Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter
|
|
- Klaus Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 45 Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter Steen Ejerskov, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Smidig finansiering mellem bankerne i pengemarkedet er en central forudsætning for et velfungerende finansielt system med udlån til kreditværdige virksomheder og husholdninger. Væsentlige friktioner i pengemarkederne globalt, også i Danmark, har ført til højere finansieringsrenter for bankerne, og dette slår igennem på udlånsrenterne over for kunderne. Især små og mellemstore banker har været ramt af højere finansieringsrenter. De store banker har krævet en højere rente for udlån til mindre banker. Samtidig er spredningen mellem bankernes renter blevet større. Den væsentlige merrente for de små og mellemstore banker er bemærkelsesværdig set i lyset af garantien for bankindskud i Bankpakke I. En normalisering af markedsforholdene sker meget trægt til trods for ekstraordinære tiltag fra Nationalbanken og de omfattende redningspakker. Kreditrammer, der blev strammet under forværringen af krisen i september 2008, er generelt ikke lempet efter garantien. Usikkerhed om kreditforholdene og egen likviditetssituation gør, at banker fortsat hamstrer likviditet. Kreditvurderingen af banker er påvirket af deres grundlæggende struktur og de langsigtede indtjeningsforventninger, mens kun nogle enkeltstående gældsudstedelser kan opnå en kreditvurdering svarende til statens, der står bag garantien. Yderligere kan juridisk risiko i tilfælde af konkurser have bidraget. Endelig kan nogle banker udnytte de svækkede konkurrenceforhold og mindre bankers afhængighed af pengemarkedet til at styrke deres position. I første afsnit beskrives problemerne i det danske pengemarked. Afsnittet indledes med den internationale baggrund. Andet afsnit behandler forskelle mellem store og mindre banker, der er blevet forstærket af øget markedssegmentering under krisen. Konsekvenserne for udlånsrenterne over for virksomheder og husholdninger beskrives i tredje afsnit.
2 46 DET DANSKE PENGEMARKED UNDER KRISEN En kraftig nedkøling af finansieringen mellem bankerne i pengemarkederne har spillet en central rolle under den finansielle krise. 1 Bankers eksponering over for det amerikanske marked for huslån (især den mindst kreditværdige del, subprime-markedet) begyndte i august 2007 at påvirke de snævert forbundne globale pengemarkeder, også det danske. En væsentlig usikkerhed om kvaliteten af bankernes udlån og andre aktiver resulterede i usikkerhed om kreditværdigheden mellem banker. Som modvægt til den forværrede kvalitet af aktiverne har bankerne reduceret deres kredit- og likviditetsrisiko og øget efterspørgslen efter likviditet (især kortfristede indskud mellem banker). Bl.a. er bankernes kreditrammer for usikrede indskud i andre banker generelt blevet reduceret for individuelle banker og grupper af modparter. Situationen kan sidestilles med en hamstring, hvor efterspørgslen stiger voldsomt, og de, der har likviditet, holder fast i den. Markedskræfterne svækkes, og det er svært at finde en pris, der kan balancere udbud og efterspørgsel. Bekymringen for kreditforholdene har således ført til en dyb og vedholdende likviditetskrise. Det betød bl.a., at merrenten for usikret frem for sikret kortfristet finansiering mellem bankerne steg markant fra nogle få basispoint (hundrededele procent) til basispoint i august 2007, jf. figur 1. Uroen blev forværret fra midten af september 2008, efter at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers indgav konkursbegæring. Oplevelsen af, at en meget stor og forgrenet bank kan gå konkurs uden en afviklingsplan fra myndighederne, forstærkede bekymringen for modparternes kreditværdighed. Det har ført til et pres på bankerne for at sikre finansiering med længere horisont og bedre modsvare løbetiden på udlånene til virksomheder og husholdninger, men det er vanskeligt at realisere. Tidligere var usikret finansiering i det danske pengemarked på 2-3 måneders løbetid relativt udbredt, også for små og mellemstore banker. Nu er usikret finansiering over en uges løbetid vanskelig. Banker, der låner ud i pengemarkedet, ønsker en kort løbetid. Det slog igennem på omsætningen i helt korte dag-til-dag-lån, som steg fra mia.kr. før krisen til mia.kr. i 2. halvår Sikrede indskud, dvs. finansiering fra andre banker mod sikkerhed i værdipapirer, på løbetider længere end en måned sker fortsat, men der er ikke sket en mærkbar forøgelse af omsætningen i det sikrede frem for det usikrede pengemarked. De samlede indskud 1 En generel gennemgang af den finansielle krises kronologi og redningspakker findes i Den internationale finansielle krise, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2008.
