Businesscase: Forankring af helhedsorienteret indsats for udsatte familier

Transkript

1 Businesscase: Forankring af helhedsorienteret indsats for udsatte familier Projektansvarlig: Lone Vieland Mortensen Resume På baggrund af "Projekt Vi Vil Mere - forsøg med helhedsorienterede indsatser i udsatte familier" peger denne businesscase på mulighederne i at forankre indsatsen i drift. De hidtidige projektresultater viser gode tegn på, at en stor del af forældrene kommer i hel eller delvis selvforsørgelse efter en langvarig periode på kontanthjælp og at børnenes sundhed og udvikling fremmes. Ved at forankre indsatsen med en investering på 3,257 mio. kr. årligt forventes mulighed for at kunne opnå et økonomisk provenu for Silkeborg Kommune på ca. 1,1 mio. set over en 5 årig periode. Hertil kommer mulighederne for at kunne hjælpe de næste generationer med en udvikling, hvor de opnår en fast tilknytning til uddannelse og job og dermed kan reducere kommunens udgift til forsørgelse og indsatser set i et langvarigt perspektiv. Baggrund Det nuværende projekt blev startet i august 2014 i forlængelse af en fælles ansøgning fra Børne- og Familieafdelingen og den daværende Job- og Borgerserviceafdeling til en pulje for helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Projektet fik tildelt i alt 8,9 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en helhedsorienteret indsats for 50 familier og puljemidlerne udløber 31. december Projektet har et mål om, at 40 % af forældrene opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målet opnås, da mere end 40 /ci af projektdeltagerne set i medio 2016 kommer i ordinært arbejde, uddannelse, fleksjob eller job med løntilskud. Opgjort alene for ordinært arbejde eller uddannelse er tallet ca. 31,5 k. Hertil kommer mange indikationer på, at projektet bidrager til at familierne lærer at mestre deres udfordringer, får udvidet deres netværk og at børnene opnår en sund udvikling, f.eks. ift. at møde stabilt i skolen. Projektets resultater fremgår af bilag 1. Hvorvidt disse resultater kunne være opnået i den almindelig indsats kan projektet ikke udtale sig om med fuld sikkerhed. Det kan dog konstateres, at projektet har formået at skabe en position for familier, hvor de efter adskillige år på kontanthjælp i løbet af ganske få måneder til op mod et år opnår at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og som følge heraf helt eller delvis en grad af selvforsørgelse. Med afsæt i ovenstående udarbejdes denne businesscase med henblik på at tage stilling til forankring af indsatsen fra 2017 og frem. Målgruppen Indsatsens målgruppe er familier med komplekse problemstillinger og som følge heraf adskillige handleplaner i kommunal regi. Kendetegnende for familierne hidtil er, at de er på kontanthjælp, har børn, som er kendte i familiesektionen og er bosat udenfor Silkeborg by. Familier bosat uden for Silkeborg by kan have nogle særlige udfordringer qua bosætning, 1

2 infrastruktur mv. Dette udfordrer dem i relation til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, samt at opretholde kontinuitet i hverdagens familiestruktur, som at komme stabilt i dagtilbuddene og skole, hvilket kan udfordre børnenes muligheder for at opnå en sund udvikling. Mere konkret er målgruppen grundlæggende kendetegnet ved typisk at være enlige kvinder mellem ca. 30 og 45 år, som har en psykisk lidelse som f.eks. udviklingsforstyrrelse, angst, depression, stressbelastning mv. Der ses sociale problemer med alkohol- og /eller stofmisbrug, omssorgssvigt, seksuelle og voldelige overgreb. De mange enlige i projektet kan være særligt udfordret, da de er alene om at skabe forandringer i familielivet og komme ud af passiv forsørgelse. Størstedelen af gruppen har stort set været på kontanthjælp siden de var 18 år. Tilknytningen til arbejdsmarkedet har været begrænset. Målgruppen har haft svært ved at begå sig i det offentlige system, hvorfor kontakten og samarbejdet ligeledes har været begrænset. Børnene er kendetegnet ved at have psykisk funktionsnedsættelse i form af f.eks. udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, autisme eller anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Der ses sociale problemer som f.eks. kriminalitet, stofmisbrug, omsorgssvigt, seksuelle overgreb, udadreagerende adfærd, selvmordstanker/forsøg mv. Det særlige er, at det er familier, som har så massive og komplekse problemer, at der skal en helhedsorienteret indsats til, for at borgerne komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Antal familier Businesscasen forudsætter, at tilbuddet fremover kan gives til alle familier uanset den geografiske bopæl. Der forventes - når Silkeborg by er omfattet af projektet - at der vil være flere etniske familier i projektet. Indsatsen forventes at gå fra de nuværende ca. 50 familier til ca. 75 familier i løbet af 2017 og 2018, som vurderes at være behovet på baggrund af en gennemgang af relevante sager. Mål og succeskriterier Mål At familierne opnår øget mestring af egen trivsel og sundhed At gøre forældrene selvledende og få familien til at bruge de handlemuligheder, der skabes ved at sparre med det private netværk; familie, venner, naboer, forældre i skolen mv. At familierne opnår stabil boligsituation, økonomi mv. At børnene opnår stabil gang i daginstitutioner, skole og anden uddannelse At børnene har venner, fritidsinteresser og fritidsjob At den helhedsorienterede indsats medvirker til at forebygge en forværret mistrivsel og som følge heraf anbringelser af børn uden for hjemmet At familierne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet 2

