KonjunkturNYT - uge 19

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen i marts Fald i dankortomsætningen i april Fald i varslede afskedigelser og stigning i ledige stillinger i april Lidt færre tvangsauktioner i april Stor stigning i antallet af konkurser i april Internationalt USA: Faldende ledighed og erhvervstillid for servicerehvervet Sverige: Stigende industriproduktion og ordreindgang, samt stigning i erhvervstillid for serviceerhvervet Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigende danske og internationale aktiekurser Euroen fortsætter sin appreciering i forhold til dollaren Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet onsdag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Industriproduktionen steg i 1. kvartal Industriproduktionen steg med,7 pct. fra februar til marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Sammenlignes 1. kvartal med 4. kvartal 212 var der en fremgang på 2 pct. Overordnet har industriproduktionen været omtrent uændret siden midten af 211. Men det afspejler en uens udvikling på henholdsvis hjemme- og eksportmarkederne. Ser man på omsætningen i industrien (løbende priser, ekskl. værfter mv., sk.) har omsætningen til eksportmarkederne klaret sig markant bedre end salget til hjemmemarkedet, jf. figur 1.2. Det var også tilfældet i 1. kvartal hvor eksportomsætningen steg med 2,8 pct., mens omsætningen på hjemmemarkedet faldt med,6 pct. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (2=) Indeks (2=) Indeks (2=) Indeks (2=) mdr. glidende gns. af produktionsindeks Industriens produktionsindeks Eksportmarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Hjemmemarked 8 2

3 Stigning i eksporten af både varer og tjenester i 1. kvartal Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg,9 pct. (m/m) i 1. kvartal, jf. figur 1.3. Det kommer efter et omtrent tilsvarende fald i 4. kvartal 212, så eksporten af varer samlet set har ligget omtrent fladt det seneste halve år. Importen af varer (ekskl. skibe og fly mv.) steg med 3,3 pct. i 1. kvartal, i særlig grad trukket op af stigende energiimport. Den lille fremgang i vareeksporten i 1. kvartal dækker over ret store modsatrettede bevægelser, når der ses på de enkelte varegrupper. Eksporten af energivarer (brændsels- og smørestoffer o.l.) faldt, men en meget kraftig stigning i eksporten af råstoffer (herunder især minkskind) trak den samlede vareeksport op. Energivarer afsættes i stor grad på nærmarkederne i Europa, og faldet i eksporten heraf modsvarer, at eksporten til EU-lande kun er steget meget lidt i 1. kvartal. Det er således især lande uden for EU, der i stigende grad har købt danske varer i 1. kvartal. Eksporten af tjenester (værdier) steg 1,7 pct. i 1. kvartal, jf. figur 1.4. Det kommer imidlertid efter et ret kraftigt fald igennem andet halvår 212, så tjenesteeksporten nu ligger omtrent på samme niveau som i starten af 212. Stigningen i 1. kvartal skal blandt andet ses i sammenhæng med en kraftig vækst i eksporten af søtransport til Kina efter et særligt lavt niveau kvartalet forinden. Importen af tjenester steg, pct. i 1. kvartal. Den samlede eksport (nationalregnskabsdefinition, værdier) ventes i Økonomisk Redegørelse, december 212, kun at stige langsomt med 3,2 pct. i 213. Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1.4 Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import Eksport Import Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Underskud på betalingsbalancen i marts Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viste et underskud på 1,3 mia. kr. i marts, hvor der var et overskud på 2, mia. kr. i februar. Underskuddet kan i høj grad tilskrives et underskud for løn- og formueindkomsten på 2,1 mia. kr., mens varer og tjenester trak i modsatte retning med et overskud på 4,6 mia. kr., jf. figur 1.. De løbende overførsler er fortsat i underskud med 3,8 mia. kr. Underskuddet på løn- og formueindkomst i marts skal ses i sammenhæng med, at hovedparten af de danske virksomheder udbetaler udbytte i marts og april i forbindelse med generalforsamlinger, mens udbytte fra danske aktionærers investeringer i udenlandske virksomheder er mere jævnt fordelt hen over året. De store udbyttebetalinger indikerer, at de danske virksomheder genererer pæne overskud til udenlandske og danske ejere. Set over årets første tre måneder er overskuddet på betalingsbalancen knap 6,3 mia. kr., hvilket er godt 1, mia. kr. lavere end de tilsvarende måneder sidste år, jf. figur 1.6. Det afspejler et fald i overskuddet på vare- og tjenestebalancen, som ikke helt opvejes af en stigning i overskuddet på løn- og formueindkomst. Overskuddet på betalingsbalancen har ligget på et meget højt niveau de seneste år, hvilket skal ses i lyset af et stort opsparingsoverskud i den private sektor. I Økonomisk Redegørelse, december 212, skønnes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster til 8,3 mia. kr. for 213 som helhed. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.6 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder 4

