i september måned installeret en ny udsåningsmaskine (WASP), hvorpå samtlige urinprøver samt podninger fra praksis udsås. En stor del af den klassiske bakteriologiske identifikation er i 2012 erstattet med identifikation på MAL- DI-TOF-MS (Matrix Assisted Laser Desorption/ Ionization- Time of Flight Mass Spectrometry). Resistensbestemmelse (EUCAST indført februar 2010) udføres med Rosco Neosensitabs, og er i 2012 udvidet med KPC/MBL tabletter til detektion af carbapenemaser. Der var i 2012 mistanke om KPC/MBL i 12 tilfælde, der alle blev sendt til SSI til konfirmation. Ud af de 12 stammer var 4 MBL, mens de øvrige V: vaginalpodning for svamp VÆ: væske fra pleura, ledvæske m.m. PL: podning fra almen praksis PU: urinprøve fra praksis F: Fæces til tarmpatogene Bakterier G: Dyrkning for gonokokker 8 stammer var negative for KPC, MBL og OXA 48. Bakteriologien har deltaget i ekstern kvalitetskontrol fra UKNEQAS. Der har i 2012 været 33 prøver til identifikation, hvor alle er besvaret korrekt. Der blev modtaget 22 prøver til både identifikation og resistensbestemmelse, hvor der i alt blev udført 222 følsomhedsbestemmelser. Heraf var samtlige identifikationer korrekte samt 220 af følsomhedsresultaterne var korrekte. I efteråret 2012 blev der iværksat afprøvning af fluorescens farvning (Previ Fluo TB fra biomerieux), til mikroskopi for TB, til erstatning for Ziehl Neelsen. Afprøvningen faldt positiv ud, og vi agter at skifte metode i Figur 1. Fordeling af bloddyrkninger (antal) på "sygehusgeografier" Aalb. Syd Hjørring Thisted Aalb. Nord Hobro Dronn. Farsø Frh. 24 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 25

13 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Oversigt over de dominerende arter og grupper af mikroorganismer fundet i 1816 forskellige bloddyrkninger Antal Procent Staphylococcus aureus ,5 Koagulase-negative stafylokokker 162 8,9 Der er en betydelig årstidsvariation i antallet af bloddyrkninger. Fig. 2 viser udsving i procent i forhold til månedsgennemsnittet (100 % = 1816 bloddyrkninger per md.). Hæmolytiske streptokokker 66 3,6 Non-hæmolytiske streptokokker 63 3,5 Pneumokokker 101 5,6 Enterokokker 145 8,0 Figur 2. Procentvis udsving i antal bloddyrkninger per måned i 2012, vist som bevægeligt gennemsnit Andre Gram positive 46 2,5 Escherichia coli ,6 Aksetitel Klebsiella arter 151 8,3 Salmonella serotyper 9 0,5 Andre enterobakterier 132 7,3 Aeromonas, meningokokker, Haemophilus m.fl. 29 1,6 Pseudomonas aeruginosa 40 2,2 Andre aerobe Gram negative 45 2,5 Anaerobe Gram positive 18 1,0 90 Dec (11) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Anaerobe Gram negative 43 2,4 Bakterier kun delvist karakteriseret 18 1,0 Gærsvampe 73 4,0 Andre svampe 1 0,1 Bloddyrkningsfund I alt 1816 bloddyrkninger (8,3 %) gav vækst af bakterier eller svampe af sikker eller mulig klinisk betydning. Nedenstående opsummerer de vigtigste bloddyrkningsfund fordelt på de dominerende arter og grupper af mikroorganismer. I alt blev der stillet 114 forskellige mikrobiologiske diagnoser. I 2012 er massespektrometri (MALDI-TOF) blevet anvendt i stigende omfang til identifikation af bloddyrkningsisolater. Metoden har indfriet vores forventninger til hurtig og pålidelig identifikation inden for mange bakteriegrupper, og det samme gælder gærsvampe. Det er dog fortsat både ønskeligt og nødvendigt at have en basiskarakterisering og et beredskab byggende på traditionelle metoder. Ca. 375 bloddyrkninger (1,7 %) blev klassificeret som forureninger. Niveauet af forurenede bloddyrkninger ligger per tradition lavt i Region Nordjylland og afspejler omhu med den aseptiske teknik i forbindelse med prøvetagning. Den helt overvejende del af forureningerne er Koagulase-negative stafylokokker. 26 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 27

