Gelsted Skoles Kvalitetsrapport
|
|
- Anita Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde med trivsel og sociale forhold i klassen Trivsel skal være et fast punkt på alle forældremøder Klassen udarbejder i fællesskab sociale spilleregler Der gennemføres trivselssamtaler med alle elever ud fra samtaleark Evaluering af arbejdet med trivsel ud fra spørgeskema
2 Her- og nu funktion Forebyggende og opfølgende funktion Kursus 25 lektioner én person?lektioner én/to person (-er) Enkeltintegrerede elever? Løbende støtte 3-5 lektioner/uge x 2 personer Klar til i morgen Skolefe Lektiecafé Læse-løbebånd indsk. Skolepædagog - Obs. i klasserne - Knyttet til AKT - Motorik - Samtaler Andet? Alle får kursus 6 timer x 2 (6 hvert år) Udviklingsambassadører uddannes Udviklingsteam dannes Læsevejleder: én person - Fokus på læsning generelt - Fokus på faglig læsning - Ressourceperson for læse-/løbeindsatsen Matematikvejleder? Udviklingsambassadører Antimobbestrategi + opfølgning Trivselsdage Inddragelse af elevrådet i trivselsarbejdet Morgensamling - Mere motion ind - Øvrige tiltag trivsel/bevæ gelse
3 Projektet Klar til i morgen En pædagog har særlig kontakt til en mindre gruppe elever, som har brug for, at nogen hjælper dem med at overskue, hvad der er i deres tasker, hvad de skal have med til dagen efter, om deres lektier er læst, om de skal huske gymnastiktøj eller madpakke til dagen efter. Denne pædagog koordinerer sin indsats med barnets klasselærer Skolefe En skolefe på Gelsted skole er en pædagog, der har tid til at gøre lidt særligt for enkelte elever, der mangler mulighed for hyggelige stunder med en voksen, hvor man bare gør det, barnet har lyst til, f.eks. en tur i svømmehallen, en tur i biografen eller en tur til stranden med en madkurv. Lektiecafé på Gelsted Skole. Mål: Målet er at skabe et hyggeligt sted, hvor eleverne kan få hjælp til lektierne. Ved et frivilligt tilbud om lektiecafé ønsker Gelsted Skole at fremme inklusion og fællesskab. Vi ønsker at sætte fokus på en tidlig indsats ved at give eleverne mulighed for ekstra faglig støtte.
4 Vi ønsker at sikre lige muligheder for faglig udvikling. Vi ønsker at bidrage til at give eleverne gode arbejdsvaner i forbindelse med lektielæsning. Vi ønsker at skabe ro og rum til lektielæsning. Struktur: Det er vigtigt med struktur i lektiecaféen. Derfor er der: a) Faste personaler tilstrækkeligt personale både pædagoger og lærere. b) Dialog og aftaler mellem lærere og lektiecafépersonale. c) Fælles møde til start. d) Lektiecafé varer 45 minutter og eleverne bliver i lektiecaféen hele tiden. e) Eleverne skal have faste pladser. f) Retningslinierne skal være nedskrevet i tilfælde af vikar. g) Retningslinier for utilpassede elever udarbejdes. Man kan komme i lektiecaféen på flere måder: Lærerne kan opfordre forældrene til, at deres børn deltager i lektiecaféen Eleverne tilmeldes af forældre og afkrydses (kontrakt mellem forældre og lektiecafé). Skolepædagog: På Gelsted Skole støtter skolepædagogen op omkring læreres/pædagogers arbejde med de børn, der har sociale vanskeligheder. Det kan være i form af støtte-timer til enkeltintegrerede elever, bevilget via PPR. Det kan være i form af kognitive samtaleforløb. Det kan være i form af støtte til en elev i klassen i kortere perioder, hvor der trænes sociale færdigheder, opmærksomhedsstyring samt etableres strukturer, der støtter elevens faglige og personlige udvikling.
