Fokusområder
|
|
- Per Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokusområder
2 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige og sociale kompetencer ud fra deres potentiale, så de bliver så dygtige, de kan. Målet er, at børnene oplever: en dagligdag, der er præget af sammenhæng, der giver mening; variation i arbejdsmetoder og input; en klar struktur og genkendelighed; at der systematisk målsættes og evalureres på deres læring; at skolens hverdag har sammenhæng med det omgivende samfund den åbne skole. Det vil man kunne se ved: 1. Tydelige læringsmål for den enkelte elev, som eleverne oplever, at de har medansvar for. 2. Flere læringsaktiviteter med leg og bevægelse integreret. 3. Styrket kreativitet i den daglige undervisning og i SFO. 4. Etablering af nye faglige og sociale fællesskaber og relationer, herunder på tværs af afdelingerne. 1. Hvert basisteam skal planlægge, hvordan der arbejdes med børnenes læringsmål, ud fra blandt andet følgende forventninger: Få, konkrete læringsmål aftales elev-lærer imellem. Læringsmålene skal være tydelige, synlige og evaluerbare for både elev og lærer. Der arbejdes systematisk med evaluering, tegn på læring med videre. Hver elev har en portefølje. Hver lærer planlægger og gennemfører 4 forløb i løbet af skoleåret, hvor der indgår systematisk sparring med en kollega. 2. Det fremgår af årsplanen, hvordan de enkelte basisteam planlægger følgende i den daglige undervisning: Mulighed for faglig fordybelse. Samarbejde med eksterne partnere (åben skole). Leg og bevægelse i undervisningen.
3 Brug af forskellige læringsstile og andre metoder end klasseundervisning (eksempelvis Cooperative Learning). Udnyttelse af udemiljøet og naturen som undervisningsrum. Niveaudeling, særlige tiltag og holddannelse af eleverne. Evaluering 3. Der etableres overordnet på skolen/afdelingen en plan for særlige aktiviteter, eksempelvis: Fordybelsesdage/-uger. Tilbud om matematikklub efter skoletid. Forløb med inddragelse af drama, kunst og andre kreative udtryksformer. First Lego League. Aktiviteterne evalueres af basisteamene i foråret 2016 på et møde, hvor ledelsen deltager.
4 Politiske mål: Inklusionspolitikken Inklusion 2015/2016 At tydeliggøre de inkluderende værdier: Tilstedeværelse, deltagelse og læring for både forældre, børn og professionelle. At tydeliggøre redskaber og procedurer, der fremmer inklusion. Formål på Rønneskolen (Visionen) Målet for Rønneskolen En effektiv ressourceanvendelse. Børnene trives og indgår i gode relationer i et trygt fagligt og socialt fællesskab. Der henvises i øvrigt til Rønneskolens værdier. Vi vil: opnå at alle børn udfordres og udvikler deres faglige, personlige og sociale kompetencer ud fra den enkeltes potentiale; styrke og videreudvikle den inkluderende praksis; styrke fællesskaber i skolen; styrke de gode relationer børnene imellem og mellem personale og børn; styrke bevidstheden om, hvordan vi taler med og om hinanden - børn/forældre/personale. 1. Inklusionsvejlederne: Handleplan Videreformidler relevant viden om teori og nye redskaber på basisteammøder, med afsæt i det teamet på forhånd har formuleret som ønske og behov. Deltager ved forældremødet i børnehaveklassen, hvor inklusion er et punkt på dagsordenen. Deltager i forløb i indskolingen med børnehaveklasse og 1. klasse som hovedprioritet. 2. Ressourcecenteret: Tildeler øvrige klasser og team forløb/ vejledning. Planlægger og koordinerer indsatser på tværs af afdelingen.
5 3. Basisteamene: Er forpligtet til sammen at planlægge, gennemføre og evaluere faglige og sociale forløb for enkelt elever og grupper af elever med henblik på at tilgodese den enkeltes udviklingspotentiale. I planlægningen af de læringsmålsstyrede undervisningsforløb drøftes mulighederne for, tilstedeværelse, deltagelse og læring, for alle børn i læringsfællesskabet. Planlægger, udfører og videreudvikler forløb og tiltag, der styrker fællesskaber, herunder trivselsdage, venskabsklasser, læsemakkere og bevægelsesdage. 4. SFOen: På et personalemøde i begyndelsen af skoleåret drøftes følgende punkter: Hvordan taler vi med og om børnene? Hvordan er relationerne børnene imellem og mellem personale og børn? Hvordan arbejdes med at styrke fællesskab? 5. Ledelsen Holder sig orienteret om inklusionsvejledernes indsats og planer. Prioriterer opgaverne. Deltager på basisteammøder, hvor arbejdet med inklusion drøftes. Deltager på forældremøder, hvor inklusion er et punkt på dagsordenen. Evaluering Elevens tilstedeværelse, deltagelse og læring drøftes løbende samt ved elev- og skole/hjemsamtaler. På et mandagsmøde i foråret evalueres ud fra spørgeskema i basisteamne med henblik på planlægning af det kommende skoleår: Erfaringerne med inklusionsvejledernes indsatser og vejledning. Basisteamet egne erfaringerne med at planlægge og gennemføre forløb på tværs af klasserne for enkeltelever og/eller grupper af
6 elever med henblik på at udvikle den enkeltes udviklingspotentiale. Handleplanen evalueres i foråret 2016 inden næste års planlægning. Ved evalueringen deltager inklusionsvejlederne samt ledelsen.
7 Børns trivsel Vi betragter børns trivsel og tryghed som den væsentligste forudsætning for læring og personlig udvikling. Vi ønsker derfor, at der er et vedvarende fokus på de sociale kompetencer og værdier i et samarbejde mellem forældre, børn, skole/sfo. Formål Målet er: 1. at eleverne oplever, at egen og andres trivsel er et fælles ansvar og anliggende; 2. at sikre det enkelte barns trivsel; 3. at styrke børnenes sociale og emotionelle læring; 4. at synliggøre, hvad der fremmer tryghed og trivsel; 5. at afdække, mindske og forebygge mobning; 6. at styrke fællesskabet eksempelvis gennem fælles traditioner. Resultaterne af den nationale trivselsmåling indgår i arbejdet med kvaliteten på skolen og på den enkelte afdeling, og der defineres målsætninger ud fra denne. Denne måling er obligatorisk. Klasser og basisteam, der ønsker at fokusere på særlige områder, indsatser eller følge op på den hidtidige indsats, kan bruge Klassetrivsel.dk til formålet. Handleplan Ved elevsamtaler skal elevens trivsel og tryghed være genstand for en drøftelse mellem elev og lærer/pædagog. Det skal fremgå af årsplan og aktivitetsplan, hvordan der arbejdes med trivsel og tryghed. Ordensregler gennemgås i klassen. Ved skoleårets start udarbejdes klasseregler, herunder aftaler om sprogbrug. Når mobning opdages, følger man den vedtagne procedure på skolen, så mobningen afdækkes og stoppes. Elevrådene drøfter trivsel og tryghed som tema. Legepatrulje har aktiviteter i udvalgte frikvarterer. Der er 4 hytteture og en lejrskole i skoleforløbet Basisteamene aftaler i øvrigt, hvordan der arbejdes med trivsel for deres årgange - se evt. idekatalog Procedure Skolens procedure for indsats ved mobning drøftes og revideres af ledelsen i slutningen af hvert skoleår. Før dette sker, har der været en drøftelse i PU
8 Proceduren udleveres til nyansatte og gennemgås med personalet i forberedelsesugen før skoleårets start hvert år. Prioriterede fælles traditioner: Trivselsdage Arrangementer med venskabsklasser Skolefest Evaluering Trivselskoordinator Med udgangspunkt i ovenstående formål og mål skal trivselskoordinatoren: koordinere mindst ét fællesarrangement for eleverne på egen afdeling; samarbejde med ledelsen og kollegerne på afdelingerne om fastlæggelse og målsætning for de lokale trivselsfremmende tiltag; deltage i ét årligt elevrådsmøde, hvor trivsel her under skolens mobbepolitik samt idéer til trivselsfremmende tiltag drøftes; formidle inspiration til kollegerne. Tiltagene evalueres af basisteam i foråret 2016 på et møde, hvor ledelsen deltager.
9 Læringsmålsstyret undervisning Alle børn skal blive fagligt bedre. Formål (Visionen) Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Den læringsmålsstyrede undervisning skal medvirke til at udvikle kvaliteten af den undervisning, vi tilbyder eleverne. Målet er, at: arbejdet med den læringsmålstyrede undervisning med udgangspunkt i forenklede fælles mål styrkes; læringsmålene er tydelige og synlige for eleverne; eleverne styrkes i brugen af individuelle mål på baggrund af evaluering eller tegn på læring. På Rønneskolen skal planlægningen for skoleåret 2015/16 være baseret på de forenklede mål og undervisningen skal være læringsmålsstyret. Alle basisteams anvender den fagdidaktiske model, diamanten, som arbejdsredskab. 1. Årsplan Alle undervisere skal med udgangen af anden forberedelsesuge have udarbejdet en overordnet årsplan. Handleplan (Sådan gør vi) Denne årsplan skal for hvert fag indeholde en oversigt over forløb i skoleåret. Oversigten skal indeholde: Temaet Kort beskrivelse Færdigheds-, videns- og kompetencemål Evaluering 2. Periodeplan For hver periode beskrives forløbet.
10 Denne plan skal på baggrund den fagdidaktiske model specificere indholdet af årsplanen, og herudover omfatte: Færdigheds- og vidensmål på individuelt og gruppeniveau Fokus i den faglige fordybelse herunder udfordringsopgaver Sammenhæng til understøttende undervisning Inddragelse af bevægelse Opmærksomhedspunkter, tegn på læring og plan for evaluering Eventuelt supplerende materiale 3. Vejledning For at understøtte den enkelte underviser udvikles læringscenterets og vejledernes funktion i arbejdet med læringsmålstyret undervisning kontinuerligt. Evaluering 4. Sparring Hver underviser inddrager endvidere en kollega i sin planlægning og gennemførelse af 4 undervisningsforløb henover skoleåret. Arbejdet med læringsmålstyret undervisning evalueres af basisteamene i foråret 2016 på et møde, hvor ledelsen deltager.
