Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen
|
|
|
- Kirsten Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141
2 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data i ledergruppen i afdelingen
3 100 % patienter med korrekt reaktion på EWS, kir afs. 0141, aktuel audit, 10 patienter pr. uge Til uge 18: Audit gennemføres væk fra afsnittet Uge 35: Afd.sgpl. ikke på afsnit, ingen ændring i data Median 10 0 Uge Indtil uge 18: audit blev gennemført af UKK, afd.spl ikke involveret 1: Personalemøde, principper for EWS gennemgået, EWS skal vises på alle patienter på tavlen 2: Ugl audit ved UKK og afd.spl. Kriterier for EWS og reaktion på score gennemgås v tavlen på baggrund af pt.case 3: EWS audit gennemføres ved UKK og afd.spl sammen med personalet på aktuelle patienter tilfældigt udvalgt 4: Ferie, i uge 25 gentaget formål med EWS, det er et fælles sprog, monofagligt og tværfagligt 5: Kommentarer fra personalet: Nu ser jeg betydningen i brug af EWS som et fælles sprog, tidligere (maj) syntes jeg at vi gjorde dobbeltdokumentation Jeg vil gerne at vi gennemgår denne pt., jeg mener at lægeordination med kroniske værdier er farlige for patienten 6: Gentaget principper for EWS og algoritmen de næste punkter taler for sig selv
4 % ptt med korrekt reaktion på EWS, 'real time audit' - x2 ugl, 10 ptt om ugen Median Week Uge 17: samarbejde om opgaven med intensivering af EWS begyndte, deltagerobservation ugl Indtil uge 18: data blev samlet af kvalitetskoordinator, væk fra afsnittet, afd.sgpl ikke del af dataindsamling 1: personalemøde, principper om EWS blev gjort klart for alle, beslutet at EWS på alle ptt blev vist på tavlen 2: Ugl audits sker mellem Kval.koordinator og afd.sgpl, 5 ptt, to gange om ugen Kriterier om EWS og reaktion på score bliver gentaget på baggrund af en konkret pt. 3: EWS-audit sker sammen med det personalet der er på arbejde, to gange om ugen, på de aktuelt indlagte patiener 4, 6: Special omstændighed, ferie,gentagetr at EWS er et fælles sprog blandt personalet og fra personale til læger 5: Personale: Nu forstår jeg betydningen, i begyndelsen (Maj) jeg kunne ikke se meningen, syntes at vi gjorde vores arbejde to gange, Et andet personalemedlem: Jeg vil gerne at vi gennemgår denne patient, jeg synes at den lægelige ordination er farlig, (ordination af kroniske værdier, som ikke var kroniske) Denne pt.historie blev brugt på et efterfølgende ledermøde, som udgangspunkt for behov for tværfagligt samarbejde. 7: Afd.sgpl var ikke på afsnittet denne uge, havde ikke indflydelse på data 8: Ugl audits inkluderer andre sikkerheds temaer:sygeplejevurdering, ernæring, smertevurdering 9: efterårsferie, travl periode, data ikke indsamlet, 10: tilbage til stabil praksis
5 Titel på projekt: Ernæring til kirurgiske patienter Afd: K0141 Navn: Gitte Reichhardt Madsen Mdr./år April 2013 Mål At alle acc. patienter er ernæringsscreenede ved indlæggelsen I K0141 At alle patienter ernæringsscreenes senest 16 timer efter ankomst i afsnit. Kirurgisk afd. mål 85% af patienterne ernæringsscreenes Hvorfor er dette vigtigt? Ernæringen er en af indikatorerne for at patienterne kan rehabiliteres hurtigt efter kirurgi og sengeleje. Forandringer Forslag (F), Testet (T), Implementeret (I) T: Bliver acc. patienter ernæringsscreenet fra Kir.-amb. I: Kontrol af ernæringsscreening på modtagende acc. patienter fra Kir.