Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010
|
|
- Peter Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010 Internt notat ved Ib Sillebak Kristensen, JPM, DJF, Aarhus Universitet. D Indhold 1.1 Resultater fra målt og beregnet TS-indhold Konklusion vdr. TS-måling og modellering i majshelsæd Udbyttemåling i majsmarker Konklusion vdr. udbyttemåling Anbefaling vdr. fortsatte udbytte målinger i private majsmarker I 2010 er gennemført registrering i ca. 50 private majsmarker til helsæd over hele landet. Registreringen er ændret fra tidligere, hvor kun måling af udviklingen i majsens kvalitet blev beskrevet, til i 2010 også at måle udviklingen i udbytte, Kyrstein og Thøgersen (2010). Begrundelsen for måling af udbyttet var, at udbytteniveauet måske kunne forbedre majsprognosen, idet et højt udbytteniveau måske ville hænge samme med højt TS-indhold/tidlig høst. Resultatet af majsprognosen 2009 var, at de enkelte marker havde et markspecifikt TS-indhold, der systematisk var forskellig fra prognosen. Interview af landmændene kunne ikke fastlægge årsag til afvigelse mellem målt og beregnet TS-indhold i majsensilage. Resultatet af årets kvalitets målinger er beskrevet af Mikkelsen et al (2010). Vækståret 2010 for majs var karakteriseret ved såning over en lang periode (21/4-25/5), med 7-10 dages spredning i sådato. Flere majsmarker i Nordjylland blev sået i april, inden en 2 ugers regnvejrsperiode, hvorefter majs på lerjord og de resterende sandjordsmajs blev sået. På lerjord blev sidste majs først sået d Efter en kold maj/juni kom varmen i juli, og med midtsommertørke. I august kom der stor mængde nedbør fra medio august. Gennem hele perioden med målinger 30/8-4/10 faldt der 100 mm nedbør(se tabel 1), og majsen var således til stadighed helt vandfyldt, ligesom der var regnvejr på flere høstdatoer. 1.1 Resultater fra målt og beregnet TS-indhold. Majsprognosen er testet i 2009 og 2010 i forhold til TS-målinger i majsmarker. I 2009 var der i gennemsnit rimelig overensstemmelse mellem målinger og prognosen, dog var der en stor spredning mellem markerne på 2,9 % -enheder TS, svarende til a 2/3 af markerne havde fra -1,5 til 4,0 % -enheder s tørstof forskel mellem målt og beregnet tørstof, svarende til et interval på 5 dages for tidlig til 13 dages for sent beregnet høsttid i forhold til målt TS, Kristensen et al (2010). Et interview med landmændene kunne ikke afdække årsag til de enkelte markers afvigelse. Majsprognosen blev sat i drift på LandbrugsInfo i september Data fra 2010 er gennem efteråret anvendt til ugentlig vurdering af majsprognosen, Anon. (2010). Nedenstående er beskrevet de foreløbige resultater af majsprognosen og udbytte i Der er ligesom i 2009 stor variation i markernes tørstofindhold. I de enkelte marker ligger tørstofindholdet på et fast niveau i forhold til genregnet tørstof. Det indikerer at metoden til tørstofbestemmelse er velegnet til at karakterisere markernes TSindhold. Til eksempel se figur 1.
2 33,0 Tørstof pct. udvikling for Øerne 31,0 29,0 % TS 27,0 25,0 23,0 21,0 Atrium (B) Koloris (B) NK Bull (S) Ravenna (S) Koloris (S) Aastar (S) Aastar (S) Aastar (F) Atrium (F) Koloris (F) NK Bull (F) 19,0 17,0 30. august 6. september 13. september 20.september 27. september 4. oktober Figur 1. TS-indhold i majsensilage gennem efteråret 2010 på Øerne. Kyrstein og Thøgersen (2010). Regneark=Majsens udvikling frem mod høst 7_10_2010.xls Til hver måling er der beregnet TS med majsprognosen, Anon. (2010). I 6 marker var der mellem 3-6 % -enheder lavere målt tørstofindhold end beregnet med majsprognosen. Afvigelsen mellem majsprognosen og målt tørstofindhold er rimeligt konsistent mellem måledatoerne i de enkelte marker. Samme mark ligger altså konstant over eller under beregnet TS. Der er yderligere en bekræftelse af, at markens tørstofindhold kan måles med tilfredsstillende nøjagtighed med majsplanter per mark per prøvedato. En undersøgelse på Foulum viste ligeledes lille indflydelse af høsttid på dagen og høst i regnvejr. Der blev målt under 1 % -enheds forskel i majsplantes TS-indhold mellem 3-4 måletider på samme dag, (udkast til rapport af Søegaard og fransk masterstud,dec. 2010) I tabel 1 er vist gennemsnit for de enkelte prøveudtagningsdatoer. Tabel 1. Målt og beregnet (majsprognose 2010) tørstofindhold i marker til majshelsæd i klip 1klip 2klip 3klip 4klip 5klip 6klip alle gns Dato i /8 6/9 13/9 20/9 27/9 4/10 Nedbør på dato, mm 0, Nedbør i forrige uge, mm temp. I forrige uge 13,8 12,7 14,7 12,4 12,9 10,2 12,8 Antal obs Målt TS 19,5 21,1 23,5 23,3 25,7 27,6 23,5 Beregnet TS 19,5 22,0 24,1 25,1 28,0 30,0 24,8 Afvigelse 0,0-0,6-0,6-1,7-1,7-1,9-1,1 Spredning af afvigelse 1,8 2,0 2,9 2,6 2,9 2,8 2,5 Antal obs uden outlayers Afvigelse uden outlayers -0,1-0,4-0,1-1,4-1,2-1,4-0,8 Spredning af afvigelse uden outlayers 1,7 1,6 2,1 2,2 2,4 2,4 2,1 n Antal i Afvigelse (målt - beregnet), ,4-0,3-0,3-0,7-1,8-2,5-0,2-0,3 Spredning på afvigelse i ,6 3 3,1 3 2,5 3,4 2,5
3 Regneark: 2010=UK_brug_2010.xls, data i fane= Resultater 6. sep ; tabel 1 i fane= Dumps 2009= UK_brug_2003_2009.xlsx Af tabellen fremgår, at der fra medio september måltes 0,6-1,9 % -enheders lavere tørstofindhold end beregnet med majsprognosen. De to første prøveudtagningsdatoer er lavet i alle marker over hele landet med henblik på en eventuel justering af årets majsprognose. De viste TS-indhold kan således ikke sammenlignes direkte, da der er forskellige antal marker bag de gennemsnitlige data, ligesom kolde egne er overrepræsenteret sidst i perioden, hvor høsten er startet i lunere egne af Danmark, (Øerne og Syd Danmark). Sammenligning af afvigelsen tager derimod hensyn til disse skævheder, og der kan sammenlignes direkte. Forskellen mellem de enkelte marker fremgår af Spredning af afvigelser, der viser at 1/6 af observationerne har under eller over 1,8-2,9 % -enheders forskel mellem målt og beregnet TS. Udelades de ekstreme værdier og økologiske marker (8 marker, 17 observationer) er afvigelsen 0,8 % -enheders lavere TS-indhold i målinger i forhold til beregnet. De udeladte marker er 3 økologiske marker, heraf én mark sent sået. I øvrige 5 marker med lav TS-indhold har det ikke været muligt at identificerer entydige årsager til lavt TS. Markerne ligger i Thisted, Års og Rødekro/Esbjerg/Barmming har ingen entydige karakteristika, flere marker er dog sået sent efter midten af maj, og sorterne er domineret af tidlige sorter. En statistisk analyse af data i 2010 viste at tidlige sorter havde lavere TS-indhold end modelleret, det skyldes ikke forskel i såtid. I 2009 var modellens afvigelse af samme størrelse sidst i perioden, det tyder på at modellen bør yderligere udvikles, hvilket vil ske i første ½ år af Afvigelse mellem beregnet og målt TS ved stigende tidlighed er vist figur 2 og 3. Det fremgår, at tidlige majssorter (Destiny, Adept og Treasure) i 2010 havde 2 %-enheder lavere TS-indhold end modelleret. Derimod er der ikke effekt af sådato (figur 4). I nærværende foreløbige analyse, er der ikke fundet en forklaring på den store variation mellem marker. Stivelsesindholdet var gennem september højt i forhold til TS. Martin Mikkelsen tror det skyldes vandmættet jord, og deraf følgende højt vandindhold i majsen. I 3 marker i Thisted & Åbybro er der målt 6-7 % -enheder lavere tørstofindhold på enkelte tidspunkter. Efter løbende aftale med Martin Mikkelsen blev årets majsprognose ikke justeret, dels som følge af den store uforklarlige markvariation, og dels fordi vi forventede at TS-målingerne var påvirket af regn på måledatoer, og den store nedbør i perioden.
