Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012"

Transkript

1 14. august 2012 Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012 I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejds - markedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I juli 2012 har AER på ny leveret en række statistikker til Ministeriet for Børn og Undervisning, til brug for overvågningsredskabet. I lighed med tidligere hår har administrationen foretaget en opdatering af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæft i- gelse efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort bl.a. pr. uddannelse, uddannelsesregi, køn og alder. Udover beskæftigelsesfrekvensen er der opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. Ydermere er der foretaget opgørelser af erhvervsuddannede med anden etnisk ba g- grund end dansk. Gruppen af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 15, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der samlet over den femårige periode er mere end 25, som har fuldført deres uddannelse. Administrationen har også udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er direkte sammenlignelige med beskæftige l- sesfrekvenserne..

2 Endelig præsenteres en selvstændighedsfrekvens over de erhvervsuddannede som efterfølgende bliver selvstændige. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af, at nyuddannede efterfølgende vælger at blive selvstændige. O p- lysningen er indhentet via Danmarks Statistik ved brug af den såkaldte Socioøkonomiske status, som fortæller en persons primære tilknytning til arbejdsmarkedet et givent år. 2

3 Sammendrag Dette års opgørelse af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvenser ( ) bekræfter sidste års analyse, hvor de erhvervsuddannedes beskæftigelse faldt i lyset af den økonomiske tilbagegang. Forinden finanskrisen var de erhvervsuddannede generelt velbeskæftigede. Dette års opgørelse viser, at den økonomiske tilbagegang har sat sine spor på de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det er især de nyuddannede, som ikke er kommet i beskæftigelse i samme omfang som forinden finanskrisen, men beskæftigelsen er også på et lavere niveau for erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet i nogle år De erhvervsuddannede, der indgår i opgørelsen, er elever færdiguddannet i perioden Dermed indgår beskæftigelsesfrekvenser til og med 2011, beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden Beskæftigelsen er generelt højere for ældre aldersgrupper. Både blandt de erhvervsu d- dannede mænd og kvinder er det de færdiguddannede over 39 år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsen er generelt højere for erhvervsuddannede mænd end f or erhvervsuddannede kvinder. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelsesniveau er størst for aldersgrupperne mellem år. Forskellen i beskæftigelsesniveau er dog samlet set ikke så stort fordi der er flere kvinder i de ændre aldersgrupper. Faldet fra er særlig markant inden for uddannelsesindgangene: Mediepr o- duktion, Strøm, styring og it, Bygge og anlæg, Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler og Sundhed, Omsorg og pædagogik. Her har faldet i beskæftigelse året efter endt uddannelse været mellem pct.-point. Foruden beskæftigelsesfrekvensen er der beregnet tre frekvenser 1 - syge/barselsdagpengefrekvensen, arbejdsløshedsdagpengefrekvensen og kontanthjælp s- frekvensen - som viser omfanget af de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. I takt med at beskæftigelsesfrekvenserne er faldet i 2009, 2010 og 2011 ses en tilsvarende stigning i arbejdsløshedsdagpengefrekvensen, mens frekvensen for kontanthjælp og sygedagpenge har været stort set konstant over perioden. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelse s- frekvensen. Det er de voksenelevuddannede der er bedst beskæftiget efterfulgt af de ordinært uddannede. Skolepraktikuddannede har som tidligere år den laveste beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæftigelsen er i vid udstrækning præget af uddannelsesregi. Beskæftigelsen for de ordinært uddannede er stort set ens uanset etnisk baggrund, mens der ses forskelle for skoleprakti k- 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 3

4 uddannede og restlæreuddannede. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens til og med 2010, hvilket omfatter elever uddannet til med I 2010 er videreuddannelsesfrekvensen steget i forhold til 2010, og kvinderne har en højere videreuddannelsesfrekvens end mændene. Endelig er der udarbejdet en selvstændighedsfrekvens over anden af elever, der efte r- følgende bliver selvstændige. Andelen af selvstændige er faldet i perioden. 4

