Liv og død på Kløvermarken Speciale af historiker, Ulf Kyneb, 2004

Transkript

1 Liv og død på Kløvermarken Speciale af historiker, Ulf Kyneb, 2004 Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 1

2 Problemstilling Danmark lod tyske flygtninge dø, skrev Politiken den 23. maj Bladets artikel beskrev de tyske flygtninge som i besættelsens sidste måneder i 1945 strømmede til Danmark. Artiklen byggede på overlæge Kirsten Lylloffs undersøgelse af dødsfald blandt flygtningene i 1945 før og efter befrielsen. Artiklen indledte en bitter debat, der både vakte min interesse for Danmarks behandling af flygtningene og for det minefelt som forskningen i besættelsestidens tabubelagte emner er. Min interesse for emnet blev ikke mindre af den ophedede flygtningedebat ved folketingsvalget i 2001, hvor den skarpe tone overfor udlændinge mindede om debatten i om de tyske flygtninge i Danmark. Synspunkterne i debatten om Lylloffs undersøgelse spredte sig fra, at de danske myndigheder behandlede flygtningene efter de forudsætninger man var i stand til efter fem års besættelse, til, at myndighederne udsatte specielt flygtningebørnene for et bevidst omsorgssvigt som de døde af. Udsagnene kan efterprøves her ved en konkret undersøgelse af forholdene i København. Specielt København var hårdt belastet med op mod % af de tyske flygtninge i Danmark. Det gik op for mig at flygtningeproblemerne i København kun i meget begrænset omfang er blevet undersøgt. Baggrunden kan være, at det meget omfattende arkiv fra Luftværnschefen for Storkøbenhavn lå uordnet og kassationsegnet i rodede bunker på gulvet og reolerne på Landsarkivet for Sjælland. Som studentermedhjælper på Landsarkivet traf jeg aftale med Landsarkivar Inge Bundsgaard om at ordne arkivet i forbindelse med min specialeskrivning. Og med udgangspunkt i debatten om hvordan Danmark behandlede de tyske flygtninge, har jeg udarbejdet min undersøgelse på grundlag af Luftværnschefen for Storkøbenhavns arkiv. Opgavens problemstilling bliver hermed en undersøgelse af hvordan de danske myndigheder behandlede de tyske flygtninge i Storkøbenhavn. Der bliver lagt særlig vægt på flygtningelejren på Kløvermarken. Perioden der undersøges er Fra september 1947 var kun omkring 1000 flygtninge tilbage i Storkøbenhavn. Undersøgelsens udgangspunkt er som anført Luftværnschefen for Storkøbenhavns arkiv, som giver mulighed for at undersøge behandlingen af flygtningene på et lokalt plan. Hvordan myndighederne ønskede at behandle flygtningene kunne overordnet være blevet besvaret med et fokus på Flygtningeadministrationens arkiv. Men hvordan myndighederne Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 2

3 reelt behandlede flygtningene, kan især besvares ved at undersøge de lokale forhold i Storkøbenhavn og på Kløvermarken. Denne problemstilling giver mulighed for at bearbejde et materiale på mellemlederniveau som ikke i sin helhed tidligere er benyttet. Det giver hermed et bidrag til forskningen i flygtningeproblemerne i Danmark efter befrielsen. Jeg har inddraget Flygtningeadministrationens sager om Kløvermarken og en del principielle enkeltsager, der udtrykker administrationens politiske linie i behandlingen af flygtningene. Desuden har jeg benyttet to arkiver, der er indlemmet i Flygtningeadministrationens arkiv. Det drejer sig om Sanitetstjenestens arkiv som blev udskilt fra Luftværnschefen for Storkøbenhavn og det drejer sig om arkivet fra Kløvermarkens kulturudvalg. I en registratur på Københavns Stadsarkiv har jeg yderligere lokaliseret et arkiv fra Socialtjenesten. Det er af hensyn til opgavens omfang ikke undersøgt. Det er derfor ikke klart om arkivet indeholder materiale for den undersøgte periode. I forbindelse med undersøgelsen har jeg haft kontakt med Kirsten Lylloff og pens. skolelærer Arne Gammelgaard, som har været behjælpelige med oplysninger og materiale. Da alt benyttet arkivmateriale er utilgængeligt efter arkivloven, har jeg anonymiseret de personer der ikke havde et selvstændigt administrativt og politisk ansvar. Min undersøgelse bygger i udpræget grad på konfliktstof i besvarelsen af opgavens problemstilling. Det betyder, at konflikterne mellem flygtningene og de danske myndigheder og konflikterne mellem de danske myndigheder internt bliver undersøgt, for at give et bud på de danske myndigheders behandling af flygtningene. Det betyder, at flygtningenes forhold i større omfang belyses ved konfliktsituationer end ved almindelige forhold. Jeg har især lagt vægt på to store sager, som viser de centrale temaer og konfliktpunkter i de danske myndigheders behandling af flygtningene på Kløvermarken. For det første en sag vedrørende Københavns Vagtværns visitation af flygtningene i lejren på Kløvermarken den 8. april 1946, som lejrens ledelse indgav klage over og som Flygtningeadministrationen behandlede, og for det andet en sag hvor arkitekten Poul Henningsen på grundlag af konkrete oplysninger i februar og marts 1946 kritiserer de danske myndigheders behandling af flygtningene på Kløvermarken. Sagerne bliver analyseret for at vise de konkrete og politiske temaer der lå bag behandlingen af de tyske flygtninge. Flygtningenes ophold var et konfliktfyldt tema i en konfliktfuld sommer i Det havde naturligvis en afsmittende effekt på grundlaget for de danske myndigheder behandling af dem. Min undersøgelse viser, at der foregik stridigheder mellem de forskellige institutioner der Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 3

4 deltog i flygtningeforsorgen den lokale lejrledelse, Københavns Politi, Luftværnschefen, Sanitetstjenesten, modstandsbevægelsen og Flygtningeadministrationen. En strid de tyske flygtninge fra Tyskland de tyske emigranter også deltog i, i forbindelse med genopdragelse af flygtningene. Baggrunden var parternes forskellige holdninger til hvordan flygtningene skulle behandles. Kendetegnende for disse forskellige holdninger var, hvor tæt kontakt de forskellige institutioner havde til flygtningene, men også personernes indbyrdes aversioner. Den lokale lejrledelse i Kløvermarken brød ofte af humane årsager regler udstukket af administrationen om behandlingen af flygtningene. Derimod fastholdt administrationen både offentligt og internt en stram politik overfor flygtningene. Det fremgår hermed tydeligt at behandlingen af flygtningene på lokalt niveau lagde vægt på humanitære argumenter, mens Luftværnschefen og specielt Flygtningeadministrationen lagde vægt på en politisk stram linie overfor flygtningene. Flygtningene blev kastebolde i befrielsens magtkampe og blev en af tidens syndebukke. De blev holdt interneret under skarp kontrol politisk bestemt men populistisk begrundet. Med dette udgangspunkt vil jeg undersøge hvordan de danske myndigheder behandlede de tyske flygtninge i Storkøbenhavn, med særlig vægt på Kløvermarken. Forskningsoversigt Litteraturen som behandler de tyske flygtninge i Danmark inddeler sig i tre grupper. Fremstillingerne der udkom samtidigt med flygtningearbejdet er primært institutioners og personers beretninger om og redegørelse for deres arbejde i flygtningeforsorgen. Eftertidens litteratur der op til 1990erne i hovedsagen lægger sig op af konsensustraditionen. En tradition, der indtil for 10 år siden var stort set urørlig, i tråd med at de tyske flygtninge har været en del af besættelsestidens tabubelagte områder. Nutidens fremstillinger, der netop betræder disse tabuer. Denne forskning undersøger den tyske befolkning og nazismen sympatisører som ofre. Samtidens beretninger og redegørelser Den hidtidige forskning i de tyske flygtninge i Danmark har i høj grad været afhængig af Flygtningeadministrationens redegørelse fra 1950, Tyske flygtninge i Danmark Bogen bygger på manuskripter fra de personer der centralt deltog i flygtningearbejdet. Den Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 4

5 tyske emigrant Karl Rowold og højskoleforstander og socialdemokrat (MF) Poul Hansen, begge medarbejdere i administrationen, var redaktører af bogen. 1 Leder af Flygtningeadministrationen, socialdemokraten (MF), Johs. Kjærbøl, forklarer i sit forord til bogen: Flygtningene blev ikke omfattet med venlige følelser, men på den anden side næredes der intet ønske om hævn, og der rejste sig ikke røster om, at flygtningelejrene skulle blive noget i retning af de tyske koncentrationslejre. På trods heraf er det for myndighederne logisk, at behandlingen er forskellig for de tyske flygtninge og de allierede flygtninge, hvis forsorg administrationen også leder. Kjærbøl forklarer herfor, at for deres vedkommende føltes det som en naturlig ting, at man fra dansk side ydede en humanitær hjælp til disse repræsentanter for de allierede, forklarer han. 2 Værket er en status over administrationens arbejde, funktion for funktion og dermed et udtryk for dens selvforståelse og ønskede eftermæle. En kildesamling fra Udenrigsministeriet, Aktstykker vedrørende tyske flygtninge i Danmark fra 1950, giver på grundlag af udvalgte arkivalier, ligesom Flygtningeadministrationens beretning, et udtryk for embedsmændenes fremstilling af deres egen forvaltning af flygtningeproblemet i Danmark. Knud Wiells artikel Flygtningeproblemet i Danmark fra 1946 og Knud Langbergs bog Flüchtlingsleben in Dänemark fra 1951 er udtryk for enkelte personers arbejde i flygtningeforsorgen. Wiell var fuldmægtig i Arbejds- og Socialministeriet og Kjærbøls sekretær. Wiell beskriver arbejdet med flygtningene i sin artikel udfra Flygtningeadministrationens synspunkt og med henblik på en så problemfri hjemsendelse af flygtningene som muligt. Langberg var leder af Flygtningeadministrationens Kirketjeneste. En stor del af hans bog bygger på Wiells artikel. Resten bygger på hans erfaring fra sit virke i Kirketjenesten. Langberg skriver sin bog med de nu hjemsendte tyske flygtninge som målgruppe. De forskellige modtagere af de to fremstillinger, viser de forskellige argumenter interneringen af flygtningene blev begrundet med. Wiell begrunder primært interneringen med at undgå, at sammenblande dem og den danske befolkning. Det ville vanskeliggøre en hjemsendelse af flygtningene. 3 Langberg derimod lægger vægt på, at interneringen var befalet af de allierede og, at den var i de tyske flygtninges egen interesse. Es wäre jedenfalls in Kopenhagen dänischen Behörden vollkommen unmöglich gewesen, frei umhegehende 1 Bogen nævner ingen navne. Navnene stammer fra Henriette Riskær Steffensen, Fhv. ambassadør Karl Rowold, i Steffen Steffensen, På flugt fra nazismen, 1986, s Flygtningeadministrationen (Fl.adm.), Flygtninge i Danmark , 1950, s. 7f. 3 Knud Wiell, Flygtningeproblemet i Danmark, i Socialt Tidsskrift, nr. 6, 1946, s Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 5

6 Deutsche von Schaden oder Tätlichkeiten zu bewahren, ja ihr Leben zu schützen, forklarer han. 4 På de lavere institutionelle niveauer det vil sige hvor personerne er i daglig kontakt med flygtningene findes enkelte samtidige vidnesbyrd. Her træder de menneskelige hensyn i større omfang frem. En tilsynsførende læge ved flygtningelejrene, V. Aa. Christiansen, giver sit billede af flygtningenes frustrerede forhold i Information den 7. september Flygtningene havde mistet alt, havde ingen fremtid og levede uden nogen form for åndeligt liv i lejrene, forklarer han, og appellerer for en bedre behandling af flygtningene. Lejrleder i Store Magleby, Edvin Kræmer, udtrykker i Politiken den 13. marts 1946 forståelse for, men ikke opbakning til, at ansatte i flygtningeforsorgen brød reglementet for de tyske flygtninge ved en mere menneskelig behandling af dem. Han udkom i 1947 med en roman om flygtningeskæbnerne i hans lejr Avner for vinden. To væsentlige utrykte beretninger fra de tyske flygtninge selv, er brugt i denne undersøgelse. Den tyske lejrleder i Kløvermarken, flygtningen Theodor Müller, afleverede i 1947 en redegørelse over sit virke i lejren. 5 Han bakker generelt den politiske linie overfor flygtningene op for eksempel interneringen. Derimod kritiserer han konkrete forhold i lejren. Redegørelsen er ikke tidligere brugt i forskningen. Flygtningen Walter Franz er derimod grundlæggende negativ i sin beretning om opholdet i Kløvermarken. 6 Men hans beretning er mere end en kritik, også en beskrivelse af livet som flygtning i Kløvermarken og har i den henseende stor kulturhistorisk værdi. Beretningen er brugt én gang før i Arne Gammelgaards bog Drivtømmer fra Det er Gammelgaard, der har lokaliseret manuskriptet i Tyskland. Han har desuden lokaliseret en tysk upubliceret afhandling, der bygger på dansk flygtningeforsorgs materiale som den tyske skolelærer Peter Lehmann igennem 1960erne indsamlede fra lokale danske myndigheder. Hans afhandling Weg und Schicksal der deutschen Flüchtlinge in Dänemark er med et tysk udgangspunkt en beskrivelse af forholdene for de tyske flygtninge, og omhandler i mindre grad de danske myndigheders behandling af dem. Han analyserer specielt flygtningebladet Deutsche 4 Knud Langberg, Flüchtlingsleben in Dänemark, 1951, s Theodor Müller, Flüchtlingslager Kløvermarken, Kløvermarken, Pastor Aage Poulsens arkiv. 6 Walter Franz, Klövermarken, Arne Gammelgaard har stillet det til rådighed for denne undersøgelse. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 6

7 Nachrichten. Særligt omkring kulturarbejdet rummer afhandlingen relevant materiale om Kløvermarken. 7 Konsensustradition Den videnskabelige forskning i de tyske flygtninge i Danmark er ikke stor af omfang. Flygtningeadministrationens fremstilling er generelt grundlaget for de enkelte undersøgelser der frem til 1990erne er foretaget om emnet. De danske myndigheder bedømmer her selv sin indsats overfor flygtningene. Fremstillingen er hermed, som grundlag for det hidtidige syn på de tyske flygtninges forhold i Danmark, en del af baggrunden for, at emnet har været relativt ubemærket og ukritisk behandlet indtil 1990erne. En undtagelse er historikeren Jørgen Hæstrup. Han beskriver i 1971, på grundlag af Udenrigsministeriets arkiv, de tyske flygtninges tid i Danmark under departementschefsstyret frem til befrielsen. Specielt om den manglende lægehjælp til de tyske flygtninge gør han sig iagttagelser, der først igen tages op af Kirsten Lylloff. Han bemærker at humanitære betragtninger overhovedet ikke meldte sig i sagen om lægehjælpen. Elendigheden var mere end grel, men alle barmhjertighedshensyn kvaltes af tidens bitterhed, lyder Hæstrups vurdering. 8 Hæstrups undersøgelse dækker perioden før denne undersøgelse tager fat. Eftertidens forskning er præget af få forskeres livslange undersøgelser af tyske flygtninge i Danmark. Her kan nævnes Arne Gammelgaard og Henrik Havrehed som begge ligger tæt op af den konsensustradition som administrationen lagde grundlaget for i Derudover er en række lokalhistoriske artikler blevet publiceret om emnet hovedsageligt i lokalhistoriske tidsskrifter. En gennemgang af John T. Lauridsens bibliografi fra 2002, viser en overvægt af forfattere til lokalhistoriske artikler om enkelte lejre. 9 Henrik Havreheds værk De tyske flygtninge i Danmark , er en doktorafhandling fra Den uddyber og udbygger på mange områder Flygtningeadministrationens redegørelse. Havrehed var translatør, men på baggrund af en livslang interesse for tyske flygtninge, indleverer og forsvarer han en historisk doktorafhandling om emnet. På baggrund af et stort 7 Peter Lehmann, Weg und Schicksal der deutschen Flüchtlinge in Dänemark, Rigsarkivet, Arne Gammelgaards privatarkiv. 8 Jørgen Hæstrup, Til landets bedste, bd. 2, 1971, s John T. Lauridsen, Samarbejde og modstand, 2002, s. 449ff. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 7

8 kildemateriale, hovedsageligt fra de jyske flygtningelejre, privatarkiver på Rigsarkivet og interviews, beskriver han de enkelte dele af flygtningeforsorgen og de vigtigste personer i administrationen. Værket udtrykker på mange områder fascination over det store omfang arbejdet med flygtningene havde. Og over Kjærbøl, som Havrehed mener var den rette til dette arbejde, der kaldte på en improvisator med stor administrativ erfaring, samarbejdsevne, beslutsomhed og humanitært sindelag. 10 Derimod stiller han ikke de nødvendige spørgsmål ved behandlingen af flygtningene. Det var en kritik, der blev påpeget af opponenterne ved Havreheds forsvar af afhandlingen. Tage Kaarsted bemærkede, at Havrehed ikke brugte explicitte metodiske overvejelser han prøver ikke kilderne af overfor hinanden. 11 Og Aage Trommer påpegede, at Havrehed nærer stor tillid til sit materiale undtagen når det drejer sig om flygtningeberetninger af negativ karakter. 12 Havrehed selv konkluderer, at behandlingen af flygtningene var nødtørftig, men tilstrækkelig, streng, men ikke umenneskelig eller inhuman. 13 Præces har bragt sin tese i hus, forklarede Trommer som en kommentar til denne konklusion, i sin opposition til doktorafhandlingen, og han fortsætter, uden at den rokker ved vor nationale selvforståelse. 14 Arne Gammelgaard udgav i 1981 Mennesker i en malmstrøm. Værket bygger på grundige undersøgelser af en flygtningelejr i Kraglund, og omhandler flygtningenes daværende og senere skæbne. En vinkel han bygger videre på i sit værk Drivtømmer fra Gammelgaards fokus er menneskene. Han interviewer tidligere flygtninge og ansatte i flygtningeforsorgen og opdriver i samme forbindelse materiale som ikke tidligere er kendt. Hans syn på behandlingen af flygtningene er grundlæggende positivt. Flygtningene sultede ikke og fik bedre mad end i Tyskland. 15 Dog fremhæver han særligt, at lokale myndigheder trodsede statens kølige og konsekvente flygtningepolitik, men mener alligevel, at man løste problemet efter den for omstændighederne bedste formåen. 16 Leif Guldmann Ipsen følger samme tradition. Han har skrevet en række artikler i lokalhistoriske tidsskrifter, og senest i 2002 udgivet bogen, Mennesker bag pigtråd, om den største tyske flygtningelejr i Danmark, lejren i Oksbøl. Værket stiller ikke spørgsmål ved behandlingen af flygtningene men beskriver lejren og livet fra den opstår i 1945 til den nedlægges i Henrik Havrehed, De tyske flygtninge i Danmark , 1987, s Tage Kaarsted, De tyske flygtninge i Danmark , i Historie, ny række 17, , s Aage Trommer, Danmark og de tyske flygtninge , i Historie, ny række 17, , s Havrehed, 1987, s Trommer, 1987, s Gammelgaard, Mennesker i en malmstrøm, 1981, s Gammelgaard, Tyske flygtninge i Danmark, i Fortid og nutid, bd. 35, 1988 side 146. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 8

9 Da området forskningsmæssigt har været næsten uberørt er det kun de få forskeres store arbejde, der har givet billedet. Disse få menneskers arbejde er et udtryk for og repræsentativt for, den berøringsangst, der har omgærdet besættelsestidens tabuer. Revision Den nyeste forskning stiller spørgsmål ved de tabubelagte områder omkring besættelsen. Tendensen er en del af en international retning. I Tyskland viser det sig i forbindelse med Vergangenheitsbewältigung og har medført en debat om landets Schuldkultur. I Danmark har trenden fra sidste halvdel af 1990erne været, at fokusere på behandlingen af fjenden og taberne i konflikten. Der er foretaget undersøgelser af tyskerpigerne, de østfrontfrivillige og stikkerlikvideringerne, og også synet på de tyske flygtninge er taget op til revision. Selve interneringen af de tyske flygtninge også som en kønspolitisk problemstilling er blevet berørt af Mette Thykjær i hendes speciale og af Anette Warring i hendes artikel Bag pigtråd, begge fra Thykjærs vinkel er, at undersøge fraterniseringen mellem de tyske flygtninge og den danske befolkning. Hun mener, at isolationen politisk var en succes i bestræbelserne på at få flygtninge hjemsendt, men fra en humanistisk anskuelse en kedelig historie. 17 Warring undrer sig over, at isolationspolitikken stort set ikke er blevet anfægtet. Hun mener isolationen i det mindste burde være blevet lempet med tiden, idet danskerne og tyskerne ad denne vej kunne udjævne forståelseskløften og det gensidige stereotype billede. 18 Men i 1999 bliver der for alvor rokket ved den nationale selvforståelse som Trommer bemærkede, at Havrehed lod stå i Baggrunden er Kirsten Lylloffs artikel Kan lægeløftet gradbøjes. Undersøgelsen afdækker danske lægers manglende hjælp til de tyske flygtninge med hovedvægten på tiden inden befrielsen i 1945 et tema Hæstrup berørte i 1971, men som ellers har ligget urørt hen. Lylloff indleder sin artikel med at forklare sit standpunkt. Mit udgangspunkt i denne undersøgelse er at danskerne og ikke mindst de danske læger passivt så til, mens tyskere og i ganske særlig grad tyske spædbørn døde i tusindvis. Vi opførte os generelt således hverken pænt eller medmenneskeligt, og det er vigtigt at også dette aspekt indgår i den kollektive bearbejdning af den store fortælling om besættelsen og den første efterkrigstid. 19 Her placerer Lylloff sig midt i opgøret med et af de sidste tabuer 17 Mette Thykjær, En kedelig historie, 1996, s Anette Warring, Bag pigtråd, i Karen Hjort m.fl. (red.), BUR, 1996, s Kirsten Lylloff, Kan lægeløftet gradbøjes, Historisk Tidsskrift bd. 99, 1999, s. 35. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 9

10 omkring besættelsestiden og rejser tvivl om den hidtidige tolkning af dette emne. Der er næppe tvivl om, slutter Lylloff, at de fleste dødsfald blandt de tyske børn kunne være undgået, hvis de danske læger var gået ind i en humanitær indsats for at redde dem i stedet for at afvise dem fra de danske sygehuse. 20 Men hun placerer sig samtidig i skarp opposition til Lægeforeningen. Ugeskrift for Læger udkom i februar 2003 med en leder og baggrundsartikler, som forsvarer lægernes dispositioner i de sidste måneder af besættelsen. Man må se lægernes dispositioner i sammenhæng med tiden er Lægeforeningens holdning. 21 Strid mellem historiesyn Debatten står herefter mellem to historiesyn. Det ene argumenterer for at Danmark i forhold til omstændighederne ikke kunne have behandlet de tyske flygtninge bedre end landet gjorde. Det andet argumenterer for, at Danmark behandlede flygtningene dårligt fordi de var tyskere. Arne Gammelgaard erklærer sig i debatten i 2000 som støtte af Henrik Havreheds konsensuslinie. På baggrund af sin konkrete undersøgelse af Kraglund, mener han, at dødstallet for de tyske flygtninge i Danmark nok var højt, men situationen taget i betragtning uundgåeligt. 22 Denne holdning bakker også Leif Guldmand Ipsen op i sit værk om Oksbøllejren. Han mener de kritiske røster over den lægelige behandling til en vis grad er skudt over målet, fordi den ikke tager de dengang herskende vilkår og muligheder efter fem års besættelse og udplyndring i betragtning. 23 Men også den gamle modstandsmand Frede Klitgaard har rettet sin kritik mod Lylloffs forskning. Han er ikke repræsentativ for andre modstandsfolks holdninger, men giver et billede af, at man også fra denne kant stadig værner om den nationale fortælling. Han mener, at danske modstandsfolk påduttes [ ] ansvaret for en hadefuld stemning over for de ubudne gæster, og han fortsætter, Lylloff og Co. underkender bevidst de unge modstandsfolk, der også kæmpede for det tyske folks befrielse fra krigen og nazismen Lylloff, 1999, s Ugeskrift for Læger, nr. 8 17/2 2003, s Lylloff besvarer artiklerne i Bibliotek for Læger, 2003, nr. 3, s Gammelgaard, Viden, videnskab og bedreviden, Århus Stifts Årbøger, 2000, nr. 83, s Leif Guldmann Ipsen, Mennesker bag pigtråd, 2002, s Frede Klitgaard (red), Lyllofs mytefabrik, i Håndslag, nr. 1, 2003, s. 8. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 10

11 Professor Henning Poulsen har rettet en mere bred, faglig, kritik mod forskningen af besættelsestidens ubekvemme spørgsmål. Med baggrund i Kirsten Lylloffs undersøgelser forklarer han ved en festforelæsning den 17. september 2002, at enhver berøring med den store stygge ulv er naturligvis suspekt, og ud fra den forudsætning er det ikke svært at finde gyselige eksempler frem. Poulsen advarer i sin forelæsning, som blev holdt ved uddelingen af H.O. Lange-prisen, mod, at historikere undlader at forholde sig til den sammenhæng de ubekvemme spørgsmål var en del af. Forargelse er højeste mode, forklarer han og fortsætter, er man nået frem til en moralsk fordømmelse af noget, er man ligesom færdig med det, og glemmer at spørge hvorfor og under hvilke vilkår. 25 Arkivoversigt Den tidligere arkivar ved Landsarkivet for Sjælland og tidligere tyske emigrant, Niels Rickelt beskrev den 15. september 1971 i et brev til Rigsarkivet, Landsarkivets samling af arkivalier om de tyske flygtningelejre: 90 % er det argeste nonsens og uden interesse. Min mening er bare, at dette skidt foreløbig skal bevares fordi det er udtryk for, at andet har man ikke. Arkivvæsenet har i sin tid totalt forsømt hele dette problem. Det hænger også sammen med, at man i sin tid jeg kender problemet indefra nærmest ville udslette alt om de forbandede år, hvortil flygtningeproblemet opfattedes som efterslæb. Hovedparten af arkivalierne fra de tyske flygtningelejre og lazaretter blev sendt til Tyskland i kølvandet på de sidste hjemsendelser af de tyske flygtninge i De schäbige rester, som Rickelt kalder dem blev mere eller mindre fejlagtigt afleveret til Civilforsvaret. Man kom det i store sække og arkivet blev på denne måde afleveret til Landsarkivet, forklarer han. 26 Arkivalierne blev afleveret omkring Arkivet har stort set ligget urørt hen efter afleveringen til Landsarkivet. Jeg har som ansat på Landsarkivet ordnet og registreret det. Uordnet fyldte det ca. 60 hyldemeter og de enkelte arkivalier lå spredt mellem hinanden på reoler og gulv. Arkivet fylder i ordnet tilstand omtrent 40 meter. Der er intet kasseret. På grund af arkivets dårlige tilstand strakte mit arbejde sig over en periode på et halvt år i Henning Poulsen, Brug og misbrug af besættelseshistorien, i Magasin, 2002 bd. 4, s Landsarkivet, Afleveringssag vedr. tyske flygtningelejre. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 11

12 Hvad også Rickelt nævner er, at arkivets tilstand i sig selv er et levn af det tema det dækker. Der var intet ønske om, at de tyske flygtninge blev en del af den danske befolkning. Den danske administration undgik så vidt muligt at involvere sig i problemet. At arkivet har ligget uordnet i 50 år, udtrykker ganske klart hvordan temaet har fået lov at ligge hen, indtil den historiske forskning af besættelsestiden også rettede sig mod den 2. verdenskrigs tabere. Efter ordningen af arkivet viser det sig, at der er tale om en lang række enkelte arkiver fra København og resten af Sjælland. Langt den største del er en aflevering fra Luftværnschefen for Storkøbenhavn. Det var den institution, der i det daglige varetog forsorgen af hovedstadens flygtninge, da de danske myndigheder stod med ansvaret efter Tysklands kapitulation. Luftværnschefen for Storkøbenhavn (Luftværnschefen) var hovedstadens katastrofeberedskab for civilbefolkningen og en del af Statens civile Luftværn. Luftværnschefens arkiv primært journalsager, er intakt og efter oprydningen kan det konstateres at det er i god orden. Under Luftværnschefen hørte Hospitalsafdelingen, Transportafdelingen, Socialtjenesten og Sanitetstjenesten. De to første afdelingers arkiv blev lokaliseret blandt arkivalierne på Landsarkivet, men er ikke relevante for denne undersøgelse og derfor udeladt. Hospitalsafdelingens arkiv dækker primært korrespondance mellem Luftværnschefen og de enkelte klinikker vedrørende den administrative drift. Transportafdelingen indeholder mest kørselspapirer vedrørende afdelingens kørsler. Socialtjenestens arkiv er som nævnt formentlig lokaliseret i en registratur på Københavns Stadsarkiv. Socialtjenesten beskæftigede sig primært med leverancer af mad til flygtningelejrene i 1945, inden flygtningene blev flyttet til større lejre. Sanitetstjenesten havde ansvaret for den daglige personlige forplejning af de tyske flygtninge. En del tyske læger og sygeplejersker var tilknyttet tjenesten flygtninge såvel som ikke-flygtninge. Netop denne omstændighed gør at arkivet ikke findes hos Luftværnschefen. Sanitetstjenesten blev gentagne gange i angrebet politisk og i medierne for at være tyskvenlige og have tilknyttet nazister. Afdelingen blev i juli 1946 omorganiseret og lagt direkte under Statens civile Luftværn. Derimod er arkivet fundet hos Flygtningeadministrationen, hvis arkiv findes på Rigsarkivet. Sanitetstjenestens arkiv er som den del af Luftværnschefen, der havde stor kontakt med flygtningene, central i denne undersøgelse. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 12

13 Der er til Landsarkivet afleveret meget få arkiver fra de enkelte flygtningelejre. Lejren på Kløvermarken i København var landets næststørste lejr. Herfra er dele af arkivet bevaret og afleveret som en del af Luftværnschefens arkiv. Det drejer sig om dele af lejrens danske administration og retsvæsen. Stort set hele lejrens tyske administration, blandt andet lejrens tyske politi, findes ikke i arkivet og er måske kasseret måske sendt til Tyskland. Det bevarede lejrarkiv fra Kløvermarken er benyttet til denne undersøgelse. Københavns Vagtværn, som blev oprettet i den politiløse tid under besættelsen, varetog bevogtningen af flygtningene på Kløvermarken. Vagtværnet var underlagt Københavns Politi, dets sidste funktion var at bevogte lejren og det ophørte i forbindelse med de store hjemsendelser af flygtningene i Vagtværnets arkiv er afleveret til Landsarkivet af København Politi. Arkivet er benyttet til denne undersøgelse. Flygtningeadministrationen blev oprettet den 1. september 1945 da det blev klart, at flygtningene måtte blive i landet vinteren over. Det blev nødvendigt at have en central myndighed, der kunne organisere forsorgen af flygtningene i en længere varighed. Kløvermarkens kulturudvalg, som organiserede lejrens kultur- og oplysningsarbejde har afleveret sit arkiv til Flygtningeadministrationen. Dette arkiv er brugt i denne undersøgelse. Flygtningeadministrationens arkiv er i sin helhed mindre af omfang end Luftværnschefens arkiv. Flygtningeforsorgens institutioner Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 13

14 Luftværnschefens arkiv er benyttet til forskning i enkelte tilfælde siden afleveringen. Peter Lehmann gennemgik omkring 1970 arkivet og udfærdigede en oversigt. 27 Det samme gjorde Kirsten Lylloff omkring 2000, men det afspejler sig ikke i hendes hidtidige artikler om tyske flygtninge. Mette Thykjær har i sit speciale fra 1996 brugt en lille del af arkivet, som består af fraterniseringssager. Det samme har hendes vejleder Anette Warring. Hovedparten af det materiale der er benyttet i min undersøgelse er ikke tidligere benyttet i forskningen. Den primære årsag er arkivets tilstand. Det har været meget rodet og derfor svært tilgængeligt i de sidste 50 år. I forbindelse med ordningen af arkivet har jeg fundet både journaler, kartoteker og almindelige arkivalier, der er værdifulde for belysningen af flygtningenes ophold i Danmark. Jeg er i færd med at udarbejde en registratur, der vil være en hjælp til at tilgængeliggøre arkivet for fremtidig forskning. Befrielsen i København Statens civile Luftværn anslog, at der ved befrielsen i hele landet var tyske flygtninge indkvarteret i 1101 lejre ved befrielsen. Geografisk var de skævt fordelt. I Storkøbenhavn opholdt sig fordelt i 151 lejre. 28 Hvordan denne store gruppe tyske flygtninge var endt i Danmark beskrives her. Flugten Den Røde Hær rykkede ubønhørligt frem gennem Østprøjsen mod Berlin i de sidste måneder af 2. verdenskrig. Foran sig skubbede den en meget stor flygtningestrøm. En stor del af flygtningene søgte mod de østprøjsiske havnebyer for at blive evakueret ad søvejen. Ad denne vej blev to millioner mennesker fra februar til maj 1945 evakueret fra Østprøjsen, Danzig og Pommern ad søvejen til den vestlige del af Tyskland. 29 Ud af en befolkning på mennesker var kun en halv million tilbage, da de russiske styrker indtog Østprøjsen. 30 Den 4. februar 1945 traf Adolf Hitler beslutning om at anbringe en del af den flygtende befolkning i 27 Peter Lehmann, Oversigten findes i Landsarkivet, Afleveringssag vedr. tyske flygtningelejre. 28 Fl.adm., 1950, s Havrehed, 1987, s Theodor Schieder, Dokumentation der Vertreibung der deutschen aus Ost-Mitteleuropa, bd. 1, 1953, s. 41E. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 14

15 det besatte Danmark. 31 Frem til Tysklands kapitulation i Danmark blev op mod en kvart million flygtninge bragt til Danmark, hovedsageligt af tyske skibe. En af de store flugthavne var Pillau. Fra den 25. januar 1945 og frem til byens fald den 25. april var flygtet herfra ad søvejen. 32 Flugtberetninger fra byen fortæller om et inferno af menneskelig lidelse Arne Gammelgaard betegner byen som helvedes forgård. 33 Flygtning A (FA) på 19 år, som vi senere skal høre mere om, flygtede uden sin familie fra denne havn og ankom til København den 15. april Hun ankom formentlig med flygtningeskibet Mars, som netop anløb København fra Pillau den 15. april med et sted mellem 2100 og 4000 flygtninge ombord. Det var sandsynligvis det sidste større skib fra denne havn, i følge en styrmand på skibet, A. Giese i Dagen inden indskibningen oplevede vi 5 bombeangreb og beskydning fra luften, beretter han. Mars forlod Pillau om natten, uden konvoj og udenfor de tvungne sejlruter for at undgå angreb. 35 Flygtningetransporterne i Østersøen var ofte mål for angreb fra både russiske og engelske styrker. Günther Grass har for nylig i skønlitterær form beskrevet det russiske angreb på flygtningeskibet Wilhelm Gustloffs hvor omkring 9000 mennesker druknede. 36 Flygtningeskibet Goya på vej til København blev omkring den 17. april 1945 udsat for et russisk angreb hvor ca mennesker druknede. Havrehed anslår at omkring flygtninge druknede ved angreb i Østersøen. 37 Men tallet var nok langt større da det er uklart hvor mange mennesker der var ombord på skibene. Efter befrielsen af Danmark blev flygtningeskibe afvist og skibe der endnu ikke var lagt til kaj blev sendt ud af havnene, tilbage til Tyskland. 38 Invasionen Den tyske værnemagt anbragte landet over flygtningene i beslaglagte bygninger som skoler, hoteller og haller. Beslaglæggelserne vakte stor vrede i befolkningen i foråret De københavnske skoler lukkede på stribe i takt med at flygtningestrømmen specielt i starten af april 1945 voksede. Af de 70 skoler der fandtes i kommunen var ved befrielsen de Havrehed, 1987, s Schieder, 1953, s. 19E og 40E. 33 Gammelgaard, 1981, s Hillerød Politi, Pådømte Sager 26/ , Politirapport af 24/ Havrehed, 1987, s. 37f. 36 Günther Grass, Im Krebsgang, Bogen må ses som en del af opgøret med den tyske Schuldkultur. 37 Havrehed, 1987, s Fl.adm., 1950, s. 27. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 15

16 beslaglagt af værnemagten. Efter befrielsen blev endnu flere skoler beslaglagt til indkvartering af frihedskæmpere, politi og militær så der i alt blev brugt 64 skoler til andre formål. 39 En beretning fra Stevnsgade skole, nedskrevet i 1946, beskrev beslaglæggelsen. Så kom de med store læs halm. Skolebordene blev flyttet ud på gangene, og på alle gulve blev der lagt halm. Alt var klart til at modtage invasionen [ ] Gamle koner og mange småbørn døde. Ligvognen kom flere gange om ugen, forklarer han. 40 I en artikel fra 1946 beskrev Claus Moldt situationen på Holsteinsgade skole, hvor han var skoleinspektør, således: Sløve og apatiske gik de rundt, uden et smil, indrettede sig bedst muligt. Selv på børnenes ansigter var smilet stivnet [ ] Ejendommeligt var det at se dødsfaldenes virkninger på børnene. Eller rettere mangelen på virkning. Bortkørselen af ligene, hvortil de ofte var tilskuere, lod dem aldeles upåvirket, hvis det da ikke netop var deres pårørende. 41 Holsteinsgade skole var den første københavnske skole der blev beslaglagt til flygtninge den 11. marts Luftværnschefen overtager forsorgen Den tyske værnemagt forlod efter befrielsen flygtningelejrene og efterlod flygtningene til deres egen skæbne. Statens civile Luftværn pålagde den 8. maj 1945 landets luftværnschefer at overtage flygtningeforsorgen. 43 En række embedsmænd fra ministerier, hovedstadskommuner og den storkøbenhavnske Luftværnschefs kontor afholdt i dagene efter møder om luftværnschefens overtagelse af forsorgen. Et resume af mødet giver et indtryk af synet på og forholdene for flygtningene i dagene efter befrielsen. Børge Aarøe, kontorchef i Statens civile Luftværn, forklarede, at Socialministeriet havde fundet det naturligt foreløbig at overdrage forsorgen med flygtningene til Luftværnet. Det var en ren humanitær opgave og for de allierede var det en hjertesag at de danske myndigheder hjalp til. I det hovedstaden var der flere lejre hvor flygtningene ikke havde modtaget mad i flere dage. Aarøe blev under mødet spurgt hvorfor Dansk Røde Kors (DRK) ikke overtog opgaven. Han forklarede, at DRK havde ønsket opgaven, men opgavens omfang var for stor for dem. Luftværnschefen var blandt andre repræsenteret på mødet ved Johs. Børresen. Han var som stedfortræder for Overborgmesteren 39 Luftværnschefen (Lvch.), 18/ A. 40 Gautier, 1995, s. 173f. 41 Claus Moldt, Skolen og Flygtningene, i Merete Nordentoft og Aage Svenstorp, Og Hverdagen skiftede Skolen i de onde Aar, 1946, s. 155f. 42 Havrehed, 1987, s Statens civile Luftværn, Love og bestemmelser, bd. 2, 1945, s. 143f. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 16

17 som var den formelle chef, den daglige leder af Luftværnschefen. Børresen ønskede ikke, at Luftværnschefen skulle inddrages i flygtningeforsorgen. Han forklarede, at det ikke var med glæde han påtog sig denne opgave. Han var imod Aarøe s ønske om at indsætte CBbetjente, som var en del af Luftværnschefens personale, til at bevogte lejrene. Han ville bestemt fastholde at modstandsbevægelsen skulle stå for bevogtningen og mente at bevægelsen ville fatte interesse for kontrol med lejrene hvis man gjorde opmærksom på, at der blev skjult eftersøgte personer og ammunition. Kaj Meldahl, leder af Sanitetstjenesten som var under Luftværnschefen, var derimod velvilligt indstillet overfor opgaven. Han foreslog endda, at man gjorde brug af danske hospitaler som led i behandlingen af syge flygtninge. Dette afviste Børresen. Hans uvilje viste sig atter ved mødets afslutning, da han forklarede, at han så regnede [ ] med, at man i Løbet af ca. 3 Uger kunde få dem væk, og at man ville gøre alt for at slippe af med dem snarest mulig. 44 Luftværnschefen overtog forsorgen modvilligt og prøvede både at få modstandsbevægelsen og DRK til at aftage problemet. Børresens uvilje kan skyldes en uvilje mod at hjælpe fjenden det kunne stille ham og hans institution i dårligt lys i offentligheden. Han mente derimod, at modstandsbevægelsen skulle bevogte og undersøge lejrene i tråd med bevægelsens arbejde med at arrestere og internere fjender af Danmark tyskere, værnemagere mm. Børresen var stedfortræder for Overborgmesteren, han var desuden direktør for Københavns Belysningsvæsen. Han var derfor også repræsentant for kommunen. Dermed har hans afhængighed spillet ind i baggrunden for, at han ikke ønskede, at flygtningene i København på nogen måde skulle blive et dansk problem. Som højtrangeret kommunal embedsmand har han følt et ansvar for at få flygtningene ud af kommunen, hvor de optog skolerne, arbejdskraft og penge. Hvorfor overtog Statens civile Luftværn forsorgen for de tyske flygtninge? DRK var i sagens natur mere oplagt til at løse denne humanitære opgave. Men Luftværnets arbejdsopgave var, at beskytte og hjælpe befolkningen ved katastrofer og Luftværnet havde dermed et stort organisatorisk apparat i hele landet. 45 Kirsten Lylloff s forskning viser, at DRK samme dag den 8.maj var blevet spurgt af Socialministeriet om man ville forestå arbejdet med flygtningene. DRK havde den 9. maj 44 Lvch, 9/ A. 45 Civilforsvarsstyrelsen, 40 års civilforsvar , 1978, s. 5f. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 17

18 udsendt cirkulærer til sine afdelinger om overtagelse af flygtningeforsorgen. 46 Men det skete ikke. Lylloff bemærker samtidig i sin undersøgelse, at DRK ikke havde stor erfaring i praktisk arbejde. Og, at DRK offentligt havde et urigtigt ry om at have nazister i topledelsen. Helmer Rosting, der var leder af DRKs kontor, blev anholdt den 5. maj 1945, mistænkt for at være medlem af nazistpartiet. 47 Det er på det foreliggende grundlag usikkert, at konkludere hvorfor DRK ikke fik ansvaret for forsorgen. Det kan være af den grund, at flygtningeproblemet var langt større end DRKs ressourcer. Men ministeriet kan også have ment, at det på baggrund af dette nazirygte var for risikabelt at overdrage dem ansvaret for et så betændt område som de tyske flygtninge. Men her viser sig konturerne af, at de tyske flygtninge ved befrielsen, blev til en del af det danske opgør med besættelsesmagten, og en del af en magtkamp mellem modstandsbevægelsen og de eksisterende myndigheder. Børresen deltog ikke i det daglige flygtningearbejde. Det blev Viggo Mortensens ansvar. Han var sekretær i Belysningsvæsenet og blev nu daglig leder af Luftværnschefens flygtningeforsorg. De første indtryk af forholdene Da Luftværnschefen overtog forsorgen blev en mindre hær af Sanitetstjenestes tilsynsførende læger sendt ud for at undersøge forholdene på de mange lejre i Storkøbenhavn. Lægerne var ved det første tilsyn af lejrene den maj 1945 udstyret med fortrykte skemaer der i udfyldt stand blev afleveret til Sanitetstjenesten. Hvad der specielt interesserede myndighederne var dødsfald, epidemiske sygdomme som blandt andet tyfus og difteri, de hygiejniske forhold, belægningsforhold og om lejren blev forsynet med mad. Der blev ikke spurgt om flygtningene fik næring nok, eller om de mange andre sygdomme der trivedes i lejrene skyldtes under- eller fejlernæring. Derfor svinger indberetningerne meget i karakter. Den enkelte læges indtryk af, hvordan forholdene for flygtningene burde være, spiller tydeligvis ind. Nogle gav i skemaet blot få oplysninger om hvordan forholdene nu engang var. Andre virkede derimod berørte over forholdene og gav fyldige beskrivelser af lejren og de 46 Kirsten Lylloff, Inter Arma Caritas, Historisk Tidsskrift bd. 102, 2002, s Lylloff, 2002, s. 102ff. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 18

19 seneste dødsfald. Enkelte læger skrev ligefrem hvor mange dødsfald, specielt blandt børn, der havde været i lejren fra dens oprettelse. Lejrenes fysiske forhold De fysiske forhold for flygtningene i lejrene på skolerne var generelt gode. Claus Moldt forklarede i 1946, at Skolen var ideel også til dette formål desværre. Rummene var tilpas store og toiletter og håndvaske gjorde skolerne egnede til masseindkvartering, forklarede han. 48 Lægernes indberetninger støtter hans vurdering. Kun enkelte skoler havde problemer med kloakkerne 49 og sove- og toiletforholdene blev ofte bemærket som gode. 50 Lægernes formål var i hovedsagen at indberette fejl og mangler på dette grundlag mener jeg, man kan vurdere at de fysiske forhold på skolerne var i orden. Men de hygiejniske forhold var ofte elendige. I de fleste lejre sov flygtningene i 4 5 uger gammelt halm, og lus, mæslinger, diaré og andre mavesygdomme stortrivedes. Derimod viser indberetningerne at specielt forsamlingslokaler og sportshaller var uegnede som flygtningelejre. I Weinolds Selskabslokaler på Nørre Voldgade boede 386 flygtninge på tre etager med én sal på hver. De yderst få vinduer vender ud mod en snæver gård omgivet af høje huse. Resultatet er en indelukket stank, der navnlig i de 2 nederste forsamlingssale, som fuldstændig mangler vinduer, er ubeskrivelig [ ] Såfremt nogle af flygtningelejrene i Storkøbenhavn skal nedlægges, er det mit indtryk, at denne bør være blandt de første, der bliver rømmet, skrev lægen. Lejren blev lukket den 20. juni I Folkets Hus på Jagtvej boede 543 flygtninge. Lejren var overbelagt og der var 60 med mavetarmsygdomme. 52 Politiken beskrev i juni 1945 lejren: De store Sale er mørke og triste, og her sover et par hundrede Mennesker. Kun en lille Gang er fri mellem Halmsovepladserne. Luften er tyk og Hygiejnen må under de Forhold være under det forsvarlige. Lejren blev lukket den 8. august Moldt, 1946, s Flygtningeadministrationens arkiv, Sanitetstjenesten (San.tj.), 443/45 Østre Borgerdyd og 514/45 Buddingevej. 50 For eksempel San.tj., 456/45 Sølvgade, 472/45 Husum, 473/45 Emdrup og 488/45 Sønderjyllands Allé. 51 San.tj., 524/ San.tj., 525/ Politiken 21/ Lvch., 9/ A Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 19

20 Af sportshallerne var specielt tennishallerne uegnede som lejre. De blev dog holdt åbne som lejre. Hallerne på Ryparken rummede 299 flygtninge, Pile Allé ca. 800, Hartmannsvej 1014 og Rygårds Allé 452 flygtninge. Toiletforholdene i hallerne var elendige og det skabte alvorlig fare for epidemier. Der blev konstateret tyfus i tre af lejrene, hvor der i hvert fald på Pile Allé var tale om en epidemi, der varede over en måned. Kun hallen på Ryparken hvor toiletforholdene bemærkes som gode gik fri. 54 Der var ellers ingen tvivl om at forholdene var sundhedsfarlige allerede i de første indberetninger. Til de 1000 mennesker på Hartmannsvej fandtes 5 indendørstoiletter og 10 spande udenfor. Der blev konstateret tyfus i denne lejr den 13. juni På Rygårds Allé døde en 16-årig af tyfus. Her blev lavet nye WCer så den hæslige latringrav kan kastes til med jord, som lægen bemærkede om de hidtidige forhold. 56 En nærmere undersøgelse af lejren på Pile Allé viser en lejr Luftværnschefen holdt åben, på trods af en række advarsler om elendige sundhedsmæssige forhold. Sanitetstjenesten betegnede i indberetningen den 8. maj lejren slet. Den var overbelagt, soveforholdene elendige og de hygiejniske forhold var slette. Lægen beskrev toiletforholdene som et skur med 26 lokummer, og et pissoir som var en åben trærende for alles åsyn. 57 I perioden 12. maj til 4. juli var lejren ramt af en tyfusepidemi. Der blev konstateret 47 tilfælde. En læge mistænkte toiletterne for at være skyld i epidemien: Da det samtidig var meget varmt i vejret, og da der var store mængder fluer samtidig med lejrens madrum kun var fjernet ca. 4 m. fra toiletterne var betingelserne for bakteriespredning tilstede. Beboerne i lejren blev vaccineret og der blev installeret vandtoiletter. 58 Man kan konstatere at skolerne fysisk var bedre egnede end hallerne til at huse flygtninge. Det var specielt hallernes toiletforhold og opvarmningen af de store rum, der var problemet. Særligt de dårlige sanitære forhold advarede lægerne om allerede kort efter befrielsen. Kirsten Lylloff forklarer i sin undersøgelse af dødsfald blandt flygtninge i 1945, at tyfus næsten udelukkende smittede gennem vand inficeret med menneskelige ekskrementer. 59 Lægerne indberettede netop markant flere tilfælde af tyfus i tennishallerne i forhold til 54 San.tj., 438/ San.tj., 520/ San.tj., 521/45, Indberetning af 19/ San.tj., 507/ San.tj., 506/45. Indberetning af 9/ Lylloff, 1999, s. 58. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 20

21 skolerne. Indberetningerne viser også af hvilken grund toiletforholdene var ikke beregnet til så mange mennesker. En svaghed ved denne argumentation er, at indberetningerne ikke fortæller om alle tyfustilfælde blandt hovedstadens flygtninge. 60 En styrke ved denne argumentation er at indberetningerne netop om hallerne fortæller om meget dårlige sanitære forhold. Brugen af hallerne som flygtningelejre var kritisabel. Flygtningenes sundhedstilstand ved befrielsen Sundhedstilstanden var generelt dårlig blandt flygtningene. Man kan ved hjælp af lægernes indberetninger konstatere at dødsfald specielt blandt børn havde været og fortsat var mange. Dette skyldtes ofte under- og fejlernæring. Lægerne indberettede fra en lang række lejre, at over 10% af flygtningene var syge med hovedsageligt mave- og tarmbetændelse. Sygdomme som den tyske lejrlæge på Kettevejens Skole forklarede var begunstiget og fremkaldt af en ensidig og utilstrækkelig ernæring. 61 Derimod mente Flygtningeadministrationen at de mange tilfælde overførtes gennem tarmkanalen og var en følge af de dårlige hygiejniske forhold. 62 De mange mave- og tarmsygdomme har formentlig været en kombination af begge forhold. Men hvordan disse sygdomme end tolkes, viser der sig et mønster, der bekræfter ernæringsproblemerne, når man ser nærmere på forholdene i de enkelte lejre. Indberetningen fra skolen på Sønderjyllands Allé fortæller om en lejr på 650 flygtninge hvoraf en del var syge med diaré. Men det der er specielt er, at der ingen spædbørn under 1 år var i lejren. 63 Lægen kan have talt forkert. Der kan være en naturlig forklaring. Men nærlæser man et par enkelte lægers indberetninger bliver der tegnet et mere sandsynligt billede. De er alle døde. Det viser indberetninger fra lægen, der tilser lejrene i Vigerslev/Valby. På Bavnehøjskolen, der rummede ca. 670 flygtninge, var 6 spædbørn døde, der var 9 tilbage. 64 Vigerslev skole havde 687 flygtninge 22 var døde den sidste måned heraf 8 børn og 2 spædbørn. Særlig alvorlig var situationen på Lykkeboskolen. Der var 650 flygtninge i lejren heraf 11 spædbørn. Lægen noterede sig her, at der den 6. april 1945 var 61 spædbørn i lejren, de 50 var døde af bl.a. lungebetændelse og mæslinger. Fra denne lejr indberettede en læge den 60 Fl.adm., 1950, s Tyfus toppede i København 1/ med 165 ugentlige tilfælde. Lylloff, 1999, s San.tj., 468/45, Et Eksempel blandt mange, s. 5, 62 Fl.adm., 1950, s San.tj., 488/ San.tj. 493/45. Liv og død på kløvermarken, speciale af Ulf Kyneb, All rights reserved. 21