3 47 RENTEFORSKEL MELLEM USIKREDE OG SIKREDE 3-MÅNEDERS INDSKUD Figur 1 Basispoint jan 07 apr 07 jul 07 okt 07 jan 08 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 Amerikanske dollar Euro Danske kroner Britiske pund Anm.: Renten på 3-måneders renteswap er anvendt som sikret rente. Dagsdata. Sidste observation er 3. marts Kilde: Bloomberg. mellem danske banker, både sikrede og usikrede, faldt omkring 10 pct. i Pengemarkederne er blevet mere segmenterede under den finansielle krise, og det er blevet vanskeligere for danske banker at skaffe udenlandsk finansiering. Der er sket et fald i pengemarkedsforretninger på tværs af landegrænser, jf. ECBs Money Market Study Banker foretrækker at låne til hjemlige banker og angiver, at de har bedre information om deres finansielle styrke under de nuværende forhold. Nogle enheder med likviditetsoverskud i bankgrupper reducerer eksterne udlån væsentligt under den finansielle krise for at kunne levere likviditet til resten af gruppen. Bankerne angiver, at markedsefficiensen generelt er reduceret under krisen. FINANSIERINGSRENTERNE ER STEGET MEST FOR DE MINDRE BANKER De usædvanlige markeds- og konkurrenceforhold i pengemarkedet har især ramt små og mellemstore banker med finansieringsbehov i pengemarkedet. Mellemstore banker i Danmark har i de sidste to år betalt en højere pengemarkedsrente end de store banker, jf. figur 2. Efter konkursbegæringen fra Lehman Brothers og forværringen af krisen i september og oktober 2008 er denne merrente for de mellemstore banker steget yderligere. Samtidig er volatiliteten i finansieringsrenterne steget markant, og spredningen mellem renterne for små og mellemstore banker er blevet
4 48 MERRENTE FOR MELLEMSTORE BANKER Figur 2 Pct. 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,0 jan 06 jul 06 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 Forskel mellem indlånsrente i mellemstore og store banker (højre akse) Indlånsrente for store banker (Finanstilsynets gruppe 1) Indlånsrente for mellemstore banker (Finanstilsynets gruppe 2) 3-måneders Cibor-rente, månedsgennemsnit Anm.: Finanstilsynets gruppe 1 består af Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank, mens Finanstilsynets gruppe 2 dækker Amagerbanken, Arbejdernes Landsbank, Fionia Bank, Forstædernes Bank, Roskilde Bank, Ringkjøbing Landbobank, Alm. Brand Bank, Vestjysk Bank, Nykredit Bank, Sparbank Vest, Spar Nord og Sammenslutningen Danske Andelskasser. I 2008 kom Roskilde Bank under afvikling, og Forstædernes Bank blev købt af Nykredit. De er derfor udeladt. Nationalbankens rentestatistik dækker kun få banker i Finanstilsynets gruppe 3. Rentestatistikken dækker både sikrede og usikrede indskud på alle løbetider, mens Cibor er en referencerente for usikrede indskud på en specifik løbetid. Månedsdata. Sidste observation er januar Kilde: Danmarks Nationalbank. -0,5 MERRENTE FOR UDVALGTE MELLEMSTORE BANKER I 2006 OG 2008 Figur 3 Procentpoint 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 A B C D E F G 4. kvartal kvartal 2008 Anm. Indlånsrente for syv udvalgte banker fra Finanstilsynets gruppe 2 fratrukket gennemsnit i Finanstilsynets gruppe 1. Gennemsnit for 4. kvartal 2006 og 4. kvartal Bankerne vises i anonymiseret form. Kilde: Danmarks Nationalbank.
