KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Hårup Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Hårup Skole 356 Elever 80,4% Af distriktets elever 14 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 6,7% Af skolens elever har dansk som andetsprog Hårup Skole Delfivej Hjortshøj Tlf.: Skoleleder: Jens Mathiasen jenma@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Hårup Skole har i skoleåret /2014 indskrevet 357 elever fordelt på 18 klasser med mellem16 og 28 børn i hver klasse. Dette svarer til en gennemsnitlig klassekvotient på 22,8 elever pr. klasse. Derudover har skolen to specialklasser for elever med særlige behov med 7 drenge i hver klasse I de seneste år har Hårup Skole været modtageskole for tosprogede elever fra Ellekærskolens distrikt. Undervisningsdelen er opdelt i to selvstyrende team - afdeling A( kl.) og afdeling B ( kl.). Lærerne på skolen er som udgangspunkt tilknyttet en afdeling, men kan dog i særlige tilfælde arbejde i begge afdelinger, og har således både deres undervisning og teamsamarbejde i den ene afdeling, hvilket giver et godt fagligt og pædagogisk fokus. Dette betyder også, at eleverne skifter lærerstab efter 5. klasse, lige som de fysisk skifter arbejdssted på skolen. I skolens fritidsordning er der indskrevet 168 børn, og der er i undervisningstiden i indskolingen et stort samarbejde mellem undervisning og fritidsordning, ligesom lærere og pædagoger har et formaliseret samarbejde om de fælles børn. Hårup Skole ligger i landsbyen Hårup i den nordlige del af Aarhus Kommune i et område præget af det åbne land med landbrug, parcelhuskvarterer, små landsbyer med håndværk og liberale erhverv. Hårup Skole er i høj grad lokalsamfundets skole og er kendetegnet ved, at langt de fleste elever går på skolen i hele skoleforløbet. har stor opbakning fra forældre og elever til alle arrangementer. Indenfor en radius af ganske få meter findes skolens fritidsordning, ungdomsklub, ungdomsskole og den ene af områdets børnehaver. Endvidere har skolen nogle gode idrætsfaciliteter, herunder en sportshal, hvor en velfungerende idrætsforening tilbyder børn og voksne et varieret udbud af sports- og idrætsgrene. er bygget i 1960 og herefter udbygget i flere omgange i takt med et stigende børnetal i skoledistriktet og i forbindelse med udbygning af skolens overbygning. Hårup Skole oplever i disse år en vis tilvandring af elever. Det giver pres på de fysiske forhold, hvor der knap nok er lokaler nok. har et ønske om, at få skolens specialklasser tættere på skolens øvrige klasser. Specialklasserne bor til dagligt i lokaler der tidligere var bopæl for skolens pedel. Disse lokaler er ikke godkendt til undervsining. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Samarbejde mellem SFO og hhv. dagtilbud og klubben, så der skabes sammenhængende og gnidningsløse overgange. Elevtrivsel, herunder modbning og overvægt. Skole-hjem samarbejde, herunder kommunikation. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Sammen med dagtilbudene har vi optimeret besøgsdage for børn - overleveringssamtaler.samme procedure for samarbejdet med andre dagtilbud end det lokale. Der er afholdt evalueringsmøde med de lokale dagtilbud og lavet aftaler for det kommende år. Overgangen til klubben - her arbejdes der fortsat med at optimere denne. Vi laver aktiviteter i ex. hallen fælles. Det er aftalt at vi skal lave bedre besøgsdage med et aftalt indhold. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Større tryghed for børnene og tryghed hos forældre med børn der kræver en særlig indsats i overgangen. Der afholdes et stigende antal samtaler, hvor forældre sammen med personalet fra afgivende og modtagende instition har en overleveringssamtale forud for skolestart. Indsatsen i SFO med at lave miniklub har været medvirkende til at flere 4. klasse børn er i SFO - og dermed håber vi at kunne motivere til at de fortsætter i klubben. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Af skolernes værdigrundlag fremgår det, at skole og forældre arbejder målrettet på at skabe et trygt og godt samarbejde, som foregår i åben dialog. På Hårup Skole har vi stor forældreopbakning til at støtte op om barnets trivsel, udvikling og læring. har en overskuelig størrelse, og vi(ledelse og medarbejdere) møder ofte forældrene på skolen. Der er derfor kort vej fra et møde med forældrene i det uformelle rum om morgenen/i SFO til at aftale et møde vedr. deres barn eller blot høre hvordan det går. Denne form for synlig ledelse arbejder vi bevidst med. På børneniveau har vi en differentieret tilgang til børn, og tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Dette gælder også på forældreniveau. Vi arbejder som ledelse og medarbejdere på at udtrykke vores forventninger tydeligt, hvorfor der opstilles skriftlige mål ved møder, hvor ledelsen deltager. Vi er særligt opmærksomme på at inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere, således at relevante deltagere i netværksmøder inddrages tidligt i processen. Ift. skole - hjemsamtaler afholdes der hvert forår én samtale pr. barn hvor elevplanen drøftes. Herudover afholdes der henover året behovssamtaler, således at de familier, der har brug for flere samtaler, får tilbudt det, og de familier, der kun har brug for en samtale får denne. Der er forældreråd i alle klasser. Der er ligeledes et forældreråd i SFO, som giver sparring til det daglige arbejde og deltager i arrangementer. Vi bruger intranettet som platform til kommunikation mellem skole og hjem. Forældretilfredshedsundersøgelsen blandt forældre er et reskab som vi aktivt bruger til at kvalifecere vores praksis. Som resultat ser vi, at... Vi oplever at mange forældre ofte færdes på skolen og har tæt kontakt med medarbejderne. Vi oplever at lokalsamfundets skole skaber plads til alle - de børn, der har det svært udvises der forståelse overfor - man kender hinanden fra mange sammenhænge og hjælper hinanden. Vi har hyppig kontakt og tæt samarbejde med skolepsykolog, sundhedsplejerske m.fl. Forældrerådene inddrages i planlægning af forældremøder, arrangementer mm. Vi ser, at forældrene hyppigt bruger intranettet til kommunikation med skolen. Forældretilfredshedsundersøgelsen drøftes i personalegrupperne, i skolebestyrelsen og i SFO forældreråd, hvorefter disse interessenters fokusområder bringes videre i det daglige arbejde af ledelsen. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 72,3% 79,7% 76,8% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 58,7% 70,3% 80,2% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 48,2% 55,9% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 68,4% 85,7% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 72,0% 76,6% 76,9% 79,7%...SFO samlet set 75,0% 74,0% 80,8% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... På skolerne i Elev og Hårup har vi i dele af dette skoleår tilrettelagt undervisningen med en ugentlig undervisningsdag arrangeret som fagfordybelsesdag, hvilket kort fortalt er en dag, hvor både børn og voksne en hel dag fordyber sig i et fag med lærere og pædagoger. På skolerne i Hårup og Elev har vi også særligt fokus på, hvordan vi samlet set udnytter de muligheder, der er for, at vi internt og på tværs af de to skoler fortsat er i faglig og organisatorisk udvikling. Et sådant fokus kræver nogle gode rammer for, hvorledes denne udvikling kan finde sted. For at sikre både at lærerne kan mødes og ved hvad de skal mødes om, har vi lavet en fælles mødekalender og undervisningen på de to skolen slutter kl én dag om ugen. Indtil kl afholder lærerne de møder, der kræver fælles tilstedeværelse med deres kolleger. Som resultat ser vi, at... Der eksperimenteres med en ny organisering af undervisningens indhold. Der gøres erfaringer med en ny organisering af undervisningens arbejdsformer. De fysiske rammer for undervisningen udvides. En bevægelse mod mere fælles forberedelse. Lærernes og pædagogernes