HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni 2010 og af Østre Landsrets 20. afdeling den 28. januar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling og Henrik Waaben. Påstande Dommen er anket af T med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anbringender T har til støtte for sin påstand om formildelse anført, at der bør ske en betydelig fravigelse af de bødeniveauer, der fremgår af forarbejderne til lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven. Der må lægges vægt på, at der har været tale om et meget begrænset ugentligt timetal, at den tilsigtede eller opnåede økonomiske fordel må have været særdeles beskeden, og at hovedformålet med beskæftigelsen ikke har været at opnå en økonomisk fordel, men ønsket om medmenneskeligt at hjælpe en landsmand. Der må endvidere henses til, at han har en meget beskeden indtjening. En bødefastsættelse på grundlag af antallet af måneder vil føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. For formildelse taler også den lange tid, der er forløbet, siden den strafbare handling blev begået. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om skærpelse anført, at der foreligger samtlige de skærpende omstændigheder, der er nævnt i udlændingelovens 59, stk. 5. Det fremgår

2 - 2 - af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved bødefastsættelse for overtrædelse af 59, stk. 5, bør tages udgangspunkt i en bøde på kr. pr. påbegyndt måned, som beskæftigelsen har varet, og at dette udgangspunkt skal fraviges i skærpende retning, når der foreligger flere af de i bestemmelsen nævnte skærpende omstændigheder. Der bør derfor tages udgangspunkt i et beløb, der er højere end kr. pr. påbegyndt måned. Den nedsættelse af bøden, som det begrænsede månedlige timetal kunne tale for, jf. Højesterets dom af 25. november 2009, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 s. 549, kan højst modsvare den skærpelse af bøden, der skal ske som følge af, at der foreligger flere skærpende omstændigheder, således at den månedlige bøde bliver kr. Der kan eventuelt ske en mindre nedsættelse af bøden som følge af den lange sagsbehandlingstid ved byretten. Supplerende sagsfremstilling Efter det oplyste lå sagen stille uden anden begrundelse end byrettens berammelsestid i tiden fra byrettens modtagelse af anklageskriftet den 25. maj 2007 og frem til den 10. december Ifølge årsregnskaberne for virksomheden V ved T udgjorde virksomhedens regnskabsmæssige resultat i kr., i kr., i kr., i kr., i kr. og i kr. Retsgrundlaget I bemærkningerne til det forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v., der førte til lov nr. 425 af 31. maj 2000, hedder det bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, s. 7401): Lovforslaget begrænser således ikke domstolenes mulighed for at tillægge andre omstændigheder end de i 59, stk. 3, nævnte skærpende betydning ved strafudmålingen efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10. Ligeledes begrænser lovforslaget ikke domstolenes mulighed for at tillægge formildende omstændigheder vægt ved strafudmålingen og i den forbindelse idømme en bøde, der er mindre end den anførte vejledende bødestørrelse på kr. I sager, hvor der er begået en flerhed af lovovertrædelser, vil domstolene efter en samlet afvejning kunne fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af den angivne bødestørrelse for hver enkelt lovovertrædelse. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7/2006, Rettet september 2010, om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af bl.a. udlændingelovens 59 hedder det i afsnit om retningslinjer for bødepåstanden bl.a.:

3 - 3 - Ved flere beskæftigede og ved beskæftigelse af en eller flere udlændinge i længere tid foretages der som udgangspunkt en sammenlægning af de nævnte bødestørrelser uden reduktion (absolut kumulation). Det er dog i forarbejderne til lov nr. 425 af 31. maj 2000 anført, at domstolene i sager, hvor der er begået en flerhed af lovovertrædelser, efter en samlet afvejning vil kunne fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af den nævnte bødestørrelse for hver enkelt overtrædelse, jf. de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 264 af 30. marts Som anført i Højesterets dom af 25. november 2009, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 s. 549, må der ved strafudmålingen for overtrædelse af 59, stk. 4, jf. stk. 5, i udlændingeloven, nu lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, tages udgangspunkt i det bødeniveau, der fremgår af forarbejderne til lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven (skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge), hvorved 59, stk. 4 og stk. 5, fik deres nugældende indhold. Det hedder herom i Folketingstidende , tillæg B, s bl.a.: I de tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder efter 59, stk. 3, [nu 59, stk. 5], dvs. tilfælde, hvor lovovertrædelsen enten er begået forsætligt, eller der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre eller udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, bør bøden være af ganske betydelig størrelse. Efter Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2003 af 21. oktober 2003 er de vejledende retningslinjer for anklagemyndighedens påstand om bøde i sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge efter udlændingelovens 59, stk. 3, [nu 59, stk. 5], kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Lovforslaget tilsigter, at bødeniveauet fremover skal skærpes, således at der i sager om overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 3, [nu 59, stk. 5], som udgangspunkt vil skulle nedlægges påstand om en bøde på kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Der tilsigtes således et bødeniveau, der er dobbelt så højt som det gældende. Det er domstolene, der konkret fastsætter bødestørrelsen, og de anførte vejledende beløbsstørrelser på henholdsvis kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned i sager om overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 2, [nu 59, stk. 4], og kr. i sager om overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 3, [nu 59, stk. 5], jf. 59, stk. 2, [nu 59, stk. 4], pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, er ikke til hinder for, at domstolene i konkrete tilfælde med konkret begrundelse fraviger disse i skærpende eller formildende retning. De vejledende bødestørrelser begrænser således ikke domstolenes frihed ved strafudmålingen, jf. herved de almindelige principper for straffens udmåling i straffelovens 80. Straffen udmåles dog i praksis i vid udstrækning takstmæssigt i overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelser. Som det fremgår ovenfor, indebærer den foreslåede affattelse af 59, stk. 3, [nu 59, stk. 5], at der fremover foreligger skærpende omstændigheder, som der skal tages hensyn til ved strafudmålingen, hvis blot en af de tre betingelser er opfyldt: at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. I sager, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, således at to eller tre af disse betingelser er opfyldt, f.eks. at overtrædelsen er begået forsætligt, og den pågæl-

4 - 4 - dende herved har opnået en økonomisk fordel, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed og medføre, at den vejledende bødestørrelse på kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fraviges i skærpende retning. Højesterets begrundelse og resultat Tre dommere Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling og Henrik Waaben udtaler: T er dømt for overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 4, jf. stk. 5, ved i en periode på 29 måneder fra juli 2004 til december 2006 at have beskæftiget A, som ikke havde arbejdstilladelse, i sin virksomhed i et omfang af 3-4 timer i op til 3 gange om ugen. Landsretten har som skærpende omstændigheder lagt til grund, at A ikke havde ret til at opholde sig her i landet, at T handlede forsætligt, og at han opnåede eller tilsigtede en økonomisk fordel ved at beskæftige A som sket. Som anført af landsretten følger det af forarbejderne til lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven, at der i tilfælde, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, som udgangspunkt skal udmåles en bøde, der overstiger kr. pr. måned. Under hensyn til ansættelsens begrænsede ugentlige timetal finder vi, at der ligesom i Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 s. 549 bør ske en nedsættelse af den ifølge forarbejderne vejledende månedlige bødestørrelse. Under hensyn til, at der i denne sag foreligger flere skærpende omstændigheder, herunder at overtrædelsen er begået forsætligt, og at T herved har tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, finder vi dog ikke, at der kan tages udgangspunkt i en bødestørrelse på under kr. månedlig. I en situation som den foreliggende, hvor der er tale om lang tids ansættelse i et begrænset månedligt timetal i en mindre virksomhed med en beskeden indtjening, finder vi imidlertid, at en bødefastsættelse på grundlag af en månedlig bøde på kr. samlet vil føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. Vi finder på denne baggrund, at bøden som udgangspunkt bør fastsættes til kr. Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid finder vi, at bøden bør nedsættes med kr., jf. herved straffelovens 82, nr. 13, og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5 - 5 - Vi stemmer herefter for at fastsætte bøden til kr. Dommerne Peter Blok og Per Walsøe udtaler: Landsretten har lagt til grund, at A i perioden fra juli 2004 til december 2006 arbejdede op til tre gange om ugen i 3-4 timer i Ts forretning. Under hensyn til, at der således var tale om et begrænset ugentligt timetal, finder vi på samme måde som landsretten, at der af denne grund ligesom i Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 s. 549 kan tages udgangspunkt i en bødestørrelse på kr. om måneden, selv om de i udlændingelovens 59, stk. 5, nævnte skærpende omstændigheder foreligger. Det må efter vores opfattelse endvidere antages, at den økonomiske fordel, som T har opnået eller tilsigtet ved at beskæftige A i sin forretning, har været særdeles beskeden. På denne baggrund finder vi, at en bødefastsættelse på grundlag af antallet af måneder og med absolut kumulation af en månedlig bøde på kr. vil føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf i den foreliggende sag, hvor forholdet har stået på gennem en lang periode. Vi er endvidere enige med flertallet i, at der bør ske en vis nedsættelse af bøden som følge af den langvarige sagsbehandling. Vi finder herefter, at bøden bør fastsættes til kr. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: T straffes med en bøde på kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.