5 Fald i dankortomsætningen i april Dankortomsætningen faldt med ca.,2 pct. i april sammenlignet med marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dankortomsætningen har været svagt faldende siden nytår, jf. figur 1.7. Sammenlignes tremåneders perioden februar til april med den samme periode i 212 er der en stigning i dankortomsætningen på ca. 1½ pct. Når der tages hensyn til den skønsmæssige 1 prisudvikling, svarer det til en realvækst på omkring ½ pct. Dankortomsætningen er steget mere end det samlede private forbrug i nationalregnskabet i alle årene siden 27 og i gennemsnit med knap 1½ pct. mere, jf. figur 1.8. I modsætning til dankortomsætningen har detailomsætningsindekset (nominelt) været stort set uændret de seneste 4 år. Den stigende dankortomsætning skal ses i lyset af, at udbredelsen af anvendelsen af dankortet fortsat tager til. Dankortet bruges til stadigt flere transaktioner, og den gennemsnitlige størrelse for de enkelte transaktioner er faldet gennem de senere år. Figur 1.7 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.8 Årlig nominel stigning i dankortomsætning og privat forbrug i nationalregnskabet Indeks (27M1=) 12 Indeks (27M1=) 12 Pct. 1 Pct Dankortomsætning Detailomsætning Nationalregnskabet Dankortomsætningen Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Forbrugerprisindekset er endnu ikke offentliggjort for april måned, så forbrugerpriserne er fremskrevet under antagelse af uændret inflation (å/å) fra marts til april.

6 Fald i varslede afskedigelser og stigning i ledige stillinger let af varslede afskedigelser faldt i april til knap 6 personer, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er et fald på ca. 3 varslinger i forhold til marts. Varslingerne svinger generelt en del fra måned til måned. Set over de seneste to år har antallet af varslede afskedigelser ligget relativt stabilt omkring 1. personer om måneden. Langt størstedelen af de varslede afskedigelser skete i den private sektor. Der var flest varslinger indenfor kommunikation og information, som stod for over 6 pct. af de varslede afskedigelser, mens industrien stod for ca. 2 pct. (ikke sæsonkorrigeret). let af ledige stillinger på Jobnet steg med ca. 1.9 i april til knap 21.8 stillinger (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Det kommer efter et fald i de foregående to måneder. I forhold til samme tidspunkt sidste år er der ca. 4. flere ledige stillinger. let af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke en præcis indikator for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1.9 varslede afskedigelser Figur 1.1 stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer stillinger 1. stillinger varslinger - faktisk varslinger - sæsonkorrigeret Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. 6

7 Stort fald i antallet af konkurser i april let af erklærede konkurser faldt i april til 331 virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det svarer til et fald på 3 pct. i forhold til måneden før. Grundet tekniske problemer hos Statstidende er der dog ca. 2 konkurser fra april, der ikke er medtaget i opgørelsen, hvorfor faldet i antallet af konkurser reelt er lidt mindre (ca. 2 pct.). Tallet i april er det laveste månedstal siden 29, hvor den nuværende opgørelsesmetode blev taget i brug. Niveauet for februar-april var 12,4 pct. lavere end niveauet for november-januar, men historisk set er antallet af konkurser stadig på et højt niveau, jf. figur Omsætningen i de konkursramte virksomheder faldt i april til 922 mio. kr., hvilket er 36½ pct. lavere end i marts. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder var i april 94 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til et fald på godt 2½ pct. i forhold til måneden før. Det er tredje måned i træk med fald i antallet af beskæftigede i konkursramte virksomheder. Figur 1.11 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.12 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) mdr. gl. gnst. (sk.) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Lidt færre tvangsauktioner i april I april var der 42 bekendtgjorte tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er knap 3 pct. færre i forhold til marts. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner, og et tremåneders glidende gennemsnit viser, at antallet af tvangsauktioner har været faldende det seneste års tid. I forhold til samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner faldet med pct. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur Der var månedlige fald i antallet af tvangsauktionerne i april i samtlige regioner. Figur 1.13 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.14 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ledigheden faldt for tredje måned i træk i april og ligger nu på 7, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 2.1. Med faldet på,1 pct.-point i forhold til sidste måned er ledigheden på det laveste niveau siden december 29. Den lavere ledighed skal dog også ses i lyset af, at erhvervsfrekvensen er på det laveste niveau siden let af beskæftigede steg med 16. personer, hvilket skyldes en stigning i den private beskæftigelse på 176. personer og et fald i antallet af offentligt beskæftigede på 11. personer. Sammenlignet med samme måned sidste år er beskæftigelsen steget med godt 2,1 mio. personer. Erhvervstilliden i serviceerhvervet, målt ved ISM-indikatoren, faldt med 1,3 point til indeks 3,1, jf. figur 2.2. Indikatoren peger dermed fortsat på fremgang i serviceerhvervet. Indekset har ligget over det neutrale niveau på siden udgangen af 29. Figur 2.1 Ledighed, USA Figur 2.2 Erhvervstillid (ISM), USA Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Beskæftigelse Ledighed Indeks Indeks Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Erhvervstilliden i serviceerhvervet, målt ved PMI-indikatoren, steg 1,3 point til indeks 48,6 i april, jf. figur 2.3. Stigningen kommer efter et kraftigt fald i marts. Indekset ligger for anden måned i træk under værdien, som markerer skellet mellem stigende og faldende aktivitet i erhvervet. Udviklingen i PMI-indekset for serviceerhvervet har været svingende omkring grænseværdien siden midten af 211. Industriproduktionen steg med,8 pct. i marts sammenlignet med måneden forinden jf. figur 2.4. Sammenlignes 1. kvartal 213 med 4. kvartal 212 er industriproduktionen steget,3 pct. Fremadrettet er der dog fortsat visse positive tegn, idet ordreindgangen steg 1, pct. i marts til det højeste niveau siden sommeren 28. Det dækker over fremgang i både de indenlandske ordrer og eksportordrerne på henholdsvis 19,9 og 3,6 pct. 9

10 Figur 2.3 Erhvervstillid (PMI), Sverige Figur 2.4 Industriproduktion, Sverige Indeks Indeks Indeks (28M1=) Indeks (28M1=) PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. 1

11 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Som annonceret i forrige uge sænkede ECB mandag d. 6. maj renten på de primære markedsoperationer til, pct. ECB s rentenedsættelse skal blandt andet ses i lyset af de svage vækstudsigter i euroområdet og den stabile inflation. Både de danske, amerikanske og japanske aktieindeks er steget siden sidste fredag, jf. figur 3.. Euroen fortsætter sin appreciering i forhold til dollaren, og siden starten af august 212 er euroen apprecieret med knap 2 pct., jf. figur 3.6. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Onsdag Ændring ift. Onsdag 8/ sidste fredag 8/ Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,42,6 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid), -,2 pct.point Kort realkreditlån,2 -,4 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,12 -,13 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto, p.a.:, pct.point USA 1,78 2,28 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,6,3 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,3 6,4 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 1,79 3,29 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r 2 : Kort (3- md.) -,2,12 pct.point USD/JPY 3 99, -,2 pct. Langt (1- årigt),12 -,2 pct.point GBP/USD 64,8,6 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 13,77 -,27 pct. OMXC2 (3/7-89 = ) 42,22,6 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 1626,72 pct. V a luta kurse r 2 : Japan, Nikkei ,32 pct. EUR/DKK 74,3 -,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 69,74,2 pct. indeks 278,39 pct. SEK/DKK 87,23 -,8 pct. Storbritannien, FTSE 67, pct. NOK/DKK 97,1 -,46 pct. GBP/DKK 882,3 -,26 pct. Olie prise r: JPY/DKK,76,3 pct. Brent (USD) 14,39, USD Effektiv kronekursindeks (198 = ) 11,83 -,1 point Brent (DKK) 9,3 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 11

12 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct. 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, apr 11 jun aug okt dec feb apr jun aug okt dec feb årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk apr 13 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Pct.-point 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point feb 11 okt 11 jun 12 feb 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar apr 11 aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=) Indeks (2=) feb 11 jun 11 okt 11 feb 12 jun 12 okt 12 feb 13 USD/EUR USD/JPY,8,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 apr 11 aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 12