BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

Transkript

1 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012

2 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands Horsens Silkeborg Skanderborg Mariagerfjord Aalborg København Norddjurs Syddjurs Favrskov Aarhus Periferikommuner Mindre antal tilflyttere Antal tilflyttere Risikokommuner Stort antal tilflyttere 2

3 Hvem er tilflyttere og fraflyttere? Tilflyttere har lavere husstandsindkomst end fraflyttere Flere tilflyttere er udenfor arbejdsmarkedet end fraflyttere To forklaringer: 1. Randers er en uddannelses by 2. Randers tiltrækker socialt udsatte grupper 3

4 Hvem er til- og fraflytterne? Indkomst, erhverv, køn og alder Husstandsindkomst for fraflyttere og tilflyttere Kønsfordelingen for fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere 31% 31% 28% Fraflyttere 50% 50% Tilflyttere 35% 28% 26% Tilflyttere 51% 49% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under Mænd Kvinder Bosætningsundersøgelse. Epinion for Randers Kommune Registerdata fra Danmarks Statistik Erhvervsfordelingen for fraflyttere og tilflyttere Aldersfordelingen for fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere 46% 33% 21% Fraflyttere 11% 55% 21% 13% Tilflyttere 53% 21% 26% Tilflyttere 13% 52% 21% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I beskæftigelse Under uddannelse Ude af arbejdsmarkedet Bosætningsundersøgelse. Epinion for Randers Kommune 0% 20% 40% 60% 80% 100% Registerdata fra Danmarks Statistik 0-14 år år år 45+ 4

5 Randers skiller sig klart ud fra Horsens og Herning Både positivt og negativt Nede på jorden Naturlig Traditionel Randers Falder i med mængden Ordinær Kedelig Udkant Charmerende Smuk Out of fashion Halter bagefter Faldende i popularitet Lav status Autentisk Gammeldags Underklasse Energiforladt Dyr Overklasse Kunstig Turistet Dårligere end andre Snobbet Bedre end andre God værdi for pengene Enestående Ucharmerende Grim Høj status Spændende I centrum Trendy Horsens Herning Først med det nye Moderne Energisk Stigende i popularitet Fremsynet Skiller sig ud 5

6 Tiltrækning af potentielle tilflyttere Oplevede Styrker & svagheder - Muligheder & trusler Styrker Midtbyen Naturen Nærhed til Aarhus Identitet/historie Stor tilflytning af unge Boligpriserne Svagheder Kollektiv trafik Få arbejdspladser Omdømme Bureaukrati Kedelig Udynamisk Muligheder Naturen i byen Bruge befolkningen som ambassadører Tilknytning til Aarhus Trusler Fald i tilflytningen fra traditionelle tilflytningsbyer Fald i arbejdspladser og uddannelse Manglende synlighed

7 HVAD SIGER ANDRE OM RANDERS? Borgere i Århus siger: Lav status Kedelig Traditionel Borgere i Favrskov siger: Nede på jorden Traditionel Charmerende Borger fra Djursland siger: Nede på jorden Traditionel Falder i med mængden Udenfor vores nabokommuner er kendskabet til Randes lille. 7

8 Unge der skal i gange med videregående uddannelse Unge der snart dimitterer Familier med børn i førskolealderen Søger en kæreste, venner, uddannelsesmuligheder, en billig bolig, gode muligheder i fritiden, velfungerende kollektiv transport, mulighed for engagement i frivilligt arbejde. Positivt Randers har mange små lejligheder, byliv, nærhed til Aarhus, mange netværk og subkulturer, og Randers er hovedby i forhold til omegnskommunerne. Negativt Randers har dårligt omdømme, få uddannelser, for lidt byliv og konkurrence med Aarhus. Bor i Aarhus, Aalborg eller Randers. Flytter efter jobs eller stedet, hvor de kan realisere familielivet. De søger tryghed, oplevelser og kræver god infrastruktur. Positivt Billige boliger, tæt på Aarhus, det nære Negativt Gruppen forbinder Randers med kriminalitet, for lidt shopping, lavkultur, en del af udkantsdanmark Målgruppen bor spredt i landet, er meget heterogen hvad angår kultur, livsform, uddannelse m.v. De søger typisk en større bolig og nærhed til familie. I forhold til øvrige målgrupper træffer de mere permanente valg, og de søger de bedste børne- og familieforhold. Positivt Indkøbsmuligheder og attraktive huspriser Negativt Midtbyen og kriminalitet 8

9 Udfordringer: Randers er en ukendt by, hvor ma skal bo her for at opdage de interessante ting, herunder kulturlivet. Randers er kendt som nede på jorden og naturlig hvilket vi oversætter til Slow living. Randers har en unik placering i de østjyske bybånd, men det er ikke noget andre tænker over 11

10 Den hemmelige by Overskriften dækker over kommunikationsindsatser som skal fortælle de gode historier om Randers, særligt overfor målgrupperne. Det kan være At bruge vores omdømme som naturlig og nede på jorden positivt og fortælle en god historie om at Randers Kommune er stedet for Slow Living. Her er plads til at udleve det gode studie- og senere familieliv. Randers-pakker til potentielle borgere, med invitation til et arrangement som åben by, information om mulighederne i Randers Kommune mv. Ambassadørkorps af borgere, erhvervs- og kulturfolk. Koordinering af fælles markedsføring. Udnyttelse af digitale muligheder. Fremtidens familie by Dette handler om hvordan vi aktivt kan bruge de muligheder vi allerede har og gøre byen attraktiv at befinde sig i for målgrupperne. Det handler om At skabe de rum og muligheder der giver det gode studie- og familieliv. De gode forhold for børnefamilier. At udvikle vores kreative miljøer. De kan være med til at understøtte vores position som slow living by, og skabe unikke, eksklusive opleveler. Bruge det vi har aktivt vores natur, vores kulturliv, vores fritidsaktiviteter mv. endnu mere aktivt og til endnu flere arrangementer. Randers i verden Randers placering i det Østjyske bybånd, nærheden til Århus og det at vi er hovedby for flere af vores omegnskommuner, er styrker vi skal bruge aktivt i tiltrækningen af målgrupperne. Her er muligheder for at gøre noget ved infrastrukturen internt i kommunen og måden vi tænker trafik på og for at udbygge infrastrukturen til Århus og vores andre omegnsbyer. 12

11 Krav til bosætningspolitikken 13

12 Drøftelser i udvalg Hvordan kan I drøfte bosætningspolitikken i udvalgene? Ultimo 2012 Komme med forslag til politikken Hvordan kan udvalget bidrage til bosætningspolitikkens mål? Hvordan påvirker bosætningspolitikken udvalgets arbejdsområder? 14