Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis"

Transkript

1 Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis

2

3 Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3

4 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen og Jacob Ørskov Busk. Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: 1. udgave, 1. oplag, maj 2013 ISBN: Internetadresse: faellesværdigrundlag Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 4 Fælles værdigrundlag

5 Forord Denne e-bog er en del af en e-bogssamling, som præsenterer viden om, hvad fagpersoner i og omkring folkeskolen kan gøre for at styrke inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen. E-bogssamlingen præsenterer effektfulde strategier til styrket inklusion, og hvilke effekter disse strategier kan forventes at have for elever med særlige behov og de øvrige elever. E-bogen beskriver en tilgang til implementering af et fælles værdigrundlag med fokus på inklusion. E-bogens formål Formålet er kort og præcist at præsentere evidensbaseret viden om, hvordan et fælles værdigrundlag kan få positiv betydning for inklusion i grundskolen. E-bogens målgruppe E-bogen henvender sig til kommunale forvaltninger, skoleledere og lærere, der arbejder med inklusion. Evidensbaseret viden fra forskning til e-bog Denne e-bog præsenterer evidensbaseret viden om hvordan et fælles værdigrundlag kan bidrage til at skabe en praksis for inklusion i grundskolen. Der er altså forskningsmæssigt belæg for, at strategien er effektiv til undervisning af elever med særlige behov og de øvrige elever. Der kan dog naturligvis ikke gives garanti for, at den ønskede effekt altid opnås. E-bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning ved Ministeriet for Børn og Undervisning og post.doc. Camilla Dyssegaard samt lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Samarbejdet har indledningsvis ført til evidensbaseret viden i form af det systematiske forskningsreview Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, som sidenhen er blevet til rapporten Viden om Inklusion. Rapporterne udgør det evidensbaserede grundlag for denne e-bog, som kort og præcist formidler evidensbaseret forskning. Specifikke henvisninger og referencer er i rapporterne som findes her i deres fulde længde: inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inspiration til refleksion Udover formidling af evidensbaseret viden giver den udgående konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning inspiration til relevante overvejelser, der bør tages stilling til i forhold til implementering af et fælles værdigrundlag. Læs begrebsdefinitioner for inklusion, effekt og enkelte andre af e-bogens begreber bagest i e-bogen. Fælles værdigrundlag 5

6 E-bogens opbygning Fælles værdigrundlag 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Et fælles værdigrundlag blandt medarbejdere er med til at støtte normer og værdier, som danner udgangspunkt for beslutninger om undervisning og læring på skolen. 2. Evidens Det har vist sig at være væsentligt, at skoler, der ønsker at udvikle sig i en inkluderende retning, har en fælles forståelse af, hvad fælles værdigrundlag er for skolens praksis. 3. Praksis Dette er en gennemgang af, hvilke udfordringer og muligheder skoleledelsen bør være opmærksomme på ved implementering af et fælles værdigrundlag. 6 Fælles værdigrundlag

7 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Inklusion i grundskolen hænger sammen med specifikke værdier. Udviklingen af en inkluderende skole nødvendiggør, at ledelsen har en tydelig holdning til og ønske om at skabe en mere inkluderende praksis. Skal det give mening at udvikle en skole i en inkluderende retning, er det essentielt, at alle fokuserer på kvalitet med fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling. Der kan imidlertid ikke opnås et fælles fokus på kvalitet, medmindre formålet for udviklingen er tilknyttet specifikke værdier. Inkluderende værdier, som er formuleret, kendt og accepteret af medarbejderne, udgør det fundament, som gør det muligt i praksis at realisere udviklingen af en inkluderende skole. Et fælles værdigrundlag blandt medarbejdere er med til at støtte normer og strategier, som danner ud-gangspunkt for beslutninger om undervisning og læring på skolen. Med et fælles værdigrundlag om inklusion forstås, at skolens medarbejdere aktivt har været med til at formulere en fælles tilgang til og forståelse for alle elevers læringspotentiale, som alle har kendskab til. Der findes ikke én strategi for, hvordan en skole som organisation kan etablere sit værdigrundlag. Der er mange faktorer, som har indflydelse på udformningen af en skoles værdigrundlag: folkeskolelovgivningen, den kommunale forvaltnings målsætninger og forældrenes krav. De eksterne krav har en lige så afgørende rolle i udarbejdelsen af skolens værdigrundlag som den interne udvikling af undervisning og læring, der fokuserer på eleverne og medarbejderne. Fælles værdigrundlag 7