14 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Serologi Det samlede prøveantal i serologien har varieret en smule fra år til år som udtryk for vekslende epidemier. De sidste par års høje forekomster af Mycoplasma pneumoniae infektioner har resulteret i et skift i de diagnostiske procedurer fra serologiske til flere molekylærbiologiske undersøgelser af de atypiske lungebetændelser. I 2012 indførtes visitering af de indkomne U-Pneumokok (PUT) prøver. PUT testen er nu forbeholdt undersøgelse af akut systemisk pneumokoksygdom, hvorfor analysen kun kan rekvireres af regionens intensive afdelinger, akutte modtageafdelinger samt Infektionsmedicinsk Afdeling. For øvrige afdelinger kan PUT testen rekvireres til diagnostik af pneumoni hos patienter med CURB65 >3 efter forudgående aftale med KMAs vagthavende læge. Da rekvireringen af PUT ofte følges ad med en U-Legionella test (LUT), ses antallet af rekvirering af disse prøver næsten synkront for begge analyser. Analyse Serum Borrelia antistoffer Spinalvæske Borrelia antistoffer Parvovirus B19 antistoffer Herpes simplex virus antistoffer Rubella antistoffer Toxoplasma gondii antistoffer Varicella zoster antistoffer Legionella antistof fer Chlamydophila pneumoniae antistoffer Mycoplasma pneumoniae antistoffer Epstein Barr virus antistoffer Cytomegalo virus antistoffer Yersinia antistoffer Dengue virus antistoffer LUT (Legionella antigenpåvisning i urin) PUT (Pneumokok antigenpåvisning i urin) EHEC, toksinpåvisning i fæces Norovirus Prøver i alt Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 29

15 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 I 2012 har der været fokus på EIA analysen til detektering af Norovirus. Kittet til bestemmelse af Norovirus har en lav sensitivitet på ca. 70 %, som forbedres ved, at der udbedes flere prøver fra et udbrud, enten fra forskellige patienter eller fra samme patient fra forskellige tidspunkter. Med det mål at finde en test, som både er hurtig og har en god sensitivitet, har vi undersøgt 3 forskellige kits, hvor svaret foreligger efter min. Sensitivitetsmæssigt var de dog ringere end vores nuværende EIA kit. Alternativt vil der nu blive set på mulige molekylærbiologisk metoder. Helicobacter pylori (HPY) antigen påvisning i fæces har været en del af analyserepertoiret i serologien. Efter udgivelse af ny retningslinje fra Sundhedsstyrelsen om diagnosticering af HPY i Almen Praksis blev antigenpåvisningen i fæces nedlagt i juni i I stedet anvendes nu en pusteprøve til påvisning og behandlingskontrol af infektion med Helicobacter pylori i overensstemmelse med forløbsbeskrivelse for "Udredning af patienter med dyspepsi (smerter lokaliseret i øvre del af abdomen)" på Sundhed.dk. Denne pusteprøve udføres af Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) og er baseret på HPY's store indhold af enzymet urease, som spalter urinstof under dannelse af CO 2. Dengue feber er en akut myggebåren virussygdom, som forekommer i Asien, Syd- og Mellemamerika, Afrika samt på Stillehavsøerne. I en del år har KMA benyttet en immunkromatografisk hurtigtest, hvor der kan påvises IgM og IgG antistoffer i serum eller plasma imod Dengue virus. I maj 2012 skiftede KMA til Dengue Duo kit, som også er en immunkromatografisk hurtigtest. Denne test udmærker sig ved at have en ekstra parameter foruden IgM og IgG. Det drejer sig om NS1, som er et glycoprotein (antigen), der findes i høj koncentration i blodet fra dag 1 til ca. dag 9 ved kliniske symptomer på Dengue. Forekomst af dette antigen vil give et farvet udslag på strip en i hurtigtesten. Ved primær Dengue virus infektion ses næsten udelukkende positiv NS1 og IgM reaktion. NS1 vil kunne detekteres fra dag 1 til ca. det 9. døgn af infektionen, hvilket er hurtigere end dektektionen af IgM, som sker fra døgn. Den nye test dækker herved et blindt vindue i de første døgn af infektionen. Ved gentagen (sekundær) infektion