5 Det kan være i form af støtte omkring en elevgruppe, der har mange konflikter. Her kan der laves samtaleforløb og øvelser, der udvikler øget trivsel i klassen. Et forløb etableres i samarbejde mellem klasseteam, skolepædagog og skoleledelse. Forældrene orienteres om alle tiltag og i nogle tilfælde vil der blive arbejdet med en udvidet forældre kontakt. Indsatsen vil fortrinsvis være rettet mod elever i indskolingen, da vi ønsker at forebygge, at vanskeligheder udvikler sig til tunge problemstillinger. Med denne prioritering arbejder vi på Middelfart Kommunes målsætning om at være en inkluderende folkeskole, hvor indsatsen er målrettet at hjælpe eleven i dennes nærmeste miljø. He udover kan der ydes supervision til de lærere/pædagoger, der underviser barnet, hvis læreren/pædagogen ønsker det. AKT indsatsen PUSTERUMMET beskrivelse af AKT-funktionen på Gelsted Skole Rammer og organisation 10 skemalagte timer ugentligt. Timerne tilstræbes placeret om morgenen og i de sene undervisningstimer AKT-indsatsen sker i lokalet i lokale 102 overfor kontoret (UU-vejlederlokalet) Forebyggelse og trivsel på elevplan, gruppeplan, på klasseplan I de skemalagte timer kan AKT lærere/pædagoger gennemføre trivselssamtaler med elever, med grupper, med lærere om elever eller grupper af elever, som man gerne vil have inspiration til at arbejde med på en anden måde. Desuden tager Akt-personalet imod de elever, der har brug for et pusterum her og nu af nedenstående årsager:
6 Pusterummet/Håndbremsen (navnet kan drøftes), stedet hvor: Eleven kan få et pusterum Klassen kan få et pusterum Medarbejderne kan få inspiration til det videre arbejde med eleven/gruppen/klassen Her kan man som elev komme i kortere eller længere tid, hvis man har brug for: Hjælp til at undgå konflikter Hjælp til at tro mere på sig selv Hjælp til at være en god kammerat Hjælp til at få gode venner Hjælp til at ændre dårlige vaner Mere voksentid og nærvær, end der vil være mulighed for i klassen Formål med indsatsen At elevens uhensigtsmæssige adfærd stopper. At eleven får egen erkendelse af det uhensigtsmæssige i adfærden At eleven lærer andre handlestrategier At eleven lærer egne reaktionsmønstre at kende og selv kan stoppe denne og bede om hjælp, inden det går galt At vi arbejder forebyggende på elevplan, på gruppeplan og på klasseplan Hvordan kan man som lærer/pædagog bruge Pusterummet? I de skemalagte timer kan man som personale sende en elev til AKT, som man har brug for at få ud af klassen for f.eks. at skabe ro til undervisningen. I Akt en taler Akt-personalet med eleven og undersøger, om man kan hjælpe eleven til en bedre forståelse af, hvordan eleven bliver bedre i stand til at være med i undervisningen og lære noget. Dette kan ske med en samtale eller flere, alt efter, hvad AKT-personalet vurderer.
7 Hvis man som personale har brug for dette uden for de skemalagte lektioner, sender man eleven på kontoret, hvor ledelsen tager den indledende samtale med eleven. Hvis der er brug for opfølgning, overleveres sagen til Akt-personalet, hvis de har tid til det, ellers følger ledelsen selv op med flere samtaler eller andet, alt efter, hvad man vurderer, der kan føre til, at eleven ændrer sin adfærd henimod en mere hensigtsmæssig adfærd. Hvis en gruppe elever er involveret i en konflikt, som man vurderer, vil tage meget af undervisningstiden at løse op, kan der tilbydes elevmægling i Pusterummet Hvis der skal iværksættes en længerevarende indsats, sker det på baggrund af en indstilling, som klasseteamet udfærdiger. Samarbejde med forældrene Hvis en elev har været henvist til Pusterummet en enkelt gang og der ikke er brug for yderligere samtaler, orienteres forældrene, hvis AKT-personalet vurderer, at der er behov for det. Hvis en elev har været henvist 2 gange til Pusterummet inden for en kortere periode, orienterer AKTpersonalet forældrene. Handleplan præsenteres for forældrene og forældrene medinddrages i arbejdet med eleven Hvis der er brug for en dybdegående indsats, indkalder klasselæreren sammen med AKT-personalet til en samtale, hvor forældrene orienteres, og hvor man aftaler en handleplan Gelsted Skoles Faglige Ressourcecenter Ressourcecenteret består af tre forskellige former for indsats: 1. Kursusindsatsen En lærer har 20 lektioner pr. uge. Børn, der har fordel af en intensiv indsats i fht. deres faglige vanskeligheder, indstilles af deres lærer til denne form for støtteindsats. Børnene sammensættes i hold, og holdene undervises intensivt i kortere perioder. Derefter vender børnene tilbage til klassen og følger den
8 normale undervisning her. Det aftales med elevens lærere, hvor ofte eleven har fordel af at få denne form for støtteundervisning. Undervisningen vil blive tilrettelagt med forskellige pædagogiske redskaber, hvor stoffet konkretiseres for eleverne og hvor undervisningen lige så godt kan foregå ude som inde. Børnene modtager intensiv undervisning periodevis i dansk, matematik og evt. engelsk. Den intensive indsats kan også gennemføres i fht. særligt intelligente børn, der kan møde udfordringer igennem en differentieret undervisning, hvor de udfordres på hver deres faglige niveau. 2. Kontinuerlig indsats Derudover tilbydes en kontinuerlig indsats, som varetages af to lærere med stor erfaring inden for specialundervisning i dansk og matematik. 3. IT-baseret undervisning. En lærer tilbyder IT-baseret undervisning, hvor elever, der har fordel af denne form for undervisning, kan indstilles af deres lærer. Denne lærer er også ansvarlig for at sikre, at de elever, der anvender IT-rygsækken, hjælpes i fht. de tvivlspørgsmål, de måtte have samt at de udnytter de muligheder, der er i det tekniske udstyr mest muligt. Denne lærer tager sig også af at omsætte matematikundervisning for udskolingseleverne til en form, hvor de elever, som ikke profiterer af den almindelige undervisning, kan hjælpes til at forstå den abstrakte matematik. Procedure for, at elever med faglige vanskeligheder kan få hjælp fra det faglige ressourcecenter: 1) Elevens vanskeligheder drøftes og beskrives af klasseteamet.
9 2) Ressourcecenteret beslutter efter indstilling fra klasseteamet, hvordan man kan søge at afhjælpe elevens vanskeligheder. Skoleleder og psykolog inddrages i nødvendigt omfang. 3) Klasseteamet orienterer forældrene om støtteforanstaltningen og Ressourcecenterets forventninger om samarbejde, motivation og medansvar fra elev og forældre. 4) Ressourcecenteret udarbejder undervisnings- og handligsplaner for de enkelte elever/hold. 5) Ressourcecenteret udarbejder statusbeskrivelser efter hver periode og der afholdes samtaler med klasseteamet om videre tiltag. Statusbeskrivelserne placeres i elevkartoteket som dokumentation. 6) Har eleven massive faglige problemer eller problemer af anden art skrives et indstillingsskema til PPR eller der sker indstilling til skoleleder for videre foranstaltning. Læsevejleder Vi ønsker at skærpe Gelsted Skoles indsats for læsning gennem forskellige tiltag: Vi gennemfører følgende faglige, summative testning: årgang Læseprøver Staveprøver Matematikprøver 0. DLB (efterår og forår) KTI 1. ILbasis(delprøver) MG 1 OS 64 (forår) 2. OS 64 (efterår) ST 2 OS 120 (forår) 3. OS120 (efterår) ST 3 MG 3
10 SL 60 (forår) 4. SL 60 (efterår) ST 4 SL 40 (forår) 5. LÆS 5 ST5 MG 5 6. TL 1 7. TL 2 MG/F 7 Derudover deltager alle elever i de Nationale tests, sådan som det er fastsat af Undervisningsministeriet. Indskolingsklasserne arbejder med et løbe/læsebånd, hvor alle klasser 2-3 gange om ugen gennemfører en kort løbetur om morgenen, hvorefter de læser resten af lektionen. Formålet med indsatsen er at fremme elevernes læsning og give eleverne mere energi til skoledagen. Vi starter projektet med en måling af elevernes niveau for læsning. Derefter foretager vi en måling af elevernes læsning efter ½ år og efter 1 år. Vi sætter derudover fokus på faglig læsning på følgende måde: - Alle faglærere forpligter sig til at arbejde med faglig læsning - Introduktionskursus for alle faglærere om, hvordan de kan arbejde med faglig læsning - Skolebiblioteket danner læsekasser indenfor faglig læsning på alle klassetrin - Læsevejleder er ressourceperson for kollegerne i fht. faglig læsning Læsevejlederen er ressourceperson for sine kolleger i disse projekter samt for: - Dansklærerne ved opgørelse/tolkning af læsetests efter behov Motorik Sanse-motoriske vanskeligheder kan tage opmærksomheden fra læring og samvær, hvilket kan komme til udtryk i hyperaktivitet, manglende koncentration og opmærksomhed samt lavt selvværd.
11 Derfor har vi valgt at tilbyde motorisk træning i kortere eller længere forløb. Tilbuddet er rettet imod elever i indskolingen og foregår på små hold med max fire elever ad gangen. Eleven får tilbudt motorisk træning ved at klasseteam og skolepædagog vurderer, at det kunne være gavnligt for elevens trivsel og læring. Forældrene skal give deres tilladelse til, at et forløb sættes i gang og forældrene holdes løbende orienteret om elevens udbytte af motorikundervisningen.
Ressource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereStrukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereVi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereInkluderende tiltag på Dronninggårdskolen
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereAntimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereHvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?
Hvad er Kompetencecentret? Kompetencecentret er et internt ressourcecenter på Arden Skole, der har til formål at støtte op om det pædagogiske personales muligheder for at differentiere undervisningen og
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereRessourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereTrivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)
Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereLangebjergskolen HVAD ER MOBNING?
Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereFra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereSpecialundervisningen på Abildhøjskolen
Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen er samlet i specialcentret, som består af skolens ledelse, skolens psykolog, specialundervisningskoordinator, læsevejleder, og et antal specialundervisningslærere.
Læs mere1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne
Handleplan for specialcentret på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på at have et specialcenter, der er medvirkende til, at elever med særlige behov får det optimale udbytte at undervisningen.
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs merePlan og praksis for evaluering på Al- Hikma Skolen
Plan og praksis for evaluering på Al- Hikma Skolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan Med udgangspunkt i at evaluering er et væsentligt systematisk redskab i skolens daglige arbejde, er visionen,
Læs mereTrivselspolitik på NIF
Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereTrivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Læs mere