8 2. Evidens Det har vist sig at være væsentligt, at skoler, der ønsker at udvikle sig i en inkluderende retning, har en fælles forståelse af, hvad målsætningen for skolens praksis er. Lærere, der har en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, har også en negativ effekt på den faglige udvikling for elever med særlige behov. Manglende accept af og forståelse for elever med særlige behov hos lærerne ses ofte i, at læreren ikke har tilstrækkelig kendskab til, hvilke målsætninger skolen har for at tilgodese alle elevers læringspotentiale. Manglende accept og forståelse fra lærernes side kan også medføre, at elever med særlige behov i højere grad stigmatiseres af deres klassekammerater. Endelig peger undersøgelserne i Dansk Clearinghouses review på, at et fælles værdigrundlag kan være med til at systematisere indsatserne for elever med særlige behov. Tilfældige og usystematiske indsatser har sjældent længerevarende effekt. Det er derfor vigtigt, at der er et fælles værdigrundlag for inklusion på skolen, og at der løbende følges op på dette grundlag. 8 Fælles værdigrundlag

9 3. Praksis Det at definere et fælles værdigrundlag på skoler er essentielt for udviklingen af en inkluderende praksis og for etableringen af et positivt læringsmiljø for alle elever. Ledelse Skoleledelsen spiller en central rolle i etableringen af et fælles værdigrundlag. Det er ikke tilstrækkeligt for etableringen af et fælles værdigrundlag på en skole, at skolelederen eller forvaltningen dikterer, hvordan et sådant skal se ud. Det er essentielt, at lederen formår at gennemføre en proces, hvor værdigrundlaget udvikles i samarbejde med medarbejderne. Dette skal gøres for at sikre, at alle medarbejdere har kendskab og medejerskab til værdigrundlaget. Implementering Forskningen om det fælles værdigrundlags positive betydning viser, at værdigrundlaget særligt har positiv betydning, hvis det danner grundlag for den pædagogiske praksis. Ved implementeringen af det fælles værdigrundlag skal der derfor være fokus på, at: Det fælles værdigrundlag skal være med til at definere, hvordan ledere og medarbejdere arbejder med inklusion på skolen. Lærernes indstilling til elever med særlige behov hænger sammen med deres forståelse og kendskab til alle elevers læringspotentiale. Lærernes deltagelse i pædagogiske fællesskaber har betyd- ning for deres tilgang til inklusion af elever med særlige behov. Et fælles værdigrundlag bør derfor følges op af initiativer, som fastholder intentionerne med det fælles værdigrundlag. Implementering kan følge disse tre trin: Etablering af et fælles værdi grundlag Kendskab til inkluderende undervisningsstrategier og -praksis blandt medarbejderne Evaluering af værdigrundlaget, herunder grundlaget for lærernes forståelse og kendskab til elevernes læringspotentiale og lærernes samarbejde om undervisning med elever med særlige behov. Fælles værdigrundlag 9