5 49 større. En række af disse, der har væsentlige finansieringsbehov i pengemarkedet, betaler nu op til 3-4 pct. mere for pengemarkedsindskud end gennemsnittet blandt de store banker, mens merrenten var under 1,5 pct. i slutningen af 2006, jf. figur 3. I begyndelsen af 2006 var merrenten for de mellemstore banker tæt på nul. For de fem største banker i Finanstilsynets gruppe 1 har spredningen mellem renterne ikke udvidet sig mærkbart under den finansielle krise. Den fortsat betydelige merrente for de mindre banker er bemærkelsesværdig set i lyset af garantien for simple indskud i Bankpakke I, der blev vedtaget af Folketinget 10. oktober Langt størstedelen af indskuddene har udløb før garantiens ophør. Til trods for de omfattende redningspakker og ekstraordinære tiltag fra Nationalbanken, jf. boks 1, sker fremskridt i pengemarkedet tilsyneladende trægt. Det kan der være flere årsager til. Selv med statsgarantien for indskud udestår der en langvarig proces med at genskabe grundlæggende kreditværdighed og lavere risikopræmier. En markant forskel mellem usikrede og sikrede pengemarkedsrenter forventes ifølge de implicitte forwardrenter i pengemarkedet at strække sig ind i Kreditrammer, der blev strammet efter Lehman Brothers' konkursbegæring, er i mange tilfælde endnu ikke lempet efter indførelsen af garantien for indskud. Der er tilsyneladende fortsat frygt mellem bankerne for yderligere væsentlige konkurser med komplekse forgreninger. Usikkerhed om kreditforholdene og egen likviditetssituation gør, at bankerne fortsat hamstrer likviditet og kun udlåner på de korteste løbetider eller mod sikre værdipapirer. De banker, der kan rejse finansiering fra udenlandske banker, kan tage en merpris for at låne likviditet videre i det danske marked. Flere effekter kan forstærke pengemarkedets problemer. Stigende usikkerhed om den finansielle styrke hos andre banker som følge af manglende indsigt i kvaliteten af aktiverne (asymmetrisk information) får finansieringsrenten til at stige for at opveje den højere risiko. Hvis finansieringsrenten bliver tilstrækkeligt høj, kan finansieringen af nogle sunde aktiver blive for dyr for ellers solide banker. Det kan få disse banker til at reducere deres finansieringsbehov i pengemarkedet og sælge aktiver. Banker med mere risikable aktiver vil typisk acceptere en højere rente, der matcher den højere risiko, og vil derfor fortsat deltage i pengemarkedet (adverse selection). Denne mekanisme resulterer i et yderligere fald i den gennemsnitlige kreditværdighed i pengemarkedet, jf. fx Heider, Hoerova og Holthausen (2009). Forstærkede effekter fra asymmetrisk information vil typisk betyde mest for lån fra udenlandske banker. Desuden vejer den midlertidige garanti ikke tungt i bankers kreditvurdering hos bureauer som Standard & Poor's og Moody's, som ofte ligger
6 50 til grund for fastsættelse af kreditrammer. Vurderingen er påvirket af bankens grundlæggende struktur (fx balancestruktur, forretningsmodel, markedsposition osv.) og de langsigtede indtjeningsforventninger. Kun nogle enkeltstående gældsudstedelser kan opnå en kreditvurdering svarende til statens, der står bag garantien. Yderligere kan tekniske årsager, som fx den på det tidspunkt forestående regnskabsopgørelse til årsafslutningen for 2008, have bidraget noget til de vedvarende høje risikopræmier. Endelig kan nogle banker udnytte de svækkede konkurrenceforhold og mindre bankers afhængighed af pengemarkedet til at styrke deres position. CENTRALBANKERNE HAR OVERTAGET EN DEL AF PENGEMARKEDETS FUNKTION Boks 1 For at modgå nedkølingen i pengemarkedet har en række centralbanker reduceret nøglerenterne væsentligt og tilbyder betydeligt mere likviditet end normalt, både på de normale korte løbetider og ekstraordinær likviditet på længere løbetider. I Danmark har bankerne øget låntagningen i Nationalbanken fra omkring 100 mia.kr., før uroen startede i sommeren 2007, til mellem 200 og 300 mia.kr. i Desuden er antallet af deltagende banker i Nationalbankens udlån steget. Små og mellemstore banker, som under normale forhold udelukkende henter likviditet i pengemarkedet, har skaffet likviditet i Nationalbankens pengemarkedsoperationer i Nationalbanken tilbyder desuden, ligesom centralbankerne i en række andre lande, ekstraordinært likviditet i dollar og euro. Det er globale reservevalutaer, som danske banker har brug for til daglige transaktioner med kunder og for egne formål. Strømmene i fx et dollarpengemarked, der normalt er meget likvidt, dybt og vidt forgrenet, er væsentligt hæmmede af den øgede markedssegmentering under krisen. Nationalbanken har endvidere midlertidigt udvidet belåningsgrundlaget i pengemarkedsoperationerne. Dette er sket i flere lande for at udvide adgangen til likviditet og lette presset på at afhænde mindre likvide aktiver. I Danmark dækker udvidelsen særlige låneobligationer udstedt af banker, bankernes overskydende lovmæssige solvens samt aktier og andre typer værdipapirer. Ud over centralbankernes tiltag har myndigheder i en lang række lande implementeret bankredningspakker med indskydergaranti, garanti af bankers gæld og rekapitalisering for at modgå usikkerhed om kreditværdighed i pengemarkedet og stimulere bankernes evne til at finansiere kreditværdige virksomheder og husholdninger. Centralbankernes rolle må forventes at blive reduceret, når pengemarkederne begynder at fungere mere normalt. Et eksempel på, at disse overvejelser sker løbende, er ECBs genudvidelse af dag-til-dag-rentekorridoren til 2 procentpoint i januar 2009, der styrker bankernes incitament til at bruge markedet frem for centralbankens faciliteter. 1 En del af den øgede låntagning skyldes dog øget statsobligationsudstedelse i 2008 og deraf følgende reduktion i penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken.
