I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
|
|
- Anders Bo Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. aug I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke positive og negative virkninger der kan være på a) billetpriserne, b) på direkte flyvning til Nuuk, c) dem der mellemlander i Nuuk og skal videre til andre byer/lokationer) og d) på antallet af turister til Grønland, i så fald der er en analyse eller analyser, hvad er de mulige konsekvenser, hvis Nuuk lufthavn udvides enten til 1199 meter, 1799 meter eller 2199 meter bane på? 2. Er der en tilsvarende analyse for Ilulissat lufthavn som i spørgsmål 1, men derudover også for en 2800 meter bane? 3. I så fald, der er foretaget analyser; er følgende scenarier medtaget i spørgsmål 1 og 2: a. hvor Kangerlussuaq er lukket som lufthavn, hvordan påvirker det trafikken til Nuuk og Ilulissat? b. Status Quo på Kangerlussuaq? c. eller nedgraderet til absolut minimum af personale, hvor Kangerlussuaq kan virke som nødlufthavn? d. hvis investorer alene, eller i samarbejde Selvstyret, eller Selvstyret alene etablerer lufthavne i Nuuk (minimum 1799) og i Ilulissat (minimum 2199 meter baner), og Kangerlussuaq dermed ikke længere er Grønlands primære atlantlufthavn, hvori finansieringsformer med forskellige renter og afkast er taget med i beregningerne. e. Hvis ja, eller delvist ja, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser, samt hvad er konklusionerne på analyserne? 4. Har Naalakkersuisut analyse/analyser der viser hvilken mulige virkninger der vil være i samfundet i form af vækst i økonomien og mulige nye arbejdspladser og antallet af turister, hvis Nuuk lufthavn udvides enten til 1199 meter, 1799 meter bane eller 2199 meter bane, i så fald der er en analyse eller analyser, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser? 5. Er der en tilsvarende analyse for Ilulissat lufthavn som i spørgsmål 4, men derudover også for en 2800 meter bane? 6. Har Naalakkersuisut analyse/analyser, eller kendskab til analyser, der viser hvilken mulige påvirkning billetpriserne vil få på både lokalt (dvs. der flyver direkte til Ilulissat) og landsplan (dvs. dem der mellemlander i Ilulissat og skal videre til andre byer/lokationer), samt på antallet af turister til Grønland, hvis Project Newport i Ilulissat
2 realiseres, i så fald der er en analyse eller analyser, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser? 7. I så fald, der er foretaget konsekvensanalyser vedr. Project Newport; er der så foretaget analyser, hvor følgende scenarier er medtaget: a. hvor Kangerlussuaq er lukket som lufthavn og Nuuk har minimum en 1799 meter bane b. Hvor Kangerlussuaq fortsætter med sin nuværende status c. eller nedgraderet til et muligt minimum af personale, hvor Kangerlussuaq kan virke som nødlufthavn? d. Hvis ja, eller delvist ja, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser, samt hvad er konklusionerne på analyserne? 8. Har Naalakkersuisut analyseret om det samfundsøkonomisk kan betale sig at, helt eller delvist, inddrage private udenlandske investorer ifm. lufthavnsbyggerier, enten kun ifm. Ilulissat eller andre lufthavne? 9. Har Naalakkersuit holdt møde eller møder med de mulige private investorer ifm. Project Newport, for at drøfte mulige samarbejdsformer, der kan være til gavn for både investorerne men også det grønlandske samfund? 10. Har Naalakkersuisut analyse/analyser der viser hvilken mulige virkninger der vil være af spin-off effekter i samfundet i form af økonomisk vækst og nye arbejdspladser, ny teknologi, ny viden og nye produkter (både turismerelateret, men også andre brancher) i Grønland, hvis Project Newport i Ilulissat realiseres, i så fald der er en analyse eller analyser, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser? 11. Har Naalakkersuisut, delvist eller hele, analyse/analyser der viser hvilken mulige virkninger der vil være på antallet af afledte effekter i samfundet, i form af vækst i økonomien og mulige nye arbejdspladser, påvirkning af