EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000) 1832 C5-0192/ /2088(COS)) Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Ordfører: Kathleen Van Brempt (Overdragelse af bemyndigelse til at træffe afgørelse artikel 62 i forretningsordenen) PR\ doc PE

2 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 3 FORSLAG TIL BESLUTNING... 4 BEGRUNDELSE... UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER... PE /7 PR\ doc

3 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 30. oktober 2000 fremsendte Europa-Kommissionen sit memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000) /2088(COS)) til Parlamentet. På mødet den 14. maj 2001 meddelte Parlamentets formand, at betænkningen var henvist til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport som korresponderende udvalg og til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender som rådgivende udvalg (C5-0192/2001). På mødet den meddelte Europa-Parlamentets formand, at formandskonferencen i henhold til artikel 62 i forretningsordenen havde overdraget bemyndigelsen til at træffe afgørelse til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport. På mødet den 6. marts 2001 havde Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport valgt Kathleen Van Brempt til ordfører. På mødet den 29. maj 2001 behandlede udvalget udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender er vedføjet denne betænkning. Betænkningen indgivet den... PR\ doc 3/7 PE

4 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000) 1832 C5-0192/ /2088(COS)) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens memorandum (SEK(2000) 1832 (C5-0192/2001), - der henviser til Det Europæiske År for Livslang Uddannelse (1996) og til Europa- Parlamentets beslutning af 8. september 2000 om beretningen om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af Det Europæiske År for Livslang Uddannelse (1996) 1, - der henviser til, at Det Europæiske Råd i Luxembourg (1997) i beskæftigelsesretningslinjerne indførte øget anvendelighed og tilpasningsmuligheder gennem uddannelse som et prioriteret emne, - der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, Feira og Stockholm, - der henviser til OECD s publikation education policy analyses, - der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 14, der giver enhver ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse, - der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 150, - der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, - der henviser til, at bemyndigelse til at træffe afgørelse i henhold til forretningsordenens artikel 62 er overdraget Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport, - der henviser til betænkningen fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport samt til udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0000/2001), A. der henviser til, at vi lever i et hurtigt udviklende vidensamfund, der kendetegnes ved en konstant indførelse af nye teknologier, en stærkt stigende mængde af information og den hurtighed, hvormed disse spredes, B. der henviser til, at vidensamfundet i væsentlig grad kan forbedre enhver persons liv og arbejde under forudsætning af, at der samtidig træffes politiske foranstaltninger, der sikrer lige muligheder for enhver i dette samfund, 1 EFT C 135 af , s PE /7 PR\ doc

5 C. der henviser til, at den nuværende økonomi, som hovedsagelig er baseret på viden, bidrager til, at der opstår nye risici og usikkerhed; der desuden henviser til, at navnlig erhvervelsen af et eksamensbevis alene ikke længere bestemmer karriereforløbet for resten af livet og til, at det klassiske livsforløb som uddannelse, arbejde og pension vil blive udsat for pres, D. der henviser til, at højtuddannede ifølge OECD s undersøgelser nemmere får adgang til livslang uddannelse, videreuddannelse, efteruddannelse og skoling, og at kløften mellem lavt- og højtuddannede herved yderligere uddybes og truer med at blive en social faldgrube, hvorved de mennesker, der er sakket længst agterud, sakker endnu længere agterud, E. der henviser til, at det europæiske projekt for livslang uddannelse henhører under en bredere politisk ramme for den fremtidige undervisning og de fremtidige uddannelsesmål, og at dette europæiske projekt ikke må løsrives fra de andre konkrete europæiske emner som beskæftigelse, socialpolitik, mobilitet, IKT, e-uddannelse, F. der henviser til, at livslang uddannelse anføres som én af prioriteringerne i retningslinjerne for beskæftigelse, der siden 1997 koordinerer medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og til, at medlemsstaterne i retningslinjerne anmodes om inden 2001 at fastlægge måltal for åriges deltagelse i livslang uddannelse, og at arbejdsmarkedets parter anmodes om at forhandle om spørgsmål som deltagelse i uddannelse, 1. tilslutter sig Kommissionens foreslåede strategi om at føre en bred samfundsdebat om livslang uddannelse; 2. er overbevist om, at livslang uddannelse ikke kun er en samfundsmæssig nødvendighed, men også må blive en samfundsmæssig ret for enhver; 3. kræver, at Kommissionen i de konkrete aktioner vedrørende livslang uddannelse går ud fra følgende principper: a. demokratiserings- og lighedsprincippet: livslang uddannelse skal erstatte princippet om en enkelt uddannelsesmulighed med princippet om flere uddannelsesmuligheder hele livet igennem, med andre ord skabelsen af livschancer. Hver enkelt person bør have lige muligheder for livslang uddannelse, b. individuel udfoldelse: livslang uddannelse bør være et svar på det enkelte menneskes behov for erhvervelse af viden og indre berigelse, c. det enkelte menneskes ret til livslang uddannelse: livslang uddannelse bør gennem uddannelse og skræddersyet videreuddannelse give hver enkelt persons ret konkret form; 4. gør opmærksom på, at livslang uddannelse kræver en radikal forandring af undervisnings-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken, og hertil kræves følgende støtteforanstaltninger: a. udvikling af prioriterede aktionsområder baseret på en nødvendig balance mellem PR\ doc 5/7 PE

6 økonomiske bevæggrunde (den enkeltes anvendelighed) og sociale, kulturelle bevæggrunde (den enkeltes selvudfoldelse) samt integrationen i samfundet, b. udvikling af en samlet fremgangsmåde, der omfatter alle aspekter af den individuelle undervisnings- og uddannelsesproces, dvs. både tidsaspektet og det rumlige aspekt, c. udtrykkelig hensyntagen til den mest sårbare gruppe, d. integration af indlæringsevnen glæden ved at lære i alt, hvad vi gør; dette kræver nye undervisningsmetoder, hvorunder bl.a. lærernes opgave forskydes hen imod støtte, vejledning og coaching, e. aktiv understøttelse af undervisnings- og uddannelsesprojekter for voksne, f. støtte til uformel og ikke-formel uddannelse ud over uddannelse via traditionelle undervisningsinstitutioner; transparent anerkendelse og certificering af erfaringer og færdigheder, der er erhvervet i uformelle undervisningssammenhænge og mulighed for at overføre dele af eksamensbeviser, g. bedre samfundsmæssig anerkendelse af enkeltpersoner, der gennem livslange uddannelsesprojekter forbedrer deres uddannelsesniveau, h. tilskyndelse til, at alle implicerede, både regeringen, erhvervslivet og den enkelte påtager sig deres ansvar, i. omfordeling af finansielle midler med henblik på understøttelse af livslang uddannelse; 5. er af den opfattelse, at Unionens, medlemsstaternes og regionernes indsats med hensyn til livslang uddannelse via den åbne koordineringsmetode bør tilpasses til fællesskabsmål, retningslinjer, indikatorer og benchmarking på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne, periodisk kontrol og evaluering af den fremgang, der kan fortegnes; anmoder Kommissionen om at formulere forslag og ønsker, at Parlamentet inddrages i dette arbejde; 6. anmoder Kommissionen om i forbindelse med retningslinjerne for beskæftigelsen 2002 at foreslå en konkret benchmarking for deltagelsen i uddannelses- og undervisningsprojekter pr. levetidskategori og uddannelsesniveau og navnlig opnåelse af gennemsnittet i de tre medlemsstater med de bedste præstationer; 7. anmoder indtrængende arbejdsmarkedets parter om under gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og den sociale dagsorden at træffe bindende aftaler med hensyn til retten til livslang uddannelse på europæisk niveau; anmoder Kommissionen om i overensstemmelse med sine beføjelser at forelægge et forslag til direktiv, hvis disse forhandlinger ikke fører til noget resultat; 8. anmoder Kommissionen om under udarbejdelsen af en europæisk undervisningsplan at udarbejde et system, der i vid udstrækning er baseret på anerkendelse, som samler de eksisterende evaluerings- og anerkendelsesinstrumenter i én sammenhængende, transparent ordning, der både omfatter anerkendelse af regulære, ikke-regulære og PE /7 PR\ doc

7 uformelle erfaringer; 9. anmoder Kommissionen om også med hensyn til livslang uddannelsespolitik at anvende mainstreamingtanken, således at livslang uddannelse integreres horisontalt i ESF s og fællesskabsprogrammernes funktion; 10. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at formulere forslag til finansiering af projektet for livslang uddannelse; anmoder indtrængende om, at EIB inddrages i disse forslag i betragtning af, at udviklingen af den menneskelige kapital udgør en uundværlig bestanddel af EIB s nye opgaver; 11. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i fælles ansvar og på grundlag af bedste praksis at iværksætte støtteforanstaltninger på individuelt plan; understøtter i denne forbindelse systemet med individual learning accounts, således som det f.eks. anvendes i Det Forenede Kongerige og i Sverige; 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de europæiske arbejdsmarkedsparter. PR\ doc 7/7 PE