7 51 BETYDNING FOR BANKERNES UDLÅNSRENTER Afhængigheden af finansiering i pengemarkedet, især fra udlandet, er steget markant for danske banker i de seneste år. Tidligere er danske bankers udlån i store træk blevet finansieret af indlån fra virksomheder og husholdninger. Siden slutningen af 2004 er udlånet imidlertid vokset væsentligt hurtigere end indlånet, jf. figur 4. Indlånsunderskuddet er dækket af øget finansiering i pengemarkedet og udstedelse af gældsinstrumenter. Afhængigheden af pengemarkedsfinansiering har gjort bankerne sårbare, især over for ændringer i udenlandske bankers evne og vilje til finansiering. I de seneste fire år er der sket en støt stigning i andelen af indskud fra udenlandske banker i mellemstore danske banker, fra ca. 30 pct. i begyndelsen af 2004 til omkring 50 pct. i begyndelsen af 2008, jf. figur 5. I 4. kvartal 2008 faldt den udenlandske andel markant til omkring 35 pct. Udenlandske bankers indskud er faldet i en række små og mellemstore banker. Roskilde Banks kollaps i juli-august 2008 gav danske banker negativ international opmærksomhed og bidrog til at gøre udenlandske banker mere tilbageholdende. Likviditetskrisen påvirker bankernes evne til at yde lån til virksomheder og husholdninger og har en væsentlig effekt på renten og andre vilkår for lånene. Problemerne i pengemarkedet kan dermed forstærke konjunkturnedgangen. De betyder desuden, at gennemslaget fra pen- INDLÅNSOVERSKUD Figur 4 Mia.kr kvt kvt kvt kvt kvt. 08 Anm.: Forskellen mellem danske bankers samlede udlån og indlån fra virksomheder og husholdninger. Konsolideret for danske bankers udenlandske enheder. Kvartalsdata. Sidste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank.