billetpriser samt antallet af turister i Grønland samt på rejsetiden til København, hvis der i Ilulissat bygges en ny lufthavn på 1199 meter bane samt Nuuk Lufthavn samtidig udvides til 1199 meter, dvs. hvor Ilulissat og Nuuk kun kan modtage passagerfly med propel, i så fald der er en analyse eller analyser, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser? a. I så fald Nuuk og Ilulissat får 1199 meter lange landingsbaner, vil det ikke være i store træk samme situation som i dag, hvor Kangerlussuaq er porten fra udlandet, hvis man flyver med jetfly, og der skal stadig flyves turboprobfly til Nuuk og Ilulissat? b. Hvis ja på spørgsmål 11a, kan de nye 1199 meter lufthavne bidrage med økonomisk vækst? Og vil de kunne skabe mærkbart billigere billetter for befolkningen og turister, og dermed tiltrække flere turister og afledte effekter i samfundet såsom nye hoteller og jobs? 12. Naalakkersuisoq for Infrastruktur Knud Kristiansen har iflg. KNR, sagt at i så fald Project Newport skulle realiseres, kommer de mulige investorer med en række krav, fra Selvstyret. Præcist hvilke krav kom investorerne med?
3 a. Naalakkersuisoq for Finanser Andreas Uldum skriver i Sermitsiaq nr. 39, 2015, at investorerne kræver en underskudsgaranti, præcis hvilken type garanti er der tale om? b. Som regel ligger det implicit i en investering at der er risiko for tab af investeringen. Hvis investorerne kræver en garanti af Grønlands Selvstyre, er der så ikke nærmere tale om et lån og ikke en investering, hvis investorerne ikke vil tage en risiko? c. Naalakkersuisoq for Infrastruktur Knud Kristiansen pointerer iflg. KNR at de private investorer i Project Newport, såfremt de skulle finansiere hele projektet på knap 1 milliard kroner kræver, at Ilulissat skal være Grønlands eneste atlantlufthavn. Har Naalakkersuisut afholdt møde eller møder med investorerne for at afklare om dette var et ultimativt krav eller om der kan forhandles, så man kan nå et resultat alle parter kan acceptere? d. Generelt om de krav de mulige investorer stiller, har Naalakkersuisut hold møde eller møder med investorerne for at finde ud af hvilke krav parterne kan gå med til og hvilke krav man ikke kan gå med til, og hvilke krav der kan forhandles, for at se om man parterne kan nå et resultat alle kan acceptere? 13. Bl.a. Ifm. pressemøde 16. juni 2015 præsenterede Naalakkersuisoq for Infrastruktur et oplæg der kan tolkes således: At der kommer et forslag om, at Nuuk og Ilulissat lufthavnene vil blive udvidet til 1199 meter og Kangerlussuaq lufthavn renoveres for ca. 800 mio. kr., men dette sikrer lufthavnen i Kangerlussuaq kun imellem år. Kan dette tolkes som værende dét forslag, Inatsisartut til efteråret kan forvente bliver fremlagt? 14. I så fald, Kangerlussuaq renoveres for knap 800 millioner kr., er der en beregning for hvornår denne omkostning er tjent hjem? Og skal denne udgift først tjenes hjem før ilulissat eventuelt kan udvides til 2199 eller 2800 meter? Og Nuuk til 1799 eller 2200 meter? 15. Eller er det planen, at Kangerlussuaq efter knap 800 millioner kroners renovering, i overskuelig fremtid (10-15 år) stadig skal være eneste lufthavn der kan modtage større jetfly i Grønland? a. Synes Naalakkersuisut dette beløb er givet godt ud, hvis man samfundsøkonomisk medregner mulige afledte virkninger i eventuelle nye jobs, investeringer i private hoteller, tiltrækning af flere turister, billigere billetter til befolkningen og turister osv.? Er der en analyse på om denne investering vil kunne tiltrække flere turister til Grønland, der dermed kan være med til at betale for investeringen via passagerafgifter, overnatninger osv.? (Medlem af Inatsisartut Jens-Erik Kirkegaard, Siumut) Begrundelse: Iflg. Naalakkersuisut er der lagt op til at Inatsisartut skal træffe en række beslutninger til efterårssamling 2015 vedr. infrastruktur på lufthavnsområdet. Der er en række spørgsmål og scenarier der vil være godt at få belyst, for at Inatsisartut så vidt muligt kan være med til at træffe på oplyst grundlag.
