Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet

Transkript

1

2 Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet Session: Produk9on, forbrug og fleksibilitet Søren Schmidt Thomsen

3 Kilder til varme i 2050 Vedvarende kilder Solvarme Geotermi Varme fra søer, åer, grundvand og hav El fra vindkraft Kilder som spildes Forskellige typer overskudsvarme Kedeldrift Varme produceret på primære brændsler vil kun forekomme undtagelsesvist og primært hos små/ mindre fjernvarmeværker på basis af lokale biomasse ressourcer Men hvad med perioden frem mod 2050?

4 Solvarme Solvarmeanlæg i.ernvarmenet Totalt solfangerareal (inkl. planlagte) [m 2 ] Udvikling drives af naturgasbindingen på decentrale værker eneste værktøj Fase 1: Dækning af sommerlast Fase 2: Kombina9on med sæsonlagring op 9l ca. 50% af varmebehov Fase 3: Fase 2 + industriel overskudsvarme op 9l ca. 60% af varmebehov Lokal 0 opbakning - synlighed June

5 Geotermi Poten9ale på op 9l 15% af varmeforsyning Store udfordringer iw. risikoafdækning

6 Andre varmekilder Opsamlet med varmepumpe/elpatroner Vindmølle el (som alterna9v 9l eksport, hvis priser er lave). Spildevand, brugsvand, sø- /havvand KraWvarme hvor relevant aht. energisystemet Industriel overskudsvarme (Poten9ale 25 PJ) Affaldsvarme Nye energikonverteringsanlæg (brint, biobrændstoffer mv.) Varme fra køleprocesser

7 Decentral krawvarme 13 pct. af kapacitet vil sandsynligvis lukke, 60 pct. af kapacitet ved ikke, 27 pct. af kapacitet sandsynligvis bevare krawvarme Interviewed Fuld Skala DK Life extension (MW) Ja 184 MW 487 MW Nej 93 MW 246 MW Ved ikke 412 MW 1088 MW 17% Total 690 MW 1821 MW Ja, det har bestyrelsen beslucet 60% 10% 11% Ja, men endnu ikke beslucet af bestyrelsen Nej, men endnu ikke beslucet af bestyrelsen Nej, det har bestyrelsen beslucet Kilde: Grøn Energi 2% Ved ikke

8 Decentral krawvarme Risiko for lukning af kranvarmeanlæg grundet rammevilkår 1% 11% 31% Eksisterende pålæg om at anvende afgiwbelagt brændsel Grundbeløbets ophør Usikkerhed om for høj frem9dig forsyningssikkerhedsafgiw 57% Ophør af krawvarmekravet Kilde: Grøn Energi

9 Overgangsperiode Friere brændselsvalg Forslag: Biomassekedler ~ 50% af indfyret effekt på motoranlæg DriWsøkonomisk og teknisk leve9d kedler passer godt 9l overgangsperioden Opbygning af indenlandsk biomasseforsyning 9l højere niveau (+ 10 mio tons planen)(sikkerhed for investeringer) Differen9ering Små værker: Simple anlæg, lokale ressourcer, bidrage 9l balancering Mellemstore og store/centrale værker: Mere avancerede anlæg, diversificering, ryggrad i balancering

10 Central krawvarme Aiængig af konkurrenceevne overfor udlandet Omlægning 9l biomasse forbedrer konkurrenceevne dog overgangsteknologi Usikker frem9d poli9ske beslutninger Svært at fores9lle sig jernvarmenet i store byer uden store energikonverteringsanlæg Affaldsforbrænding vil også fremover have betydning

11 Poten9aler - jernkøling

12 Lagringsevne - balancering Sæsonlagring i jernvarmenet Udviklingspoten9ale, testlagre på m 3 damvarmelagre + borehulslagre Pladsproblem i centrale jernvarmenet kan 9l dels løses gennem udvikling af jernkølesystemer Hvad har vi i dag decentralt Elkedler ifm. jernvarmenet: 295 MW (37 stk) Varmepumper ca. 30 MW eldrevne

13 Frem9dens varmebehov Datagrundlag (AVA): Godt parcelhuse, gns af 3 års forbrug

14 Energiforbrug i bygninger før og efter byfornyelse Kilde: Hofor

15 Varmebesparelser Ikke kun se på besparelser i slulorbruget Brugeradfærd er en del af svaret Krav 9l komfortniveau s9ger Uddannelse i korrekt brug af energiteknologi Tarifstrukturerer balanceret incitament

16 Energiforbrug på Slotsholmen budget 2012 Tankerne bag Trafiklyset opstod på Amalienborg, men blev videreudviklet på Slotsholmen! Københavnermodel DER, HVOR DER ER FOKUS, ER DER FALD I ENERGIFORBRUG!! Kilde: Hofor

17 ? TAK FOR ORDET!

18