10 Inspiration til refleksion og implementering få gang i hjulene Fra Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning I dette afsnit gives der gennem en række refleksionsspørgsmål inspiration til, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vil arbejde med et fælles værdigrundlag for inklusion på skolerne. Overvejelser, der er vigtige, hvad enten man vil implementere et fælles værdigrundlag som noget helt nyt eller udvikle et allerede eksisterende værdigrundlag. Der er i afsnittet refleksionsspørgsmål til tre forskellige målgrupper: Kommunal forvaltning Skolens ledelse Lærerteamet Med denne målgruppeopdeling er det e-bogens hensigt at stille relevante refleksionsspørgsmål til den enkelte målgruppe og samtidig synliggøre behovet for at beslutte og reflektere på tværs af niveauer i kommunen. Således øges mulighederne for at lykkes med implementering eller udvikling af et fælles værdigrundlag og herigennem styrke inkluderende børnefællesskaber. Inspirationsspørgsmål til kommunalforvaltningen: Har I allerede erfaringer i kommunen med at definere og udmønte fælles værdigrundlag med fokus på inklusion? Er der fx en skole, som kan være foregangsbillede for andre skoler? Hvordan vil I som forvaltning gå forrest og understøtte, at skolerne arbejder med et fælles værdigrundlag med fokus på inklusion? Hvem skal inddrages i at definere og beslutte et fælles værdigrundlag? Hvordan skal de inddrages og i hvilken rækkefølge? Hvordan organiserer I som forvaltning rammerne og ressourcerne, så de understøtter, at der bliver skabt dialog og samarbejde om værdiprocessen på tværs af forvaltning, skoleledelse, lærerteams, forældre og børn? Det er nogle af de spørgsmål og processer, I som kommune kan støtte skolerne med. Inspirationsspørgsmål til skoleledelsen: Er der allerede et delt og accepteret værdigrundlag på skolen, som medarbejderne har ejerskab til? Fremstår inklusion som en tydelig del af værdigrundlaget, eller er der behov for at styrke fokus på, at alle elever kan lære og udvikle sig på skolen? Hvad siger erfaringerne om, hvilke muligheder og udfordringer skolen står overfor i forhold til at skabe et fælles værdigrund lag? Hvordan harmonerer skolens fælles værdigrundlag med kommunens værdier og målsætninger om inklusion? Hvordan vil I som ledere gå forrest og tydeligt formidle jeres vision om et fælles værdigrundlag med fokus på inklusion på skolen? Hvem skal planlægge værdiprocessen? Hvem skal inddrages, hvordan skal de inddrages og i hvilken rækkefølge? Hvordan skal for eksempel børn og forældre inddrages? Hvordan kan I organisere rammerne og ressourcerne på skolen, så de understøtter, at I som ledelse, lærerteam, forældre med flere arbejder ud fra et fælles værdigrundlag? Hvordan skaber I en fælles forståelse af, hvad værdigrund laget betyder i praksis, og hvordan I hver især bedst 10 Fælles værdigrundlag

11 handler i overensstemmelse med værdigrundlaget i den pædagogiske praksis? Hvordan skal værdiprocessen løbende evalueres, og hvem skal inddrages i evalueringen? Inspirationsspørgsmål til lærerteamet: Hvordan harmonerer det fælles værdigrundlag på skolen med den måde I i lærerteamet forstår og arbejder med undervisning med deltagelse af elever med særlige behov? Hvordan bliver der i det daglige skabt en konkret dialog om, hvordan det fælles værdigrund lag omsættes til praksis? Hvordan omsætter I værdier om, at alle elever kan lære og udvikles i jeres undervisning spraksis? Hvordan får I inddraget eleverne og deres oplevelser i den konkrete praksis af værdi grundlaget? Hvordan drøfter og håndterer I uenighed om, hvordan I handler i overensstemmelse med værdigrundlaget i praksis? Hvornår og hvordan skal I i lærerteamet videndele og erfaringsudveksle i forhold til jeres arbejde med at omsætte det fælles værdigrundlag til praksis? Læs mere om fælles værdigrundlag Systematisk forskningsreview: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: forskningsreview/inklusion/ effekt Inspirationsmaterialet: Viden om Inklusion: videnominklusion Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning om ejerskab: ejerskab Fælles værdigrundlag 11

12 Begrebsdefinitioner Inklusion E-bogen tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: Deltagelse i lærings-fællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selv-billeder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Børn med særlige behov Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, &Kostøl, 2009). Der fokuseres med revie- wet, som danner grundlag for denne e-bog, således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder. I denne e-bog indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet. Effekt At noget har effekt vil sige, at der foreligger en kausal relation. Det betyder, at vi, hvis vi ved, at A følger af B, kan sige, at B er årsag til A. Dette indebærer, at der er stillet krav til forskningen om, at den skal kunne dokumentere effekt. Hvad angår effektens indhold, blev der stillet krav om, at forskningen på én gang både skulle undersøge: Kognitiv effekt: Effekter på elevernes faglige udvikling Sociale effekter: Effekter på elevernes sociale færdigheder og på klassens sociale miljø. Der stilles ikke krav om at finde en effekt på både elever med særlige behov og de øvrige elever. Det er tilstrækkeligt med effekt på én af elevgrupperne. Der indgår ikke undersøgelser, hvor det er elevernes egne lærere, som er eneste kilde til vurdering af effekt. 12 Fælles værdigrundlag

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Kvalitetssikringsplan

Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

HVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen

HVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen HVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen INDSAMLING AF KVALI- TATIVE DATA Skoleleder En skole der ligger højt i læsning Klasselærer i A Klasselærer

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Temamøde 6: Investér i det der virker

Temamøde 6: Investér i det der virker Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere