Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Transkript

1 Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011

2 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse af vores løbende ambition at skabe gode læringsmiljøer Sidste år satte vi fokus på og arbejdede i løbet af skoleåret med Howard Gardners teori om det multiple intelligensbegreb og de mange læringsstile. Et arbejde, der havde til hensigt at udvikle nye idéer til undervisningen og udvide den enkeltes handlemuligheder både som lærer og elev. Den viden og forståelse, vi tilegnede os, skal vi arbejde videre med og udvide yderligere. Teorierne om de multiple intelligenser og læringsstile er som udgangspunkt individorienteret. Med udgangspunkt i teorierne kan vi afdække og forstå, hvordan den enkelte elev arbejder bedst, og hvilken form for læring der giver mest mening. 2 I år skal vi bygge oven på og uden om disse antagelser. Vi skal sætte fokus på de relationer, der skabes i klassen mellem eleverne, mellem elev og lærer, mellem kollegaer og til forældre. Vi skal arbejde med at styrke og kvalificere dette arbejde. Samtidig har projektet til formål at udvikle nogle analyserammer og metoder, der kan danne grundlag for arbejdet med at forstå og handle i forhold til de relationelle dynamikker, der kan være på spil. Med udgangspunkt i den anerkendende og systemisk inspirerede pædagogik (f.eks. Peter Lang) skal vi se nærmere på relationerne i og omkring klassen og deres indvirkning på læringssamspillet. Det er en væsentlig del af en pædagogisk relationskompetence at sætte rammer for både det faglige indhold og det relationelle samspil, så det tilgodeser både elev og lærer. Det handler ikke om en rigtig måde at være på, men om et udviklingsprojekt, hvor udgangspunktet et det potentiale, de enkelte bringer med sig, og som skal udvikles i samspil med andre. Et overblik I det følgende har jeg for overblikkets skyld sat projektet ind punktvis Sammenhæng: Organisation af projektet bliver et samarbejde mellem og Camilla Dahl, skolepsykolog. Projektet varetages af Camilla, som står for oplæg og øvelser, der bringer den enkelte læreres erfaringer i spil. Desuden står Camilla for de opfølgende møder med yderligere teori og erfaringsopsamling. Mellem kick off weekenden og de enkelte møder arbejder den enkelte lærer/pædagog videre med analyser af sin egen praksis.

3 Mål: Styrke og kvalificere lærings- og relationsarbejdet Give den enkelte lærer nogle rammer og metoder til forståelse af den relationelle dynamik Give den enkelte lærer flere redskaber til at kunne udvikle sig At anvende anerkendende kommunikation i relationer En styrkelse af lærerkollegiet og af det lærerprofessionelle arbejde 3 Tiltag: Projektet skydes i gang på pædagogisk weekend den 19. og 20. november 2011, hvor der først og fremmest arbejdes med teori og teoretiske refleksioner. Efterfølgende er der planlagt seks møder á to timers varighed (personalegruppen deles i to storgrupper, der samlet skal komme til tre møder). Her vil indholdet være erfaringsudveksling, nye teoretiske refleksioner og praktiske opgaver. (Se senere for mødedatoer). Disse møder varetages af Camilla Dahl, som står for oplæg, opsamling og videre øvelser. Praksisperioder. Disse igangsættes af Camilla. Alle lærere har på deres aktivitetsplaner afsat 15 timer til pædagogisk udviklingsarbejde. Den almindelige mødetid onsdag den 8. juni 2011 er afsat til evaluering i de to storgrupper. Individuelle refleksioner og analyser, som forberedelse til fællesmøderne. Udlevering af artikler som optakt og inspiration. Tegn: Øget viden. Større åbenhed i lærergruppen. Inspiration til videre arbejde. Evaluering: Grupperne evaluerer mundtligt og skriftligt arbejdet og udbyttet på et onsdagsmøde den 8. juni Ovenstående beskrivelse af mål og tiltag danner udgangspunkt for evalueringen. Programmet med cirkatider Fredag den 19. november 2010 Kl : Vi mødes i 9. klasse. Velkomst Kl : Introduktion ved Camilla Kl : Ryste hår pause eller Kl : Arbejdet fortsætter

4 Kl : Kaffe og te med sødt Kl : Arbejdet fortsætter Kl : Øl og vand Kl : Arbejdet fortsætter dog med en kort pause Kl : Spisning 4 Lørdag den 20. november 2010: Kl : Fælles morgenmad og introduktion af lørdagens arbejde Kl : Gruppearbejde grupperne indlægger pause, når de synes, det passer bedst ind i arbejdet. Alle tidspunkter er cirkatider Hvem deltager SFO personalet deltager i hele weekenden og Helle sørger for, at en flok forældre dækker SFO. Alle fra hele personalet er meget velkomne til at komme og deltage i spisningen fredag aften. Tilmelding skal ske til Lotte senest mandag den 15. november Eva fra De finere kvinder sørger for maden og Christine kommer og er praktisk medhjælper. Storgrupper og mødedatoer: Gruppe 1 består af følgende personer: Kaj, Ingvart, Anja, Bibi, Marianne, Søren og Helle Gruppe 1 har følgende mødedatoer: 5. januar 2011 klokken til marts 2011 klokken til april 2011 klokken til Tirsdag den 26. april 2011 aflyses 7. time for Anja, Bibi og Kaj. I sørger selv for at orientere elever og Forældre. Gruppe 2 består af følgende personer: Karen, Lisbeth, Charlotte, Elin, Susanne, Niels, Thomas, Daniel og Marie Gruppe 2 har følgende mødedatoer: 31. januar 2011 kl til marts 2011 kl til maj 2011 kl til 16.00

5 For at Camilla kan bevare overblikket over processen, kan der ikke byttes grupper undervejs. Fællesmøde Afholdes onsdag den 8. juni 2011 i mødetiden. Inspiration Herunder er der en kort introduktion til den systemiske tænkning samt vedlagt to artikler, som I bedes læse som optakt til weekendens arbejde. 5 Nogle hovedforskelle i den traditionelle og den systemiske tankegang Traditionel / lineær tankegang Systemisk tankegang konkrete problemstillinger fokus på den enkelte fokus på enkeltdele søger årsager og forklaringer forstå problemet eksperter og diagnostikere lære metoder involverer de ansvarlige store forandringer revolution virkeligheden går forud for sproget virkeligheden eksisterer i sig selv dvs. er uafhængig af vores oplevelse af den metaforer og muligheder fokus på relationerne fokus på helheder forstå mønstre og sammenhænge forstå systemet proceskonsulenter lære at lære involverer alle trinvis udvikling evolution sproget former vores virkelighed virkeligheden er altid en fortolkning I nedenstående afsnit forsøges at skabe et kort og overskueligt indblik i fire grundlæggende systemiske elementer, som hver i sær bidrager til en mere klar forståelse af, hvad der kendetegner en systemisk tænkning: Fokus på dynamikken i de sociale relationer Fokus på sproget Cirkulær forståelse af relationsmønstre De 3 rum Fokus på dynamikken i de sociale relationer Da den systemiske teori er baseret på social-konstruktivismen er der således fokus på, hvordan mennesker agerer sammen.

6 Forklaringer af sociale processer skal derfor hverken søges ensidigt i det enkelte menneske eller strukturer, men derimod i de praktiske relationer der udspiller sig i dagligdagen mellem mennesker i de organisatoriske strukturer. 6 Fokus på sproget Inden for systemisk tænkning opererer man med bevidstheden om, at måden vi bruger vores sprog på har en påvirkning på modtageren/situationen/systemet og derfor også på resultatet. Man er også bevidst om, at der i sproget kan gemme sig ubevidste individuelle eller kulturelle mønstre, som man kan forholde sig til og arbejde bevidst med. Ofte kan man ved at reformulere ( reframe ) en persons eller en organisations eget sprogbrug være med til at flytte og arbejde med personens/organisationens virkelighed og selvforståelse i en positiv retning. Et eksempel er en leder der udtaler: Vi har aldrig været gode til at udnytte vores fulde potentiale, det har altid været et problem for den her virksomhed. Dette kan formuleres på en ny positiv og bekræftende måde: Vi har et kæmpe potentiale som vi stadig arbejder med at få forløst, det er en stor styrke for det her firma at vi har det udviklingspotentiale. Cirkulær forståelse af relationsmønstre I modsætning til den klassiske deduktive metode (årsag-virkning), arbejder man i den systemiske teori med cirkulær systemforståelse. Person A s adfærd over for person B påvirker og har indflydelse på person B s adfærd over for person A. Et eksempel: Hvis person A har en positiv og anerkendende adfærd over for person B så vil det sandsynligvis påvirke person B s adfærd over for person A i en positiv og anerkendende retning. Hvis derimod person A har en kritisk og nedgørende adfærd over for person B, vil person B s reaktionsmønster være præget af denne påvirkning. De 3 rum En grundsætning som stammer fra Albert Einstein er, at man ikke kan løse et problem med den sammen tænkning, som har skabt og opretholder problemstillingen. Der skal en ny tænkning til. Handlingens rum repræsenterer hverdagen. Det er her de daglige aktiviteter finder sted. Det er således også her, de daglige menneskelige relationsmønstre udspilles. Det er ofte i handlingens rum, at udfordringerne opstår fx i form af samarbejdsproblematikker. Refleksionens rum er det sted hvor alle inviteres til at udforske og kigge på relationsmønstrene og

7 strukturerne, som man selv er del af. Det afgørende er, at man kigger på det set fra en 3. position. Det betyder at vi ikke opererer i praksis men kigger på praksis. En vigtig dimension ved refleksionens rum er at det er et rum hvor der er plads til mange input og nye vinkler. I stedet for at operere i et univers er der altså plads til multi-verser. Når man reflekterer i det refleksive rum er det vigtigt at have accept og respekt for at der kan være forskellige vinkler og oplevelser af virkeligheden samt forskellige drømme om fremtiden. Udfordringen er at sikre enighed om nogle enkle men vigtige spilleregler, der støtter det refleksive rum. Eksempler på spilleregler kan være: at alle skal høres at man ikke afbryder hinanden at der er en respektfuld tone og en accept af at vi i refleksionens rum ikke behøver at være enige at vi kan lære af forskelligheden og bruge den som en fælles styrke 7 Udfordringen i beslutningsrummet er at komme fra det refleksive multi-vers til handlingsrummets univers. I beslutningsrummet er det derfor vigtigt at sikrer at der er en fælles aftale ( kontrakt ) på hvordan man tager beslutning sammen. Vi glæder os til et spændende forløb og en udviklende proces! Mange hilsner og rigtig god arbejdslyst Pædagogisk udvalg

8 Evaluering: Et fantastisk spændende forløb og udbytterigt for dem der nåede hele vejen rundt med at få filmet og få respons. Det må samtidig konstateres, at det var meget vanskeligt få skabt et godt og sammenhængende forløb hen over året. Vi diskuterede om forløbet skulle have været komprimeret over en kortere periode, men mente omvendt heller ikke det kunne forceres mere end det blev. Flere gav udtryk for, at det var meget givende at få respons fra Camilla og at den faglige sparring virkelig gave nye og gode input og ikke mindst ny energi til at afprøve nye muligheder i sig selv, i sin klasse, kollegialt og med børnene. 8 Fremadrettet ønsker vi at bruge metoderne til aktivt og professionelt at forholde os til de relationer der er mellem kollegaer, børn og forældre. Det bliver fremadrettet en mulighed at benytte Camilla som sparringspartner. Camilla opfordrede til, at lærerne på forhånd sørgede for at filme og plukke ud, hvad de ønskede respons/sparring på.