Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Transkript

1 Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam og studieretninger Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Beskrivelse af evalueringsområde og formål Formålet med en proces, der kunne lede frem til en strategi for skolen, var at fastlægge en overordnet strategi for skolen som ramme for de handlinger, skolen vil iværksætte de kommende år. Strategien skulle udmunde i en handlingsplan frem til sommeren Strategidiskussionen blev forberedt i forsommeren Ledelsen gennemdrøftede vores strategiske anliggender på flere møder herunder et dagsmøde med ekstern konsulent og der blev efterfølgende valgt en gruppe af bestående af fem lærere, der sammen med ledelsen skulle udgøre den koordinerende strategigruppe. Gruppen blev enige om en omfattende procesplan. Planen havde tre spor et for de ansatte, et for eleverne og et for bestyrelsen. Sporene løb parallelt og bliver kort berørt i det følgende. Processen blev for alvor skudt i gang ved skolestart, hvor alle ansatte på et dagsmøde hørte oplæg fra Michael Andersen, Team Danmark, og rektor om visioner. Efterfølgende var der en omfattende diskussion af de strategiske hovedområder, hvor alle var inddraget og medarbejderne meldte sig til såkaldte strategilaboratorier svarende til forskellige strategiske områder. Disse laboratorier arbejdede så gennem et par måneder, hvor stramt emne- strukturerede virtuelle diskussioner fandt sted. På denne baggrund opsamlede strategigruppen input og producerede et samlet oplæg, der dannede basis for en pædagogisk dag hvor alle ansatte deltog. Diskussionerne her dannede så igen grundlag for et nyt og samlet bud på vision og beskrivelse af de strategiske hovedområder og mål for disse.

2 For eleverne startede processen med at ledelsen i flere omgange informerede både elevråd og eleverne samlet. Dernæst skrev alle elever en stil om den gode skole altså en stil, hvor eleverne formulerede sig visionært ud far deres ståsted. Stilene indgik i processen, bl.a. ved at de bedste tre blev præmieret og offentliggjort. Dernæst havde alle elever et dagslangt konvent, hvor de på forskellig måde diskuterede mål og indsatser. Dagen sluttede med fællessamling hvor de vigtigste konklusioner blev formuleret. Sideløbende med alt dette har ledelsen/strategiudvalget afholdt møder med elevrådet og alle input er blevet indarbejdet i det samlede materiale. Bestyrelsen har været informeret om processen inden den blev sat i gang. Bestyrelsen har på to møder forholdt sig til ledelsen/strategiudvalgets oplæg til skolen og således også på flere måder sat sine spor i processen. Afsluttende godkendte bestyrelsen det endelige forslag til mål- strategi og handlingsplan i februar måned. Respondenter Alle medarbejdere, elever og bestyrelse har deltaget i arbejdet med at udvikle en samlet strategi for skolen. Analyse og rapporteringsform Ledelsen og strategigruppen forberedte og gennemførte arbejdet med dels at inddrage alle berørte grupper i processen og dels sikre, at processen førte frem til en samlet strategi for skolen med en tilhørende handlingsplan frem til sommeren Samlet foreligger der således en strategi med tilhørende handlingsplan for Egedal Gymnasium & HF. Handlingsplanen vil løbende blive evalueret af ledelsen og medarbejderne i den omtalte periode. Opfølgningsplan Strategiprocessen mundede ud i handlingsplan for fem hovedområder, der bliver arbejdet videre med i arbejdsgrupper frem til sommeren De fem arbejdsgrupper er: - Studieretningsprofiler på stx - Kompetenceudvikling på hf - Drenge - Fysisk aktivitet og sundhed - Skriftlighed Arbejdsgrupperne vil fremlægge deres arbejde frem til sommeren 2012.

3 Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse Beskrivelse af evalueringsområde og formål Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført som en elevtrivselsundersøgelse i november Vi har valgt at foretage en undersøgelse af elevernes trivsel gennem et spørgeskema udarbejdet af rektorforeningen og udført af firmaet Ennova Undersøgelsen af elevtrivsel kan erstatte den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet. Jeg forventer, at skolen gennemfører elevtrivselsundersøgelsen via Ennova minimum hvert tredje år. Undersøgelsen blev gennemført i november 2010, hvor 96% af skolens elever besvarede et spørgeskema, der tog omkring 30 min. at gennemføre for hver elev. Spørgeskemaet var opdelt i følgende områder: 1. Elevtrivsel sammen med demografi, selvopfattelse og adfærd, 2. Elevtrivsel i studieretninger, 3. Trivsel og risiko for frafald 4. Organisering, 5. Undervisere og undervisning, 6. Socialt miljø, 7. Fysisk miljø, 8. Egen motivation, 9. Udstyr og materialer. Hvert område er blevet evalueret og sammenlignet med Region Hovedstaden, landsgennemsnittet og bedste resultat, - dels som en samlet rapport, dels som en pp præsentation, dels som to kommentar- rapporter og endelig som benchmarking med samtlige andre skoler. I alt 89 skoler deltog i undersøgelsen. Skolens resultat er endelig præsenteret i en samlet konklusion for elevernes trivsel på Egedal Gymnasium & HF med anbefalinger til fokusområder (prioriteringskort). Spørgeskemaet blev besvaret af 96% af eleverne (617 af 641). 736 kunne have besvaret. Svarprocenten er således et godt fundament for det videre arbejde med handlingsplaner. Af besvarelserne fremgår, at 64% er piger og 36% er drenge. Elevtrivsel måles på en skala fra 1 100, hvor >80 er en særdeles god vurdering, 70 79: god vurdering, 60 69: middel til god vurdering, 50 59: dårlig til middel vurdering, 40 49: dårlig vurdering, <40: meget dårlig vurdering. Samlet set er elevernes vurdering af trivsel lidt under middel for stx (71 mod 74 på landsgennemsnit) og for hf (66 mod 69). Fordelt over klasser og årgange ses vurderingen som faldende jo senere eleverne er i uddannelsen, for stx fra ca. 74 i 1.g til ca. 65 i 3.g, for hf ses ikke forskelle. Best practice er omkring 80.

4 Elevernes selvopfattelse i fremgår af oplevelsen af eget fagligt niveau, hvor 55% mener, at kun få er bedre og 29% at mange er bedre og sværhedsgrad, hvor 41% finder sværhedsgraden passende og 52% at det er svært, men det går. Elevernes adfærd vises i forhold til pjækkeri inden for den sidste måned, hvor 55% slet ikke har pjækket, 37% nogle få timer og 6% 1-3 dage. 76% har afleveret obligatoriske opgaver, 20% har undladt en gang i mellem og 3% flere gange. 13% har inden for det sidste år overvejet at droppe ud, 87% har altså ikke de overvejelser. Tallene svarer til landsgennemsnittet og udtrykker, at 70% har høj tilfredshed og loyalitet, 17% har lav trivsel og høj loyalitet, mens 13% er i tvivl om valg af uddannelse / uddannelsessted. I forhold til elevernes valgte studieretninger er trivselsvurderingen svagest i sproglige (71) og bedst i naturvidenskab (75), mens HF er på 77. Det fremgår, at især skolens fysiske miljø og organisering har svage vurderinger hos de sproglige, men i øvrigt gælder generelt. En samlet vurdering af de følgende fokusområder viser, at undervisning (65), organisering (63) og fysisk miljø (51) vurderes så dårligt, at de skal prioriteres som fokusområder. Øvrige områder ligger over 70 og skal derfor vedligeholdes. Respondenter Alle skolens elever deltog i undersøgelsen Analyse og rapporteringsform Samlet set giver Elevtrivselsundersøgelsen 2010 en fremstilling af elevernes vurdering af skolen som et sted, hvor de har lyst til at komme, hvor det faglige niveau er passende og hvor de i store træk trives godt. 83% kunne ikke tænke sig at gå andre steder. Undersøgelsen sammenholder Egedal Gymnasium & HF med dels de regionale vurderinger og dels landsgennemsnittet som udtryk for en god dårlig - parameter. I forhold til landsgennemsnittet er vi i stx placeret som nr. 60 af 87, og i HF som nr. 34 af 48. Tallenes validitet afhænger nok meget af stemningen på de enkelte skoler, men tendensen er klar: der er områder, hvor vi efter elevernes vurdering skal prioritere vores indsats. Undersøgelsen viser, at skolens sociale miljø og undervisere vurderes højt, men skal vedligeholdes og styrkes for at fastholde elevernes trivsel. Elevernes egen motivation og skolens udstyr vurderes også højt, men har ikke den store effekt på trivslen. Undervisning, organisering og fysisk miljø vurderes relativt lavt og er områder, der ved forbedringer, kan løfte elevernes trivsel.

5 Undersøgelsen peger således på følgende områder, vi skal prioritere: Det fysiske og æstetiske miljø Skolens organisation, især ledelse, skemaplanlægning og kontoret Undervisningsmiljøet i klasserne, især uro og elevers brug af IT Opfølgningsplan En handlingsplan indebærer en yderligere kvalificering af de udvalgte indsatsområder med en beskrivelse af og målsætning for den specifikke indsats. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde med Elevrådet. Følgende områder indgår i handlingsplanen: 1. Fysisk og æstetisk miljø Området skal inddrage undervisningsforhold i klasselokaler (bl.a. stole og borde), fællesarealer (især til gruppearbejde og hyggekroge ) og elevernes æstetiske oplever af skolens samlede rum. Mange idéer til forbedringer ligger allerede i den nuværende vedligeholdelsesplan og i kommissoriet for strategigruppen: Rum og lys. Det drejer sig bl.a. om filsning af vægge, forbedrede arbejdspladser og afslapningsområder, forbedrede lysforhold i fællesarealer, kabling til IT og endelig skal der fokus på indeklimaet med adfærdsændringer og fysiske forbedringer. Den konkrete handlingsplan med ressourcer og tidsplan fastlægges i efteråret. 2. Skolens organisation Inden for dette område er det især skolens ledelse og til dels skolens administration / kontor, der skal i fokus. Handlingsplanen skal yderligere tage stilling til elevernes vurdering af, om skolen er konsekvent overfor useriøse elever. Området skal belyses yderligere før en egentlig handlingsplan kan udarbejdes. Området indgår i forårets proces om en fremtidig organisering af skolen. Oplæg til en handlingsplan om skolens organisation fastlægges i efteråret. 3. Undervisningsmiljø i klasselokaler Området afgrænser sig fra områderne undervisere og undervisning, der generelt vurderes godt. Fokus er primært på uro i klasserne og elevernes brug af pc ere i undervisningen. Områderne skal belyses yderligere før en egentlig handlingsplan udarbejdes. Uro i klasserne peger på både pædagogiske tiltag og ledelse i klasserummet. Elevernes brug af pc ere peger på, at skolen skal udarbejde en politik på området, at adfærd i undervisningen klargøres og reguleres, og endelig at kabling i klasserum og fællesarealer gennemføres. En konkret handlingsplan fastlægges i efteråret

6 Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam og studieretninger Beskrivelse af evalueringsområde og formål Formålet med nøgleområdet er ledelsens ønske om at styrke og løfte klasseteamene ved en diskussion af de opgaver og prioriteringer vi indtil nu har tillagt lærerteams. Dels gennem et systematisk kompetenceløft af teamsamarbejdet og teamlederfunktionen og dels ved at kvalificere ledelsesteamets kontakt til klasseteams. Vi har i dette skoleår 26 klasseteam. De er skolens drivende enheder i forhold til vores kerneydelse og hænger uløseligt sammen med tænkningen bag reformen. Det er her ledelsen af og ansvaret for elevernes læring ligger i de bedste hænder. Klasseteamene har den vitale viden om elevernes faglige og personlige udvikling, deres potentialer og begrænsninger. For at kvalificere området indgik det i skoleårets strategiproces, der udmøntede sig i en handlingsplan, hvor fokus blev lagt på at tydeliggøre studieretningernes kompetencer og profil. Klasseteamene blev her et vigtigt omdrejningspunkt til at tydeliggøre skolens studieretninger. Respondenter Alle stx klasseteam er involveret sammen med ledelsen. Analyse og rapporteringsform Arbejdet med klasseteam i studieretningsgymnasiet blev i løbet af skoleåret fastlagt til at foregå i en arbejdsgruppe, hvor fokus er på studieretningernes kompetenceudvikling og profil. I forlængelse af dette vil klasseteamene indgå i udviklingssamtaler med ledelsen i løbet af efteråret 2011, hvor klasseteamenes rolle indgår. Vi forventer dermed at kunne rammesætte klasseteamenes arbejde i stx og hf i forhold til skolens overordnede strategi. Skolens mål med at udvikle kvalitet og tydelighed i studieretningerne i stx er dels at udvikle og implementere en tydelig toning af fællesfag og samarbejde mellem studieretningsfag i hver enkelt studieretning inden juni Dels at profilen for den enkelte studieretning er tydelig i undervisningsbeskrivelser og på skolens hjemmeside inden juni Og dels at etablere elektroniske platforme til videndeling omkring undervisningen i den enkelte studieretning inden juni 2012.

7 Opfølgningsplan Ledelsen vil i skoleåret gennemføre samtaler med alle klasseteam i september 2011 og april Temaerne vil i stx især være klasserumskultur / undervisningsmiljø, kompetenceudvikling og profil / toning i studieretningerne, mens det i hf især vil være klasserumskultur / undervisningsmiljø, kompetenceudvikling og anvendelsesorientering.