AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

Transkript

1 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose for dansk økonomi forudser en kraftig vending på arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 2010 vil vi stå med knapt fuldtidsledige imod lidt over fuldtidsledige i dag. Det er alle de private hovederhverv, der bliver ramt af lavkonjunkturen. Resumé: Beskæftigelsesfremgangen i bygge- og anlægsbranchen, der har været opnået siden 2004, mere end halveres ligesom industrien mister arbejdspladser dog i mindre omfang end ved sidste lavkonjunktur. Tabet af arbejdspladser udgør denne gang godt 4 pct. af de ansatte i industrien mod 9 pct. af de ansatte ved den sidste lavkonjunktur. Serviceerhvervene står også for skud fra 2. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 forudses et beskæftigelsesfald på næsten personer i serviceerhvervene, hvilket svarer til 2½ pct. af den nuværende beskæftigelse. Vendingen skyldes lav vækst i starten af 2008 og dårlige udsigter for flere af nøglefaktorerne for dansk økonomi. Den dårlige udvikling er ikke udledt af finanskrisen, men den skubber helt bestemt til den negative udvikling. Ændring i beskæftigelsen i de tre private hovederhverv (1000 personer) 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30, Industri Bygge og anlæg Service

2 2 Overordnet status samt udsigter for de tre hovederhverv AE forventer i sin seneste prognose for dansk økonomi en konjunkturvending som følge af stigende renter, energi- og fødevareprisernes himmelflugt, faldende huspriser og lavere vækst i udlandet. Den senere tids finanskrise er med til at gøre ondt værre og skubber yderligere i nedadgående retning til huspriserne og væksten i udlandet. Disse udsigter indebærer en kraftig vending på arbejdsmarkedet med stigende ledighed og faldene beskæftigelse til følge. Mod slutningen af 2010 forventes knapt fuldtidsledige imod lidt over fuldtidsledige i dag altså mere end en fordobling. Beskæftigelsen forventes i samme tidsrum at falde med godt personer. At faldet i beskæftigelsen er større end stigningen i ledigheden skyldes, at arbejdsstyrken falder flere ældre trækker sig tilbage og flere af de svage grupper, som de senere år har haft held til at komme ud på arbejdsmarkedet, forlader det igen. Konjunkturvendingen afspejles tydeligt i udsigterne for de tre private hovederhverv industri, bygge og anlæg samt service. Alle tre hovederhverv vil opleve lavere vækst og faldende beskæftigelse som følge af konjunkturvendingen. Hårdest vil det gå ud over bygge- og anlægsbranchen, hvor faldende boliginvesteringer og boligpriser vil sætte sine spor i en drastisk faldende byggeaktivitet. Industrien rammes ikke lige så hårdt, som den blev ved den seneste lavkonjunktur. Serviceerhvervene vil også opleve faldende beskæftigelse efter en lang årrække med markant fremgang. Produktiviteten har de sidste par år været lav i de tre hovederhverv. Den lave produktivitet skyldes formentlig, at virksomhederne af frygt for at stå at mangle arbejdskraft, har tøvet med at afskedige deres ansatte, selv om konjunkturvendingen har været i gang siden slutningen af Det har haft den konsekvens, at produktiviteten direkte er faldet i flere brancher. En anden forklaring på den sløje produktivitet er, at flere fra de svage grupper er kommet i beskæftigelse, der har været en kraftig stigning i antallet af beskæftigede fra udlandet, ligesom flere ældre har fravalgt efterløn mm. Disse grupper har som udgangspunkt ikke den samme produktivitet som deres allerede ansatte kollegaer. Hvis man fx har været langtidsledig skal man til at begynde med oplæres, ligesom ældre ikke kan løbe lige så hurtigt som deres yngre kollegaer osv. Da konjunkturerne nu vender og vækstudsigterne tegner meget dårlige, begynder virksomhederne at afskedige medarbejdere,

3 3 og produktiviteten ventes derfor at begynde at stige igen i de tre private hovederhverv. Industrien Indikatorerne for industrien peger på en nedgearing i branchen. Ordrebeholdningen, som er en indikator for den fremtidige produktion i industrien, er negativ og er tillige nedadgående det viser figur 1. Figur 1. Ordrebeholdningen i industrien c ṫ P c ṫ P Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Endvidere synes manglen på arbejdskraft stort set at være væk efter et rekordhøjt niveau sidste år. På den baggrund forventes en nedgearing i sektoren, hvor væksten de kommende år ventes at ligge under det normale niveau. Beskæftigelsen falder, men faldet bliver mindre markant end ved den sidste lavkonjunktur fra Produktivitetsvæksten bliver meget lille i 2008, men vender i 2009 og i 2010 tilbage til sit normale niveau på omkring 2½ pct. Nøgletallene for industrien er opsummeret i tabel 1.