3 At forældrene i projektet opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet At forældrene, som betydningsfulde voksne, viser en rollemodel i at være tilknyttet arbejdsmarkedet/ uddannelsessystemet og bryder en negativ social arv på kortere sigt og i de næste generationer At familierne udvikler sig som aktive medborgere i lokalsamfundet og bidrager til at lokalsamfundet som helhed udvikler sig positivt At familierne opnår større tilhørsforhold og netværksdannelse i deres lokalområde At kommunens samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundet omkring udsatte familier øges markant At familiernes positive udvikling bidrager til værdiskabelse i lokalområderne, som dermed udvikler sig som bæredygtige lokalsamfund - fra udkant til attraktivt sted at bo, leve og arbejde. At familierne får en sammenhængende, tværfaglig og gennemskuelig hjælp At den samlede familie- og beskæftigelsesindsats samles og ledes hos en case manager At metoder, der bruges i projektet, er borgerinddragende og forankret i evidens/bedste viden Succeskriterier 1) 30 % af borgerne kommer i fuld selvforsørgelse gennem ordinært job eller uddannelse. 2) På baggrund af hidtidige erfaringer forventes det, at udgifter til foranstaltninger, indsatser og forsørgelse reduceres. Forventede udgifter og gevinster Projektets mereffekt* opgjort i antal personer og årspersoner Personer (cpr-nr) afsluttet til fuld selvforsørgelse Personer (cpr-nr.) i fuld selvforsørgelse, mereffekt* Årspersoner i fuld selvforsørgelse uden tilbagefald Årspersoner i fuld selvforsørgelse, hvis 10 % løbende , ,25 6,75 11,21 15,21 18,82 falder tilbage** *Det forudsættes, at anden indsats ville skabe en effekt på 15 k i fuld selvforsørgelse, mens projektet skaber 30 % effekt i fuld selvforsørgelse, svarende til en mereffekt på 15 % point. ** Forudsætning: 10 % af borgerne afsluttet til ordinært job eller uddannelse vender tilbage på ydelse, yderligere 10 % i det følgende år osv. Udgifter Udgifter i kr I alt Projektleder

4 5 casemanagers a kr. Kompetenceudvikling Administrative udgifter' It-arbejdspladser Licenser mv Kørselsudgifter Udgifter i alt Besparelse Besparelse i kr I alt Reduktion i forsørgelsesudgift (mereffekt)* (2,25 åp) (6,75 åp) (11,21 åp) (15,21 åp) (18,82 åp) Reduktion udgift til anbringelser (mereffekt) Reduktion i udgift til anden sagsbehandling, Jobcenter (3/4 sagsbehandler) Reduktion i udgift til anden sagsbehandling, Familiesektion (2 sagsbehandlere) (0,5 åe) (1,5 åe) (2 åe) Besparelse i alt * Besparelsen på offentlig forsørgelse er beregnet ud fra en høj takst på kontanthjælp på kr. fratrukket 20 A) refusion = kr. om måneden. Provenu Provenu i kr I alt Udgift i alt Besparelse i alt Provenu Beregningen viser, at der set over en 5 årig periode vil være et samlet provenu på ca. 1,1 mio. kr. Indsatser og løsninger Silkeborg Kommune har i projekt Vi Vil Mere samlet ressourcerne på tværs af beskæftigelsesog familieområderne gennem en case manager med tværgående myndighedsfunktion omkring den enkelte families behov og skaber dermed en mere sammenhængende og enkel koordinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne. Denne fremgangsmåde anvendes også i den fortsatte indsats. Der arbejdes fortsat med udvalgte modeller og metoder, som skaber fleksibilitet i det tværgående samarbejde og i inddragelsen af familien, hvor kommunen tilpasser sig familiens Afsat til registreringer og opsamling heraf. Tværgående økonomisk registrering, indhentelse af fravær, SQD, Who-5, kontrolgruppe mv. 4