faglige blufærdighed mindskes. Lærerne og pædagoger inspirerer i højere grad hinanden til at afprøve nye arbejdsformer. Skolernes to kulturer beriger hinanden. Overgangen fra Elev Skole til Hårup Skole er tryg og udviklende. Muligheden for at knytte nye venskaber på årgangen øger den enkeltes sociale trivsel 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 6,8 5,7 5,9 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,9 5,3 7,5 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,5 4,7 5,0 6,6 Dansk skriftlig orden 5,4 4,8 - Dansk mundtlig 9,4 7,-8 8,3 7,9 Matematik færdigheder 7,4 6,3 8,8 7,4 Matematik problemløsning 7,5 5,6 8,0 6,5 Engelsk mundtlig 6,4 6,6 6,7 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 7,1 5,6 6,1 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - 4,2-7,7 Tysk mundtlig 8,3 4,9-6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig ,5 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 6,2 7,8 Biologi skriftlig - 6,2 7,2 7,2 Geografi skriftlig 7, ,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,3 5,7 7,0 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog ,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,0 3,0 3,9 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,4 8,5 9,6 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 49,3% 54,2% 51,9% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 87,9% 100,0% 87,2% 92,5% 1. klassetrin 93,5% 100,0% 87,0% 91,1% 2. klassetrin 98,0% 90,9% 93,1% 93,0% 3. klassetrin 83,9% 100,0% 90,5% 94,5% 4. klassetrin 92,0% 87,1% 97,5% 92,7% 5. klassetrin 94,1% 95,7% 96,4% 91,9% 6. klassetrin 88,4% 77,8% 86,8% 90,8% 7. klassetrin 87,5% 93,0% 85,7% 88,4% 8. klassetrin 90,5% 87,5% 94,6% 87,5% 9. klassetrin 87,0% 76,5% 76,9% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 36,0% 16,7% 25,0% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 64,0% 75,0% 60,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 81,8% 91,7% 84,6% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 60,4% 61,0% 59,5% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har på skolen fokus på bevægelse. SFO er i gang med at bliver certificeret som IdrætsSFO. Et tiltag som giver personalet yderlige viden i forhold til at udfordre alle børn fysisk og som samtidig har fokus på trivsel og sundhed. Forløbet afsluttes inden udgangen af Disse kompetencer tænkes ind i forhold til bevægelse i den fremtidige skoledag. Vi har gode fysiske rammer,som er yderligere udbygget med parkourbane og multibane i skolegården. Disse rammer bruges hele dagen og bruges også udenfor skolens åbningstid a b.la. idrætsforening. Der er fokus på sund kost og bevægelse både i daglidagen og ved temauger og fordybelsesdagedage. Der afholdes trivselsdag for hele skolen. Der arbejdes med børnenes trivsel i større og mindre grupperinger. ex. ved samtaler med grupper af piger. Temaet er ex. relationer i gruppen. Der arbejdes med det enkelte barns behov og at udfordre børnene. Som resultat ser vi, at... Vi har set et øget aktivitetsniveau i såvel undervisning, pauser og i SFO. Øget bevidsthed hos SFO personale. Der arbejdes med pædagogisk idræt, som tilgang til aktiviterne - hvor der er et fysisk, psykisk, kognitivt og socialt fokus. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 82,0% 79,7% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,0% 100,0% 94,9% 97,1% 1. klassetrin 95,7% 95,0% 95,7% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 93,2% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 96,8% 100,0% 97,6% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 96,0% 96,8% 97,6% 98,1% 5. klassetrin 93,8% 91,3% 96,4% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 99,0% 7. klassetrin 97,5% 100,0% 96,4% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 96,9% 97,3% 98,3% 9. klassetrin 95,7% 100,0% 96,2% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 100,0% 90,3% 97,6% 94,0% 5. klassetrin 100,0% 95,7% 89,3% 92,9% 