Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer.

Transkript

1 Notat Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: Sagsid.: P Version nr.: 1

2 Sagsfremstilling Jens Erik Hansen, ejer af Kværndrup Vænge 17, Kværndrup, søgte den 27. juli 2007 om miljøgodkendelse på baggrund af en ønsket omlægning af svineproduktionen på ejendommen fra 700 årssøer, 200 slagtesvin (polte) og smågrise (269 dyreenheder) til 1585 årssøer (270 dyreenheder). En del af de drægtige søer skal være på en anden ejendom (Klarningvej 4), men transporteres til Kværndrup Vænge 17, før de skal fare. I slutningen af 2006 eller starten af 2007 er der er opført en ny farestald, som der ikke er givet tilladelse til, og der ønskes opført endnu en farestald. For begge disse søges om dispensation fra afstandskravet på 15 m fra offentlig vej. Bedriften omfatter tre ejendomme med husdyrproduktion. Ud over Kværndrup Vænge 17 er der svineproduktioner på: - Dyrebjergvej 7, Kværndrup. Tilladt produktion smågrise og 940 slagtesvin, svarende til 171,9 dyreenheder. Videreføres uændret. - Klarningvej 4, Snarup. Tilladt produktion 300 årssøer, smågrise og slagtesvin, svarende til 198,4 dyreenheder. Ansøger har søgt om at omlægge produktionen her til 613 årssøer i løbe-/drægtighedsstald, smågrise og 500 slagtesvin/polte, svarende til 215,9 dyreenheder. Der er i dette notat taget højde for den øgede mængde husdyrgødning, der derved produceres og tilføres bedriftens arealer. Den aktuelle ansøgning vedrører produktionen på Kværndrup Vænge 17 og bedriftens samlede udbringningsareal på 333 ha. Udbringningsarealet er fordelt mellem Faaborg-Midtfyn Kommune (ca. 219 ha) og Svendborg Kommune (ca. 114 ha). Svendborg Kommune skal udarbejde vilkår for den del af udbringningsarealerne, der ligger i Svendborg Kommune, mens Faaborg-Midtfyn Kommune skal udarbejde vilkår for den resterende del. Dette notat vedrører derfor kun arealer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Svendborg Kommune er blevet hørt vedrørende arealerne i Svendborg Kommune og har stillet vilkår om ingen merudledning af kvælstof til overfladevand samt fosforbalance. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune beslutter sig for at stille vilkår, der rækker ud over Husdyrlovens minimumskrav, er ansøger indstillet på at tilpasse sin fodring i overensstemmelse med dette. Herved opnås et lavere indhold af næringsstoffer i den producerede husdyrgødning, hvilket har betydning for ammoniaktab, nitratudvaskning og fosforbalance. Ansøger har 20. december 2007 indsendt en tilrettet ansøgning, hvor der således er fosforbalance på bedriftens arealer. Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune ikke vil stille krav, der går ud over Husdyrlovens minimumskrav, ønsker ansøger ikke at være forpligtet til de beskrevne tilpasninger. I dette notat er miljøbelastningerne uden ekstra tilpasninger vedrørende fodring beskrevet. Side 2

3 Tabel 1. Nøgletal vedr. anlæg, der skal ligge til grund for vurderingen af projektet. Data fra it-systemet. Nudrift Ansøgt drift Husdyrproduktion, Kværndrup Vænge ,0 dyreenheder 269,9 dyreenheder Ammoniaktab fra anlæg kg kvælstof/år kg kvælstof/år Tabel 2. Nøgletal vedr. mængder af husdyrgødning. Data fra it-systemet. Nudrift Ansøgt drift Husdyrgødning produceret på bedriften 639,3 dyreenheder 657,2 dyreenheder Husdyrgødning afleveret til aftalearealer 209,1 dyreenheder 214,0 dyreenheder Husdyrgødning afsat på arealer i Svendborg Kommune 146,9 dyreenheder 151,4 dyreenheder Tabel 3. Nøgletal vedr. arealer, der skal ligge til grund for vurderingen af projektet. Data fra it-systemet, herunder Farm-N. Ansøgt drift Pr. ha pr. år (i alt 219 ha) Pr. år i alt Mængde af husdyrgødning udbragt 1,33 dyreenheder/ha 291,8 dyreenheder Fosfor, tilført med husdyrgødning 32,2 kg fosfor/ha kg fosfor Fosfor, fraført med afgrøder 1 26,3 kg fosfor/ha kg fosfor Kvælstof, tilført med husdyrgødning 131,3 kg kvælstof/ha kg kvælstof Kvælstof, udvaskning 1 48,4 kg kvælstof/ha kg kvælstof Ammoniaktab fra udbringning af husdyrgødning (fra Farm-N) 11,6 kg kvælstof/ha kg kvælstof 1 Ved brug af sædskifte svarende til referencesædskiftet. Opland Bedriftens ca. 219 ha udbringningsareal i Faaborg-Midtfyn Kommune fordeler sig på tre oplande: Seden Strand/Odense Fjord ca. 65 ha, Langelandssund ca. 129 ha og Nakkebølle Fjord ca. 25 ha. Seden Strand/Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EU-habitat- og EUfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor Side 3

4 de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Seden Strand/Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. I oplandet til Seden Strand/Odense Fjord stiller husdyrloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og størrelsen af et fosforoverskud. Langelandssund Oplandet til Langelandssund er en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EU-habitatområde og EUfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Den centrale del af Det sydfynske Øhav er i Landsplandirektivets recipientkvalitetsplan målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Langelandssundet er målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Det sydfynske Øhav er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften herunder tilførslen fra eksisterende landbrugsbedrifter i oplandet/lokalområdet. I oplandet til Langelandssund stiller husdyrloven ikke skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat eller størrelsen af et fosforoverskud. Nakkebølle Fjord Oplandet til Nakkebølle Fjord, der er en del af Ringsgård Bassin, er en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EUhabitatområde og EU-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Den centrale del af Det sydfynske Øhav er i Landsplandirektivets recipientkvalitetsplanmålsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Nakkebølle Fjord er målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Det sydfynske Øhav er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra Side 4

5 oplandet og fra luften herunder tilførslen fra eksisterende landbrugsbedrifter i oplandet/lokalområdet. I oplandet til Nakkebølle Fjord stiller husdyrloven ikke skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat eller størrelsen af et fosforoverskud. Drift af bedriftens arealer Ansøger har valgt sædskifte svarende til referencesædskiftet for alle arealer. Referencesædskiftet på størsteparten af bedriften er S2, men på de ca. 10 % af bedriftens arealer, der er sandjord, er referencesædskiftet S4. Der etableres 3 % efterafgrøder (ud over det generelle krav på 10 %), hvilket for hele bedriften svarer til 10,0 ha. Miljøpåvirkninger fra husdyrbrugets anlæg og bedriftens arealer Påvirkning af natur Ammoniak fra anlæg Der er et samlet ammoniaktab fra anlægget på kg kvælstof/år, hvilket er 720 kg kvælstof/år mindre end i nudriften. Husdyrlovens reduktionskrav er overholdt. Ammoniaktab fra anlægget kan påvirke et A-målsat overdrev, der ligger ca. 900 m NV for ejendommen. Eneste andet målsatte naturområde inden for 1000 m er en D-målsat mose 750 m SØ for ejendommen. Der er ikke naturområder omfattet af Husdyrlovens 7 inden for 1000 m fra anlægget. Ammoniak fra udbringning Ammoniaktabet fra udbringning af husdyrgødning stiger fra 10,8 kg kvælstof pr. ha i nudrift til 11,6 kg kvælstof pr. ha i ansøgt drift, svarende til en stigning i det årlige kvælstoftab fra til kg pr. år. Flere af udbringningsarealerne ligger op til eller i nærheden af højt målsatte naturområder. Følgende A- eller B-målsatte naturområder ligger inden for 300 m fra udbringningsarealerne: A-målsat mose og A-målsat overdrev nord for Sandager (overdrevet er omfattet af Husdyrlovens 7), B-målsat mose vest for Sandager samt en A-målsat mose (Snarup Mose) og en B-målsat eng syd for Snarup. Påvirkning af overfladevand Bedriftens ca. 219 ha udbringningsareal i Faaborg-Midtfyn Kommune fordeler sig på tre oplande som følger: Seden Strand/Odense Fjord ca. 65 ha, Langelandssund ca. 129 ha og Nakkebølle Fjord ca. 25 ha. Udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne vil kunne påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder Odense Fjord og Det sydfynske Øhav. Begge områder Side 5

6 er sårbare over for tilførsel af næringsstoffer, og målsætningerne for vandområderne er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Nitrat Ifølge beregningerne i it-systemet er der en udvaskning af nitrat fra udbringningsarealerne i nudriften 49,5 kg kvælstof pr. ha, mens der i ansøgt drift udvaskes 48,4 kg kvælstof pr. ha. Ud af bedriftens samlede udbringningsarealer (Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner) ligger 100,8 ha i nitratklasse 2, hvilket i henhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau betyder, at nitratudvaskningen højst må svare til udvaskningen fra et dyretryk på 89,4 % af harmonikravet (svarende til 1,25 dyreenheder/ha). I den aktuelle sag kræves dermed en maksimal udvaskning på 49,3 kg kvælstof/ha. Da udvaskningen ifølge beregningerne i it-systemet er 48,4 kg kvælstof/ha, er Husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Fosfor I ansøgt drift udbringes 32,2 kg fosfor/ha/år med husdyrgødning. Referencesædskiftet på bedriften frafører i gennemsnit 26,3 kg fosfor/ha/år med afgrøderne, hvilket giver en nettotilførsel på 5,9 kg fosfor/ha/år, svarende til et årligt fosforoverskud på kg på bedriftens arealer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udbringningsarealerne ligger delvist inden for et område, hvor husdyrloven stiller krav vedrørende overskudstilførsel af fosfor. Ifølge beregningerne i it-systemet er kravet i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Et fosforoverskud ophobes i jorden og kan med tiden øge udvaskningen af fosfor fra udbringningsarealerne, hvis overskudstilførslen fortsætter. Påvirkning af grundvand Ingen marker i Faaborg-Midtfyn Kommuner ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Lugt Husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt mht. lugt. Ingen boliger uden landbrugspligt bliver ifølge beregningerne i it-systemet belastet med lugtgener over genekriteriet. Nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 91 m fra nærmeste staldanlæg, og geneafstanden i forhold til denne nabo er 72 m. Der er ca m til nærmeste bolig i samlet bebyggelse, hvor geneafstanden er 258 m, og ca m til byzone, hvor geneafstanden er 426 m. Side 6