4 Samtidig skal det siges, at det er velkendt at en række grønlandske politikere, erhvervslivet og en række organisationer i efterhånden mange år har ønsket investeringer udefra, især danske pensionsselskaber og lign., har været nævnt som savnet i Grønland. Dette understreges bl.a. i en kronik der udkom forår 2014 i den danske avis Politiken, forfattet af daværende Formand for Naalakkersuisut og Professor Minik Rosing, hvor følgende citater er taget fra: Først og fremmest har Grønland brug for investeringer udefra, både til opbygning af generel infrastruktur og til etablering af egentlige mineprojekter og Hvis Grønland ikke skal opleve massive forringelser i velfærd, er det nødvendigt, at der sker omfattende investeringer i erhvervsudvikling. Det er fra kronikken Grønlands fremtid er et fælles ansvar, fra 7. maj Samtidig har stort set alle partierne slået fast at Grønlands økonomi skal baseres på 4 søjler: fiskeri, turisme, råstoffer og andre landbaseret erhverv. I dag er turismen ca. 4-5% af Grønlands BNP, hvilket må betegnes at være en langtfra bærende søjle, som målsætningen tilsiger. Vi ved Grønland har haft økonomiske udfordringer de seneste mange år. Pga. Inflationen forringes Bloktilskuddets værdi år for år. Senest er bloktilskuddets værdi faldet med ca. 50 millioner Dkr. Om kun ca. 2 valgperioder, i 2023, vil de offentlige finanser mangle ca. 300 millioner, eller mere årligt, der vil være mange flere ældre, færre hænder til at arbejde og færre til at betale udgifterne osv. osv. Udbygning af infrastruktur skaber jobs og omsætning i samfundet. Det vil holde gang i hjulene i disse trængte tider, hvor der er udfordringer og høj arbejdsløshed, og sætte skub i samfundsøkonomien. Infrastrukturprojekter, som finansieres og bygges af regeringer og/eller private, til rekreative- og beskæftigelses formål er velkendte værktøjer. Det giver god mening at udbygge infrastruktur, hvis dét kan skabe økonomisk vækst på sigt. Dét kan give økonomisk vækst, hvis der kommer flere turister og andre afledte investeringer. Det kan tænkes at de mindre lufthavne, 1199 meter, primært skal betales, via passagerafgifter, af den grønlandske befolkning, hvis nuværende passagergrundlag mere eller mindre er uændret. Samtidig med er der større sandsynlighed for, at der næsten ikke vil blive genereret afledte investeringer eller jobs i mærkbart grad. Mens udbygning af større lufthavne til 1799 eller primært 2199+, såfremt de kan være med til at tiltrække større antal turister, kan turisterne være med til at betale investeringen hjem, og dermed primært befolkningen som ikke belastes, samtidig med, at de i mærkbart grad kan generere afledte investeringer. f.eks. nye hoteller, og nye jobs, det er en overvejelse værd. Hvis Grønland og investorer kan nå til fælles forståelse og begge parter kan finde indtjening på investeringerne, og en større volumen passager og strukturelle reformer kan gøre, at billetpriserne falder til gavn for befolkningen der kan være konkurrencefordele, og ny viden skaffes til samfundet, flere jobs, investeringer i nye hoteller og turisme produkter m.m., der kan resultere i, at krav om større afkast af investeringen alligevel kan være en god forretning for Grønland. Og kan de andre krav forhandles til noget begge parter kan leve med. Det er interessante aspekter, at få mere at vide om. Samfundsøkonomisk kan det tænkes, at en investering som Project Newport, med store udenlandske partnere har en vigtig signalværdi, og kan have smittende effekt, på andre investorer om, at
5 Grønland er et land som er værd at kigge nærmere på og investere i. Specielt når vi ved, at hverken landskassen alene eller befolkningen har råd til at investere i alt eller betale det hele tilbage alene. Samtidig er det klart at betingelserne skal være rimelig for alle parter. De i pressen nævnte betingelser fra mulige investorer må være klart for enhver er urimelig for Grønland, men kan de ikke betragtes som forhandlings oplæg? Jeg ønsker mine spørgsmål skal besvares indenfor 10 arbejdsdage.
Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse
Læs mereUdbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse
Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, april 2018. Indhold 1. Baggrund...3 2. De tre scenarier...4
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mereNEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN
Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 4 Offentligt NEWPORT REALISERE TURISMEPOTENTIALET I DISKOREGIONEN Projektets formål er at realisere turismepotentialet i Diskoregionen ved at skabe mulighed
Læs mereBesvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse
Læs mereLandets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?
Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder
Læs mereJesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:
Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering
Læs mereLuftfart og turisme i Grønland
Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereAir Greenland A/S - ejerkredsen
Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i
Læs mere28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,
Læs mereNaalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.
Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs mere02 oktober 2007 EM 2007/31-01
02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereDu har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.
Nunanut Allanut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Udenrigsanliggender NAALAKKERSU ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit!Her
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mere16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af
Læs mereUKA 2015/18. I henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut fremsættes hermed følgende beslutningsforslag:
17-07-2015 UKA 2015/18 I henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut fremsættes hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at projektere
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereBesvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet
Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Medlem af Inatsisartut Vivan Motzfeldt, Siumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug
Læs mereSamrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre
Læs mereAqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden
Læs mereEn hjemtagelse af hele veterinær og fødevareområdet vil som minimum kræve:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug r GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Bentiaraq Ottosen, Atassut Heri Svar på
Læs mereSvar - 37 spørgsmål nr om forskellige forhold i forbindelse med lufthavnspakken.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser Tillie Martinussen, Medlem af Inatsisartut Kopi: Finans- og Skatteudvalget Svar - 37 spørgsmål nr. 101-2018 om forskellige forhold i forbindelse
Læs mereo Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg
PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger
Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard
Læs mereGrønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.
Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx. august 2016 EM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2015. Det blev ved
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 219 September 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. De statistiske oplysninger
Læs mere8. november 2017 EM 2017/38. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
EM 2017/38 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget vedrører overordnet to forhold. Dels lægget lovforslaget op til justeringer af pensionsbeskatningsreglerne, som
Læs merePolitisk-økonomisk beretning 2007
10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med
Læs mereTivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09
Tivoli friheden Attraktionens Betydning for Samfundet Jysk Analyse for Midtjysk Turisme 2008/09 Formål Midtjysk Turisme og Jysk Analyse har i samarbejde med 25 attraktioner og events i Midtjylland i løbet
Læs mereGRØNLAND på vej til vækst
GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereI disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.