-amb. F: Bliver øvrige patienter i K0141 ernæringsscreenet efter forskrifter ved ankomst i K0141(senest 16 timer efter ankomst) T: Afprøvning af sygeplejetjekliste på alleindlagte patienter i K0141 (Se afprøvede PDSA- modeller) I: Vi har nu implementeret sygeplejetjeklisten I alle forpakkede papirer. Audit hver sidste fredag i måneden viser tydelig fremgang Ernæringsscreeningen for alle patienter. (Alle dagens patienter indgår i audit) Konstant efterspørgsel af ernæringsscreening som reminder i afsnittet. A B Grafer af målinger Ernæring K Dato for audit A: alle indlagte pt. B: sommerferie C: NØP funktion samler op D: Opmærksomhed efter personalemøde Serie 1 Er ernæringsscreening dokumenteret I journalen indenfor 24 timer. Serie 3 Er patintens kostform dokumenteret. Pt. udtaler: herligt at kunne vælge ekstra mad. Pt. Udtaler: aftensmaden er kedelig og uinteressant Personalet bestiller i samarbejde med pt. anden kost Pt. Udtaler: Dejligt at personalet bestiller maden sammen med mig jeg spiser anden kost hjemme [email protected] C D Hvad har vi lært? At implementering af/overgang til IT kan medføre ændret opfattelse af arbejdsgange. Hvad virker/virker ikke? Gentagelse af information og vedvarende fokus på indsatsområder. Audit x 2 ugl. Hvilken forhindringer? Travlhed og overbelægning kan give anledning til prioritering/fravalg. Hvordan får vi tunge immobile patienter vejet ved indlæggelsen? Lift med vægt Hvem afhænger succsen af? Medarbejdernes indstilling til opgaven Hvad giver mening? At gennemgå journaler i fællesskab og se de muligheder der er for faglige diskussioner Undervisning : Diætist, Ernæring, Master Cater - madbestilling Hold gryden I kog Vedholdende implementering. Senior rolle/anbefalinger Næste trin Ledelsesansvarlig: Afd. sygeplejersken Hvad skal vi fremhæve ved information til andre/ udbredelse af erfaringer: se øverst Team medlemmer NØP-Kvalitet og patientsikkerhed: Klinisk sygeplejespecialist: NØP-Ernæring
6 Hvordan anvende erfaringer Fremover opgør vi data på dokumentation af flere områder ugentlig: ISV, smerter, ernæring, sundhedsfaglig kontaktperson (dokumentation og er kort udleveret til pt.) og foreløbig fortsætter vi med EWS Anvendt data på ernæringsscreening i dialog med personalet Tage udgangspunkt i en konkret pt. på møde i ledergruppen, åbne KISO på mødet
7 Tværfaglig indsats Succes - udfordringer Anvender vi vores udstyr hensigtsmæssigt Vedvarende italesætte overfor personalet: hvorfor giver det mening at gøre det rigtigt første gang Hvordan hjælper jeg patienten og min kollega når jeg handler og dokumenterer som aftalt
LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE
LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Patientoverlevering fra opvågning til stamafdeling. Anæstesiologisk afdeling
Patientoverlevering fra opvågning til stamafdeling Anæstesiologisk afdeling Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Christa Isaksen og Lene Dahlager Program Præsentation Præsentation af opgavens problemfelt,
Ledelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012
Ledelse og kultur Lederkonference Oslo, februar 2012 God ledelse giver god patientsikkerhed! Erfaringer fra en dansk patientsikkerhedskampagne Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital Danmark Hillerød
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Dorte Mayann Hansen, Forbedringskonsulent Program for workshoppen 11.15-12.45 Introduktion Baggrund for forbedringsarbejdet
Storyboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015
Storyboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015 Team: Hjemmeplejen Frederiksberg Sølvi, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Ninette, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Nattanun, sosu.hjælper
Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Dagens menu 1. Hvad er forbedringsmodellen?