7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Der er udarbejdet følgende to BAT-byggeblade for søer: Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund gælder for drægtige søer, men kan ikke etableres i eksisterende stalde. Delvist spaltegulv gælder for farende søer, og er aktuelt ved nybyggeri eller renovering af eksisterende stalde. De to nye farestalde, der opføres i forbindelse med den planlagte omlægning af produktionen, er begge med delvist spaltegulv. Størsteparten af de eksisterende stalde er opført med delvis spaltegulv. Dog går en mindre del af de drægtige søer i dybstrøelse. Andre forhold I forbindelse med ansøgningen søges om dispensation fra afstandskravet på 15 m til offentlig vej, jævnfør Husdyrlovens 8. Dette gælder for en eksisterende farestald opført uden tilladelse (se nedenfor) samt til endnu en farestald ved siden af denne. De to stalde ønskes opført med en afstand på 11 m til vejen. Kommunens har mulighed for at give dispensation for afstandskravene, hvilket fremgår af Husdyrlovens 9, stk.3: Hvor overholdelse af de i 8 nævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbrug, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra og fastsætte vilkår til indretning og drift. Allerede opført stald Jens Erik Hansen søgte i marts 2006 om tilladelse til omlægning af svineproduktionen på Kværndrup Vænge 17. Ændringen blev samtidig anmeldt til Ryslinge Kommune. Fyns Amt udsendte 5. december 2006 afgørelse om, at omlægningen af svineproduktionen ikke var VVM-pligtig. Undervejs var projektet blevet ændret, så der nu blev søgt om 900 stipladser til søer (tidligere 750). Idet dyreholdet nu oversteg 750 stipladser til søer, krævede omlægningen en miljøgodkendelse af den samlede produktion. Dette blev meddelt af Ryslinge Kommune i brev af 21. december Der er ikke givet tilladelse til den allerede opførte stald, og derfor skal stalden godkendes i forbindelse med miljøgodkendelsen af ejendommen. I ansøgningen er der følgende forklaring på den allerede opførte farestald: Ny farestald med 56 stipladser er færdig, da ansøger troede, at sagen var afgjort med tilladelsen fra Fyns Amt, og at byggetilladelsen var på vej. Fra den tidligere Ryslinge Kommune fik han telefonisk at vide, at byggetilladelsen var på vej. Begrundelse for ønsket placering af farestalde Ansøger mener, at en anden placering af farestaldene vil være særdeles uhensigtsmæssig med følgende begrundelser: 1. Når søerne farer, flyttes nogle af smågrisene til ammesøer. Det vil være upraktisk, tidrøvende og sundhedsmæssigt uforsvarligt at skulle om på den anden side af bygningerne med nyfødte smågrise gennem alle de andre stalde bl.a. med de drægtige søer. Side 7

8 2. Opsyn med dyrene vil vanskeliggøres, hvis de farende søer er forskellige steder langt fra hinanden. Man vil let miste overblikket. 3. Der varmes i farestaldene. Varmeforbruget vil stige væsentligt, hvis farestaldene ikke ligger i forbindelse med hinanden. 4. Hvis de nyfødte smågrise skal flyttes forbi de drægtige søer, udsættes de for en væsentlig større smitterisiko, end hvis staldene er ved siden af hinanden. De er som nyfødte meget modtagelige for infektioner/bakterier, som altid vil forefindes i en drægtighedsstald. Placering af ansøgt staldbyggeri i forhold til eksisterende bygninger og Kværndrup Vænge. Aftalearealer Der afsættes husdyrgødning svarende til 214 dyreenheder til i alt 314 ha aftalearealer hørende til fem andre bedrifter. Tre af disse bedrifter ligger i Faaborg- Midtfyn Kommune, de to i Svendborg Kommune. For alle tre bedrifter i Faaborg- Midtfyn Kommune ligger arealerne i oplandet til Seden Strand/Odense Fjord, og der kræves en godkendelse efter 16 for disse. Der er indsendt ansøgning om 16-godkendelse for alle tre. Svendborg Kommune har afgjort, at der kræves 16- godkendelser for de to modtagere af husdyrgødning, der har arealer i Svendborg Kommune. Partshøring Partshøring er endnu ikke foretaget. Der skal foretages høring af to naboer samt ejere af forpagtede arealer og aftalearealer. Side 8