Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Transkript

1 Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole Campus Holstebro, torsdag d.26/ Ved Irene Salling Kristensen Lektor ved Pædagoguddannelsen i Holstebro og medarbejder i Videncenter for Sprog, Læsning og Læring

2 Samarbejdet i overgangene i børns liv Børn oplever en del overgange i deres liv, bl.a. overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. Og det er vigtigt, at de voksne i børnenes liv samarbejder i disse overgange for at skabe kontinuitet for børnene og dermed sikre deres trivsel og udvikling.

3 Ord med på vejen Rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2008: Undersøgelsen peger på at der er risiko for tab af viden om barnets sproglige kompetencer i de skift som barnet gennemgår i forbindelse med overgangen til skole. Det gælder særligt for barnets overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse (s.8).

4 Sprogets betydning Sproget spiller en afgørende rolle i børnenes liv - både her og nu, men også i deres senere voksenliv. Sproget er vigtigt for: Generel trivsel og livskvalitet Muligheder som samfundsborger Muligheder i uddannelses- og arbejdslivet

5 Samarbejdet om børns sprog Fokus i vores projekt: Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. Vi ønskede at undersøge det nuværende samarbejde men også mulighederne for et kvalificeret samarbejde.

6 Spørgeskemaundersøgelsen Vi foretog undersøgelsen blandt børnehaverne og børnehaveklasserne i praktikkredsen det var relevant og overskueligt. Vi valgte at lave en spørgeskemaundersøgelse, da det ville give os et generelt billede af samarbejdet.

7 Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaets resultater har en begrænset repræsentativitet, reliabilitet og validitet. Det betyder, at tolkningen af resultatet skal tages med et gran salt!

8 Spørgsmålene Hvorfor spurgte vi, som vi gjorde? Vores spørgsmål tog udgangspunkt i, at vi mente, der både var nogle mulige samarbejdsflader mellem børnehave og børnehaveklasse men også nogle mulige problematikker i samarbejdet.

9 Mulige samarbejdsflader Stor overensstemmelse mellem temaerne i Læreplanerne og i Fælles Mål for børnehaveklassen (jf. bl.a. Socialministeriets nye sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (jf. bl.a. Tidlig skrift (jf. bl.a. Rasmussen, K. (2010). Børns sproglige udvikling. KVAN nr.87, s.61)

10 Mulige problematikker i samarbejdet Storbror/lillebrorforhold i samarbejdet mellem skole og dagtilbud. (Brostrøm, S. (2002). En god start det fælles grundlag, s.40) Skolen tager ikke afsæt i børnenes sproglige erfaringer. (Larsen, I. S. (2010). Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole. VERA nr.52, s.32) Børnehaven arbejder ikke med Tidlig skrift. (Brostrøm, S. (2005). ØJET den glemte indgang til skriftsproget. UFE nr. 4, s.2) Der mangler gode redskaber til overlevering af viden om barnets sprog. (EVA (2008). Ord med på vejen, s.28 ff.)

11 Resultaterne Og nu til det spændende: Blev vi bekræftet i vores hypoteser om de mulige samarbejdsflader og problematikker? Både og ---.

12 Først til de mulige samarbejdsflader

13 Resultater: Læreplaner/Fælles Mål Er der grobund for samarbejde om børns sprog i kraft af, at både børnehave og børnehaveklasse skal arbejde med børns sprog iflg. Læreplaner og Fælles Mål? Resultat: Ja, det er dér. Der er et stort sammenfald i det sprogarbejde, der udføres i henholdsvis børnehave og børnehaveklasse. Der er et fælles funktionalistisk sprogsyn, og der er stor enighed om, at det sociale aspekt af børnenes sprog er det vigtigste.

14 Resultater: Det nye sprogvurderingsmateriale Ønsker henholdsvis børnehaver og børnehaveklasser at anvende det nye sprogvurderingsmateriale, der givet øget mulighed for samarbejde? Ja, det gør de. Ca. 40 % af børnehaverne og ca. 70 % af børnehaveklasserne vil anvende materialet.