11 Mål for læsning Handleplan/indsatser Tegn/succeskriterier Evaluering Henvisning Fokusområdet Læsning De nationale mål er: 1. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale tests. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år. 3. Andelen af elever med de dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år. Læsebånd hver dag i alle klasser. Alle fag bidrager med tid til det. Læsevejlederne besøger alle basisteams for at udarbejde årsplan for læsning, herunder faglig læsning Fagligt læseforløb med fokus på teksttyper, formål og læsestrategier med udgangspunkt i bogen Aktiv. Læsevejlederen igangsætter forløbet og vejleder lærere og elever På klassekonferencerne aftales hvordan og hvornår, læsevejlederen og lærerne følger op på indsatser for eleverne. På baggrund af afdelingens læseresultat drøftes særlige tiltag og fokus på den enkelte afdeling. Det er en succes, når Rønneskolens elever lever op til de mål, der også på nationalt niveau er opstillet. Det er en succes, hvis udviklingen forbedres i forhold til forgangne år. Andelen af elever, der forbedrer sig i forhold til de tre mål, skal øges. Der evalueres forsommeren 2016, hvor læsevejlederne samt ledelse mødes for at evaluere året, blandt andet. BRKs læsemålsætning: Z:\Rønneskolen\Fælles\Målsætninger for læsning matematik og inklusiontrivsel.pdf Nationale test:
12 Formål Fokusområdet Matematik De nationale mål er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år. Vi følger BRKs matematikmålsætning (aug. 2014). Handleplan/indsatser Herfra nævnes særligt i forhold til læringsmålstyret undervisning: at alle elever fra klasse tager MAT-prøve i august/september; at alle elever i 8. og 9. klasse tager FP9-prøve; at der udover de obligatoriske test for 3. 0g 6. klasse (forår) også afvikles frivillige test i samt 7. klasse (efterår); at den faglige udvikling for hver elev skal fremgå af elevens porte folio / elevplan; den årlige klassekonference (i indskolingen de halvårlige), hvor der følges op på elevernes udvikling såvel som klassens/årgangens (i forhold til læringsmål). Forud for skoleårets start deltager alle matematikundervisere i et fælles opstartsmøde forud for planlægningen af årets undervisning i faget. Målet med denne fælles planlægning er at italesætte samt gennemgå de forventninger, der er til matematikundervisningen. Det vil sige matematikpolitikken og fokusområdet for Rønneskolen gennemgås. Der orienteres om test, tilbud fra matematikvejlederne. Efter italesættelse af årets mål med matematikundervisningen, samarbejdes om matematikforløb i basisteamet / på årgangen. Netop for sammen at kunne kvalificere overblikket i forhold til krav og forventninger samt understøtte samarbejdet omkring matematikforløb.
13 Matematikvejledere tilbyder kurser for kollegerne: Programmering IT/geogebra Fixpunkter Derudover tilbyder vejlederen kursus for årgangene som følger: årgang: Den mundtlige dimension i faget matematik (3 moduler, planlægningsmøde før/efter) årgang: Faglig læsning hvordan orienterer man sig i en matematikfaglig tekst? - At omsætte ord/tekst til regneoperationer (3 moduler, planlægningsmøde før/efter) årgang: Den mundtlige dimension i faget (3 moduler, planlægningsmøde før/efter) årgang: Det skriftlige arbejde fokus på wordmat og/eller GeoGebra Alle årgange tilbydes vejledning i forhold til matematik og bevægelse. Tegn/succeskriterier Evaluering Henvisning Matematikvejleder skal medvirke til at der også for de særligt dygtige elever iværksættes særlige tiltag i form af eksempelvis matematikklub, talentforløb, valgfag matematik, skoleskak som en del af den understøttende undervisning. Det er en succes, når Rønneskolens elever lever op til de mål, der også på nationalt niveau er opstillet. Det er en succes, hvis udviklingen forbedres i forhold til forgangne år. Andelen af elever, der forbedrer sig i forhold til de tre mål, skal øges. Der evalueres forsommeren 2016, hvor matematikvejledere samt ledelse mødes for at evaluere året, blandt andet. BRKs matematikmålsætning: Z:\Rønneskolen\Fælles\Matematikmålsætning Nationale test:
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereFokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning
Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereForældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012
Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012 Rønneskolen Indhold Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen... side 04 Udfordringer for alle. Herunder læsning,
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereBrændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:
Brændgårdskolen Skolens værdigrundlag: Definition: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereTrivselspolitik for elever
Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereTrivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereBrændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne
Brændgårdskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for Holme Skoles mellemtrin KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereUdviklingsplan Hedelyskolen
1 Udviklingsplan 2016-19 Hedelyskolen Indsatsområde 1: Synlig læring På alle Greve kommunes skoler arbejdes der med synlig læring. Det arbejdes der også med på Hedelyskolen. Nedenstående præsentation af
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mere