5 Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Opgørelsen omfatter færdiguddannede erhvervselever fra perioden Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af oplysninger om de erhvervsuddannedes pensionsindbetalinger til ATP fra året efter endt uddannelse frem til sidste helår, dvs. fra Derned indgår de erhvervsuddannede uddannet i 2006 med fem års mulige ATP-indbetalinger, mens de erhvervsuddannede uddannet i 2010 indgår med ét års mulig ATP-indbetaling. Dette års opgørelse bekræfter sidste års analyse, hvor de erhvervsuddannedes beskæftigelse faldt i lyset af den økonomiske tilbagegang. Forinden Finanskrisen var de erhvervsuddannede generelt velbeskæftigede. Dette års opgørelse viser igen, at den økonomiske tilbagegang har sat sine spor på de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det er især de nyuddannede, som ikke er kommet i beskæftigelse, men beskæftigelsen er også fortsat på et lavere niveau for erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet i nogle år, jf. figur 1. Figur 1 illustrerer de færdiguddannede elevers beskæftigelsesfrekvens fra året efter endt uddannelse til og med For elever færdiguddannet i 2006 ses fem års beskæftigelsesfrekvenser yderst til venstre i figur 1. Tilsvarende ses ét års beskæftige l- sesfrekvens for de elever færdiguddannet i 2010 yderst til højre. For elever færdiguddannet i 2006 ses en høj beskæftigelsesgrad umiddelbart efter endt uddannelse i 2007 og Beskæftigelsen for eleverne færdiguddannet i 2006 falder herefter i 2009, 2010 og Samme mønster gør sig gældende for eleverne færdiguddannet i 2007 beskæftigelsen er generelt højere i 2007 og 2008 men falder herefter i 2009, 2010 og For elever færdiguddannet i 2009 ses en relativ lav beskæftigelse i 2010 sammenlignet med de øvrige årganges beskæftigelse det første år efter endt uddannelse. Dette indikerer, at den økonomiske tilbagegang i særlig grad har påvirket de nyuddannede. Beskæftigelsen er steget for gruppen i 2011, så gabet i beskæftigelsen mellem elever fæ r- diguddannet i 2009 og tidligere årgange er blevet mindre. Dette indikerer, at elever som ikke initialt er kommet i beskæftigelse har opnået beskæftigelse efter et stykke til på arbejdsmarkedet. For elever færdiguddannet i 2010 ses den laveste beskæftigelse for nyuddannede i p e- rioden. Elevernes beskæftigelse første år efter endt uddannelse er dermed også lavere end eleverne færdiguddannet i 2009 første år efter endt uddannelse. Figur 1 viser desuden at beskæftigelsen i 2011 stort set er upåvirket af, om erhvervseleverne er færdiguddannet i 2006, 2007 eller Dette indikerer, at tilbagegangen i beskæftigelsen som følge af den økonomiske krise rammer bredt på tværs af erfarings- 5

6 niveau. Figur 1: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: ATP og AER Tabel 1 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Det fremgår, at 83 pct. af de færdiguddannede erhvervselever fra 2006 var i fuldtidsbeskæftigelse i Og tilsvarende var 86 pct. af 2007-årgangen i fuldtidsbeskæftigelse i Tabel 1 bekræfter samme tendens som i figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede året efter endt uddannelse steg for elever færdiguddannet i og faldt herefter betydeligt for elever færdiguddannet i Beskæftigelsesfrekvensen er for elever færdiguddannet i 2010 nede på 0,71 i Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Færdiguddannet i år ,83 0,86 0,79 0,73 0,71 Kilde: ATP og AER Figur 2 viser beskæftigelsesfrekvensen opgjort på køn og aldersgrupper. Som det fremgår, er der generelt stor spredning i beskæftigelsen, når den gøres op på alder. Gruppen over 39 år har den højeste beskæftigelsesfrekvens efterfulgt af aldersgruppen år. Beskæftigelsen er lavere for de yngre aldersgrupper. Fordelingen tyder på, at alder/erfaring har betydning for de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det kan hertil op- 6

7 lyses, at 58 pct. af de færdiguddannede ligger i aldersgruppen under 25 år. Inden for hver aldersgruppe har mænd generelt har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, jf. figur 2. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelse er størst for aldersgrupperne mellem år. Samlet set har erhvervsuddannede kvinder også en lidt lavere beskæftigelse end mænd, forskellen er dog samlet set ikke så stor som inden for de enkelte aldersgrupper. Årsagen hertil er, at der er flere kvinder i de ældre alderskategorier hvor beskæftigelsen generelt er højere. Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i året , opgjort på køn og alder Kilde: ATP og AER Det bør bemærkes, at beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder, at årgangen færdiguddannet i 2006 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden Tilsvarende er gennemsnittet for årgangen udregnet på grundlag af 2011 ATP-indbetalinger alene. Figur 3a og 3b viser beskæftigelsesfrekvenserne for færdiguddannede erhvervselever året efter endt uddannelse opgjort på uddannelsesindgange. Uddannelsesindgange er en opdeling af erhvervsuddannelserne, hvor der er i alt 12 indgange. Figur 3a og 3b viser, at der er stor forskel på beskæftigelsen afhængig af, hvilken uddannelse og hermed uddannelsesindgang - erhvervseleverne har 2. 2 Se bilag 2 for oversigt af beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgange og hoveduddannelser 7