4 6,00 TS forskel mellem målt og Majsprognose TS, gns. af 5 klip 4,00 TS %, målt minus prognose 2,00 0,00 2, ,00 6,00 Majsdage Øerne S.Jylland Nord Jylland Midt J. Poly. (Øerne) Poly. (S.Jylland) Poly. (Nord Jylland) Poly. (Midt J.) Figur 2. Forskel i % -TS i majshelsæd som funktion af majsdage (tidlighed, hvor højt tal er tidlige sorter). Målt minus beregnet med Majsprognose2010. Negativ forskel er således udtryk for lavere målt TS i forhold til beregnet. Gns. af 5 målinger i godt 50 majsmarker, måleperiode 30/8-20/ ,00 TS forskel mellem målt og Majsprognose TS, d. 27/ ,00 2,00 TS %, målt minus prognose 0,00 2,00 4, ,00 8,00 10,00 Majsdage Øerne S.Jylland Nord Jylland Midt J. Figur 3. Forskel i % -TS i majshelsæd som funktion af majsdage(tidlighed, hvor højt tal er tidlige sorter). Målt minus beregnet med Majsprognose2010. Negativ forskel er således udtryk for lavere målt TS i forhold til beregnet. Gns. af måling d. 27/9 i godt 50 majsmarker.
5 TS forskel mellem målt og Majsprognose TS, gns 5 klip 6,00 4,00 2,00 TS %, målt prognose 0, ,00 4,00 6,00 Sådag efter d. 1/4 Øerne S.Jylland Nord Jylland Midt J. Figur 4. Forskel i % -TS i majshelsæd som funktion af sådato, målt minus beregnet med Majsprognose2010. Negativ forskel er således udtryk for lavere målt TS i forhold til beregnet. Gns. af 5 målinger i godt 50 majsmarker, måleperiode 30/8-20/ Konklusion vdr. TS-måling og modellering i majshelsæd. Tørstof i majsensilage kan måles ved planter per mark per prøvedato. Tørstofniveauet udvikler sig konsistent indenfor den enkelte mark. Fra midt september 2010 lå målt TS i majshelsæd 1,2-1,9 % -enheder lavere end beregnet. I modsætning til 2009 var der i marker med mellem 4-8 % -enheders lavere målt TS-indhold en beregnet med majsprognosen. 2. Udbyttemåling i majsmarker Udbyttebestemmelsen af de 10 majsplanter per mark blev indsamlet med henblik på at korrigere majsprognosen for markens udbytteniveau. For ikke at øge arbejdsindsatsen blev der kun udtaget 2x5 majsplanter fra to steder per mark per prøvedato. Arealet under de udtagne planter blev opmålt og udtagne planter blev vejet på laboratoriet, samtidig med prøveudtagning til TS og foderkvalitet, metode se Kyrstein og Thøgersen (2010). Der er meget stor variation mellem de målte udbytter, se tabel 3 Tabel 3. Tørstof og foderenhedsudbytte i majshelsæd, målt i 47 private marker i 2010.
6 Udbytte, tons TS/ha Ae/ha 30. aug 6. sep 13. sep 20.sep 27. sep 4. okt 30. au6. sep 13. se20.sep27. sep4. okto temp. I forrige uge 13,8 12,7 14,7 12,4 12,9 10,2 Nedbør i forrige uge, mm mm nedbør på høstdato antal obs gns 11,1 13,0 13,9 13,7 13,4 14, spredning 1,8 2,5 2,9 1,9 1,9 1, CV 16% 19% 21% 14% 14% 12% 18% 21% 22% 16% 16% 14% 25% fraktil 10,0 11,6 12,2 12,3 12,7 13, % fraktil 12,4 14,3 16,1 14,8 14,5 15, udbyttestigning, kg ts/dag udbyttestigning, FE/dag antal obs gns spredning CV 101% 149% 287% 9292% 189% 95% 137% 217% 379% 139% Det skal bemærkes at der ikke er samme antal observationer bag gennemsnittene, hvorfor direkte sammenligning er vanskelig. De to første prøveudtagningsdatoer er lavet i alle marker over hele landet med henblik på en eventuel justering af årets majsprognose. Den daglige væksthastighed er alene beregnet på data, hvor udbyttet er målt over 1 uge. Væksthastighederne kan derfor sammenlignes direkte. Standardvariationen på væksthastighed er meget stor, om end en anelse lavere på FEtilvæksten i forhold til TS-tilvæksten. Årsagen til den store variation kan skyldes dels variation i friskvægt, TS-indhold og variation plantetal på den lille 1 m2 høstflade. Variationen i tørstofindhold er beskrevet i forrige kapitel. Variation i plantetal er vist i tabel 4.
7 Tabel 4. Plantetal i majsmarker(1000 majs/ha), beregnet dels fra areal under 10 majsplanter (ca. 0,9 m 2 ), og dels på 13 m majsrække. Beregnet fra 120 cm række 30. aug 6. sep 13. sep 20.se p 27. sep 4. okt Bereg gns CV net fra % 13 m forskel række antal obs gns % 90-4% spredning CV 11% 11% 12% 11% 11% 10% 10% 10% 25% fraktil % fraktil Af tabel 4 fremgår at plantetallet godt kan beregnes fra en lille måleflade. Den gennemsnitlige standardvariation af målinger i samme mark var 6 %. Standardspredningen mellem marker var 10 %, og der er ikke absolut forskel mellem plantetallet målt med de to metoder.
8 I figur 4 er vist % tørstof ved stigende udbytte. 33 % TS 31 % TS i majshelsæd ved stigende udbytte y = 0,7767x + 16,236 R² = 0, y = 0,0125x + 25,419 R² = 5E y = 0,4332x + 17,692 R² = 0, y = 0,7715x + 13,971 R² = 0, y = 0,1694x + 18,954 R² = 0, y = 0,4596x + 14,235 R² = 0, ,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 30 aug 06 sep 13 sep 20 sep 27 sep 04 okt Tons TS/ha Figur 4. % -TS i majshelsæd ved stigende udbytte ved de enkelte høstdatoer i Gns. af 5 målinger i godt 50 majsmarker, måleperiode 30/8-20/ Det fremgår at der kun er en svag sammenhæng mellem majsens tørstof-indhold og udbyttes størrelse med simple korrelationer (R 2 ) mellem 0, ,6 ved de enkelte høsttider. Der er ikke korrigeret for sorternes tidlighed, hvor hensyn til sorternes tidlighed sikkert vil forbedre sammenhængen beregning af majsens tørstofindhold. Vurderet ud fra den usikre sammenhæng i figur 4, skal der relativt mange data til før signifikant indflydelse af udbytte kan forventes. 2.1 Konklusion vdr. udbyttemåling Udbyttet er usikkert bestemt med den gennemførte metode. Relativt sikre data for bestemmelse af TS og plantetal tyder på at frisk vægt bestemmelsen kan være årsag til den store variation. Variationen kan formindskes ved at høste større flade over flere majsrækker, dette vil imidlertid øge omkostningerne, da der enten skal forsendes mere end 10 planter, eller der skal laves frisk vægt bestemmelse i marken.
9 sudh2.3. Anbefaling vdr. fortsatte udbytte målinger i private majsmarker. Udvikling af den statistiske model for majsprognose for majsens TS indhold har alene været mulig, med anvendelse af de 1500 observationer med TS måling. Målingerne er gennemført gennem efteråret i ca. 350 private majsmarker siden 2002 ved Videncenter landbrug, Kvæg. Data er meget værdifulde fordi udviklingen er målt i samme marker fordelt over hele Danmark i mange år. Der er kun gennemført få landsforsøg med måling af udvikling gennem efteråret. Det er derfor værdifuldt at data fra kvæg er stillet til rådighed for modeludviklingen af majsmodeller. I 2010 blev udviklet en billig metode til bestemmelse af udbytte i samme høstflader som tørstofbestemmelse. Der er høstet 2 x 5 majsplanter to steder per mark. Planterne er sendt til laboratorium, hvor frisk vægt er bestemt inden udtagning prøver til analyse af TS og foderværdi. Udbyttebestemmelse fra så lille en prøveflade er usikker, og der skal derfor mange data og flere år med i datasættet, før det kan analyseres om udbyttebestemmelsen kan forventes at bidrage til forbedring af majsprognosen. Der er pt. alene lavet en foreløbig analyse. En samlet statistisk analyse er planlagt i første halvår af 2011, samtidig med at majsprognosen planlægges udvidet til at inkludere prædiktion af kvalitetsparametrene, stivelse og foderkvalitet, samt udbytte. Når analysen foreligger, kan det vurderes, om der er behov for udbyttebestemmelsen fortsætter i 3 år inden en endelig analyse kan vurdere værdien af udbyttebestemmelsen. Litteraturliste Anon. 2010: Prognose for tørstofpct. i majshelsæd Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet samt Videncentret for Landbrug og rådgivningscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning. Se nopasso.dlbr.dk/vejrmodeller/maize Harvest.aspx. Kristensen, I. S., Thysen, I., and Bøjer, O. Q. 2010: Høstprognose i majs. I Plantekongres 2010: Sammendrag af indlæg, Aarhus Universitet, Det jordbrugsfaglige Fakultet. Se og Plantekongres 2010, Kyrstein, M. and Thøgersen, R. 2010: Prognose for majsens vækst og foderværdi frem mod høst. Videncenter fro Landbrug. Kvæg., 1 4. Mikkelsen, M., Kyrstein, M., and Thøgersen, R. 2010: Mhtpajsen:// og kolbemajs/sider/kvaeginfo2119.aspx. KvægInfo 2119, 1 9. dviklingfremmoøst2010.se
Udvikling af TS i majshelsæd og kolbemajs i
Udvikling af TS i majshelsæd og kolbemajs i 2009-2014 Internt notat ved Ib Sillebak Kristensen, Inst. for Agroøkologi, Aarhus Universitet. D. 4-8-2015 Indhold Sammendrag.... 1 Baggrund... 2 1.1 Resultater
Læs mereFølg majsens udvikling frem mod høst
Side 1 af 5 28-09-20 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Følg majsens udvikling frem mod høst Følg majsens udvikling frem mod høst Høsten er startet flere steder
Læs mereAktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/grovfoder/majshelsaed-og-kolbemajs/si...
Side 1 af 8 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Analyser af majsprøver udtaget den 19. oktober 2015 Oprettet: 18-09-2015 Revideret: 22-10-2015 Analyser af majsprøver
Læs mereBedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereAktuelt inden for dyrkning af majs
Aktuelt inden for dyrkning af majs ved Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteavl Disposition Frøkvalitet og markspiring Plastdækning af majs Høsttider og vurdering af høsttidspunktet Høst af majs til modenhed
Læs mereMajssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.
Majssortiment 2015 Silomajs/majshelsæd Augustus Tidlighed - helt i front Udbytte - højere end alle andre Eneste sort med over 40 stivelse Fht. 6,24 6,28 59,6 61,2 1,10 40,2 40,6 113 2013 - MAS06T Exxtens
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereIN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5.
IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. September 2017 FODRINGSBIOLOGISK OPTIMERING AF FREMTIDENS MÆLKEPRODUKTION
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereVirkning af ensileringsmidler i majsensilage
Virkning af ensileringsmidler i majsensilage Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Niels Bastian Kristensen, DJF Karen Helle Sloth, AgroTech Dansk Kvægs Kongres 2010 To hovedtyper af gæring i ensilage Primære gæringsprodukter
Læs mereNyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Læs mereDen Digitale Motorvej 2017
Den Digitale Motorvej 2017 For en del maskinstationer med Claas finsnittere og Telematics, blev 2017 året hvor det store skridt mod digital dataopsamling blev taget. Vi har fulgt med og bringer her de
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereKan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?
Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereSådan etableres Hybridvinterbyg
1 Sådan etableres Hybridvinterbyg Facts om Hyvido (Hybridvinterbyg) Udbyttepotentiale Korrekt etablering og udvikling: Såtid, plantetal, sådybde Graddage som værktøj Fordele ved tidlig såning Sideskud,
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereUdvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Fodervurdering og analyser > Udvikling af prøveopsamlingsmetode og test af in-line NIR på finsnitter Kvæginfo - 2549 Oprettet: Udvikling af prøveopsamlingsmetode
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereSidste nyt inden for dyrkning af majs
Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereGROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET
Kvægkongres 2015 Peter Hvid Laursen, SEGES GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODERSKOLENS AFSLUTNING Alle bestod Varierende resultater 2... 1.000 kr.
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereFoto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Læs mereNr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst
Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den
Læs mere23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereLG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob. 29 12 19 61. Kenneth Søbye mob.
Majssorter 2013 LG s team i Danmark Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning Ole SCHmidt mob. 20 96 19 61 Kenneth Søbye mob. 40 51 19 61 Casper Kjær mob. 29 12 19 61 Leif Lautrup mob.
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereDLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf
F15001 DLG-FORRETNINGER Nordjylland V. Ringvej 21 9760 Vrå Tlf. 3368 7000 Østjylland Rapsgade 1 8900 Randers Tlf. 3368 6300 Vestjylland Nørgårdsvej 1 7570 Vemb Tlf. 3368 7250 Sydjylland Mjølsvej 60 6230
Læs mereMAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed
MAJS 2015 Kim Bonde, Nordic Seed EMNERNE I DAG Vækstsæson 2014 Sortsvalg 2015 Helsæd Kerne Hvordan ser Jeres majsanalyser ud? Fra Teosinte til superliga, hvordan? MAJSSÆSON 2014 Tidlig og tørt forår Varm
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereIn-line NIR og digital foderstyring. Niels Bastian Kristensen
In-line NIR og digital foderstyring Niels Bastian Kristensen Bidrag fra kraftfoder mangler i mange foderkontroller Der er ikke meget kontrol ved foderkontroller, der ikke tager hensyn til separat kraftfoder
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereGennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg.
Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg. Ib Sillebak Kristensen, DJF. Maj 2007. Til FarmNTool anvendes gennemsnitlige C/N i husdyrgødning til beregning af C-input fra husdyrgødning.
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;
Læs mereSortsforsøg Kolbemajs 2011
sforsøg Kolbemajs 211 BJAgro har i 211 afprøvet en række majssorter fra 6 forskellige leverandører, for deres egnethed til kolbemajs under danske forhold. Dette er yderst relevant, da denne type foder
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereRigtig god majshøst 2014 og igen 2015
KWS majssorter 2015 Velkommen til KWS sortskataloget 2015 Det er en fornøjelse at præsentere vores nye sortskatalog. KWS majsforædling har igen skabt flere nye topsorter, som vi glæder os til at se i markerne.
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereOptimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,
Optimal udnyttelse af majs Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation, rut@seges.dk Emner Snitlængde Kerneknusning Overfladebehandling ved ensilering Foto: Helle Dahl Dahl Schmidt Schmidt Tørstofoptagelse,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereProterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha
Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større
Læs mere