frederikssund svømmehal

Transkript

1 Indholdsbeskrivelse Del 1 frederikssund svømmehal BYGGEPROGRAM

2 1. Forord Forord Frederikssund Kommune har grebet en sjælden mulighed for at anlægge et samlet nyt idrætsområde på en bar mark. Det giver mange nye muligheder for at etablere et anlæg, der opfylder de nuværende behov, indeholder nytænkende elementer og geares til evt. fremtidige behov. Det anlæg, der nu sættes i udbud, skal derfor både rumme alle de grundlæggende sportsfaciliteter, men det skal samtidig være et sted, der tilbyder mange muligheder til andre brugergrupper såsom selvorganiserede idrætsudøvere, børnefamilier, unge eller ældre. Nytænkende elementer, der kan give alle slags brugergrupper en bedre oplevelse, er af høj prioritet. Hvad enten det gælder bevægelse, leg, idræt eller fællesskaber. En anden vigtig prioritet i den kommende idrætsby er et anlæg, der udnytter den unikke placering med naturområdet Sillebro Ådalen og kommunens største skole som nabo, og som tilpasser sig landskabet og det skrånende terræn. Målet er således en idrætsby, der sætter Frederikssund Kommune på landkortet, og som henvender sig til et bredt udsnit af brugere. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 2

3 2. INDHOLDsfortegnelse 1. Forord 2. Indholdsfortegnelse 3. Indledning 4. Eksisterende forhold 4.1 Beliggenhed og omgivelser 4.2 Landskab 5. HELHEDSPLAN 5.1 Plangrundlag 5.2 Ide og koncept 5.21 Landskab 5.22 Bygninger 5.23 Tilkørsel og parkering 5.3 Faser 6. Svømmehallen i landskabet 6.1 Placering 7. Bygningen 7.1 Arkitektur 7.2 Vision for foyer 7.3 Vision for bassiner 8. DISPONERING 8.1 Fordeling 8.2 Foyer 8.21 Ankomst 8.22 Fordeling 8.23 Stemning 8.24 Nicher 8.25 Aptering 8.26 Belysning 8.27 Brugere 8.28 Flow 8.3 SvømmeOMKLÆDNNG 8.31Generelt Skozone Barfodslounge 8.32 Herre og Dame Stemning Brusekabiner Opbevaring Øvrigt 8.33 Individuelle Stemning Størrelse/antal Obevaring 8.34 Grupperum Størrelse/antal Opbevaring 8.4 dækket 8.5 træningsbassin 8.51 Vippe tilvalg 8.6 Varmt børne - øvelsesbassin 8.7 Wellness + babybassin 8.71 Stemning 8.72 Belysning 8.73 Afskærmning 8.7 modstrøm 8.71 Afskærmning 8.8 Sauna 8.9 udendørs welness 8.10 rutsjebane Tilvalg 8.11 arbejdspladser - Administration og opsyn Lys Udsigt Kontorpladser Omklædning frokost Mødelokale 8.12 fodboldområde Social niche Fodboldomklædning Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 3

4 3. indledning 3.1 introduktion & BAGGRUND Baggrund Kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune indgik den 27. september 2015 en budgetaftale, hvor aftalens parter var enige om, at der skal etableres en ny idrætsby i Frederikssund. Baggrunden for aftalen var, at kommunen stod overfor valget mellem at renovere det eksisterende vandbehandlingsanlæg i byens ældre svømmehal, eller etablere en ny svømmehal som afløser for den gamle. Da der samtidig var brug for at etablere nye kunstgræsbaner til byens fodboldklubber, valgte kommunen at anlægge et stort samlet idrætsområde helt fra bunden i stedet for at fortsætte med at renovere og drive en række utidssvarende mindre anlæg forskellige steder i byen. Arbejdet med den nye Idrætsby skal i første omgang indledes med etablering af svømmehal, fodboldbaner, omklædnings- og mødefaciliteter til boldklubberne samt aktivitetsområde og stiforbindelser. Der er i årene afsat kr. 124 mio. til realisering af første fase. Første fase opdeles i to udbud. På baggrund af reglerne om de skærpede myndighedskrav til vandbehandling, der træder i kraft 1. juli 2017, skal udbud og indgåelse af kontrakt vedr. ny svømmehal ske inden 1. juli Med dette materiale udbydes etablering af følgende elementer af fase 1: En bygning indeholdende en velkomstfoyer, svømmehal samt omklædnings- og mødefaciliteter til boldklubberne P-pladser nord for svømmehallen Stiforbindelse og brandvej fra P-plads til svømmehal Øvrige elementer i fase 1 vil sideløbende med indeværende udbud, udbydes med et indledende rådgiverudbud og med efterfølgende hoved- eller fagentrepriseudbud. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 4

5 4. eksisterende forhold 4.1 beliggenhed og omgivelser Den nye idrætsby bliver let tilgængelig for fodgængere og cyklister der benytter stisystemet langs ådalen og for bilister der kommer ad de fremtidige motorveje Idræt på kanten Den nye svømmehal placeres i den nye Frederikssund Idrætsby som over de kommende år udbygges på en kuperet grund mellem Frederikssund by og Vinge. Idrætsbyen får en central placering som omdrejningspunkt for mødet mellem det gamle Frederikssund i nord og det nye kvarter ved Vinge i syd, samt mellem byområdet mod vest og det åbne land mod øst. Placeringen mellem natur og kultur skal i fremtiden også præge udformningen af landskabet og bygningerne i Idrætsbyen så der opstår en afbalanceret sammensmeltning af det groede og det byggede. Selve grunden er en bakke som i dag henligger som dyrket mark. Bakken er relativ flad på toppen mens den ved kanterne mod øst, nord og vest skråner mere dramatisk ned mod omgivelserne. Mod syd er grunden afgrænset af en tidligere banegrav med meget stejle skrænter. Fra bakken er der mod vest udsigt til et parcelhusområde ved Kornvænget mens der mod nordøst er udsigt til ådalen og det åbne landskab. 4.2 Landskab Bevoksning og udsigt Høje træer og krat omgiver en stor del af grunden, og fungerer som en form for ryg der skærmer af for industribygningerne syd for grunden. Midt på grunden er det højeste punkt hvor fra man har udsigt over Ådalen. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 5