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen Klinisk sygepleje specialist, Cand. cur., Birgit Refsgaard Oversygeplejerske, Master off. Ledelse, Lene Thougaard Lungemedicinsk
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger
Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Regionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen April - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
VEJLEDNING TIL DOKUMENTATION i Midt-EPJ for sygeplejersker i ASA
VEJLEDNING TIL DOKUMENTATION i Midt-EPJ for sygeplejersker i ASA Ved oprettelse af og indlæggelses af pt henvises til EPJ-manualen generelt. Nedenfor findes en kort overordnet gennemgang af relevante standardplaner
Handleplaner for opfølgning på Uanmeldt helhedstilsyn v/ BDO Plejecentrene Lundehaven og Rosenhaven
Handleplaner for opfølgning på Uanmeldt helhedstilsyn v/ BDO Plejecentrene Lundehaven og Rosenhaven Tilsynet i Lundehaven og i Rosenhaven fandt sted februar 2016 Handleplan er udarbejdet d. 13.04.2016
Hospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Sygehus Sønderjylland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:
EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet
PATIENTSIKKERHED Focus uge 2013. Kirurgisk Afdeling i Herning
PATIENTSIKKERHED Focus uge 2013 Kirurgisk Afdeling i Herning FORMÅLET At øge opmærksomheden på utilsigtede hændelser og patientsikkerhed At have fokus på, at der kan ske UTH og UTH skal indberettes At
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål
Hospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God
Et spadestik dybere. Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015
Et spadestik dybere Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015 1) Sætte fælles mål med affinity diagram 2) Proceskort og forbedringsmodel 3)
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Aarhus Universitetshospital
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:
Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Sygehus Vendsyssel. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015
Sygehus Vendsyssel Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Mange, mange flere end der kan stå på denne A4 Men har du brug for at kontakte os, kan du skrive til: Sygeplejefaglig
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet
Videnspredningsseminar 4. maj 2010 Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet Sygehus Nord Sygehusledelsen Administration Driftsafdeling Serviceafdeling Holbæk Kalundborg Roskilde
Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November 10-11 2015
Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord Sønderborg Kommune November 10-11 2015 Team Distrikt Fjord - Sønderborg Hjemmeplejen Egernsundeved Dagligleder Lone Kelm
Formålet med at dokumentere
Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager
Dysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange
Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus
Plastisk Organiske Grupper
Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb [email protected] Et redskab
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
LS 9 - maj 2018 Team Kastanjehaven Frederiksberg kommune
LS 9 - maj 2018 Team Kastanjehaven Frederiksberg kommune Præsentation af Kastanjehaven Hvem er vi med i dag? Helene Maria Hansen spl., Henriette Frank Nielsen ssa., Rebekka Salquist ssa. og Mette Pedersen-Bjergaard
Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:
Forbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 [email protected] www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Patientsikkert Sygehus, Hillerød
Patientsikkert Sygehus, Hillerød 2010-2013 Erfaringer og resultater den 28. november 2013 Minna Nielsen, Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling Annemarie Hamilton Jee, Neurologisk afdeling, Anne Pontoppidan,
Fra projekt til kvalitetsprogram
Fra projekt til kvalitetsprogram I sikre hænder Sønderborg Kommune Joan Slaikjer Hansen Plejecenterchef Hanne Miang Projektleder og kvalitetskonsulent Sønderborg Kommune I sikre hænder Social og Senior
SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister
SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Midler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk
Data PDSA Data Implementering - Data
Nordsjællands Hospital Data PDSA Data Implementering - Data Mette Østergaard Ovl. Intensiv afsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Kvalitetsforbedring December 2015 1 12 intensive senge 2 semi-intensive
Lederens perspektiv på kvalitet i den korte patient kontakt
Herlev og Gentofte Hospital Akutmodtagelsen Lederens perspektiv på kvalitet i den korte patient kontakt Temadag FSOS 2018 Ledende oversygeplejerske Susanne juul Susanne Juul 1 Herlev og Gentofte Hospital
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger
