Prøver Evaluering Undervisning
|
|
- Lise Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering
2 Indhold Indledning 3 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 3 Biologi 3 Geografi 4 Opgavekonstruktion og parallelopgaver 5 Formuleringen af opgaverne 5 Kritikpunkter med kommentarer 6 Bemærkninger og gode råd til undervisningen 7 Afgangsprøverne maj Side 2 af 8
3 Indledning Der har nu været afholdt skriftlige afgangsprøver i biologi i fem år og i geografi i fire år. Afgangsprøverne i biologi og geografi blev i 2010 gennemført af ca elever. Den enkelte skole kunne frit vælge om afgangsprøven skulle aflægge digitalt eller på papir. I 2010 var ca elever tilmeldt den digitale prøveform, mens ca elever aflagde prøven på papir. Prøverne i biologi og geografi blev gennemført i 2010 henholdsvis den 11. og den 12. maj. Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi Biologi Ved afslutningen af 9. klasse prøves eleven i sin faglige viden og indsigt i biologi. Målet med den undervisning, der ligger til grund for elevens faglige viden og indsigt, er beskrevet i fagets slutmål. Den digitale prøve i biologi tager således udgangspunkt i fagets slutmål, og over en årrække vil elever gennem den skriftlige prøve blive prøvet i så mange af slutmålene, som det er muligt. Ved prøven i biologi skal eleven have mulighed for at få bedømt sin viden om og indsigt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: De levende organismer og deres omgivende natur, Miljø og sundhed og Biologiens anvendelse. Der stilles desuden krav om, at eleven viser, i hvilket omfang der er tilegnet kundskaber og færdigheder inden for dele af fagets arbejdsmåder og tankegange. Mål og krav er beskrevet i fagets trin- og slutmål, som de fremgår af Fælles Mål 2009 Biologi, faghæfte nummer 15, der findes elektronisk på %20-%20Biologi.aspx Eleverne skal, jf. Fælles Mål 2009 for biologi, blive i stand til at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende biologiske viden og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de har beskæftiget sig med i undervisningen. Det er grundlaget for, at der i prøven kan stilles opgaver inden for forskellige biologiske emner, som eleven ikke nødvendigvis har arbejdet med i undervisningen. For at eleven skal kunne forholde sig til opgavens indhold, skal eleven derfor anvende den grundlæggende biologiske viden og indsigt, som er blevet tilegnet gennem undervisningen. I faghæftet er der enkelte slutmål, der kræver elevens vurdering og/eller praktisk udførelse, hvilket der på grund af den skriftlige prøves udformning ikke prøves i. Grundlæggende er det elevernes evne til at kunne benytte deres forståelse af faglige begreber, processer, metoder og sammenhænge, uafhængigt af den kontekst de er tilegnet i, der Side 3 af 8
4 evalueres ved prøven. Eksempelvis skal begrebet fotosyntese i biologi kunne anvendes i andre kontekster end for eksempel emnet Skovens økologi. Geografi Ved afslutningen af 9. klasse prøves eleven i sin faglige viden og indsigt i geografi. Målet med den undervisning, der ligger til grund for elevens faglige viden og indsigt, er beskrevet i fagets slutmål. Den skriftlige prøve i geografi tager således udgangspunkt i fagets slutmål, og over en årrække vil elever gennem prøven blive prøvet i så mange af slutmålene, som det er muligt. Ved den skriftlige geografiprøve skal eleven have mulighed for at få bedømt sin viden om og forståelse af, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold, samt sin evne til at anvende geografisk viden. Der stilles desuden krav om, at eleven viser, i hvilket omfang der er tilegnet kundskaber og færdigheder inden for dele af fagets arbejdsmåder og tankegange. Mål og krav er beskrevet i fagets trin- og slutmål, som de fremgår af Fælles Mål 2009 Geografi, faghæfte nummer 14, der findes elektronisk på %20-%20Geografi.aspx Eleverne skal, jf. Fælles Mål 2009 for geografi, blive i stand til at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende geografiske viden og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de i undervisningen har beskæftiget sig med. Det er grundlaget for, at der i prøven kan stilles opgaver inden for forskellige geografiske emner, som eleven ikke nødvendigvis har arbejdet med i undervisningen. For at eleven skal kunne forholde sig til opgavens indhold, skal eleven derfor anvende den grundlæggende geografiske viden og indsigt, som er tilegnet sig gennem undervisningen. I faghæftet er der enkelte slutmål, der kræver elevens vurdering og/eller praktisk udførelse, hvilket der på grund af den skriftlige prøves udformning ikke prøves i. Grundlæggende er det elevernes evne til at kunne benytte deres forståelse af faglige begreber, processer, metoder og sammenhænge, uafhængigt af den kontekst de er tilegnet i, der evalueres ved prøven. Eksempelvis skal forståelsen af en befolkningspyramide i geografi ikke alene være knyttet til det udvalgte land, som indgik i undervisningen. Side 4 af 8
5 Opgavekonstruktion og parallelopgaver Afgangsprøverne i biologi og geografi konstrueres med udgangspunkt i et tema eller et emne. I 2010 var omdrejningspunktet i biologi Mennesket, mens det i geografi var en rejse med udgangspunkt i en verdensdel og ankomst i en anden. Det er ud fra de relevante slutmål, at opgaverne konstrueres. Imidlertid er slutmålene oftest meget bredt formuleret. Derfor inddrages de tilhørende trinmål også i arbejdet med at udlede det eller de præcise faglige forhold, som eleverne i de enkelte opgaver skal prøves i. Det er således ikke fagets grundbøger eller supplerende materialer, som anvendes ved formuleringen af opgaverne. Der er i dag ikke kapacitet til, at alle landets elever i 9. klasse på samme tid kan gennemføre en digital afgangsprøve via internettet. Det er derfor nødvendigt at udforme flere parallelle opgavesæt. Eleverne skal så vidt muligt stilles ens og skal derfor prøves i samme faglige indhold med samme sværhedsgrad, men i en anden sammenhæng. Det er baggrunden for, at der udarbejdes et antal parallelle opgavesæt, så den elev som aflægger prøve kl , ikke får den samme prøve, som eleven der var oppe kl De parallelle opgaver er bygget op om det samme kernefaglige indhold. En opgave i et sæt vil således have fælles træk med en opgave i et af de parallelle opgavesæt, men konteksten kan eksempelvis være anderledes, eller opgaven kan være vendt om, så spørgsmålet måske bliver svar, eller det er et andet element, som eleven skal indsætte i for eksempel en procesrækkefølge. En parallelopgave prøver altså eleverne inden for samme faglige emnekreds, samtidig med at opgaverne er varierede i forhold til spørgsmål og er forskellige i forhold til svarmuligheder. Brugen af parallelopgaver medvirker til, at elever, der prøves på forskellige tidspunkter, bliver bedømt på et fair og nogenlunde ens grundlag. Formuleringen af opgaverne Som nævnt ovenfor er hovedparten af fagenes slutmål bredt formuleret, hvilket også gør sig gældende for de tilhørende trinmål. Det er derfor nødvendigt at udlede og identificere, hvad den enkelte opgave skal prøve eleven i. Med henblik på at opgavebesvarelsen samtidig skal give et reelt billede af elevens tilegnede forståelse, viden og indsigt i faget, er det meget vigtigt, at opgaveformuleringen med den korte, oplysende indledningstekst, spørgsmålet og svarmulighederne er præcist udformet. Side 5 af 8
6 Kritikpunkter med kommentarer Mange lærere blev meget positivt overraskede over deres elevers evne til at score høje karakterer i både geografi og biologi. Det var dog især eleverne, som besvarede opgavesættene i udtræksfaget biologi, som scorede høje karakterer. Mange elever kunne således gå hjem efter at have afsluttet prøven med særdeles gode karakterer, og det gav selvfølgelig anledning til undren hos mange lærere med mange efterfølgende indvendinger, hvor flere lærere gav udtryk for, at nogle af deres elever ikke havde fortjent at få en så god karakter. Imidlertid kan det være svært at bedømme en elev ud fra dennes mere eller mindre aktive deltagelse i undervisningen, da eleven i sin opgavebesvarelse i hovedparten af opgaverne gives mulighed for at ræsonnere sig frem til den fagligt korrekte svarmulighed ved at sammenholde opgavens indledende oplysninger med spørgsmålet, svarmulighederne og den viden og indsigt, som eleven har tilegnet sig i undervisningen - og i sit øvrige liv. Gennemsnittet i 2010 ligger højt, og opgavekommissionen i biologi og geografi har i forbindelse med evalueringen af årets prøver peget på en række forhold, som kan have medvirket hertil: For biologis vedkommende har temaet om mennesket muligvis været lettere at forholde sig til/forstå for eleverne end tidligere års emner. Skolernes målrettede arbejde med de kernefaglige kompetencer i biologi og geografi er ved at slå igennem for alvor, efter at prøverne blev indført for 4 år siden. Undervisningen fokuserer ikke længere på bestemte emner, men på centrale begreber og en naturfaglig tænkning. Eleverne er første årgang, hvor der i hele forløbet klasse har været afgangsprøve i biologi og geografi, hvilket sandsynliggør, at en større andel af det samlede undervisningsforløb er varetaget af faglærere. Elevgruppen er dermed også den første årgang, hvor prøvernes motiverende effekt har kunnet øve indflydelse under hele undervisningsforløbet. Eleverne har tilegnet sig en hensigtsmæssig strategi for løsning af de anvendte opgavetyper, fordi de har øvet sig på tidligere års prøvesæt. Eleverne er blevet dygtigere. Opgavekommissionen har ud fra ovenstående i nogen grad undervurderet elevernes dygtighed, således at opgavesættene har været for lette. Hvert år modtager Skolestyrelsen henvendelser med spørgsmål af forskellig art vedrørende prøven. Til selve opgaverne var der yderst få henvendelser. I biologi var der en enkelt formulering, der gav anledning til nogle få henvendelser. Det drejede sig om en opgave i et sæt, hvor ordet altid i forbindelse med planter og fotosyntese i en sammenhæng med fødekæder gav anledning til, at nogle enkelte lærere gjorde opmærksom på henholdsvis forekomst af nedbryderfødekæder og kemosyntese. Side 6 af 8
7 Der var også ganske få henvendelser om, at ægceller da godt kan dele sig. Dette er imidlertid ikke tilfældet, førend den er blevet befrugtet og altså blevet en såkaldt zygote, en befrugtet ægcelle. Vedrørende geografi kom der henvendelser om ækvator i en opgave, som handlede om klimazoner, men hvor der i den tilhørende figur udover klimazoner også var angivet ækvator. Der var også en forespørgsel om, hvordan en opgave med flere X er skal rettes korrekt med antal point. Bemærkninger og gode råd til undervisningen Der er stadig lærere, der udtrykker usikkerhed om, hvordan og med hvilke emner de skal tilrettelægge deres undervisning, så eleverne bliver bedst muligt forberedt til afgangsprøven i henholdsvis geografi og biologi. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at naturfagslæreren i sin årsplanlægning ikke i første omgang skal udpege de emner, som undervisningen skal handle om. Læreren skal ud fra slut- og trinmål målfastsætte, det vil sige udlede de grundlæggende fagbegreber, faglige sammenhænge, faglige processer, faglige metoder osv., som det er hensigten, at eleverne skal tilegne sig gennem undervisningen. Dernæst skal læreren gerne i dialog med eleverne udvælge de emner, som egner sig til at omfatte de valgte faglige mål. Ved at fastsætte de faglige mål bliver læreren samtidig i stand til efterfølgende at evaluere, i hvilket omfang eleverne har tilegnet sig målene og får dermed mulighed for at tilrettelægge en efterfølgende undervisning i forhold til dette. Enkelte har hævdet, at indførelsen af den digitale afgangsprøve med hovedvægten på multiple-choice-opgaver tvinger undervisningen væk fra de praktiske undersøgelser i laboratoriet og i naturen. I stedet frygtes det, at undervisningen kommer til at koncentrere sig om gold øvelse i faglig paratviden, altså såkaldt teaching for the test. En sådan tilrettelæggelse af undervisningen vil ikke kun være uheldig, men er helt misforstået! Det skyldes dels, at denne type undervisning ikke vil bibringe eleverne en funktionel faglig forståelse med mulighed for at anvende det tilegnede faglige stof i forskellige sammenhænge, dels at læreren ikke tager hensyn til de forskellige elevers læringspotentialer, og samtidig vil undervisningen ikke leve op til de krav, der er i Fælles Mål De flerfaglige trinmål og andre opfordringer til samarbejde har også som mål, at eleverne skal opleve og erkende, hvordan naturfagene er relevante for deres hverdag og vigtige elementer i samfundslivet og ikke kun er indført for at bestå en test. Det kan derfor anbefales, at man både alene og især i naturfagteamet studerer faghæfterne for henholdsvis geografi og biologi (og fysik/kemi) og overvejer, hvorledes man gennem en målrettet undervisning kan gennemføre en engagerende og perspektiverende naturfagsundervisning. En fastsættelse af de mål, der planlægges og undervises ud fra, vil samtidig være en fordel i forhold til de målrelaterede elevplaner. Med Fælles Mål 2009, der trådte i kraft 1. august 2009, er der sket henholdsvis en konkretisering og en præcisering af de mest relevante mål. Og det er i formålet for henholdsvis Side 7 af 8
8 geografi og biologi understreget, at eleverne også skal undervises ude af klasselokalet, og at laboratoriearbejde er en vigtig del af biologiundervisningen. Afgangsprøverne maj 2011 Oplysninger om, i hvilke fag den enkelte klasse skal prøves i maj 2011, vil blive meddelt skolernes administration medio februar Oplysninger til eleverne om, hvilke fag de skal til prøve i, gives cirka en uge før de skriftlige prøver starter. Prøven i biologi afholdes den 11. maj, og prøven i geografi den 12. maj. Side 8 af 8
Prøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009
Biologi og geografi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING... 3
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007 Indledning Med årets udgave af Prøver, Evaluering og Undervisning er det første gang i en længere årrække, at afgangsprøver i fagene Biologi
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2012 Indhold Indledning 1 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Elevers
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i geografi
Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2015 Indhold Indledning 2 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale 9.klasseprøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Kort
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2014 Indhold Indledning 1 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale prøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Elevers besvarelse
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereDe digitale afgangsprøver har høj kvalitet
86 MONA 2006 3 De digitale afgangsprøver har høj kvalitet Keld Nørgaard, formand for opgavekommissionen for naturfag Lise Steinmüller & Michael Lund-Larsen, @ventures Kommentar til anmeldelsen Test og
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereDe mange prøveformer
88 Kommentarer De mange prøveformer Anders V. Thomsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik Didaktik, AU Kommentar til Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen, MONA, 2012(2) Redaktionen har
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereDen røde tråd i nye fælles mål
92 Den røde tråd i nye fælles mål Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Solrød kommune Kommentar til Peter Norrilds aktuelle analyse På vej mod nye mål i folkeskolens naturfagsundervisning i MONA,
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs merePrøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereNaturfagsprøverne under forandring. Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde
Naturfagsprøverne under forandring Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde CFU Sjælland den 27. september 2013 Fælles Naturfagsprøve Fra og med skoleåret 2005/06 blev det besluttet at indføre
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereNaturfagsprøverne under forandring
Naturfagsprøverne under forandring Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde DFKF den 17. januar 2013 Forsøg med FÆLLESFAGLIGE NATURFAGSPRØVER 2009-2012 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2 Fra Evaluering
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereTværfaglighed og sammenhæng
93 Tværfaglighed og sammenhæng Elzebeth Wøhlk, Astra det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Kommentar til Sillasens og Linderoths artikel Tværfaglig undervisning i folkeskolens naturfag,
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og
Læs mereI skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk
I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereLærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:
Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mere