8 Figur 3.a Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsudannede året efter endt uddannede fordelt på uddannelsesindgange Kilde: ATP og AER Figur 3.b Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsudannede året efter endt uddannede fordelt på uddannelsesindgange Kilde: ATP og AER Figur 3a og 3b viser, at beskæftigelsen for elever året efter endt uddannelse er højest 8

9 inden for indgangene Bygnings- og brugerservice og Transport og logistik i hele perioden. Der ses desuden, at beskæftigelsen året efter endt uddannelse inden for stort set alle indgangene har været konstant eller stigende i perioden Herefter er beskæftigelsen faldet inden for alle indgangene i 2009, 2010 og Faldet fra er særlig markant inden for indgange: Medieproduktion, Strøm, styring og it, Bygge og anlæg, Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler og Sundhed, Omsorg og pædagogik. Her har faldet i beskæftigelse året efter endt uddannelse været mellem pct.-point. Faldet i beskæftigelen har ligget mellem pct.-point for de resterende uddannelsesindgange. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Tabel 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i perioden 2006 til Frekvenserne nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede færdiguddannet i årene Beskæftigelsesfrekvens 0,80 0,81 0,78 0,75 0,71 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,05 0,06 0,08 0,11 0,12 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 Kilde: ATP og AER Af tabel 2 fremgår endvidere tre frekvenser hhv. arbejdsløshedsdagpengefrekvens, sygedagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens som indikerer, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen i øvrigt er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. Det bør hertil bemærkes, at summen af de fire frekvenser ikke til fulde dækker over de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, da der eksempelvis kan være tale om videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Tabel 2 viser, at den negative udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af en stigning i arbejdsløshedsdagpenge-frekvensen mens syge/barselsdagpenge-frekvensen og kontanthjælpsfrekvensen for de nyuddannede stort set har været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Uddannelsesregi er en opdeling af eleverne i fire grupper ordinært uddannede, voksenelever, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Tidligere analyser har vist, at uddannelsesregi er den mest betydningsfulde beskrivende faktor for de færdigudda n- nede erhvervselevers beskæftigelsesniveau. Det har således været voksenelever og de ordinært uddannede som hidtil har haft det højeste beskæftigelsesniveau, mens dem, som har været i skolepraktik eller haft en restlæreaftale, har et lavere beskæftigelsesniveau. 9

10 Dette års analyse bekræfter tidligere års resultater samt indikerer, at forskellen i de erhvervsuddannedes beskæftigelsesniveau fordelt på uddannelsesregi forstærkes under lavkonjunkturer. Figur 4 og tabel 3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelever har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreuddannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Figur 4 og tabel 3 viser desuden, at faldet i beskæftigelsen er større for de skolepraktikuddannede end for vokseneleverne og de ordinært uddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fordelt på uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Kilde: ATP og AER Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fordelt på uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Færdiguddannet i 2006 Færdiguddannet i 2007 Færdiguddannet i 2008 Færdiguddannet i 2009 Færdiguddannet i 2010 Voksenelevuddannede 0,90 0,91 0,85 0,82 0,81 Ordinært uddannede 0,83 0,87 0,80 0,72 0,70 Restlæreuddannede 0,83 0,82 0,69 0,57 0,56 Skolepraktikuddannede 0,60 0,67 0,52 0,38 0,37 10

11 Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk I samarbejde med Danmarks Statistik er det muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Figur 5 viser, at erhvervsuddannede med dansk baggrund har en højere beskæftigelse end erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk. Tendensen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Forskellen i beskæftigelsen er større for de yngre end for de ældre aldersgrupper. Figur 5: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på aldersgrupper Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Figur 6 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne for erhvervsuddannede med dansk baggrund sammenlignet med erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på uddannelsesregi. 11

12 Figur 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har generelt en lavere b e- skæftigelse end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæftigelsen er større for restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. For ordinært uddannede er beskæftigelsen stort set på samme niveau. Det bør nævnes, at fordelingen på uddannelsesregi er forskellig for de erhvervsudda n- nede hhv. med og uden dansk baggrund. Således er 5 pct. af de færdiguddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i skolepraktik, mens det tilsvarende tal er 2 pct. for færdiguddannede erhvervselever med dansk baggrund. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Figur 7 viser videreuddannelsesfrekvensen opdelt på uddannelsesregi. Omkring 11 pct. af de færdiguddannede erhvervselever fra har videreuddannet sig i perioden Det er især de ordinært uddannede samt de skolepraktikuddannede som videreuddannes. 3 Se bilag 1 for definition af videreuddannelsesfrekvens 12