4 4 Tabel 1. Nøgletalstabel for industrien * 2009* 2010* --- Realvækst i pct. (kædede mgd.)--- Efterspørgselsindikatorer: Privat forbrug af varer 1.5 0, Maskininvesteringer Industrilagre (vækstbidrag) Industrieksport Øvrige vareeksport Industriimport Værditilvækst vækst i pct. --- Mandeproduktivitet Time produktivitet niveau ændring Beskæftigelse (1.000 pers.) * prognose Vækst Væksten i industrien endte i 2007 på 3,9 pct. efter en historisk høj vækst i 2006 på 5,3 pct. Vækstraten forventes at aftage i 2008 til 0,9 pct., og ryger dermed under det historiske gennemsnit på 1,4 pct. om året fra Væksten i 2008 drives primært af industrieksporten og investeringerne. I 2009 forudses endnu lavere vækst i industrien på 0,3 pct., hvorefter væksten forventes at vokse lidt igen i 2010 til 0,8 pct., hvilket dog stadigvæk er under den normale vækst i industrien. Finanskrisen gør det sværere at låne penge, hvorfor maskininvesteringerne ikke stiger nær så meget som tidligere. Endvidere resulterer finanskrisen og de faldende boligpriser i lavere vækst i forbruget, ligesom uroen på aktiemarkederne skaber utryghed blandt forbrugerne, således at de bruger en mindre andel af deres indkomst på forbrug.

5 5 Beskæftigelse og produktivitet Som det fremgår af figur 2, rammes industrien ikke lige så hårdt som ved den sidste lavkonjunktur. Faldet i beskæftigelsen i industrien er fra 2008 og til 2010 mindre dramatisk end ved sidste lavkonjunktur, hvor industrien var særligt hårdt ramt med godt tabte arbejdspladser alene for (set over perioden 2001 til 2005 gik godt arbejdspladser tabt). Denne gang taler vi om ca tabte arbejdspladser i industrien for Det hører dog med til historien, at ved indgangen til den sidste lavkonjunktur oplevede industrien næsten nulvækst, ligesom væksten under lavkonjunkturen var stærkt negativ. Væksten har ved indgangen til denne konjunkturvending været positiv og ventes tillige gennem hele prognoseperioden at forblive positiv. Set i det lys er det naturligt, at industrien slipper billigere denne gang. Industrien reddes af, at væksten i industrieksporten og privatforbruget ventes at blive højere end den var for Figur 2. Beskæftigelsesudviklingen i industrien (1000 pers.) Produktivitetsvæksten i industrien når i ,3 pct. målt i hoveder og 2,6 pct. i timer. At timeproduktiviteten stiger mere end mandeproduktiviteten skyldes, at den gennemsnitlige arbejdstid falder igennem prognoseperioden det trækker mandeproduktiviteten ned i forhold til timeproduktiviteten. Hvis den gennemsnitlige arbejdstid havde været konstant, ville de to produktivitetsmål følges helt ad.

6 6 Bygge- og anlægssektoren Efter en række år med massiv vækst i bygge- og anlægssektoren, med 2006 som rekordår, lader det til, at afmatningen nu for alvor bider sig fast. Vi forventer, at væksten vil være negativ allerede i 2008 og forblive i minus prognoseperioden ud. Da beskæftigelsen i bygge og anlæg lå meget højt i 1. kvartal 2008, forventes beskæftigelsen på årsbasis at stige lidt fra 2007 til 2008 til trods for, at beskæftigelsen faldt fra 1. til 2. kvartal I 2009 og 2010 forventer vi en afmatning i sektoren med fald i produktion og beskæftigelse. Nøgletallene for bygge- og anlægsbranchen kan ses i tabel 2. Tabel 2. Nøgletalstabel for bygge- og anlægssektoren * 2009* 2010* --- Realvækst i pct. (kædede mgd.)--- Efterspørgselsindikatorer: Boliginvesteringer Øvr. bygge- og anlægsinv Værditilvækst Vækst i pct. --- Mandeproduktivitet Timeproduktivitet Niveau Ændring Beskæftigelse (1000 pers.) * prognose. Vækst Væksten i bygge- og anlægsbranchen er i høj grad drevet af boliginvesteringerne, men også af de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Indikatorerne peger på et fald i boliginvesteringerne i 2008 en tendens, som fortsætter ind i 2009 og 2010 (jf. figur 5). Det skyldes bl.a. faldende huspriser, høje renter og et højt udgangsniveau. Faldet i boliginvesteringerne trækker i retning af negativ vækst i bygge- og anlægsbranchen, hvilket forstærkes af, at de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer også falder igennem prognoseperioden. Allerede i 2007 bidrog de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer negativt til væksten i bygge og anlæg.