8 52 ANDEL AF UDENLANDSKE PENGEMARKEDSLÅN I MELLEMSTORE BANKER Figur 5 Pct kvt kvt kvt kvt kvt. 08 Anm.: Andel af indskud i banker i Finanstilsynets gruppe 2, der kommer fra udenlandske banker. Roskilde Bank og Forstædernes Bank er udeladt. Der er korrigeret for udenlandske filialer. Kvartalsdata. Sidste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank. gepolitiske ændringer til virksomheder og husholdninger sker mindre effektivt. Bankernes rentemarginal over for virksomheder og husholdninger er steget i 2. halvår Den er steget mest i de mindre banker, der også har haft den største stigning i finansieringsomkostningerne i pengemarkedet. Sammenhængen blev også udtrykt af bankerne i Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2008, hvor de mellemstore banker indikerede en markant stramning af kreditpolitikken over for kunderne og angav, at finansieringsomkostningerne havde bidraget væsentligt. Rentemarginalen over for husholdninger er steget omkring 0,7 pct. for mellemstore banker i 2. halvår 2008, mere end dobbelt så meget som for de store banker, jf. figur 6. Rentemarginalen over for virksomheder steg mest for de mellemstore banker i 1. halvår 2008, men samlet i 2008 er marginalen steget omtrent lige meget for store og mellemstore banker. Finansieringsomkostningerne er imidlertid ikke eneste parameter bag prisen på lånet, også andre forhold som fx graden af sikkerhedsstillelse, kautionering og hæftelse i aftalerne med kunderne har betydning. Desuden kan stigningen i rentemarginalen ikke kun tilskrives krisen på pengemarkedet. I en normal konjunkturafmatning er der mekanismer, der typisk medfører en stigning i rentemarginalen, fx øget risikopræmie som
9 53 RENTEMARGINAL FOR HUSHOLDNINGER OG VIRKSOMHEDER Figur 6 Pct. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 jan 04 jul 04 jan 05 jul 05 jan 06 jul 06 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 Gruppe 1, husholdninger Gruppe 1, virksomheder Gruppe 2, husholdninger Gruppe 2, virksomheder Anm.: Forskel mellem udlåns- og indlånsrenter fordelt på banker i Finanstilsynets gruppe 1 og 2. Månedsdata. Sidste observationer er januar Kilde: Danmarks Nationalbank. modvægt mod højere sandsynlighed for tab på kunder i en lavkonjunktur. AFSLUTNING Pengemarkedet har spillet en central rolle under den finansielle krise. Usikkerhed om kreditværdigheden mellem banker og bankernes egen likviditetssituation har ført til øget efterspørgsel efter likviditet og stigende finansieringsomkostninger. De usædvanlige markeds- og konkurrenceforhold i pengemarkedet har især ramt de små og mellemstore banker. De store banker har krævet en højere rente for udlån til mindre banker. Den væsentlige merrente for de små og mellemstore banker i de seneste tre måneder til trods for garantien for bankindskud i Bankpakke I er bemærkelsesværdig. Processen mod normalisering af pengemarkedet sker meget trægt til trods for de ekstraordinære tiltag. Kreditrammer, der blev strammet under forværringen af krisen i september 2008, er generelt ikke lempet efter garantien. Kreditvurderingen af en bank er påvirket af dens grundlæggende struktur og de langsigtede indtjeningsforventninger. Desuden kan nogle banker udnytte de svækkede konkurrenceforhold og mindre bankers afhængighed af pengemarkedet.
10 54 LITTERATUR Danmarks Nationalbank (2008), Den internationale finansielle krise, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Danmarks Nationalbank (2009), Udlånsundersøgelsen 4. kvartal 2008, januar. Danmarks Nationalbank (2009), Finansiel Stabilitet, 2. halvår. ECB (2008), Financial Stability Review, december. ECB (2009), Euro Money Market Study 2008, februar. Heider, Florian, Marie Hoerova og Cornelia Holthausen (2009), Liquidity hoarding and interbank market spreads: The role of counterparty risk, papir præsenteret på konferencen Central Bank Liquidity Tools i Federal Reserve Bank of New York, februar. Lund, Jakob Windfeld (2007), Uro på de finansielle markeder, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal.
http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.
Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730
Læs merePenge- og valutamarkedet under finanskrisen
87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereNationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereAktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner
117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereValutareserven og styring af risiko under krisen
Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet
Læs mereAnalyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012
Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres
Læs mereCentralbankernes tiltag og balancer under krisen
105 Centralbankernes tiltag og balancer under krisen Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling FRA LIKVIDITETSKRISE TIL KREDITKRISE Den finansielle krise har udviklet sig i etaper. Fra sommeren
Læs merek r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9
k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at
Læs mereTale til Finansrådets årsmøde 5. december 2007 Nationalbankdirektør Nils Bernstein
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 17 Offentligt Må ikke offentliggøres før talen er holdt den 5. december 2007 kl. 12.00 Det talte ord gælder Tale til Finansrådets årsmøde 5. december
Læs mereNykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank. Pressemøde - mandag den 15. september 2008
Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank Pressemøde - mandag den 15. september 2008 Velkomst og baggrund v/ koncernchef Peter Engberg Jensen, Nykredit Nykredit fik en henvendelse Bestyrelse
Læs mereRentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet
DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereUdviklingstendenser på det danske pengemarked
95 Udviklingstendenser på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et velfungerende pengemarked sikrer et klart gennemslag
Læs mereLavere omsætning på det danske pengemarked
75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet
Læs mereAnvendelsen af de pengepolitiske instrumenter
9 Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter INDLEDNING Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, centralbanker
Læs mereKvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling
57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereDanmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012
Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det
Læs mereAalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)
Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereKvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen
47 Cibor Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen INDLEDNING Copenhagen Interbank Offered Rate, Cibor, har, ligesom andre internationale pengemarkedsreferencerenter som Libor og Euribor,