6. klassetrin 90,9% 92,6% 94,7% 93,8% 7. klassetrin 87,5% 88,4% 78,6% 93,1% 8. klassetrin 90,5% 84,4% 94,6% 91,4% 9. klassetrin 69,6% 100,0% 88,5% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 96,0% 96,8% 100,0% 93,6% 5. klassetrin 94,1% 95,7% 96,4% 93,3% 6. klassetrin 95,5% 96,3% 94,7% 94,2% 7. klassetrin 97,5% 90,7% 92,9% 92,8% 8. klassetrin 95,2% 90,6% 100,0% 93,9% 9. klassetrin 95,7% 100,0% 92,3% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,8 3,4 3,8 3,3 0,3 0,3 0,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,4 5,0 6,3 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,6 8,7 10,5 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,3% 4,3% 5,2% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 35% 21% 38% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 15,9% 11,7% 16,7% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 72,7% 68,2% 84,6% 82,2% 1. klassetrin 78,7% 68,4% 65,2% 80,8% 2. klassetrin 79,6% 72,7% 89,7% 85,7% 3. klassetrin 67,7% 80,4% 90,2% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 96,0% 41,9% 40,5% 40,2% 5. klassetrin 94,1% 21,7% 42,9% 46,6% 6. klassetrin 97,7% 50,0% 44,7% 57,4% 7. klassetrin 100,0% 60,5% 37,0% 54,7% 8. klassetrin 100,0% 62,5% 63,9% 53,9% 9. klassetrin 100,0% 52,9% 57,7% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 21,3 15,2 8,3 11,7 6. klassetrin 19,1 22,4 20,0 17,2 9. klassetrin 20,8 31,3 27,3 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 3,7% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 3,1% 2,8% 1,9% 9. klassetrin 0,0% 5,9% 3,8% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 3,7% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 3,1% 2,8% 1,6% 9. klassetrin 30,4% 11,8% 42,3% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 58,1% 65,0% 73,7% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 0,0% 10,0% 0,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... 1) Læreren og pædagogen som leder af klasserummet/ læringsrummet 2) Børn gør det rigtige hvis de kan - skolerne i Elev og Hårup arbejder med metoden Samarbejdsbaseret problemløsning som et dialogisk værktøj i inklusionsarbejdet. Skolerne er i år 2 ift. kursus med Inge Brink Nielsen, som er trainee i denne metode. I løbet af tre år vil hele det pædagogiske personale have gennemgået kurset, som er en grundantagelse i skolernes pædagogiske platform for forståelsen af børn og arbejdet med børn. 3) Legepatrulje 4) Morgensang 5) Alternative dage 6) Specialklasselever, som har flere sociale, faglige og fysiske fællesskaber på skolen Som resultat ser vi, at... 1) s pædagogiske personale sætter deres egen praksis i spil i teamet og i samarbejdet med inklusionsvejlederne. Personalet fokuserer på det de selv kan ændre. Ledelsen er en konstruktiv samarbejdspartner, når noget er svært. 2) Personalet føler sig klædt på til arbejdet med børn, der er særligt udfordret. Børnene føler sig anerkendt, forstået og værdsat. Vi ser flere børn, som deltager i undervisningen/ aktiviteter. Undervisningen starter og slutter til tiden. Der er færre konflikter. Forældresamarbejdet er præget af tillid. 3) Små og store elever danner relationer og flere børn trives og har pauser med aktivitet og kvalitet. 4) Små og store elever trives sammen og har et fællesskab i oplevelsen af Vores skole. 5) Styrket sammenhold på tværs af alder, læring i nye fællesskaber, forskellige måder at lære på, eks. Matematikkens dag med matematik i anvendelse. 6) Specialklasse elever lærer i klassen og på tværs af de to klasser i hold, som tilgodeser fysisk, social og faglig inklusion. Børnene deltager i skolens traditioner, nogle børn er integreret i fag i normalklasser. I SFO deltager børnene i SFOés aktiviteter på det niveau og i det omfang de kan, sammen med andre børn. De udfordres af de voksne til at deltage i nyt både på deres egen Base, kun for specialklassebørn, og den øvrige SFO. Der arbejdes med handleplaner i undervisning og SFO. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 90,9% 97,4% 97,7% 1. klassetrin 97,9% 100,0% 95,7% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 93,2% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 97,6% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 95,2% 98,3% 5. klassetrin 94,1% 95,7% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 95,0% 97,7% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 96,9% 97,3% 99,1% 9. klassetrin 95,7% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 67,3% 68,5% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 39,3% 35,8% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 92,0% 87,1% 71,4% 73,1% 5. klassetrin 58,8% 73,9% 71,4% 70,9% 6. klassetrin 72,7% 59,3% 75,7% 71,2% 7. klassetrin 70,0% 76,7% 57,1% 69,3% 8. klassetrin 81,0% 56,3% 91,9% 71,9% 9. klassetrin 60,9% 58,8% 61,5% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 93,9% 90,9% 92,3% 96,5% 1. klassetrin 91,5% 100,0% 95,7% 95,0% 2. klassetrin 95,9% 88,6% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 96,8% 95,7% 95,2% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 88,0% 96,8% 92,9% 88,1% 5. klassetrin 76,5% 95,7% 92,9% 91,2% 6. klassetrin 93,2% 88,9% 94,7% 94,8% 7. klassetrin 90,0% 95,3% 85,7% 95,7% 8. klassetrin 100,0% 96,8% 97,3% 96,6% 9. klassetrin 95,7% 100,0% 96,2% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 62,0% 64,3% 61,3% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 8,9% 8,7% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen for Skolerne i Elev og Hårup takker for de fremsendte rapporter og håber fremadrettet på rapporter som endnu tydeligere påpeger de vigtigste punkter, der kan arbejdes videre med. Vi oplever at rapporterne som statistisk materiale udfordres af det lave antal samlede besvarelser. Dette giver at udslaget fra enkelt personer kan give store udsving i de samlede tal der opgøres procentvis. På denne baggrund er rapporterne evalueret og herunder kommenteret. Skolebestyrelsen ser med gælde på den gode tilslutning til SFO, en APV over middel, at store og små trives sammen, det lille sygefravær og det lille brug af vikarer samt det generelle gode samarbejde. Skolebestyrelsen ser med bekymring på stigning i andelen af overvægtige, overrepræsentationen i forhold til sigtelser, den forholdsvis store andel af børn som drikker alkohol, talfærdigheder som ligger under kommunes gennemsnit og manglen på faglærere. Skolebestyrelsen ser (på baggrund af tallene fra elev-trivselsundersøgelsen) store forskelle mellem de velfungerende klasser og de klasser som fungerer mindre godt. Skolebestyrelsen har følgende specifikke noter taget på baggrund af rapporterne: HÅRUP SKOLE: - bør dækkes bedre ind i forhold til ansatte faglærere med Natur og Teknik som linjefag. Årsagen er rapportens udsagn om dalende færdigheder i Natur og Teknik for specielt 7. klassetrin. - bør dækkes bedre ind i forhold til ansatte faglærere med matematik som linjefag. Årsagen er rapportens udsagn om dalende matematiske færdigheder for specielt 3. klassetrin. - s ledelse bør kigge på, hvad der skal gøres fra skolens side i forhold til manglende motivation af eleverne på 7. og 9. klassetrin. Skolebestyrelsen vil prioritere ovenstående udfordringer efter vigtighed og målrettet arbejde på operative løsninger. Vi ser frem til, at B&U bidrager med redskaber og metoder til løsning af udfordringerne samt tager aktivt del i løsning af de konkrete udfordringer i de mindre velfungerende klasser. Endelig forventer skolebestyrelsen at B&U aktivt deltager i de relevante samarbejdsfora herunder 115-møder også i Elev Hårup skoledistriktet selvom problemerne ikke altid er så synlige som i andre skoledistrikter. Derudover har skolebestyrelsen noteret de manglende retningslinjer for færdselslære og specialundervisning samt den manglende miljøhandlingsplan. Skolebestyrelsen forslår at målsætningen løftes i forhold til kommunikationen med forældregruppe. 32 KVALITETSRAPPORT