ses oftest kun IgG reaktion i starten af reinfektionen, sammen med en positiv NS1 i de første 9 døgn af reinfektionen. IgM antistoffer vil ved sekundær infektion først induceres omkring det 20. døgn. Ved en tidligere infektion med Dengue virus vil der kun være en positiv IgG reaktion. Ud af de 62 modtagne Dengue prøver i 2012 er der blevet påvist 10 positive prøver. Af disse 10 var 7 prøver udelukkende positive i NS1. Disse 7 prøver er detekteret ud af et prøveantal på 38, som er modtaget efter, at det nye kit blev taget i brug. Positive Denguevirus 2012 Antal Kombinationsmuligheder Positive Kunstner: Hanne Marie Simonsen Kombinationsmuligheder for detektion af denguevirus antistoffer. Der er foretaget skift af test fra IgM+IgG til IgM+IgG+NS1 i maj Ud fra det lille talmateriale samt sæsonbetonet rejseaktivitet er det svært at konkludere, at det øgede antal fundne positive prøver alene skyldes det nye kit, men det indikerer, at vi har fået en kvalitetsforbedring af analysen. Positivraten med det gamle kit er 12.5 %, mens den på det nye kit er 18.4 % 30 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 31

16 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Chlamydia trachomatis Antallet af Chlamydia trachomatis undersøgelser i Region Nordjylland har de sidste 10 år ligget omkring med et maksimum i 2009 på prøver efter en kønssygdoms-kampagne, hvor man uddannede unge mennesker til Sexualisterne. Disse underviste deres egen aldersgruppe i vigtigheden af at bruge kondom. Om ikke andet resulterede dette i et øget prøveantal det år. Positivrate med Denguevirus kit Chlamydia trachomatis Region Nordjylland 100% Antal 90% % 70% 60% 50% Positivrate for kit med detektion af IgG og IgM (tidligere test) (n = 24) og positivrate for kit med detektion af IgG, IgM og NS1 (nye test) (n = 38) % % 20% 10% Neg Pos Prøver i alt Mænd urethra Mænd urin Kvinder(U+C) 0% Tidligere test Nye test Chlamydia trachomatis undersøgelser opdelt i prøvekategorier per år. 32 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 33

17 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Molekylærbiologi Det molekylærbiologiske område omfatter alle de nukleinsyrebaserede teknikker, fraset Chlamydia trachomatis der kører særskilt. De fleste analyser er baseret på PCR og analyseres på real-time instrumenter, hvor der afgives kvalitative svar. Der køres en blanding af in-house assays og kommercielle kit. Luftvejsanalyserne omfatter Influenza A/B, Respiratorisk Syncy- Statens Seruminstitut (SSI) modtager indberetninger angående Chlamydia trachomatis fund fra alle Regionerne. På landsplan var positive raten i 2011 på 7,8 % i de analyserede prøver. Positivraten i Region Nordjylland ligger højere end i resten af landet (2011: 11,4 %, 2012: 10,5 %). tial Virus (RSV), Human metapenumovirus (hmpv) foruden de atypiske pneumonier Legionella pneumophila, Chlamydia pneumophila og Mycoplasma pneumoniae. Desuden undersøges for Herpes Simplex Virus (HSV), Enterovirus og Varicella Zoster Virus (VZV). Tabellen viser hvordan prøvetallet har fordelt sig mellem de forskellige analyser de sidste tre år. Procent Positive C. trachomatis Region Nordjylland Årstal Ialt Mænd(U+urin) Kvinder(U+C) Analyser Atypisk pneumoniae (PCR) Chlamydophila pneumoniae Enterovirus Herpes Simplex Virus (HSV) 1 og Influenza A OG B Virus Legionella pneumophila Metapneumovirus Mycoplasma pneumoniae Resp. Syncytial Virus (RSV) Varicella Zoster Virus (VZV) Antal positive prøver i procent fordelt på prøvekategorier og køn for årene 2009 til Total Parasitologi I 2012 blev der i alt rekvireret 2879 parasitologiske prøver, hvilket er 245 (8,9 %) flere prøver end i Hyppigste rekvirerede prøver er fortsat: mikroskopi for cyster og ormeæg (n=2223) mikroskopi for malaria (n=348) mikroskopi for æg af E. vermicularis (n=235) Området er som forventet præget af en lav positiv rate, der hele året vedvarende ligger på 2-4 % samlet for alle prøvekategorier. For patienter med positive prøver er der en betydelig rejseassociation. Et af fokus områderne i parasitologi laboratoriet har i 2012 været DDKM akkreditering, hvor der i 2012 og i 2013 vil være fokus på revision af samtlige parasitologiske laboratorieinstrukser. Som noget nyt blev der i maj 2012 opstartet en molekylærbiologisk metode til detektion af toksinproducerende Clostridium difficile. Analysen indeholder både detektion af genet for toksin B, det binære toksin og en markør for ribotype 027. Denne analyse kører på GeneXpert systemet, der er et fuldautomatisk apparatur, hvor både nukleinsyreoprensning, amplification og detektion sker i en og samme kassette. Af prioriteringshensyn undersøges prøver fra hospitalsindlagte patienter primært med PCR analysen, mens prøver fra ikke-indlagte patienter dyrkes og efterfølgende undersøges konfirmatorisk med PCR. Analysen for enterovirus på spinalvæsker er ligeledes omlagt til GeneXpert PCR. 34 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 35

18 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Prøvetallet har været stigende siden hjemtagningen i 2008 og desuden stærkt påvirket af epidemier indenfor Influenza og Mycoplasma, der har givet nogle kraftige udsving i antallet af prøver. Nedenstående figur viser prøveantallet per uge for Mycoplasma pneumoniae fra i perioden , hvor vi havde epidemi to vintre i træk. Især vinteren var en travl tid i laboratoriet med enkelte uger, hvor antallet af Mycoplasmaprøver alene nåede op over 900. I 2012 blev der ialt udført ca PCR analyser (uden Clostridium difficile) med flest analyser i starten af året, hvor vi stadig var påvirket af den Mycoplasmaepidemi, der florerede i vinteren Desuden er der siden opstarten af PCR for Clostridium difficile analyseret ca 300 af disse prøver hver måned. Sommermånederne er generelt lavsæson pga overvægten af luftvejspatogener i analyserepetoiret, men det kan ændres på sigt, hvis en større del af fæcesdiagnostikken omlægges til PCR. Antal prøver 1000 Mycoplasma PCR analyser i NEGATIV POSITIV 36 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 37

19 Årsrapport 2012 laboratoriet laboratoriet årsrapport 2012 Hud-, hår- og neglesvamp Svampelaboratoriet foretager diagnostik af hudog neglesvampeinfektioner, inklusiv mikroskopi for Malassezia species samt dyrkning af dermatofyter, non-dermatofyt skimmelsvampe og Candida species. Der kan bestilles mikroskopi alene eller mikroskopi og dyrkning. Endvidere foretages der identifikation af skimmelsvampe isolater fra øvrige mikrobiologiske prøver inklusiv luftvejssekreter, væsker og væv. Svampelaboratoriet blev etableret i november 2008, og prøveantallet steg mest i perioden I perioden steg prøveantallet fra 3144 til 3298, svarende til 4,7 %. Knap halvdelen af prøver er itive i mikroskopi/dyrkning. Antal prøver Antal prøver i svampelaboratoriet År Mikroskopi+dyrkning Mikroskopi LABORATORIET klinisk mikrobiologisk afdeling 38 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 39

20 Årsrapport 2012 sekretariatet sekretariatet årsrapport 2012 Sekretariatet Sekretariatet formidler kontakten mellem rekvirenterne og afdelingen. Prøveregistrering foretages for alle prøver fra Region Nordjyllands rekvirenter: sygehuse, alment praktiserende læger, speciallæger og privatklinikker. Prøver fra praksis- og speciallæger, rekvireres elektronisk via Web-Req, mens sygehusene fortsat rekvirerer på den gammeldags måde med de grå rekvireringssedler. Sygehus Thy-Mors var test afdeling med elektronisk rekvirering i slutningen af Der er stort håb om, at de resterende sygehuse i Region Nordjylland snart vil følge efter med elektronisk rekvirering. Andre sekretariatsopgaver har været skrivning af patientnotater, referater og anden korrespondance. Sekretariatet varetager den IT-mæssige vedligeholdelse af afdelingens dokumenter i PRI (Politikker-Retningslinjer-Instrukser), afdelingens hjemmeside, laboratorievejledningen, afdelingens Infotavle, samt deltagelse i akkrediteringsprocesser og diverse udvalgsarbejder. 40 Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 41

21 Årsrapport 2012 forskning forskning årsrapport 2012 Forskning Artikler fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling indekseret i 2012 Fremhævning: Forfattere med ansættelse i KMA. Baggrund og større projekter Siden 1999 har der været tilknyttet et professorat til KMA inden for rammerne af Aarhus Universitetshospital. Det har specielt styrket den infektionsepidemiologiske forskning og dermed også samarbejdet med Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus universitetshospital. I samme periode er der skabt både et nationalt og et internationalt netværk. Gastrointestinale infektioner udgør et andet satsningsområde i samarbejde med Infektionsmedicinsk Afdeling. Fokus er her i særlig grad på forekomst og klinisk betydning af Campylobacter concisus. Infektioner af ledproteser er et tredje område, som især er blevet fremmet gennem innovationsprojektet PRIS (akronym for Proteser: Reduktion af Infektioner og Smerte) med start i 2010 og afslutning i PRIS projektet gennemføres i samarbejde med bl.a. regionens ortopædkirurgiske afdelinger, Teknologisk Institut og Sektion for Bioteknologi, Aalborg Universitet. Desuden deltager KMA i yderligere to større forskningsprojektet, som er igangsat i Det ene projekt sigter på udvikling af nye sporstoffer til påvisning af infektioner med positron-emissions-tomografi kombineret med computer tomografi (PET-CT). Omdrejningspunktet i dette projekt er en dyreforsøgsmodel udviklet af Københavns Universitet (KU). I samarbejdet indgår forskellige institutter, afdelinger og faggrupper ved KU og universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg 2. Det andet nye projekt sigter på udvikling af en ultrahurtig og simpel test til direkte identifikation af de vigtigste bakterier og svampe i bloddyrkninger. Initiativet til projektet er taget af det dansk-amerikanske firma AdvanDx Inc. (Woburn, Mass., USA) og bygger på fluorescens in-situ hybridisering (FISH) med PNA prober (PNA er en peptid-analog til DNA) 3. 1 pris projektet støttes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Foruden offentlige institutioner deltager private virksomheder, bl.a. Copan (Brescia, Italien). 2 projektet har følgende titel: Developing novel PET/CT tracer technology for the specific and sensitive diagnosis of inflammation and infection using a porcine osteomyelitis model og støttes af Det strategiske Forskningsråd. 3 projektet titel er Multiplex Blood culture Test - From infection to treatment in 1 hour og støttes af Højteknologifonden. Inden for Infektionshygiejnen har særligt behandling af bærertilstand med methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) forskningsmæssig interesse. Der er tradition for, at der foregår løbende udviklingsprojekter i KMA, og disse projekter bidrager til en konstant teknologisk fornyelse. Afdelingen er samtidig aktiv deltager i en række samarbejdsprojekter inden for specialet. Det gælder især national overvågning, der kan illustreres med følgende eksempler: Antibiotikaresistens (DANMAP), forekomst af influenza, forekomst af enterobakterier med ESBL, og bakterielle årsager til samfundserhvervet meningitis (DBMG). Personale med primær forskningsansættelse Professor, overlæge dr.med. Henrik C. Schønheyder (50 %) Post.doc., dyrlæge, ph.d. Mette Søgaard (50 %) Mette Søgaards har i 2012 haft en ansættelse i Klinisk Epidemiologisk Afdeling svarende til 50 %. Ph.d. studerende, læge Kristoffer Koch Ph.d. studerende, cand. scient. Lone Heimann Larsen Forskningsbioanalytiker Lena Mortensen