15 Resultater: Tidlig skrift Er Tidlig skrift en mulig samarbejdsflade, dvs. arbejder pædagoger i børnehaver med Tidlig skrift og i så tilfælde hvordan? Ja, det gør 90 % af pædagogerne - og på mange forskellige måder:

16 Resultater: Tidlig skrift Hvordan arbejder I med Tidlig skrift?

17 Og så til de mulige problematikker i samarbejdet

18 Resultater: Samarbejde og storebror/lillebrorforhold Er der tilfredshed med samarbejdet mellem børnehave og børnehaveklasse og opleves samarbejdet som ligeværdigt? Både og. Børnehaverne er mest tilfredse, men én skriver også: Samarbejdspartnerne oplever ikke hinanden som lige værdige.

19 Resultater: Samarbejde og storebror/lillebrorforhold Børnehaveklasserne efterlyser i højere grad mere og bedre samarbejde. Og én peger på et væsentligt problem: Vi børnehaveklasseledere får slet ikke talt med børnehaven inden vi får dem i klassen - børnene skal først i en før skole gruppe og de pædagoger der modtager børnene får viden om børnene - viden som tit går tabt desværre inden børnene starter i børnehaveklassen.

20 Resultater: Skolens afsæt Inddrager børnehaveklassen børnenes skriftsproglige erfaringer i deres videre arbejde med børnene? Nej, desværre ikke i særlig høj grad. Kun ca.21 % af børnehaveklasselederne mener at have et dækkende billede af barnets skriftsproglige kompetencer ved skolestart.

21 Resultater: Skolens afsæt Børnehaveklasselederne orienterer sig derimod kraftigt mod 1.klasselærerens arbejde. 71% kender således til de skriftsproglige aktiviteter børnene skal arbejde med i 1. kl., og 86% forbereder børnene til disse aktiviteter.

22 Resultater: Tidlig skrift i børnehaven Børnehaven arbejder ikke med Tidlig skrift? Jo, de gør, som vi før har set. Men kun ca. halvdelen af børnehaverne synes, det er vigtigt, at børnene har fortrolighed med og glæde ved skriftsproget ved overgangen til skolen. Mon børnehaven så overleverer deres viden om børnenes skriftsproglige kompetencer?

23 Resultater: Redskaber til overlevering Mangler der gode redskaber til overlevering af viden om barnets sprog? Ord med på vejen (s.40) anbefaler, at overleveringen foregår både mundtligt og skriftligt, samt at overleveringen foregår på grundlag af en kommunal minimumsmodel for overleveringspraksissen.

24 Resultater: Redskaber til overlevering Størstedelen af samarbejdet foregår udelukkende mundtligt og handler om generelle overvejelser om børnenes sprog. Overleveringerne drejer sig ikke om det enkelte barns sprog. Så ja, der mangler vel gode redskaber til overlevering af viden om det enkelte barns specifikke sproglige kompetencer?

25 Opsummering Hvad kan vi opsummere på baggrund af vores spørgeskemaundersøgelse vedr. samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse og hvad kan vi anbefale i den forbindelse?

26 Mulighed for samarbejde For det første: Der er et godt udgangspunkt for samarbejde (jf. de omtalte samarbejdsflader).

27 Udfordringer i samarbejdet For det andet: Der er også visse udfordringer i samarbejdet: Samarbejdet skal udvides og kvalificeres bl.a. ved at tilvejebringe gode redskaber til overlevering af viden om børns sprog. Her kan vi anbefale den nye dokumentationsmetode Sproghistorier som et relevant redskab.

28 Sproghistorier Sproghistorier er historier, der har fokus på barnets potentiale for at tilegne sig (skrift)sprog. Historierne ser og anerkender barnets dispositioner for at tilegne sig (skrift)sprog. Sproghistorier er en dokumentationsmetode, der bl.a. kan anvendes i overgangen mellem børnehave og skole for at tilvejebringe et fælles perspektiv på barnets sprogtilegnelse.

29 Udfordringer i samarbejdet Der er behov for et udvidet samarbejde begge veje - i forhold til børnenes skriftsproglige erfaringer og kompetencer. Der er behov for et mere ligeværdigt samarbejde. Vi tænker, at Tidlig skrift kan udgøre et muligt område for børnehavers og skolers jævnbyrdige samarbejde.

30 Alle svar på spørgeskemaundersøgelsen kan ses i vores bod

31

32 Tak for jeres deltagelse i vores spørgeskemaundersøgelse!