5 muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Et gennemsyrende princip er et klart fokus på familiernes udviklingspotentialer, og at ejerskabet til egen situation og udvikling lægges ud i familierne. Case manager vil systematisk gøre brug af metoder, som er implementeret i den praksis, der pt gør sig gældende i projektet. Metoderne er signs of safety, familierådslagning, tværfagligt koordinerende samarbejde mv. Der vil også gøres brug af virksomhedsrette indsatser samt familiebehandling og dette vil ske simultant. Indsatsen tilrettelægges med tæt opfølgning af familierne for at sikre progression i overensstemmelse med de mål, der lægges i familiernes sammenhængende handleplan. Et særligt fokus i den kommende periode er at kvalificere og arbejde med en drift i den tværgående projektenhed som har en sammenhængskraft med moderorganisationen, så der formaliseres samarbejdsaftaler på ledelses-, medarbejder- og driftsniveau. Opfølgning Projektleder afrapporterer til styregruppen kvartalsvis. Styregruppen følger kvartalsvis op på, om måltallet nås. Projektleder er ansvarlig for at levere data til styregruppens information. Der laves opfølgning på resultater og progression 1. gang om måneden. Hver 6 uge er der systematisk opfølgning v. projektleder og case manager på samtlige familier. Dette mhp at sikre den simultane indsats i relation til såvel beskæftigelse/uddannelse som børnenes udvikling og trivsel. Dette sker endvidere mhp at sikre en systematisk metodeanvendelse samt at indsatsens fokus forankres. Der vil fortsat være en særlig og høj registrering i mhp at sikre, at der er data at vurdere familiernes progression og de generelle effekter af indsatsen. Konkret registreringsniveau, kontrolgrupper mv. træffes der beslutning om ultimo 2016 på baggrund af nærværende projektperiode. Organisering og ansvar Den nuværende tværgående styregruppe foreslås at fortsætte mhp at sikre rammer, retning og ressourcer. Dette for at sikre et fortsat helhedsorienteret fokus, sikre kompetence til at træffe beslutninger på tværs og at indsatsen fortsat videreudvikles. Tidsplan Visitation af familier til indsatsen vil fortsat ske løbende fra sommeren 2016 og året ud således, at alle pladser er besat fra overgang Derefter vil antallet af familier blive justeret i relation til de opsatte forventninger for 2017 samt 2018 og årene frem. 5

6 Bilag 1- Resultater fra Projekt forsøg med helhedsorienterede indsatser i udsatte familier Der er målt på børnenes fravær i skolen, brugen af fritidsaktiviteter, fritidsjob og tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolefravær December 2014: 17% Marts 2016: 12% Fritidsaktiviteter December 2014: 18=21% Marts 2016: 30 = 25% Fritidsjob December 2014: 3 = 3% Marts 2016: 11 = 9% SQD Børnenes samlede score for problennområder er faldet fra december 2014 (82 børn) : 11, 2 til december 2015(110 børn): 9,82 Jf. nedenfor har børnene samlet set øget deres fremmøde i skolen, fritidsaktiviteter og fritidsjob vinder frem i børnenes liv. Forhold som fremmer sundhed og trivsel. Who-5 Forældrenes samlede score er gået fra december 2014 (46 voksne) 52,8 til december 2015 (63 voksne) 49,9. De nye regler for kontanthjælp har fyldt meget hos forældrene i forhold til, hvad det konkret vil betyde for deres familieøkonomi. Indsatser og foranstaltninger i familierne stiger, når familierne kommer ind i projektet. Eks. er der flere børn, som nu får specialundervisning, der er foranstaltet praktisk pædagogisk støtte i hjemmene, familiebehandling, aflastningsordning og kontaktpersoner. PPR og sundhedsplejen er ligeledes foranstaltet men med afsæt i folkeskoleloven og sundhedsloven. I forhold til forældrene er det psykologisk behandling, nnisbrugsbehandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, socialpædagogisk støtte til praktiske opgaver i hjemmet, praktisk hjælp - der er foranstaltet. Det er forventeligt at omfanget af foranstaltninger og indsatser stiger, idet familierne samarbejder og er indstillet på, at der skal ske en forandring. Endvidere er der flere familier, hvor det ikke tidligere har været muligt at indsætte foranstaltninger i relation til børnene, idet familierne ikke har villet samarbejde om at få lavet børnefaglige undersøgelser og dermed er der ikke lavet handleplaner. Det forhold at familierne kun lige er kommet ind i familiesektionen 2 Hvilket skal ses i sammenhæng med, at populationen af børn er steget markant. 6

7 og hvor projektet har påtaget sig at lave undersøgelser og handleplaner, giver i sagens natur også en stigning i relation til omfanget af indsatser og foranstaltninger. Tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Dato 2016 Kontanthjælp Uddannelseshjælp Pension SU Andet Eks. revalidering, elevløn løntilskud flexjob Ordinært job I alt Opnået tilknytning til arbejdsmarkedet /udd3 Pr er der 36 på kontanthjælp, 54 på uddannelseshjælp og 16 tilknytning til arbejdsmarkedet. Dvs. 185borgere ud af 57 har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet dette er svarende til 31,5%. Dette tal forventes at stige: Pr forventes, at 42,10 % har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Pr forventes, at 47,36 % har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Pr forventes, at 49,12% har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Tallene er udregnet på baggrund af de forventninger, vi har i relation til borgerne pr Tallene er estimeret ud fra case managers praksis og tilrettelæggelse af arbejdet og tager ikke højde for evt, organisatoriske strukturelle udfordringer, som hvorvidt det er muligt for eks. afklaringsmøder og lign, at tage stilling til oplæggene/indstillinger. På samme vis er der ikke taget højde for, hvorvidt der aflyses møder i ferieperioden. Med afsæt i tallene indfrier projektet forventningerne i relation til projektets aktuelle succeskriterier på kort sigt med at 40 % af borgerne på kontanthjælp skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det skal i denne sammenhæng henledes opmærksomhed på, at der er tale om familier, som har en mangeårig periode på kontanthjælp. Flere af kontanthjælpsmodtagerne har aldrig haft 'Tallene i denne kolonne er summen af: SU, andet, løntilskud,fleksjob og ordinære job Af de 5 er to i gang med en uddannelse dvs 16 med tilknytning til arbejdsmarkedet og 2 er på uddannelseshjælp og afslutter uddannelse her mhp at blive og være selvforsørgende efterfølgende dvs de er stillet job i udsigt. 7

8 anden forsørgelse. Borgerne har deltaget i diverse tilbud, aktiveringer, kompetencegivende forløb mv. og senest praktikker. Familierne har derudover udfordringer i relation til at sikre børnenes trivsel, sundhed og udvikling. De mange handleplaner i kommunen er med til at komplicere borgernes forløb i kommunen. Projektet vurderer, at resultaterne vil fortsætte i den rigtige retning og måske også blive mere optimistiske end de estimater, der er angivet. Dels er der ændringer i lovgivningen, som fremmer borgernes indtræden på arbejdsmarkedet/ i uddannelsessystemet, dels er der borgere, der pt står langt på afstand af arbejdsmarkedet grundet misbrug og psykiatriske lidelser. Projektets erfaring er, at når vi får mestret misbrugsproblematikker og/eller psykiatriske lidelser, så fremmes borgerens situation, hvilket det med til at accelerere processen i forhold til at komme ud af kontanthjælpen. Endvidere oplever projektet, at når vi får tilrettelagt og systematiseret vores sagsforløb, og ikke mindst konstateret vigtigheden af at få samlet det tværfaglige fællesskab om og med familien fra start, så kan processen skride fremad med kvantespring. 8