7 7 Udsigterne for bygge og anlæg er derfor negativ vækst i hele prognoseperioden, hvor 2009 bliver det værste år det er også i det år, boliginvesteringerne falder mest. Dette vækstbillede bakkes som nævnt op af en række indikatorer. Virksomhedernes vurdering af den samlede ordrebeholdning i sektoren kan give et billede af den fremtidige udvikling i produktionen. Vurderingen af ordrebeholdningen i bygge- og anlægssektoren har været faldende de seneste par år, jf. figur 3, og har været negativ siden starten af Figur 3. Samlet ordrebeholdning i bygge- og anlægssektoren Pct. 0 0 Pct Anm.: Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne bliver bedt om en kvalitativ vurdering af de faktiske forhold. Kilde: Danmarks Statistik samt egen sæsonkorrektion. Den vigtigste indikation for nedgangen i bygge og anlæg er dog boliginvesteringerne, som er drivkraften for væksten i branchen. Boliginvesteringer Det påbegyndte boligbyggeri kan ses som en indikator for, hvordan boliginvesteringerne vil udvikle sig frem i tiden. De seneste to år har der været en nedadgående tendens i det påbegyndte boligbyggeri, hvilket peger i retning af, at boliginvesteringerne vil begynde at vende. Det påbegyndte boligbyg-

8 8 geri viser tilgangen til det samlede boligbyggeri under opførelse, mens boliginvesteringerne viser udviklingen i det samlede boligbyggeri under opførelse. Pga. forsinkede indberetninger er der en del usikkerhed forbundet med statistikken, og det påbegyndte boligbyggeri er derfor kun en grov indikator for tilgangen til boliginvesteringerne. Figur 4. Ikke justeret og justeret boligbyggeri, samt boliginvesteringer Påbegyndt beboelse, 1000 m Boliginvesteringer, mia kr (kædede værdier) Påbegyndt boligbyggeri, fremrykket 2 kvartaler Justeret påbegyndt boligbyggeri, fremrykket 2 kvartaler Boliginvesteringer, højre akse En af årsagerne til, at boliginvesteringerne stadig befinder sig på et højt niveau til trods for, at det påbegyndte boligbyggeri er begyndt at falde, kan være de seneste års ophobning af renovering og vedligeholdelsesopgaver samt færdiggørelse af igangsat byggeri. Hvis disse opgaver er blevet udskudt til fordel for nybyggeriet, kan det være forklaringen på, at vi endnu ikke har set en mærkbar vending i boliginvesteringerne. Samlet set peger alle indikatorerne i retning af faldende boliginvesteringer i de kommende år. Vi regner med, at effekten fra de udskudte opgaver dør hen, og boliginvesteringerne dermed begynder at falde i 2008 og fortsætter faldet i 2009 og 2010, jf. figur 5. Den aktuelle finanskrise vil givetvis resultere i, at det bliver sværere at låne penge, fordi bankerne bliver mere forsigtige i deres långivning, hvilket forstærker faldet i boliginvesteringerne.

9 9 Figur 5. Udviklingen i boliginvesteringerne Mio kr Mio kr Boliginvesteringer Kilde: ADAMs databank og AE Vi forventer, at den reale boligpris vil være faldende prognoseperioden ud, hvilket vil drive boliginvesteringerne med sig ned. Historisk har der været en pæn høj samvariation mellem boliginvesteringerne og den reale kontantpris (prisen på énfamilieshuse sat ift. prisen på boliginvesteringer), jf. figur 6. Figur 6. Udviklingen i den reale kontantpris og boliginvesteringerne Anm.: Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshuse i forhold til prisudviklingen målt ved deflatoren for boliginvesteringerne. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM).