1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereNaalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014
EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for
Læs mere22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende
22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes
Læs mere4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende
4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne
Læs mereBæredygtig Turismeudvikling
Bæredygtig Turismeudvikling Hans Peter Lennert Direktør i Forvaltningen for Erhverv 19. januar 2019 Turismestrategi 2019 Avannaata Kommunia er ved at udarbejde ny turismestrategi I 2018 er forudsætningerne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 16. AUGUST 2017 NR. 13 Grønland udfordret trods stærkt fiskeri Den stærke vækst fortsætter Væksten i økonomien skønnes at have været 7-8 pct. i 2016. Fremgangen skyldes gode
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. HALVÅR 218 Februar 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. Væksten er bredt funderet
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16
Læs mere9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning
9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Turismebarometer for Bornholm Oktober 2010 1 2 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Udarbejdet som
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
21. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forlag til Inatsisartutbeslutning OlU at Naalald{ersuisut bemyndiges at implementere fiskeindustritakster for levering af og vand for landbaserede
Læs mereFysisk udviklingsplan for Ilulissat
Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Inatsisartut forventes på efterårssamlingen 2015 at træffe beslutning om, udvidelse af den eksisterende lufthavn i Ilulissat For at afdække de udfordringer og muligheder
Læs mereTURISMEN I ROSKILDE. Udarbejdet oktober 2017 af:
TURISMEN I ROSKILDE Udarbejdet oktober 2017 af: TURISTERNE I ROSKILDE SKABER: VÆKST OMSÆTNING og LOKALE ARBEJDSPLADSER...som ikke kan flyttes ud! 1452 mio. kr. Turismeforbrug i kommunen 847 mio. kr. Turismeskabt
Læs mereBesvarelse af 37 spørgsmål nr. 248 om forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet
Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Medlem af Inatsisartut Vivan Motzfeldt, Siumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 28 om forbrug af eksterne konsulenter
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereMulighederne for at komme videre har aldrig været bedre det er på tide at komme videre
Det er tid til at komme videre Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens åbningstale ved Inatsisartuts efterårssamling 2018 (Talte ord gælder) Mulighederne for at komme videre har aldrig været bedre det
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mere5. november 2017 EM2017/109 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om telekommunikation og teletjenester. (Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur
Læs mereGRØNLAND på vej til vækst. Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland
GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland GRØNLAND PÅ VEJ IND I EN M O D E R N E LIGA Modernisering for at ruste Grønland til en fremtid, hvor der skal skrues
Læs merePengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København
Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 218 September 218 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset mere end dobbelt så hurtigt som både den danske og den europæiske økonomi. Væksten
Læs mere2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for
Læs mere20. september 2017 EM 2017/90. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
20. september 2017 EM 2017/90 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af den Inatsisartutbeslutning, som blev vedtaget som EM 2015/120 på efterårssamlingen
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereFM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede
FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis
Læs mereKonjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015
Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervs- og Råstofudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervs- og Råstofudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xxx 2017 om ændring af landstingsforordning om revalidering (Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked,
Læs mere22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mere29. oktober 2018 EM2018/21. Bi lag 6-3. XM2018/21 EM2018/21 J.nr /18EM-LABU-21
29. oktober 2018 EM2018/21 Bi lag 6-3 XM2018/21 EM2018/21 J.nr. 01.25.01/18EM-LABU-21 INATSISARTUT Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Dato: 19. oktober 2018 J.nr.: 01.25.01/18XM-LABU-21 Vedr.:
Læs mereINFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN
INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN FORLÆNGELSE AF SERVICEKONTRAKTER 2016 NYE SERVICEKONTRAKTER 2017 EM2015/18 NAALAKKERSUISUTS LUFTHAVNSPAKKE KANGERLUSSUAQ EM2015/167 BESLUTNINGSFORSLAG OM OPGRADERING/NEDGRADERING
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. august 2015 EM 2015/119 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er oprindeligt fremsat og 1. behandlet på forårssamlingen 2014, som en del af et lovforslag, der
Læs mereOVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme
OVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme NATIONALE TAL FOR 2018 53,863 mio. kommercielle overnatninger i Danmark i 2018 Danske overnatninger: 26,292 mio. +2,7% Udenlandske overnatninger:
Læs mereTILLÆGSBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende
1. juni 2014 FM20141139 TILLÆGSBETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af x. [måned] 2014 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Afgivet
Læs mereNaalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et
Læs mereNytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq
Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereEffekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne. Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen
Effekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen 1. Vores budskab Vi har undersøgt Grønlands lufthavne. Der er Tre store lufthavne,
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereFlere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen
Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereLad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu
SAMMENFATNING Lad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og KANUNUPE og foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk med ca. 100 deltagere.
Læs mereDestinationsudvikling af Billund
Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereHøring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder
Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mere