6 5. Helhedsplan 5.1 Plangrundlag Lokalplanforslag Følgende er uddrag fra forslag til lokalplan nr. xxx som forventes vedtaget i januar 2017: 9 Bebyggelsens udseende 9.1 Byggeri indenfor byggefeltet skal udføres i nutidig arkitektur med et markant udtryk som underbygges i valg af konstruktioner, materialer og teknologi. Byggeriet skal fremstå som et samlet bygningskompleks, hvor alle funktioner så vidt muligt integreres i bygningens hovedform. 9.2 Primære materialer skal enten være beton, metal, glas eller polycarbonat. Materialerne må ikke fremstå reflekterende, så de blænder omgivelserne. Materialerne skal fremstå i farver dannet af sort og hvid eller i materialets naturlige farve. Enkelte dele af facader eller konstruktioner kan opføres i andre farver. Hele facader kan udsmykkes og belyses i farver, for at opnå en særlig kunstnerisk eller arkitektonisk effekt. 9.3 Solenergianlæg. På de centrale byggerier skal eventuelle solenergianlæg indtænkes i arkitekturen/designet fra starten. Anlæggene skal indarbejdes i belysningsmaster, tribuner eller tagflader, så de bidrager til variation og dekoration i bygningens arkitektur. Hvis solenergianlæg ikke er indtænkt fra starten, kan anlæggene placeres på tagfladen, så de så vidt muligt følger tagfladens hældning. Såfremt taghældningen ikke er tilstrækkelig, og det er nødvendigt at opsætte anlæggene på et stativ, skal siderne lukkes, så stativet ikke er synligt. Rammerne /siderne omkring anlægget skal have samme farve som selve panelerne. 9.4 Solenergianlæg på terræn. Ved etablering af solenergianlæg på terræn, skal disse enten indarbejdes som en del af belægningen eller fremstå som en samlet helhed og afskærmes af beplantning. 9.5 Tekniske anlæg. Ventilationsanlæg, andre tekniske anlæg og afkast skal integreres i bygningskroppen eller udformes som elementer, der er tilpasset bygningens hovedform og arkitektur. Der må ikke være synlige rørføringer på tage. Aggregater, der opstilles på tage, skal inddækkes på alle sider i et ugennemsigtigt materiale. Redegørelse - Bebyggelsens udseende Ad 9.2: Materialer betegnes som blanke og reflekterende, når de har en glans, som svarer til en malet overflade med et glanstal over 20. Ved anvendelse af belysning kan byggeriet skifte karakter for eksempel i forbindelse med særlige arrangementer. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 6

7 5. Helhedsplan 5.1 Plangrundlag 10 Ubebyggede arealer 10.1 Områdets ubebyggede arealer skal overvejende fremstå grønne. Arealerne skal anlægges efter en samlet plan for de tilknyttede områder i overensstemmelse med den i bilagene viste illustrationsplan Eksisterende beplantningsbælter må ikke fjernes uden tilladelse fra Frederikssund Kommune Ny beplantning skal etableres i en udstrækning i princippet som på illustrationsplanen. Ved etablering af beplantningsbælter og beplantning i forbindelse med afskærmning og genplantning skal der vælges træer, buske og klatreplanter som: Eg med underbeplantning bestående af for eksempel hassel, hvidtjørn, hyld, fuglekirsebær, kvalkved, hunderose, røn, slåen, vild æble, kabrifolium, fjeldribs, bærmispel, blærespiræa og egebusket Til parkeringsarealer skal der anvendes hårdføre træsorter som platan eller lind Terrænbearbejdning skal fortrinsvis have karakter af grønne skråninger. Eventuelle støttemure skal udføres i natursten eller beplantes så de fremstår grønne. Støttemure må maksimalt have en højde på 0,6 meter mod grønne arealer, adgangsveje og stier. Skal støttemure overvinde en større terrænforskel end 0,6 meter, skal støttemuren bestå af flere terrasserede støttemure, med en indbyrdes afstand på mindst 0.4 meter Vest for parkeringspladsen mærket "P2" langs Kornvænget, skal der anlægges et beplantet jorddige på 2 meters højde og med en kronebredde på 3 meter. På digets krone kan der anlægges en løbesti som vist på illustrationsplanen. Redegørelse - Ubebyggede arealer Ad : Det er hensigten med bestemmelsen, at områdets eksisterende beplantningsbælter bevares og styrkes for at styrke områdets grønne karakter samt give læ. Platan og lind er gode bytræer, som kan tåle beskæring, og dermed er velegnede til parkeringsarealer. Ad 10.6: Diget skal anlægges for at at eliminere eventuelle lys- og støjgener fra parkeringspladsen ind mod boligerne på Kornvænget. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 7

8 5. Helhedsplan 5.2 Ide og koncept Svømmehal Fremtidige haller Foyer Aktivitetsbånd Stadion Parkering Fodbold - område Parkering 5.20 Baggrund Helhedsplanen for Idrætsbyen er udviklet hen over foråret 2016 gennem en intensiv proces med inddragelse af lokalpolitikerne og de relevante idrætsforeninger. Gennem studier af en række forskellige scenarier for udformning og funktionalitet er der udarbejdet en plan som skal danne grundlag for en udbygning af området i flere etaper over de kommende år 5.21 Landskab I Helhedsplanen bliver den nye Idrætsby helt omkranset af et grønt bælte af skov og krat som dels definerer stedet som park, dels afgrænser det mod nabobebyggelserne og det åbne land. Mod nord, øst og syd udvides de eksisterende plantebælter, der i forvejen dækker de stejleste områder, som er vanskelige at aktivere til fodboldbaner og andre aktivitetsflader. Banerne placeres i stedet midt på grunden hvor bakken flader mere ud. Frie trægrupper der placeres mellem græsbanerne vil give hele området en parklignende karakter som understreges af det gennemgående udsigtsbælte, der skaber visuel forbindelse til det omgivende landskab. Aktivitetsfladerne længst væk fra centret vil være grønne græsplæner, mens fladerne tættere på centret vil være i kunstgræs eller andre faste belægninger. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 8

9 5. Helhedsplan 5.1 Ide og koncept 5.22 Bygninger De indendørs faciliteter og stadion samles til et stjerneformet center der placeres i grundens nordlige ende. Her udlægges bygningerne på den markante bakkekam der markerer overgangen mellem højsletten og skråningen der fører ned mod Silleåen og badesøen. Bygningerne vokser ud af landskabet ned mod ådalen, mens de set fra banerne i syd vil minde om en forholdsvis lav havemur. Bygningernes synlighed fra Ådalen vil blive reguleret af bevoksninger som udføres med skiftende åbenhed og lukkethed. For at begrænse gener fra støj og lys placeres stadion på kanten af det åbne land længst mod øst. Det udføres som en indskæring i skrænten der bevirker, at der mod vest opstår en naturlig skråning, som kan udnyttes til tribune Tilkørsel og parkering Idrætsbyen bliver tilgængelig for biltrafik fra tre sider. Det sker dels for at sikre let adgang fra både byen og oplandet, dels for at fordele trafikbelastningen så den ikke bliver for massiv i prime time. Fra sydøst er der tilkørsel via vejen ved genbrugsstationen og det køretekniske anlæg og frem til pladsen ved det kommende stadion. I det sydvestlige hjørne anlægges en forbindelse fra kornvænget ind i området. Alle parkeringer udlægges som lysninger i kantbeplantningen, og mod kvarteret ved Kornvænget anlægges volde som skærmer mod strejflys fra bilernes lygter. For borgere med handicap-tilladelse eller særlige behov vil det være muligt at køre ind over forpladsen og parkere helt tæt på aktiviteterne. Daglige varer samt udstyr til større events kan leveres direkte til haller og stadion via brandvejen der løber bag om bygningerne. Rygraden i den nye Idrætsby er en kombineret cykel-, gang og rulleskøjtesti der griber den kommende cykelsti langs Strandvangen, fører gennem den tidligere banegrav, forbi boldspilsarealerne og frem til Idrætscenteret. Her forsvinder stien ind under bygningerne, løber ned af skråningen og skaber en direkte forbindelse til Ådalens Skole og videre ned gennem Ådalen. De indendørs og udendørs faciliteter ved Ådalens Skole bliver gennem denne stærke forbindelseslinje en integreret del af idrætsbyen. En anden hovedsti som løber langs Silleåen fra den nye bydel Vinge forbindes også ind i området, hvor den kobler sig på rygraden og fortsætter ned mod Ådalen. Hertil kommer en række mindre stier fra beboelseskvarteret ved Kornvænget og fra Ådalen som fører ind i området, så der skabes en bred vifte af indgange fra alle sider til Idrætsbyen. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 9

10 5. helhedsplan 5.3 Faser Idrætsbyen udføres i en række faser. Fase 1 opdeles i to udbud således at svømmehallen og indendørs faciliteter til fodboldklubberne indeholdes i nærværende udbud, mens udearealer, permanente tilkørselsveje og banearealer udbydes særskilt. Efterfølgende vil de resterende faciliteter kunne opføres i få større faser eller mange mindre faser, afhængig af financiering og funktionelle behov. Helhedsplanen fastlægger hovedprincippet for placering af de faciliteter som gennem udviklingsprocessen har været efterspurgt, men kan fremover også kompletteres af faciliteter til nye aktivitetsformer. I fase 1 vil den østlige tilkørsel nær motorvejen (211) og en midlertidig tilkørsel og parkering ved den eksisterende lagerhal ved Bonderupvej blive etableret. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 10

11 6. Svømmehallen i landskabet 6.1 Placering FORBINDELSESSTI MELLEM FREDERIKSSUND OG VINGE HALLER HALLER FOYER AKTIVITETSBÅND Søen Sigtelinje SVØMMEHAL FODBOLD - OMRÅDE HALLER FASE 1 Placering i landskabet Svømmehallen placeres som vist på helhedsplanen nær det højeste punkt på grunden hvorfra der vil være udsigt over søen og resten af Ådalen. Det er væsentligt at bygningen udformes så den tager mest muligt hensyn til himmelretninger, terræn, udsigtsforhold og mulighed for sammenbygning med fremtidige udbygningsetaper. Svømmehallen vil skulle danne overgang og forbindelse mellem det skrånende område mod nord, som vil få et præg af rekreativ natur, og plateauet mod syd, hvor strukturerede aktivitetsområder og boldbaner vil dominere. I den fuldt udbyggede helhedsplan vil svømmehallen få en central placering midt i anlægget hvor hovedforbindelsesstien krydser bygningskomplekset. Da denne sti er hovedadgangsvej til de tilgrænsende byområder og alle boldbaner, er det oplagt at hovedindgang og de integrerede omklædningsfaciliteter til fodboldklubberne placeres tæt på denne. Svømmehallens indgang og foyer skal i fremtiden kunne indgå som en integreret del af det lange sammenhængende foyer- og aktivitets område som de øvrige haller og rum senere vil blive forbundet til. STADION PARKERING Sigtelinje AKTIVITETSBÅND FOYER OMKLÆDNING ADMINISTRATION BASSINER TEKNIK UDENDØRS WELLNESS SØEN Snitdiagrammet herunder viser hvordan der vil kunne etableres en sigtelinje der løber fra aktivitetsbåndet og på langs gennem bygningen ned mod Ådalen. Niveauforskellene kan evt. udnyttes i forhold til rumdannelser og plateauer internt i svømmehallen. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 11

12 7. Svømmehallen 7.1 Arkitektur Bygningens udtryk Der ønskes en bygning som placerer sig følsomt i landskabet og skaber harmoniske overgange til de omkringliggende grønne områder. Der ønskes en markant svømmehal som tilbyder indblik til vandaktiviteterne, og virker tillokkende på forbipasserende der kommer fra ådalen i nord og ser op mod Idrætsbyen. Grunden har terrænspring, som ønskes udnyttet i den ydre arkitektur såvel som i de indre rum. Bassiner kan eventuelt placeres i flere niveauer. Rum i rum. Nicher og små rum der skaber nærhed og tryghed i de større rum. Med sin placering nær toppen af bakken vil svømmehallen blive et landmark i lokalområdet og bygningen skal løfte denne opgave med velartikulerede arkitektoniske virkemidler. Den skal forholde sig til terrænets fald og udnytte dette æstetisk og funktionelt såvel inde som ude. Bygningen skal iscenesætte udsigten til landskabet og tilbyde indblik til aktiviteterne så anlægget virker åbent og inviterende. Der skal ved valg af transparente facadeafsnit og udsigtszoner tages hensyn til den fuldt udbyggede helhedsplan, så kommende byggerier ikke kommer til at skærme for udsigten. Ved valg af materialer skal bestemmelserne i lokalplanen iagttages. Der må gerne arbejdes med afvekslende materialer og kompositioner som kan bidrage til en opdeling af det store bygningsvolumen. Det samme princip kan anvendes rumligt inde i svømmehallen og de tilhørende servicearealer, hvor der gerne ses en afveksling mellem store spaciøse aktivitetsrum og mindre afgrænsede rum og zoner hvor der kan skabes en mere intim stemning. Set fra boldbanerne vil den fuldt udbyggede Idrætsby strække sig på tværs af grunden via en sammenhængende foyer med tilhørende udendørs aktivitetsbånd. Som det ses nedenfor på visualiseringen fra helhedsplanen kan det, set fra sydsiden, være ønskværdigt at bryde den lange lave bygningsfront med indbyggede højere volumener i form af aktivitetsrum, møderum, omklædning eller lignende, så der opnåes større rumlig variation i byggeriet. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 12

13 2. indledning 7. bygningen 7.2 Vision for foyer Foyeren er dagligstuen og torvet Alle der kommer til svømmehallen og de øvrige faciliteter i Idrætsbyen vil passere gennem foyeren og her have mulighed for at møde hinanden. Foyeren er essentiel for at samle de mange forskellige sportsudøvere der vil være på spil i Idrætsbyen og skal først og fremmest give en fornemmelse af sammenhæng og fællesskab. Samtidig er det væsentlig at foyeren på sigt ikke blot bliver en zone for passiv ophold. Der skal her også være mulighed for at lege, varme op og træne så afstanden fra afslapning til aktivitet bliver så kort som muligt. Dette kan forstærkes via transperante vægge der giver indblik til træningen i de mange primære aktivitetsrum samt udsyn til det udendørs aktivitetsbånd og boldbanerne. For at skabe trygge opholdssteder, som enkeltpersoner eller grupper kan indtage, kan der i foyeren markeres stemningssatte zoner eller nicher gennem brug af farver, lys, niveauer, belægninger, objekter osv. Foyeren skal løse den vanskelige opgave med på en gang at virke hjemlig og samtidig have en generel appeal til alle brugergrupper. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 13

14 2. indledning 7. Svømmehallen 7.3 Vision for bassiner Faciliteter til svømmere og familier Den nye svømmehal i Frederikssund skal tilbyde de bedste faciliteter for svømmeklubberne, både når det gælder svømmeundervisning og træning for elitesvømmerne. Samtidig skal svømmehallen være en magnet for hele familien som giver oplevelser og muligheder til mange aldersgrupper og brugertyper. Gennem et længere brugerindragelsesforløb er balancen mellem disse hensyn blevet etableret og manifesterer sig i dette program. På det sportslige plan vil et 25x25 meter certificeret kortbanebassin gøre det muligt at træne og konkurrere på nationalt niveau mens et modstrømskar kan hjælpe til at forbedre teknikken. Samtidig kan varmtvandsbassiner og saunaer give velvære til babyer, voksne og ældre. Og endelig kan den frie leg udfolde sig i et varmt legebassin hvor mobilt legeudstyr vil tiltrække børnene. Omklædning og sauna tager hensyn til de mange forskellige brugergruppers individuelle behov. Der udbydes også mulige tilvalgsmuligheder som udendørs sauna / wellness bassin, rutsjebane samt 1 og 3 meter udspringsvipper inkl. større bassindybde. Bassinerne er varierede og skal så præcist som muligt imødekomme behov hos flere forskellige typer brugere. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 14

15 8. Disponering 8.1 fordeling BASSINER SVØMMEHALS OMKLÆDNING FOYER ANKOMST ADMINI - STRATION MØDE RUM MØDE RUM FODBOLD LOUNGE UDE NICHE / GRILL DEPOT FODBOLD - OMKLÆDNING FODBOLDBANER AKTIVITETSBÅND adgang og indblik Logistikken i svømmehallen vil følge et traditionelt mønster med opdeling i tørre og våde zoner. Hertil kommer omklædningsafsnittene til fodbold som skal være lettilgængelige direkte fra baneområderne. Diagrammet ovenfor viser en relativ størrelsesfordeling mellem arealerne, og hvordan de forskellige arealer tænkes placeret indbyrdes i forhold til hinanden. Uden for bygningen møder man det udendørs aktivitetsbånd der løber langs den indendørs foyer og indeholder en række elementer der udfordrer til aktivitet. Når man træder ind i bygningen ankommer man i foyeren hvor man i tilknytning til ankomstarealet finder billetsalgsautomater og administrationsafdelingen. Efter køb af billet hjælper way-finding med at finde det rigtige omklædningsafsnit, som også kan spottes fra ankomstpartiet. I tilknytning til ankomst og indgang til omklædning indrettes et varieret opholdsområde med mulighed for indblik til svømmehallen. Herfra kan forældre betragte deres børn som deltager i svømmeundervisning og man kan blive inspireret til at tage en svømmetur. Fodboldområdet med omklædning er placeret relativt nær de andre områder i foyeren. Her kan holdene mødes i loungen uden for omklædningsrummene før og efter træningen, eller benytte møderummene som deles ved svømmeklubberne og administrationen. Logistikken skal være så umiddelbart opfattelig som muligt, så det er let at se hvor man skal hen uden brug af overdreven skiltning. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 15

16 8. Disponering 8.2 Foyer En åben foyer med masser af dagslys. Planterne har en hjemlig og afstressende effekt, og giver en fornemmelse af at naturen er trukket med indenfor. Forbindelsesgangen kan formidle en fornemmelse af flow ved brug af en farvet belægning Ankomst Idrætsbyens træer, bevoksninger og baner afbrydes af idrætsbyens bygningskompleks og dets forareal, aktivitetsbåndet. Aktivitetsbåndet giver en oplevelse af liv ved svømmehallen hvor en gruppe varmer op til deres træning. Indgangspartiet til bygningen udstråler farve og transparens, og giver mulighed for at se ind i foyeren, som virker inviterende, aktiverende og overskuelig. Et indendørs gangforløb, fx. i form af en løbebane, skaber en tydelig sammenhæng mellem de forskellige haller. Der fornemmes en klar forbindelse mellem inde og ude via de transparente facader og foyerens indre landskab og elementer der er inspireret af de aktive udearealer Fordeling Der opleves et flow i bygningen som giver overblik over de forskellige rum og fordelinger. Flowet brydes af zoner med forskellige aktiviteter. Ved indgangen ligger billetautomaterne midt i foyeren, hvorfa man kan se ind mod svømmegæsterne der bader. Hvis man bevæger blikket ned til svømmehallens fjerne ende kan man fornemme Ådalen neden for bakken. Inde i selve svømmehallen er nogle børn trukket op i fødselsdagsnichen for at fejre deres kammerat. Forskellige idrætsudøvere går frem og tilbage i foyeren med deres sportstasker over skulderen. En gruppe pensionister går ind i en gruppeomklædningen, og via et smalt vindue placeret under taget ses lyset tænde derinde. I foyeren ud mod aktivitetsbåndet er fodboldklubbernes opholdsområde og omklædning. En del af holdet er allerede færdige med at skifte og sidder og binder snørrebåndene i sofaerne i den ene niche, mens træneren forbereder sin forklaring af taktik på skærmen der hænger på væggen. Kildeskovshallen er et forbilledligt eksempel på en svømmehals integration i naturen. Bygningens søjler og glasfacader formidler en blød overgang mellem ude og inde. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 16

17 8. Disponering 8.1 Foyer 8.23 Stemninger Foyeren skal have en dynamisk stemning præget af flow og bevægelse, men samtidig indeholde mere intime og akustisk dæmpede områder der inspirerer til rolig samtale og ophold. Rummet skal opleves som trygt og overskueligt med appeal til en bred brugergruppe. Der ønskes imidlertid også en differentiering af stemninger i forskellige zoner som hver især appellerer mere specifikt til bestemte bruger- eller aldersgrupper. Heat up og cool down i kantzoner og nicher Farver gør det muligt at sætte en bestemt stemning. Transparens i rumdelingerne skaber indblik til liv i andre rum, og giver en større fornemmelse af sammenhæng. Det store rum kan brydes af mindre rum og indeholde elementer som tilbyder varierende aktiviteter der tiltrækker forskellige grupper Nicher Nicherne kan etableres i forskellige størrelser, og kan markeres via lys, niveau og farve. De skal samtidig være let tilgængelige og kunne benyttes af forskellige brugere. Dagslys bør være den naturlige lyskilde i de fleste opholdszoner. Møderum til deling mellem fodbold- og svømmeklubber bør have transparente vægge Aptering Der bør indbygges rumstore møbler med opholdsmuligheder og eksempelvis reoler til bøger og tidsskrifter. Der skal evt. indbygges særlige skabe til svømmehalsgæsternes sko ved indgangen til barfodsloungen Belysning Der skal være et stort dagslysindfald i foyeren som erstattes af et lysende himmelloft om aftenen. I de forskellige nicher og administrationen kan der være kunstlys bestående af hængende lamper lokalt over bordene for at skabe en varmere stemning. Der skal sørges for en effektiv og brugerstyret solafskærmning som samtidig ikke hindrer udsigten til aktivitetsbåndet og fodboldbanerne Brugere Foyeren skal give mulighed for at unge såvel som gamle på tværs af interesser og kapacitet har lyst til at opholde sig her. Nogle nicher skal give mulighed for at sidde stille sammen med andre, mens andre skal aktivere til leg, opvarming og træning. Akustisk eller rumlig adskillelse af zonerne er efterspurgt Flow Rummets flow skal styres af de store arkitektoniske helheder der brydes via elementer og nicher som er markeret af vægge, former, farver og lys. Der skal være en klar forbindelse, dog med visuel adskillelse, mellem områderne i fodboldafdelingen, omklædningsrummene osv. Way-finding skal integreres for skabe overblik. Væggene kan udnyttes som skabsplads, hvor særligt fodboldspillerne kan placere deres ting mens de træner. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 17

18 8. Disponering 8.31 svømmeomklædning - Generelt C C C FOYER SKOZONE BARFODS LOUNGE SVØMMEHALLEN SKABSOMRÅDE HERRE DAME BARFODS BASSINER LOUNGE SKOZONE GRUPPERUM SKABSOMRÅDE INDIVIDUELLE C OMKLÆDNINGSRUM FOYER ADMINISTRATION Plandiagrammet viser barfodsloungen som samlingsområde for gæsterne. Temperaturdiagrammet fortæller hvor der er hhv. varmt og køligere FODBOLDOMRÅDE omklædning for alle I Frederikssund Svømmehal skal det være muligt for den enkelte bruger at vælge præcist den omklædningsform han foretrækker afhængig af præferencer for privathed, blufærdighed, stemning m.m. Der etableres derfor en vifte af forskellige omklædningstyper som alle udgår fra en fælles barfodslounge. Omklædningsrummene fungerer som en sluse mellem foyeren og svømmehallen, og man skal have mulighed for at klæde om i primært fire forskellige rumtyper: Mænd, kvinder, grupper/familier og individuelle Skozone Der skal vægtes en fælleszone med siddemøbler til på- og aftagning af sko for alle brugere. Der skal være mulighed for at stille skoene uden gene for andre, hvis man ikke vil bære dem ind i omklædningen. Der ønskes en klar overgang mellem skozonen og barfodsloungen af hygienemæssige årsager. Stoflighed, nicher og forskellig belysning kan være dominerende i barfodsloungen. Der skal naturligvis være godt lys ved spejlene Barfodslounge Barfodsloungen skal være for alle svømmehalsbrugere og fungere som et fælles opholdssted til hårtørring, frisering og samvær. For at gøre stemningen mere tryg, kan kvinder- og mænds friseringszoner placeres længst fra hinanden med en let rumadskillelse. I barfodsloungen skal der placeres hårtørrere, spejle, vaske, siddemøbler, møbler til toilettasker osv. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 18

19 8. Disponering 8.32 svømmeomklædning - Herre og dame Det klassiske omklædningsrum De to store fællesomklædninger henvender sig både til klubbernes medlemmer og de offentlige brugere som ikke har specielle fordringer til omklædningen. Man finder her de klassiske omklædningsbænke, måske med et tvist. I det fælles omklædningsrum placerer man sig ofte i kanterne for at have vægge eller skabe som sikrer at man er mindre visuelt udsat. Der kan også anvendes halvtransparente skærme og høj møblering for at sikre denne tryghed. I herreomklædningen skal der skabes en mere maskulin stemning, bl.a. med mørkere, enklere indretning, mens der i kvindernes skal være en mere feminin stemning. Rummet kan føles åbent og i sammenhæng med de øvrige rum pga. glas under loftet Stemninger Spejle skal så hvidt muligt kun udføres på badeværelserne og i barfodsloungens friseringssektion, da disse giver en anspændt effekt fremfor afslappende når man er afklædt. Der skal prioriteres naturmaterialer der giver stoflighed, og stof der giver en følelse af hjemlighed Brusekabiner I tilknytning til hvert omklædningsrum etableres 10 brusere. Der skal opsættes jalousiskærme mellem de enkelte brusere så der sikres en tydelig intimssfære. For at skabe en fornemmelse af ro og udestemning kan der placeres ovenlysvinduer over bruserne. På den måde er der en mere hulelignende effekt i selve omklædningen og en mere lys stemning i bruserne hvor man introduceres til vandet. I øvrigt skal der være mulighed for at lægge håndklæder og sæber fra sig nær kabinerne. a. Rummet kan opdeles i mindre lommer vha. skabe og møblering Opbevaring Opbevaring af private ejendele skal ske i skabe placeret i selve omklædningsrummet og. Skabene skal være forsynet med systemlåse, være rengøringsvenlige og signalere stoflighed Øvrigt Der skal være plads til en zone med klapvogne og pusleborde(ca. 8). Der skal være skærmvægge mellem bruserne så den enkelte kan opretholde intimssfæren Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 19

20 8. Disponering 8.33 svømmeomklædning - individuelle HERRE DAME BARFODS BASSINER LOUNGE SKOZONE GRUPPERUM SKABSOMRÅDE INDIVIDUELLE FOYER ADMINISTRATION Fleksibel åbninger fra kabinerne til barfodsloungen FODBOLDOMRÅDE De særlige behov Til svømmehallens handicappede brugere samt brugere med andre særlige behov etableres fire individuelle kabiner med omklædning og brus Stemning Kabinerne kan indrettes forskelligt så brugerne kan vælge efter egne præferencer. Selvom omklædningen her er individuel er det stadig vigtigt at der skabes en form for tryghed og fællesskab til de øvrige rum. Faciliteterne i barfodsloungen kan også benyttes af de individuelle brugere. Kabinerne kan udføres som lette elementer De enkelte kabiner kan indrettes individuelt Størrelse/antal Der skal være ialt fire kabiner hvor størrelserne kan variere. Fra barfodsloungen træder man ind i et mindre omklædningsrum forsynet med et lille spejl og få møbler. I forlængelse af omklædningsrummet er en enkeltmands brusekabine. Det er væsentligt at der i alle kabinerne er plads til at en kørestolsbruger kan benytte disse omklædninger sammen med en hjælper. Der ønskes låse ud mod såvel barfodsloungen som svømmehallen, der reagerer sammenkoblet når man låser op og i Opbevaring Opbevaring af private ejendele skal placeres i et semi fælles skabsområdet der er placeret mellem svømmehallen og kabinerne. Skabene skal være aflåselige, rengøringsvenlige og signalere stoflighed. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 20

21 8. Disponering 8.34 svømmeomklædning - Grupperum HERRE DAME BARFODS BASSINER LOUNGE SKOZONE GRUPPERUM SKABSOMRÅDE INDIVIDUELLE FOYER ADMINISTRATION Møbleringen kan være fleksibel FODBOLDOMRÅDE den lille gruppe En gruppe af børn der sammen skal til svømmetræning eller en familie der allesammen skal i svømmehallen kan vælge at klæde om og bruse i mindre grupperum. Rummene skal indrettes så der er plads til den enkelte og mulighed for at rette sig mod hinanden. Stemningen kan være mere intim Størrelse/antal Der etableres fire grupperum med to brusere i hver. Fleksibilitet i rummene med mobile vægge og møbler skal prioriteres så deres størrelser kan justeres ift. brug af forskellige hold, offentligheden osv Opbevaring Ligesom ved de individulle kabiner skal der være mulighed for at låse sine ting af i skabe i et semi fælles skabsområdet der er placeret mellem svømmehallen og kabinerne. Den lille gruppe kan følges hele vejen Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 21

22 8. Disponering 8.4 dækket og svømmehalsrummet DEPOT RENGØRING DRYLAND MODSTRØM RUTSJEBANE EVENT OMRÅDE ADMINISTRATION Visuel kontakt BØRNE- OG ØVELSES- BASSIN FOYER Glasfacader kan oplyse hele rummet med dagslys, og skabe god udsigt til omgivelserne. VIPPE DYBT LAVT UDE DRYLAND (CROSSFIT) UDEWELLNESS BABY OG WELLNESS SAUNAOMRÅDE OMKLÆDNING Udsigt til søen Diagrammet viser faciliteternes placering ift. hinanden, og henviser ikke til former og størrelser. Aktiviteter på kanten er væsentlige for svømmeklubberne Bevægelsesforløb og broer kan være en mulighed Eventspace og dryland kan evt. indbygges i nicher ophold og fordeling på kanten Visionen er at der ikke blot skal være liv i vandet, men også i de omgivende arealer i svømmehallen. Der skal være attraktive steder at opholde sig, hvorfra man har udsigt til bassinerne, foyeren og landskabet. Samtidig skal svømmehallen indrettes så der er et naturligt flow med korte afstande til de enkelte bassiner og nicher. Fordelingsarealerne skal være rummelige nok til at sikre at der ikke opstår flaskehalse og samtidig byde på interessante forløb. Over træningsbassinet og børne- og øvelsesbassinet skal der være en loftshøjde på minimum 6 meter mens der i andre afsnit kan være lavere frihøjde Aktiviteter Der indrettes særskilte områder til eksempelvis fødselsdagsarrangementer og zoner til tørtræning med fleksible måtter Opbevaring Tæt på bassinerne skal der etableres indbyggede depotrum til opbevaring af rekvisitter af forskellig art. Nogle depoter skal være offentligt tilgængelige mens andre kun skal kunne tilgåes af personale og klubber Udsigt/indblik Dagslys fra facader og tag skal sikre et højt niveau af naturlig belysning som overflødiggør kunstlys de fleste af døgnets timer. Der skal skabes udsigt til Ådalen og foyeren samt mulighed for at træde udenfor i et aflukket område for svømmehalsgæsterne. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 22

23 8. Disponering 8.5 træningsbassin HOLD 1 HOLD 2 OFFENTLIGHEDEN Det store trænings- og konkurrencebassin Som en nyskabelse i Danmark etableres et 25x25 meter bassin der muliggør afholdelse af kortbanestævner med 10 parallelle baner. (8 ved nationale finaler) Fordelene ved et 25 x 25 meter bassin er desuden at bassinet kan deles op på et utal af måder og dermed anvendes synkront af mange typer brugere. Bassinet indrettes med officielle banemål i begge retninger men med udspringsskamler og markering af svømmebaner i den ene retning hvor der svømmes fra det dybe mod det lave område (2,0 til 1,3 meters dybde). HOLD 1 HOLD 2 SVØMNING ALTERNATIV LEG SVØMNING OFFENTLIGHEDEN OFFENTLIGHEDEN SVØMNING HOLD 1 SPRINGBASSIN ALTERNATIV LEG OFFENTLIGHEDEN opdelinger og aktiviteter For at sikre en optimal udnyttelse af det relativt store bassin skal der kunne etableres fleksible opdelingsmuligheder og apteringer af bassinet. Der skal kunne spændes banetove i flere retninger, herunder en mulighed for at fastgøre til en demonterbar stolpe midt i bassinet. Der forberedes desuden beslag til ophængning af en instruktionsbro som kan hejses ned midt i bassinet fra loftet. Der ønskes generelt et finmasket net af fastgørelsesbeslag i loftet over bassinet, hvor systemer og trisser til ophæng af mobile trænings- og legeredskaber kan monteres. VIPPE PLASTKÆDER SVØM -NING GÅVENLIGE FOLDEBROER ALTER - NATIV LEG Diagrammer af forskellige opdelingsmuligheder af træningsbassinet. Det er en vision for svømmehallen at kunne tilbyde udfordrende legelandskaber til børn på tidspunkter hvor banesvømningen ikke er i fokus. På andre tidspunkter er det tove, trapezzer, klatrevægge m.m. som skal kunne hejses ned og muliggøre vandbaseret Crossfit som ny træningsform. Endelig skal bassinet kunne bruges til livredningskonkurrencer med nedsænkede baner samt kajakpolo o.l Vippe tilvalg Der skal tilbydes en option med 1 og 3 meter vipper hvor bassinet har en dybde på min 4,0 m i udspringningsarealet. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 23

24 8. Disponering 8.6 Varmt børne- og øvelsesbassin Træning og leg I dette bassin skal der være mulighed for at arrangerede hold kan træne mens børn på andre tidspunkter skal kunne lege spontant. Bassinet skal have en plan bund i 1,3 meters dybde så hold på ca. 10 personer kan dyrke vandfitness. Der bør indgå vanddyser/vandfald som kan bruges til leg og vandmassage. Niveauforskelle skaber udfordringer og giver et spændende miljø. En del af svømmeklubbernes svømmeundervisning af de mindre børn vil blive henlagt til dette bassin hvorfor en rektangulær form som vist på diagrammet vil være at foretrække. Vandfald opfordrer til leg og giver god massage. Diagrammet viser bassinets mulige form. Der ønskes en trappe og en slidske. Bassinet skal kunne bruges til holdtræning. Bassinet kan også bruges til træning af kajakteknik. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 24

25 8. Disponering 8.7 wellness + babybassin Den stille zone Her samles mødrene med de små babyer til hyggeligt samvær og plasken rundt. På andre tidspunkter er det en gruppe ældre der nyder hinandens selskab og det varme vand. Det er den stemningsfyldte afdeling som er delvist skærmet fra de vildere aktiviteter i resten af svømmehallen. Der integreres en slidske og en lift til handicappede. På land etableres 5 puslepladser. Velvære og afslapning. Rummets indretning skal udstråle ro Stemning Stemningen skal invitere til afslapning, mens man holder øje med sin baby der plasker rundt i bassinet. I denne afdeling kan bassinet have organiske former, eventuelt som vist på diagrammet nedenfor. På den måde er det lettere at give en fornemmelse for fællesskab hvor deltagerne orienterer sig mod hinanden. Niveauer og dagslys kan variere i bassinet for at skabe forskellige stemninger Belysning Belysningen her kan være mere dæmpet for at skabe en tryg, afslappende hulestemning. Om aftenen kan belysningen ændre karakter med farver under vandet Afskærmning Området ved dette bassin skal fleksibelt kunne lukkes af fra resten af svømmehallen og foyeren når bestemte aktiviteter eller brugergrupper anvender bassinet. Man kan foresille sig at afskærmningen kan ændres efter ønske i forhold til brugeres behov og der ønskes mulighed for visuel kontakt kombineret med akustisk afskærmning. Man kan overveje udsmykninger i dette rum der stimulerer øjnene. Diagrammet viser bassinet med en ønsket adgangsslidske og en siddehylde i den ene ende som kombineres med 10 vanddyser. Billedet viser en grotte med belysning under vandet. Dette skaber en rolig og lidt mystisk stemning som kan tiltrække svømmegæster i aftentimerne. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 25

26 8. Disponering 8.7 modstrøm SYNLIG FORBEDRING I et modstrømsbassin kan svømmeteknikken effektiviseres. Fordelen er at brugeren selv bestemmer modstanden, og kan koncentrere sig uden at skulle forholde sig til andre svømmere og vendinger ved kanten. Derudover kan en træner i større grad iagttage, filme og instruere svømmeren. Baainet kan også bruges til eksempelvis gå-træning og der skal derfor medfølge et løbebånd på bunden. Der etableres et 1 personers Elite bassin. Elite Endless Pool er velegnet til dygtige svømmere, poolen er turbulens-fri og kan give en flot svømmepræcision 8.71 Afskærmning Det er vigtigt at modstrømskaret er afskærmet fra de øvrige områder pga behovet for koncentration. Afskærmning kan være i form af niveau, skærmvægge osv. Der skal dog være let adgang for en træner til at observere svømmeren. Man kan nøje observere svømmeteknikken i et modstrømsbassin. I et Dual-Propulsion bassin kan to træne samtidigt. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 26