10 10 Beskæftigelse og produktivitet Beskæftigelsesfremgangen for bygge- og anlægsbranchen siden 2004 bliver mere end halveret frem mod Fra 1. kvartal 2004 til 2. kvartal 2008 er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen steget med personer, men fra 2. kvartal 2008 frem til og med 4. kvartal 2010 står branchen til et samlet tab på arbejdspladser. Til sammenligning gik kun godt 5000 arbejdspladser tabt fra 2001 til Bygge- og anlægsbranchen kommer dermed ved denne konjunkturvending virkelig til at mærke faldet i bolig- og bygningsinvesteringerne. Forskellen på dengang og nu er bl.a., at boligpriserne ikke faldt for , men tværtimod steg, hvorfor boliginvesteringerne den gang ikke faldt så meget, som de gør for Beskæftigelsesudviklingen ses i figur 7. Figur 7. Beskæftigelsesudviklingen i bygge og anlæg (1000 pers.) Beskæftigelsesindikatoren bekræfter, at beskæftigelsen kommer til at falde markant. Indikatoren har været negativ siden maj 2008 og er tillige faldende. Service Efter en årrække med meget høj aktivitet i de private serviceerhverv, er der nu tegn på opbremsning og en gradvis nedgearing af væksten i de kommende år. Dels er den sammensatte konjunkturindikator faldet gennem længere tid, ligesom beskæftigelsesindikatoren har været faldende og endda været negativ for juli og august.

11 11 Vi forventer fortsat positiv vækst prognoseperioden ud, men væsentlig lavere end de foregående års. Nøgletallene for servicesektoren er opsummeret i tabel 3. Tabel 3. Nøgletalstabel for servicesektoren * 2009* 2010* --- Realvækst i pct. (kædede mgd.)--- Efterspørgselsindikatorer: Privat forbrug Forbrug af tjenester (eksl. turisme) Off. vare- og tjenestekøb Tjenesteeksport 1) Værditilvækst 1) vækst i pct Mandeproduktivitet 1) Timeproduktivitet 1) niveau ændring Beskæftigelse (1000 pers.) * prognose 1) Ekskl. søtransport Vækst Vi forventer en vækst i serviceerhvervene på 1,0 pct. i Væksten i servicefagene i 2008 er i høj grad drevet af væksten i forbruget af tjenester samt af det offentlige vare- og tjenestekøb. Væksten i forbruget af tjenester forventes at blive næsten halveret fra 2007 til 2008 og forventes at falde yderligere ind i 2009 og Derimod forventer vi en pæn stigning i det offentlige køb af private tjenester i prognoseperioden. Det øgede offentlige vare- og tjenestekøb dækker bl.a. over et øget køb af tjenesteydelser som vikartimer og lignende. Efter en kraftig nedgearing af tjenesteeksporten i 2007 ses en lille vækstfremgang i Der er dog stadig tale om en kraftig nedgang i væksten i forhold til 2005 og Beskæftigelse og produktivitet Som det fremgår af figur 8, har serviceerhvervene haft det godt siden Serviceerhvervene kom igennem den sidste lavkonjunktur med nogenlunde uændret beskæftigelse, men denne gang står serviceerhvervene til en tilbagegang - fra 2. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 forudses et beskæftigelses-

12 12 fald på næsten personer i serviceerhvervene, hvilket svarer til 2½ pct. af den nuværende beskæftigelse. Det kan måske overraske, at serviceerhvervene modsat sidste lavkonjunktur står for skud denne gang, men det hører med til historien, at i modsætning til sidste lavkonjunktur ligger væksten i serviceerhvervene ekstremt lavt i forhold til, hvad der er normalt i sektoren. Det har den konsekvens, at produktiviteten også ligger ekstremt lavt, og hvis prognosen holder for 2008, vil serviceerhvervene have en produktivitet, der har ligget langt under det normale niveau på godt 1 pct. siden Det er ikke holdbart, at produktivitetsvæksten ligger så lavt igennem længere tid, og hvis ikke produktionen stiger nævneværdigt, hvilket den ikke gør i vores prognose, må beskæftigelsen tage tilpasningen, så produktivitetsvæksten bliver mere normal igen. Figur 8. Beskæftigelsesudviklingen i serviceerhvervene (1000 pers.) Produktivitetsvæksten stiger da også, som det fremgår af tabel 3, og ser man på gennemsnittet for , er produktivitetsvæksten tilbage på normalen igen i 2009.