Andet personale med ph.d. grad Ledende overlæge, ph.d. Tove Ejlertsen Jensen Reservelæge, ph.d. Hans Linde Nielsen forskning klinisk mikrobiologisk afdeling 1. Frøslev T, Grann AF, Olsen M, Olesen AB, Schmidt H, Friis S, Søgaard M. Completeness of TNM cancer staging for melanoma in the Danish Cancer Registry, Clinical Epidemiology 2012; 4 Suppl 2: gradel KO, Knudsen JD, Arpi M, Østergaard C, Schønheyder HC, Søgaard M; Danish Collaborative Bacteraemia Network (DACOBAN). Classification of positive blood cultures: computer algorithms versus physicians' assessment - development of tools for surveillance of bloodstream infection prognosis using population-based laboratory databases. BMC Medical Research Methodology 2012 Sept. 12; 12: hammerum AM, Lester CH, Olsen SS, Holm A, Hansen DS, Schønheyder HC. Molecular characterisa-tion of high-level gentamicin-resistant enterococci from bloodstream infections in Denmark: first description of clonal spread of aph (2'')-Ib. International Journal of Antimicrobial Agents 2012; 39(3): holland-bill L, Frøslev T, Friis S, Olsen M, Harving N, Borre M, Søgaard M. Completeness of bladder cancer staging in the Danish Cancer Registry, Clinical Epidemiology 2012; 4 Suppl 2: Kirk KF. Udvikling af mupirocinresistens under eradikationsbehandling ved MRSA-bærertilstand. Ugeskrift for Læger 2012; 174: Larsen LH, Lange J, Xu Y, Schønheyder HC. Optimizing culture methods for diagnosis of prosthetic joint infections: a summary of modifications and improvements reported since Journal of Medical Microbiology 2012; 61(Pt 3): Mejer N, Westh H, Schønheyder HC, Jensen AG, Larsen AR, Skov R, Benfield T; Danish Staphylococcal Bacteraemia Study Group. Stable incidence and continued improvement in short term mortality of Staphylococcus aureus bacteraemia between 1995 and BMC Infectious Diseases 2012 Oct 17; 12: nielsen H, Steffensen R, Ejlertsen T. Risk and prognosis of campylobacteriosis in relation to polymor-phisms of host inflammatory cytokine genes. Scandinavian Journal of Immunology 2012; 75(4): Nielsen HL, Engberg J, Ejlertsen T, Bücker R, Nielsen H. Short-term and medium-term clinical outcomes of Campylobacter concisus infection. Clinical Microbiology and Infection 2012; 18(11):E nguyen-nielsen M, Frøslev T, Friis S, Borre M, Harving N, Søgaard M. Completeness of prostate cancer staging in the Danish Cancer Registry, Clinical Epidemiology 2012; 4 Suppl 2: olsen RH, Schønheyder HC, Christensen H, Bisgaard M. Enterococcus faecalis of human and poultry origin share virulence genes supporting the zoonotic potential of E. faecalis. Zoonoses Public Health 2012; 59(4): ording AG, Nielsson MS, Frøslev T, Friis S, Garne JP, Søgaard M. Completeness of breast cancer stag-ing in the Danish Cancer Registry, Clinical Epidemiology 2012; 4 Suppl 2: ostenfeld EB, Frøslev T, Friis S, Gandrup P, Madsen MR, Søgaard M. Completeness of colon and rectal cancer staging in the Danish Cancer Registry, Clinical Epidemiology 2012; 4 Suppl 2: Schønheyder HC. Fusobacterium necrophorum er et forskningsområde med et tydeligt dansk aftryk. Ugeskrift for Læger 2012; 174(5): Søgaard KK, Ejlertsen T, Schønheyder HC. Clostridium difficile 027-associated pseudomembranous colitis after short-term treatment with cefuroxime and cephalexin in an elderly orthopedic patient: a case report. BMC Research Notes 2012 Oct 31;5: Søgaard M, Andersen JP, Schønheyder HC. Searching PubMed for studies on bacteremia, bloodstream infection, septicemia, or whatever the best term is: a note of caution. American Journal of Infection Control 2012; 40(3): deleuran T, Søgaard M, Frøslev T, Rasmussen TR, Jensen HK, Friis S, Olsen M. Completeness of TNM staging of small-cell and non-small-cell lung cancer in the Danish cancer registry, Clinical Epidemiology 2012; 4 Suppl 2: Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 43