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen" Fredag den 12. november 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Danmark havde fra midten af
Læs mereHavkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen
Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Den nye koncern BRF Renteforventninger Danske pengeinstitutter 2008 Egenkap. *) 1 Danske Bank 104.355 2 Jyske Bank 9.704 3 FIH Erhvervsbank
Læs mereIndberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,
Læs mereHvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012
Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereErhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt
Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at
Læs mereØkonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår
Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget
Læs mereDanmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse
Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til private ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne det kommende
Læs mereØkonomiNyt nr. 9 2009
ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,
Læs mereSENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET
SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereDet danske pengemarked ved lave renter
9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereDanske realkreditobligationer under den finansielle uro
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 51 Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Carsten Andersen, Handelsafdelingen og Claus Johansen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereUdlån til erhvervsvirksomheder
Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til erhvervsvirksomheder ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne
Læs mereOversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereErhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt
Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for
Læs mereLikviditet i danske realkredit- og statsobligationer
155 Likviditet i danske realkredit- og statsobligationer Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Artiklen er et resume af Nationalbankens analyser af likviditeten
Læs mere2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.
Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med
Læs mereAlm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR
Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR Alm. Brand A/S Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand Forsikring Alm. Brand Skade Alm. Brand Liv og Pension Kjøbenhavnske Re Alm. Brand A/S Overblik 1. halvår
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereDårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Læs mereAktiviteten i det danske pengemarked
85 Aktiviteten i det danske pengemarked Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske pengemarked er markedet mellem penge- og realkreditinstitutter
Læs mereRenteprognose: Vi forventer at:
Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning
Læs mereKrisehåndtering i Danmark
Krisehåndtering i Danmark Finans Norge: Krisehåndteringsregelverk 12. september 2019 Direktør, Jens Verner Andersen Oversigt Finansiel Stabilitet - fra finanskrisen 2008 til i dag Beredskab for afvikling
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereFastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør
DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mereFinansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt
Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10 FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Finansudvalget Den Økonomiske Konsulent i Folketinget
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereBegrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.
NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE
26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2017
Status på udvalgte nøgletal maj 217 Steen Bocian, Cheføkonom, Dansk Erhverv Status på den økonomiske udvikling De økonomiske nøgletal i ind- og udland er fortsat ganske fornuftige men der er dog også forhold,
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 14. DECEMBER 218 NR. 24 Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet I 218 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering
Læs merePenge- og valutamarkedet under krisen
67 Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereFusionen mellem Danske Bank og RealDanmark
1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
2. KVARTAL 2016 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN HER ER VÆKSTEN I DANSK ØKONOMI Vækstrater på både 25 pct. og 19 pct. siden opsvinget begyndte i 2. kvartal 2013. Og ditto, i nedadgående retning, på op til
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketinget Økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juni 2013 Kvantitative lempelser
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs mereJa, i andre sammenhænge
Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og
Læs mereRenteprognose august 2015
.8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken
Læs mereMarkedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser
Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast
Læs mere25. august 2011. 1. Baggrund
25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereDen finansielle situation set fra Nationalbanken. Anders Møller Christensen Ejendomsøkonomisk Forum 13. november 2008
Den finansielle situation set fra Nationalbanken Anders Møller Christensen Ejendomsøkonomisk Forum 13. november 2008 De finansielle markeder 14-11-2008 DANMARKS NATIONALBANK 2 Dansk Økonomi, Maj 2008 Finansrådets
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den
Læs mereAfkast rapportering - oktober 2008
HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100
Læs mereHalvårsrapport 2011 Indhold
Indhold Indhold Hovedpunkter... 3 Resume... Selskabsoplysninger... Repræsentantskabet... Direktionen... Revisor... Ledelsesberetning... Anvendt regnskabspraksis... Resultatopgørelse... Totalindkomstopgørelse...
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereFremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)
2008/1 BSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 17.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 17. JUNI 2019 NR. 12 Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet Det danske interbankmarked har 88 direkte deltagere, og omfanget af den likviditet, der i løbet af et år
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereEfter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital
Læs mereDANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN
DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007
HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche
Læs mereStort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer
Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mere