13 Figur 7: Videreuddannelsesfrekvens opdelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Tabel 4 viser videreuddannelsesfrekvensen for de færdiguddannede erhvervselever fra opgjort på køn og alder. Tabel 4: Videreuddannelsesfrekvens for færdiguddannede erhvervselever opgjort på køn og alder Under Total 25 år år år år Over 39 år Kvinde 0,12 0,17 0,11 0,09 0,08 0,07 Mand 0,09 0,11 0,09 0,05 0,04 0,03 Total 0,11 0,13 0,10 0,07 0,07 0,06 Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. På tværs af alle aldersgrupper, har kvinderne en højere vider e- uddannelsesfrekvens end mændene. De yngre aldersgrupper har endvidere en højere videreuddannelsesfrekvens end de ældre. Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede Igen i år indgår der en undersøgelse af, inden for hvilke uddannelser, erhvervsudda n- nede efterfølgende bliver selvstændige erhvervsdrivende. Frekvensen for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik(se evt. bilag 1 for datagrundlag og definition). Frekvensen er med at forklare de erhvervsuddannedes yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet, da selvstændige ikke skal indbetale til ATP, og de r- med ikke indgår i beskæftigelsesfrekvenserne. Tabel 5 viser frekvensen for selvstændige fordelt på uddannelsesindgang og uddanne l- 13

14 sesår. Frekvensen er beregnet som et gennemsnit af de erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i perioden 2006 til Frekvenserne nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med Selvstændighedsfrekvensen er faldet i perioden for alle uddannelsesindgangene. Dette kan enten være udtryk for, at der er færre erhvervsuddannede der efterfølgende bliver selvstændige eller et udtryk for at flere selvstændige i perioden er gået konkurs. For årgangen der blev uddannet i 2009 er det indgangen Krop og stil som har den største a n- del af elever, som efterfølgende bliver selvstændige. Tabel 5: Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede færdiguddannet i årene opgjort på indgang og færdiguddannelsessår Indgang Bil, fly og andre transportmidler 0,01 0,02 0,02 0,01 Bygge og anlæg 0,05 0,04 0,02 0,02 Bygnings- og brugerservice 0,00 0,00 0,00 0,00 Dyr og planter 0,04 0,03 0,02 0,01 Krop og stil 0,10 0,09 0,06 0,07 Mad til mennesker 0,01 0,01 0,01 0,00 Medieproduktion 0,06 0,04 0,06 0,03 Merkantil 0,01 0,00 0,00 0,00 Produktion og udvikling 0,02 0,02 0,02 0,01 Strøm, styring og it 0,02 0,01 0,01 0,01 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,01 0,00 0,00 0,00 Transport og logistik 0,01 0,01 0,01 0,00 Kilde: ATP og Danmark Statistik 14

15 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever som har fuldført en erhvervsuddannelse i perioden fra 2006 til 2010, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har a f- sluttet deres uddannelse med en gyldig afslutningsårsag. Uddannelsesoplysningerne fra stammer hovedsageligt fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Herudover har UNI-C leveret data for en specifik gruppe af uddannelser, i de tilfælde hvor AER ikke har data for uddannelsen eller i de tilfælde hvor AER s data vedr. uddannelsen er mangelfuldt. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger. Denne del af datagrundlaget er ligeledes dannet juni Oplysninger om etnisk baggrund, videreuddannelse og selvstændig erhvervsdrivende er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i juli Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen. Metode og anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med fo r- skellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. 15

16 En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. ATP-indbetalinger for de færdiguddannede elever er tilknyttet en indtægtsart og en in d- komsttype. Det er kombination af indtægtsart og indkomsttype der bestemmer om en ATP- indbetaling skal indgå i beregningen af beskæftigelsesfrekvensen, dagpengefr e- kvensen, syge/barselsfrekvensen eller kontanthjælpsfrekvensen. Frekvenserne vedr er beregnet ud fra kombinationer af indtægtsart og indkomsttype. Frekvenserne vedr er derimod beregnet ud fra et frinummersystem der identificerede de SE-nr, hvor der er tale om overførselsindkomster. Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgaven. Således indgår i statistikopgaven for 2012 fem års mulige ATP-indbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2006, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede færdiguddannet i 2010 (ATP-indbetalinger 2011). Det bemærkes, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og må derfor fortolkes med varsomhed. Især er det vigtigt at tage højde for at konjunkturudviklingen påvirker beskæftigelsen. Derfor må også tages hensyn til niveauet for samtlige erhvervsuddannedes beskæftigelse i fortolkningen af data. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført u d- dannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige obser vationsperiode er mindre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager i n- gen frekvenser. (Gælder ikke for beregning af frekvens for selvstændige) Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. 16

17 Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efte r- kommere. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, ti l- hører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. 17

18 Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2006, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2009, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med be skæftigelsesfrekvenserne. Frekvens for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger om den Socioøkonomiske status hentet i Danmarks Statistik. Den Socio-økonomiske status angiver personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet for året og er af Danmarks Statistik p.t. opgjort for årene Således indgår i denne analyse elever færdiguddannet i På basis af personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet beregnes en selvstæ n- dighedsfrekvens (frekvens for selvstændige). Denne beregnes som antal år en person har været selvstændig / antal mulige år. For personer som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2006 kan selvstændighedsfrekvensen således antage værdierne 0, 0,25, 0,5, 0,75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2009 kan selvstændighedsfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse selvstændighedsfrekvenser/grader på individniveau beregnes nu en fr e- kvens for selvstændige pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. 18

19 Bilag 2: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år Bil, fly og andre transpostmidler 0,87 0,85 0,79 0,76 0,73 59 Bådassistent 1048 Indv. EUD Bil, fly og andre transportmidler 1230 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,87 0,85 0, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,90 0,86 0,83 0,79 0, Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,92 0,93 0, Karrosserismedeuddannelsen 0,87 0,82 0,80 0,73 0, Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,74 0,80 0,78 0,75 0, Flymekanikeruddannelsen 1,02 0,92 0,79 1, Bådserviceassistent 1460 Vognmaleruddannelsen 0,75 0,79 0,72 0,74 0, Mekaniker 0,69 0,78 0,77 0,73 Bygge og anlæg 0,73 0,71 0,66 0,66 0, Tagdækkeruddannelsen 0,74 0,58 0,63 0,62 0, Mureruddannelsen 0,69 0,65 0,64 0,62 0, Stenhuggeruddannelsen 1370 Stukkatøruddannelsen 1380 struktør og brolæggeruddannelsen 0,79 0,83 0,75 0,76 0, Træfagenes byggeuddannelse 0,73 0,70 0,65 0,66 0, Glarmesteruddannelsen 0,77 0,84 0,83 0,79 0, Snedkeruddannelsen 0,70 0,68 0,63 0,65 0, Maskinsnedkeruddannelsen 0,74 0,77 0,74 0,76 0, VVS-uddannelsen 0,80 0,78 0,71 0,69 0, Teknisk isolatøruddannelsen 0,84 0, Byggemontagetekniker 0,69 0,61 0,53 0,43 0, Skorstensfejeruddannelsen 0,94 0,94 0,83 0,87 0, Bygningsmaleruddannelsen 0,68 0,70 0,64 0,62 0, Boligmonteringsuddannelsen 0,59 0,48 0,55 0,76 Bygnings- og brugerservice 0,92 0,93 0,89 0,92 0, Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,95 0,97 0,95 0,94 0, Sikkerhedsvagtuddannelsen 1700 Serviceassistentuddannelsen 0,91 0,91 0,86 0,91 0,92 Dyr og planter 0,70 0,70 0,69 0,67 0,63 16 Landbrugsuddannelsen 0, Indv. EUD Dyr, planter og natur 1580 Planteskolegartner 0,75 0,68 0,69 0,54 0, Væksthusgartneruddannelsen 0,71 0,69 0,67 0,60 0, Anlægsgartneruddannelsen 0,71 0,71 0,67 0,67 0, Dyrepasseruddannelsen 0,73 0,70 0,68 0,56 0, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,83 0,88 0,84 0,83 0,78 19

20 1625 Landbrugsuddannelsen 0,72 0,75 0,77 0,69 0, Skov- og naturtekniker 0,74 0,65 0,68 0,61 0, Greenkeeper 0, Faglært landmand 0,68 0,69 0,67 0,69 0,74 Krop og stil 0,65 0,66 0,67 0,67 0, Indv. EUD Krop og stil 1780 Frisøruddannelsen 0,66 0,67 0,68 0,68 0, Fitness 0, Kosmetikeruddannelsen 0,55 0,53 0,60 0,61 0,64 Mad til mennesker 0,79 0,76 0,75 0,72 0, Mejeristuddannelsen 0,85 0,91 0,83 0,80 0, Industrislagteruddannelsen 0,75 0,68 0,63 0,62 0, Tarmrenseruddannelsen 1, Detailslagteruddannelsen 0,85 0,81 0,78 0,76 0, Ferskvareassistent 0, Køkkenassistentuddannelsen 0,76 0,74 0,75 0,66 0, Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 1705 Tjeneruddannelsen 0,78 0,73 0,69 0,70 0, Receptionistuddannelsen 0,80 0,82 0,79 0,75 0, Gastronomuddannelsen 0,77 0,75 0,75 0,72 0, Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,78 0,73 0,76 0,70 0,69 Medieproduktion 0,69 0,66 0,60 0,56 0, Web integrator 0,55 0,50 0,46 0,38 0, Skiltemaleruddannelsen 0,81 0,65 0,63 0,65 0, Bogbinderuddannelsen 1495 Lydfagteniker 0, Grafisk trykkeruddannelsen 0,82 0,84 0,78 0,63 0, Digital mediauddannelse 0,79 0,79 0,68 0,57 0, Fotografuddannelsen 0,47 0,55 0,53 0,45 0, Mediegrafikeruddannelsen 0,74 0,78 0,69 0,70 0, Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,67 0,59 0,60 0,72 0,58 Merkantil 0,84 0,83 0,81 0,77 0,75 15 Eventkoordinator, trin Indv. EUD Merkantil 1911 Generel Kontoruddannelse 0,63 0,65 0,60 0,38 0, Kontoruddannelse m/specialer 0,85 0,85 0,85 0,81 0, Indv. EUD merkantile område 1922 Finansuddannelsen 0,94 0,95 0,94 0,94 0, Handelsuddannelse med specialer 0,86 0,85 0,78 0,75 0, Sundhedsservicesekretær 0,66 0,65 0,59 0,49 0, Kontorservice 1942 Kundekontaktcenter 0, Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,82 0,81 0,79 0,75 0,73 Produktion og udvikling 0,78 0,76 0,73 0,68 0,70 20

21 1110 Smedeuddannelsen 0,81 0,76 0,73 0,65 0, Skibsmekanikeruddannelsen 0, Skibsmontøruddannelsen 0,73 0,79 0,78 0,73 0, Formeruddannelsen 1135 Skibsbyggeruddannelsen 0, Beslagsmedeuddannelsen 1145 Industrioperatøruddannelsen 0,92 0,90 0,91 0,91 0, Overfladebehandler 1160 Værktøjsmageruddannelsen 0,82 0,75 0,79 0,81 0, Finmekanikeruddannelsen 0,80 0,81 0,87 0,67 0, køleteknikeruddannelsen 0,85 0,89 0,92 0,85 0, Reperatør,industriel vedligeholdelse 1190 Industriteknikuddannelsen 0,83 0,78 0,72 0,65 0, CNC-teknikuddannelsen 1280 Ædelsmedeuddannelsen 0,61 0,65 0,63 0,63 0, Metalsmedeuddannelsen 1310 Modelsnedkeruddannelsen 1315 Maritime håndværksfag, udd. til 0,66 0,68 0,63 0,50 0, Plastmageruddannelsen 0,86 0,84 0,80 0,85 0, Procesoperatøruddannelsen 0,94 0,95 0,92 0,89 0, Forsyningsoperatør 1,00 0, Ædelstensfatter 1400 Ædelmetalstøber 0, Elektronikoperatør 1750 Urmageruddannelsen 1760 Laboratorietandtekniker 0,63 0,69 0,51 0,48 0, Pottemageruddannelsen 1810 Porcelænsmaleruddannelsen 1820 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,55 0,54 0,45 0,40 0, Ortopædistuddannelsen 1870 Skomageruddannelsen 1890 Teknisk designeruddannelsen 0,73 0,72 0,58 0,52 0,64 Sidestillede, ikke EUD 0,61 0,64 0,75 0,90 0, Lokomotivfører 1,02 1,02 0,95 0,98 0, Fodterapeutuddannelsen 0,15 0,11 0,07 0,33 0, Farmakonomuddannelsen 0,91 0,83 Strøm, styring og it 0,81 0,79 0,75 0,70 0, Data- og kommunikationsuddannelsen 0,82 0,85 0,84 0,79 0, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,79 0,75 0,69 0,66 0, Automatik- og procesuddannelsen 0,84 0,86 0,81 0,71 0, Elektrikeruddannelsen 0,80 0,78 0,72 0,67 0, Frontline radio/tv supporter 1485 Frontline PC-supporter 1490 Serigrafuddannelsen 21