27 8. Disponering 8.8 Sauna Varme og udsigt Der ønskes et saunaområde med saunaer af forskellig karakter med adgang for både mænd og kvinder. Der indbygges en infrarøds-sauna, en tør-sauna og mulighed for kold afskyldning med vandspand. Der skal være udgang og udsyn direkte fra sauna til svømmehal, med en skyllebruser som sluse i mellem saunaområde og svømmebassiner. En af saunaerne kan desuden tilbyde udgang fra saunaen til udendørs wellness område. Eksempel på materialer i saunaerne. Der skal pririoteres udsigt over Ådalen. En sauna blandet på tværs af køn skaber mulighed for atvære sammen med hele sin familie/gruppe/hold. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 27

28 8. Disponering 8.9 udendørs wellness tilvalg Udenfor hele året Der skal som en del af svømmehallen tilbydes en option på et udendørs wellness-område. Området skal have god visuel forbindelse til Ådalen og Idrætsbyens rekreative udearealer. Der skal prioriteres et varmt jacuzzibassin samt et årstidsbassin der har variende temperaturer i forhold til årstiden. Ligeledes skal der være en udendørssauna og et dæk til ophold og solbadning. Dette dæk må gerne have en størrelse så det kan anvendes til undendørs crossfit og dryland øvelser for svømmeklubberne. Udendørsområdet skal afskærmet med et hegn der sikrer mod indgang og indblik men muliggør udsigt. Der etableres bruser og fodbad ved indgangen til svømmehallen. Der skal prioriteres udsigt over Ådalen fra bassinerne Materialerne skal gerne afspejle de øvrige omgivelser i Ådalen. Runde bassiner opfordrer til gruppekontakt, og skal prioriteres i wellness-området, da de ofte besøges af grupper. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 28

29 8. Disponering 8.10 Rutsjebane tilvalg Rutsjebrugeren skal føle sig i tæt kontakt med udendørsområderne. Transparens skaber indblik i brugen af rutsjebanen, og kan opfordre andre til at prøve. Spænding og fart Rutsjebanen er en tilvalgsmulighed der skal prissættes og eventuelt inkluderes i svømmehallen. Rutsjebanen er til leg og oplevelse og skal ende i et kar der gør det fleksibelt at placere den. Derudover vil det foretrækkes at grundens naturlige niveauspring udnyttes. For at skabe nysgerrighed for de forbipasserende i Ådalen, kan rustjebanen designes så en del af banen former sig ud af bygningen. Rutsjebanen skal tilbyde forskellige stemninger gennem turen i form af farver, former, transparens og materialer. Billedet er et eksempel på hvordan formen på rutsjebanen kan gøre turen sjovede ved de runde sving der øger centrifugalkraften. Olafur Eliassons gang på Aros består af en overgang i farver, og kan inspirere til farvedesignet af rutsjebanen. Rutsjebanen skal lande i et kar, gerne i et kar der kan rumme at flere brugere har prøvet den sammen. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 29

30 8. Disponering 8.11 atbejdspladser - administration og opsyn BASSINER SVØMMEHALS OMKLÆDNING FOYER ANKOMST AKTIVITETSBÅND MØDE RUM ADMINI - STRATION MØDE RUM FODBOLD LOUNGE DEPOT FODBOLD - OMKLÆDNING UDE NICHE / GRILL FODBOLDBANER SKABS OMRÅDE Det administrative hjerte Mellem svømmehallen og foyeren, skal der etableres et afsnit som indeholder administration og opsyn. Der ønskes at administration og livreddere er centreret sammen. Der må gerne være udsyn til både foyer og svømmehal Lys Der skal være en god arbejdsbelysning med dagslys Udsigt Der skal være en klar visuel sammenhæng mellem administrationsområdet og foyeren. Livredderne skal ved alarm have hurtig og let adgang til bassinerne. Billedet er fra Dome of Visions. I domen er der placeret mindre rum som bruges til kontorpladser. Man kan forestille sig samme koncept i administrationsområdet Kontorpladser Der skal være 3 faste kontorpladser Omklædning Der skal være mulighed for at livredderne og de øvrige ansatte kan klæde om og tage bad Frokost Der skal være en frokoststue og thekøkken for de ansatte Mødelokaler Der kan benyttes fælles mødelokaler med fodbold og svømmeklubber. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 30

31 8.12 fodboldområde Social lounge BASSINER Der skal være et udendørs grillområde tilknyttet det indendørs fodboldområde. SVØMMEHALS OMKLÆDNING FOYER ANKOMST AKTIVITETSBÅND MØDE RUM ADMINI - STRATION MØDE RUM FODBOLD LOUNGE DEPOT FODBOLD - OMKLÆDNING UDE NICHE / GRILL FODBOLDBANER SKABS OMRÅDE I foyeren skal der være et område for fodboldspillere og trænere. Fodboldloungen skal være i tæt kontakt med den offentlige foyer, men skal have en klar adskillelse og anderledes stemning. I loungen skal der være skærme og mulighed for at samle et eller flere hold om taktikoplæg m.m. Ved siden af fodboldområdets lounge skal der to aflukkelige møderum i forskellige størrelser som skal kunne benyttes af alle brugere. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 31

32 8.12 fodboldområde fodboldomklædning BASSINER SVØMMEHALS OMKLÆDNING FOYER ANKOMST AKTIVITETSBÅND MØDE RUM ADMINI - STRATION MØDE RUM FODBOLD LOUNGE DEPOT FODBOLD - OMKLÆDNING UDE NICHE / GRILL FODBOLDBANER SKABS OMRÅDE For at gøre omklædningsrummene mere aktive kan man forestille sig møbler der opfordrer til udstrækning og opvarmning. Der skal være 4 omklædningsrum tilegnet fodboldhold. Omklædningsrummene skal have adgang ud til fodboldloungen og fodboldbanerne. Når et hold har klædt om og forlader omklædningsrummene medtages tasker og personlige ejendele og placeres enten i skabe i skabsområdet eller tages med ud på banen. Der indbygges depot til bolde m.m. som er tilgængelge direkte udefra. Der kan placeres tavler, træneren kan forklare ud fra mens spillerne klæder om. Omklædningsrummene skal danne gode rammer for holdstemning. Frederikssund Svømmehal Byggeprogram del 1 32