5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

Transkript

1 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten af årtiet, hvor stigningstakten typisk lå omkring 4 pct., jf. figur 5.4. Figur 5.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka tre fjerdedele af væksten i timefortjenesten for en gennemsnitlig arbejder udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/ fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 5.4. De negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 1

2 Tabel 5.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct Danske arb.omk. 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 2,9 Fortjeneste 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 Øvrige arb.omk. 0,3-0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 Udenlandsk fortjeneste 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 2,3 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. Ændringerne i øvrige arbejdsomkostninger er udspecificeret i tabel Som indikator for udviklingen i udenlandsk fortjeneste anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. KILDE: DA (KonjunkturStatistik og International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2005) samt egne beregninger. 2

3 Tabel 5.21 Lønudviklingen i fremstilling Årlig ændring, pct Vægt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Tyskland 1,5 0,9 1,1 0,8 0,5 21,0 UK 3,5 2,8 3,9 4,3 5,1 10,4 Sverige 3,1 2,2 3,2 3,3 2,5 9,0 USA 2,8 2,7 2,5 2,4 1,8 8,6 Frankrig 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 6,4 Holland 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 5,3 Italien 3,5 1,9 1,1 5,2 1,8 5,1 Belgien 2,3 2,6 2,5 2,3 2,2 4,1 Japan 0,6 0,7 0,5 1,8 0,4 3,9 Norge 4,2 3,8 2,7 3,1 3,6 3,7 Øvrige 4,6 2,4 3,2 3,0 2,9 6,6 Alle lande 2,7 2,0 2,3 2,5 2,2 86,6 Euro-området 2,5 1,7 1,8 2,1 1,6 50,3 Danmark 2,9 2,3 2,9 2,8 2,6 - ANM.: Vægt henviser til landenes vægtning i det effektive kronekursindeks. Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår med en vægt på under tre pct. Tal for Frankrig, Østrig, Irland og Spanien er i 1. kvartal 2006 fremskrevet med årsstigningstakten for 4. kvartal Portugal, Grækenland og Kina indgår ikke i opgørelsen. De kvartalsvise tal revideres løbende i flere lande. KILDE: DA (International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2005) og Danmarks Nationalbank. 3

4 Tabel 5.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2004 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Norge 207, Danmark 201, Tyskland 194, Holland 183, Finland 183, Sverige 170, UK 147, Frankrig 142, USA 138, Japan 131, ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs ), Nationalbanken samt egne beregninger. 4

5 Tabel 5.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct.point Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0, Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0, AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finansiering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,3 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0, Øget bidrag til AES og AER. Lavere finansieringsbidrag til LG 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 5

6 Tabel 5.24 Arbejdsomkostninger på DA-området Arbejder, gennemsnit 2006 Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste , ,4 Løn for arbejdet tid , ,0 Ferie og SH-dage , ,8 Betalinger ved fravær , ,7 Arbejdsgivers pension , ,2 Arbejdsgivers ATP , ,6 Øvrige arbejdsomkostninger , ,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring , ,5 BST 422 0, og 2. ledighedsdag 297 0,1 - - AER-bidrag , ,5 Finansieringsbidrag 795 0, ,2 Refusioner ved fravær , ,8 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 440 0, ,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt , ,9 ANM.: Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 6

7 Tabel 5.25 Helårsfortjeneste på DA-området Kr. pr. år, 2005 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2005 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for betalinger i forbindelse med deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 5.26 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2005 Funktionærer Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge I alt ANM.: Kun personer med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende arbejder er en arbejder, for hvem der er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 7

8 Tabel 5.27 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 - forbrugerpriser 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 1,8 Realløn 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 1,0 + skattesystemet 1-0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,2 2,6 0,0 Realløn efter skat 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,9 4,5 1,0 - pension 2 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2-0,4 0,4 Realløn efter skat, ekskl. pension 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,7 4,9 0,6 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig ansat på DA-området. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig ansat på DA-området. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik og StrukturStatistik) samt egne beregninger. 8

9 Tabel 5.28 Indkomstudvikling Indkomsttype Lønindkomst inkl. pension kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau Håndværkspræget arbejde Salgs- og servicearbejde Typisk mindsteløn Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 1,0 Håndværkspræget arbejde 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 2,9 2,5 Salgs- og servicearbejde 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 1,8 Typisk mindsteløn 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 2,3 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,1 1,4 Håndværkspræget arbejde 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,6 2,4 Salgs- og servicearbejde 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 5,9 1,8 Typisk mindsteløn 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0 2,3 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 2,6 1,1 2,6 1,6 1,2 4,9-0,4 Håndværkspræget arbejde 1,6 1,6 2,0 2,3-0,2 5,5 0,6 Salgs- og servicearbejde 1,9 0,5 0,9 2,3 1,7 4,7 0,0 Typisk mindsteløn 0,4-0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 0,5 9 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2005, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA.

10 Tabel 5.29 Dækningsgrad ved ledighed Pct Bruttodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 36,7 36,7 36,1 36,0 36,0 36,4 36,8 Håndværkspræget arbejde 56,2 55,9 55,6 55,2 56,1 56,7 56,4 Salgs- og servicearbejde 71,3 72,0 72,4 71,9 71,4 71,4 71,6 Typisk mindsteløn 91,5 91,8 92,9 93,1 93,5 92,7 92,9 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 48,9 48,7 47,6 47,7 47,6 46,7 47,0 Håndværkspræget arbejde 66,7 66,1 65,0 64,7 65,5 63,9 63,6 Salgs- og servicearbejde 81,3 81,4 81,0 80,6 80,1 78,6 78,8 Typisk mindsteløn 92,8 92,9 93,0 93,2 93,5 92,2 92,1 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. Se anm. til tabel KILDE: DA. 10