22 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,75 0,78 0,76 0,76 0, Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,91 0,91 0,89 0,90 0, Optometrist (optiker)uddannelsen 0,89 0,88 0,84 0,88 0, Tandklinikassistentuddannelsen 0,71 0,68 0,72 0,70 0, Pædagogisk assistentuddannelse 0,59 0,59 0,56 0,45 0, Social- og sundhedshjælperuddannelsen 0,73 0,79 0,75 0,76 0, Social- og sundhedsassistentuddannelsen 0,80 0,83 0,83 0,82 0, Pædagogisk assistentuddannelse 0,81 0,79 0,85 0,49 Transport og logistik 0,91 0,92 0,88 0,89 0, Indv. EUD transport og logostik 0, Personbefordringsuddannelsen 0,94 0,96 0,90 0,97 1, Lufthavns operatør 0,98 0, Postuddannelsen 0,94 0,90 0,81 0, Togklargøreruddannelsen 0, Chaufføruddannelsen 0,90 0,92 0,88 0,89 0, Lager- og terminaluddannelsen 0,90 0,87 0,80 0,79 0, Redderuddannelsen 0,96 0,99 0,99 0,97 0,94 22

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 17. september 2013 Ref. nr.: AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens.

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag 31. august 2011 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2011 Sammendrag Tidligere års opgørelser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens har

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 25. januar 2005 Ref. nr.: AER-50-01-80 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 22. september 2005 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 28. august 2006 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 14. september 2007 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AERs rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 19. september 2008 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 26. august 2009 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015 Til AUB s bestyrelse 8. september 2015 Ref. Nr. AUB Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes

Læs mere

Ministeriet foreslår, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens. Erhvervsrettede Uddannelser, REU, om en udtalelse herom.

Ministeriet foreslår, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens. Erhvervsrettede Uddannelser, REU, om en udtalelse herom. Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 16. august 2010 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 Til AUB s forretningsudvalg 22. september 2014 Ref. Nr. AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de

Læs mere

Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens

Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 27. august 2009 Ref.nr.: AER-0001-06-07 507 Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 2000 2008 I 2004 fremlagde AER en rapport vedrørende frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb baseret på AER

Læs mere

6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Dato Ref.nr. 6. november 2002 AER-50-01-80 Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 1503 af 13/12/2018 Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/16441 Senere ændringer til

Læs mere

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav Dansk Matematik Engelsk Fysik Naturfag Teknologi Informationsteknologi Psykologi Biologi Afsætning Erhvervsøkonomi Design Kemi Samfundsfag Fremmedsprog Organisation

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 1290 af 05/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.31S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler Uddannelsesudvalget UDU alm del - Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesaftale, og andelen der søger Herkomst Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Anvendelse af trindeling i praktikaftaler juli 2008 til januar 2009

Anvendelse af trindeling i praktikaftaler juli 2008 til januar 2009 Anvendelse af deling i praktik juli 2008 til januar 2009 Af Thomas Quaade Resumé: 6 % af uddannelses på erhvervsuddannelsesområdet indgået i perioden juli 2008 til januar 2009 var på første af delte uddannelser,

Læs mere

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler S 2466 - Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2006 Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesftale, og andelen der søger praktikplads, inden for hver enkelt

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms

Læs mere

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne

Læs mere

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav 8 Vognmaleruddannelsen ertifikater 7 Personvognsmekanikeruddannelsen Idræt inansiering 6 Lastvognsmekanikeruddannelsen Organisation remmedsprog 5 Karrosseriuddannelsen

Læs mere

Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg

Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Praktikpladsområdet Årsstatistik

Praktikpladsområdet Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring, september 2017 Indhold Forord... 4 1 Resumé af udvalgte resultater...

Læs mere

Frafald, grundforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017

Frafald, grundforløb. Statistikken er udtrukket fra  den 14. februar 2017 Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på grundforløb 1 og 2 i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs.

Læs mere

Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne

Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 2 EV A Status på aktiviteten til og med første halvår af 2016 A N NELSE FO Status over den nye erhvervsuddannelse

Læs mere

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne

Læs mere

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for IT og Læring, oktober 2016 Indhold Forord... 5

Læs mere

Tilskud til voksenlærling

Tilskud til voksenlærling Cykel- og motorcykelmekaniker-uddannelsen Cykelmekaniker 30.06.2009 Motorcykelmekaniker 30.06.2009 Cykelmontør 30.06.2009 Knallertmekaniker 30.06.2009 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker

Læs mere

Frafald, hovedforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017

Frafald, hovedforløb. Statistikken er udtrukket fra  den 14. februar 2017 Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på hovedforløb i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs. Frafald,

Læs mere

22. maj 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet

22. maj 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet 22. maj 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse 1. Baggrund metode 3 2. Praktikpladspotentialet opdelt

Læs mere

Krav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE

Krav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE UDD_TXT NIVEAU BETEGNELSE GÆRDE Anlægsgartner F Matematik gennemført Anlægsgartner F Naturfag Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen F Matematik Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør-

Læs mere

GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen

GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen 1 I september 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optagelsestallene på GF1, GF2, euv og eux blandt alle medlemsskoler.

Læs mere

Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne

Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser Gældende fra 1. januar 2013 Hovedforløb Speciale Gældende til Bil, fly

Læs mere

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750

Læs mere

Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser

Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser ANALYSE Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser Der er væsentlige forskelle på, hvor mange der bliver iværksættere, på tværs af forskellige ungdomsuddannelsesvalg. Det er langt

Læs mere

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Torsdag d. 24. september 2009 UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 1 20 Mercantec Stadig for få, der vil være faglærte efter reform Andel elever,

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Udkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Udkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Udkast af august 2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.) I bekendtgørelse nr. 1010 af 22.

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love

Læs mere

Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud

Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud I dette dokument kigges der nærmere på den stedlige placering af det nuværende EUD-udbud. Uddannelsesinstitutionerne på erhvervsuddannelsesområdet kan

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekaniker Karrosseriuddannelsen Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Liste over samtlige erhvervsuddannelser Hovedforløb Speciale Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekaniker

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Bil, fly og andre transportmidler. Bygge og anlæg

Bil, fly og andre transportmidler. Bygge og anlæg Erhvervsuddannelser, hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2015 Senest revideret 10. december 2014 Bil, fly og andre

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. 1 Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Denne version gælder fra den 1. januar 2009 Se tidligere versioner på www.brsyddanmark.dk

Læs mere

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016 Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater...

Læs mere

Virksomheds- trivselsundersøgelse

Virksomheds- trivselsundersøgelse Virksomheds- trivselsundersøgelse EUC Syd 2014 Indhold Rapportens opbygning... 2 EUC Syd samlet vurdering... 3 Bil, fly og andre transportmidler... 4 Personvognsmekanikeruddannelsen... 4 Transport og logistik...

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2012 31. december 2013 Bådassistent 1. juli 2012 31. december 2013 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2012

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Denne version gælder fra den 1. juli 2009 (Placering af uddannelser på positivlister

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2013 31. december 2014 Bådassistent 1. juli 2013 31. december 2014 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2013

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Denne version gælder fra den 1. juli 2013 (Placering af uddannelser på voksenlærlingelister

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg

Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg 23. oktober 2015 ARTIKEL Af Malene Dissing Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg På nogle erhvervsuddannelser har alle elever en praktikplads, mens hver anden elev ikke har en praktikplads

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.

Læs mere

Hvordan får vi alle med?

Hvordan får vi alle med? Hvordan får vi alle med? Fokus er på risikoen for frafald hos de unge som ikke alene er frafald på baggrund af et forkert valg men også er et frafald på baggrund af et svært liv. Hvorfor falder de unge

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Bilag 2 Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet De følgende figurer viser en fordeling af elever efter deres første prioriterede søgeønske (indgang) med tilgang til søgekøen 2008-2013

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR

UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR DAGENS PROGRAM Uddannelsesveje Parathedsvurdering Øvelser www.ug.dk Kahoot Videregående uddannelse Eventuelt supplerende kurser og fag ERHVERVSUDDANNELSE 4 OMRÅDER,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

RESULTAT J=GODKENDT N=AFSLAG UDDANNELSESDEL REGION CØSA HOVEDOMRÅDE/UDDANNELSE INST.NR INSTITUTION BEGRUNDELSE FOR AFSLAG / BETINGET GODKENDELSE

RESULTAT J=GODKENDT N=AFSLAG UDDANNELSESDEL REGION CØSA HOVEDOMRÅDE/UDDANNELSE INST.NR INSTITUTION BEGRUNDELSE FOR AFSLAG / BETINGET GODKENDELSE Grundforløb 2 Region Nordjylland 1605 Anlægsgartner 787410 EUC Nordvest J Grundforløb 2 Region Nordjylland 1605 Anlægsgartner 851401 TECHCOLLEGE J Grundforløb 2 Region Nordjylland 1380 Anlægsstruktør,

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Rapporten viser beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere