TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009

2 Indhold 1. INDLEDNING IMPLEMENTERING AF TRIN OG NIVEAUDELING TILTAG TIL IMPLEMENTERING AF VELFÆRDSAFTALEN ÆNDRINGER I VEJLEDNINGSPRAKSIS SOM FØLGE AF VELFÆRDSAFTALEN VEJLEDNING OG INFORMATION OM NIVEAUDELING BARRIERER FOR UDBUD AF TRIN BARRIERER FOR NIVEAUDELING OPFØLGNING PÅ TRIN OG NIVEAUDLING EFFEKTER AF TRIN LITTERATUR

3 1. Indledning I forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006 og i udmøntningen af Globaliseringspuljen blev der indgået politisk forlig om at afsætte ekstraordinære midler til erhvervsuddannelsesområdet med henblik på, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Teknologisk Institut er af Undervisningsministeriet blevet bedt om at evaluere fire af Velfærdsaftalens 19 initiativer for at belyse implementeringen af indsatserne samt de foreløbige effekter. Evalueringen omfatter følgende fire tematiske indsatser: Kontaktlærerordningen, mentorordningen og øget social og psykologisk støtte Bedre vejledning og korte praktikophold i grundforløbet Styrket vejledning ved afslutning af grundforløb og øget praktikpladsopsøgende indsats Trin- og niveaudeling De fire initiativer er analyseret gennem en spørgeskemaundersøgelse, som er fremsendt til samtlige institutioner, der udbyder en eller flere erhvervsuddannelser. Herudover er der gennemført et mindre antal supplerende interview. Dette notat er et ud af fire, og her ses der specifikt på trin og niveaudelingen. Formål med trin og niveaudelingen Trin og niveaudelingen er blevet vedtaget som led i målsætningen om at flere unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Intentionen er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser skal kunne give både stærke og svage unge mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne har et bredt spektrum af elever, der dækker både over elever, der har gennemført en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse (fx den gymnasiale) og elever, der har store læse-skrive problemer og/eller kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Med trin og niveaudelingen skulle erhvervsskolerne gerne have fået bedre mulighed for at rumme både de stærke og de svage elever. Aftaletekst om opfølgning på Velfærdsaftalen For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger for uddannelse samt for at sikre en tydelig adgang til videregående uddannelse skal erhvervsuddannelserne trindeles, og den enkelte elev skal have bedre mulighed for at vælge forskellige niveauer i fagene. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar på arbejdsmarkedet. Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen 2006 Ifølge loven om erhvervsuddannelser skal alle uddannelserne trindeles, hvis kompetenceprofilen afspejler et dokumenteret behov på arbejdsmarkedet. Der er i dag 12 indgange med 109 uddannelser og 326 trin og specialer. Loven fastslår desuden, at eleverne skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag. 3

4 2. Implementering af trin og niveaudeling 2.1. Tiltag til implementering af Velfærdsaftalen Skolerne har igangsat en række tiltag for at kvalificere vejledningen om valg af trin og niveauer. Skolerne har øget vejledningen inden opstart på grundforløbet markant (30%). Hele 47% anvender i høj grad en øget realkompetenceafklaring ved opstart (se også evaluering af øget vejledning i grundforløb) som et middel til at kvalificere vejledningen med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. 40% har i høj grad øget samarbejdet med UU centre, og ligeledes tilskyndet eleverne til hurtigere at komme i gang med praktikpladssøgning. Begge faktorer har i andre analyser vist sig at være væsentlige parametre for, at eleverne ikke falder ud af uddannelsessystemet. Den tidligere praktikpladssøgning øget desuden sandsynligheden for, at eleven får en uddannelsesaftale i løbet af eller ved afslutning af grundforløb. Til gengæld har blot 5% øget deres brug af elektroniske medier i vejledning om trin og niveauvalg i stort omfang. Figur 1. Skolernes tiltag for at implementere Velfærdsordningen Øget indledende individuel realkompetenceafklaring Øget samarbejde med UU centre Øget fokus på, at eleverne tidligere i grundforløbet kommer i gang med at søge praktikplads Øget brug af Elevplan i rådgivnings vejledningsforløbet Øget Individuel vejledning og rådgivning inden opstart Øget fokus på at uafklarede elever uden praktikpladsaftale får indsigt i flere fag inden for Øget kollektiv information og vejledning undervejs i grundforløbet Øget information til forældre & elever inden opstart på grundforløb Øget brug af korte praktikpladsaftaler Øget brug af elektroniske medier som emu.dk, vidar.dk eller ug.dk integreret i undervisningen I stort omfang I noget omfang I begrænset omfang Ingen ændringer 4

5 2.1. Ændringer i vejledningspraksis som følge af Velfærdsaftalen Skolerne har på en række områder foretaget ændringer i deres rådgivnings- og vejledningspraksis som opfølgning på Velfærdsaftalen. De væsentligste ændringer er blandt andet udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for mentorer og kontaktlærere (40%). Skolerne har også igangsat initiativer med henblik på at fremme netværk og videndeling om den øgede vejledningsindsats: Netop netværk har fra en række tidligere analyser vist, at være et nyttigt redskab som kan fremme spredning af god praksis på tværs af institutioner (40%.). 28% har igangsat et øget samarbejde med UU-centre, hvilket også er væsentligt fordi det bidrager til, at eleverne oplever sammenhæng i vejledningen. Figur 2 neden for viser ændringer i skolernes vejlednings- og rådgivningspraksis som følge af Velfærdsaftalen. Figur 2. Ændringer i rådgivning og vejledning ift. trin og niveau Funktionsbeskrivelser for kontaktlærere og mentorer med henblik på at fremme en ensartet praksis Netværk og videndeling med andre skoler Øget samarbejde med UU centre for at øge elevernes opmærksomhed på trinvalg inden de begynder en Informationsmateriale målrettet elever Øget involvering af forældre for elever med særlige behov Øget brug af statistik f.eks. om beskæftigelse Øget information over for mestre i samarbejde med lokale uddannelsesudvalg Virksomhedspraktik som specifikt fokuserer på trinvalg Vejledning om muligheder for at tage en forlængelse på to uger på hovedforløb med henblik på at opnå I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke / ikke relevant Velfærdsaftalen har blandt andet til formål at øge fastholdelsen af elever med gode faglige forudsætninger. På den baggrund er det problematisk, at kun 5% af skolerne har igangsat informationstiltag om forlængelse af uddannelse med henblik på, at elever med forudsætninger for det kan få adgang til en kort videregående uddannelse. En analyse gennemført af LO i 2008 peger på, at vejledningen om videregående uddannelsesmuligheder på erhvervsskolerne halter bagefter i forhold til den vejledning, elever på de gymnasiale uddannelser får. En forespørgsel, som LO har foretaget blandt en række UU-centre, peger på, at vejlederne fra UUcentrene kun kommer ud på skolerne, når skolerne eksplicit beder om det. Vejledning fra UUcentrene ude på skolerne er tilsyneladende mindre udbredt som fast procedure i forbindelse med vejledningsindsatsen i grundforløb. En analyse gennemført af Teknologisk Institut for 5

6 Udvalget for Fremtidssikring af Erhvervsuddannelserne viste, at en kort videregående uddannelse er et reelt alternativ, for nogle af de unge, som ikke kan få en praktikplads. Ligeledes er det mærkbart at kun 12% i høj grad anvender beskæftigelsesstatistik i vejledningssammenhænge, medens 25% gør det i et vist omfang. Beskæftigelsesstatistikken kan netop være et af de virkemidler, institutionerne kan anvende for at kvalificere vejledningen og de unges valg. Indgangsvise forskelle på vejledning i trin Der er stor spredning mellem indgangene med hensyn til, om skolernes vejledning og rådgivning har fået eleverne til at ændre valg af trin. Inden for det Merkantile område vurderer 85% af skolerne, at det forekommer. Som figur 3 neden for viser, er der dermed en markant forskel på Merkantil og de andre indgange. For indgangene Mad til Mennesker, Bygge og Anlæg, Bil, Fly og Andre Transportmidler, Produktion og Udvikling, Sundhed, Omsorg og Pædagogik samt Transport og Logistik er der mere end 50% af skolerne med de respektive indgange, der vurderer, at det forekommer, at eleverne ændrer valg af trin som følge af skolens vejledning. 60% af skolerne svarer desuden, at de har ændret deres vejledningspraksis for at fremme, at eleverne vælger i forhold til deres forudsætninger. 6% planlægger at gøre dette, og 1/3 har ikke planer om det. Figur 3. Ændringer i elevernes valg af trin som følge af skolens vejledning Merkantil Mad til mennesker Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler Produktion og Udvikling Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Dyr, planter og natur Strøm, styring og IT Medieproduktion Bygnings og brugerservice Krop og stil Det forekommer Nej Ved ikke 6

7 2.2. Vejledning og information om niveaudeling Hovedparten af eleverne (74%) informeres om niveau valg inden de påbegynder et grundforløb. Den indledende realkompetenceafklaring er det væsentligste af de virkemidler, skolerne tager i anvendelse i vejledning om niveaudeling (59%). Den omfattende anvendelse kan være en indikation på, at realkompetenceafklaring er ved at være implementeret på et systemisk niveau. Figur 4 nedenfor viser i hvilken grad skolerne anvender et givent redskab til information og vejledning om niveaudeling. Figur 4. Vejledning om niveaudeling Den indledende realkompetenceafklaring Individuel rådgivning og vejledning kun med eleven Kollektiv, mundtlig information og vejledning integreret i undervisningen Elevplan Individuel vejledning og rådgivning med inddragelse af forældre Individuel rådgivning vejledning med inddragelse af mester Elev til elev Brug af materialer fra EMU I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke/ikke relevant 57% af skolerne anfører, at niveaudeling i høj grad indgår i individuel vejledning, 38% anvender ligeledes i høj grad kollektive vejledningsformer. 1/3 af skolerne angiver endvidere, at Elevplan indgår som et aktivt redskab i vejledning - dette og andre spørgsmål peger på, at Elevplan på tværs af skoler har fået en øget pædagogisk og vejledningsmæssig betydning. Kun meget få (8%) angiver, at mester inddrages i vejledningen. Forklaringen kan være, at elever, der allerede har en uddannelsesaftale, når de begynder på grundforløbet, typisk ikke har et stort vejledningsbehov. Vejlederne på skolen er den primære funktion, der vejleder eleverne om valg af niveauer. Men funktionen er spredt på flere, således varetager 52% af kontaktlærerne også denne funktion, og 40% at faglærerne er involveret i vejledningen - et svar som samlet set peger på, at der er et samspil mellem personer, som kan have et forskelligt kendskab til den enkelte elev, og som er væsentligt i forhold til at eleverne oplever sammenhæng. Kun lidt over ¼ (27%) indsamler systematisk viden om elevprofiler for at kvalificere vejledningen. Knapt halvdelen (49% har ikke planer om at gøre dette, og 24% har planer om det. Som nævnt i de andre notater kan det være et problem i forhold til at skolerne ikke får forank- 7

8 ret praksis, og at skolerne ikke på et senere tidspunkt vil have et solidt videngrundlag i forhold til at prioritere forskellige indsatser. Endvidere viser noget af det supplerende materiale, som er fremsendt fra nogle skoler samt EVAs evaluering af Handlingsplaner for Øget Fastholdelse, at på de skoler, hvor man indsamler systematisk viden om årsags-effekt forhold har de pågældende skoler på flere punkter måttet revidere deres billede af virkeligheden. 3. Barrierer for udbud af trin Som det fremgår af figur 5 neden for, vurderer skolerne på tværs af indgange, at den manglende interesse fra det lokale arbejdsmarked ses som langt den væsentligste barriere, og i den sammenhæng også manglende information fra de faglige udvalg til det lokale arbejdsmarked. Som figuren neden for viser, er det især inden for områderne Transport og Logistik, Produktion og Udvikling, Sundhed, Omsorg og Pædagogik samt Bil, Fly og Andre Transportmidler, at manglende interesse fra det lokale arbejdsmarked udgør en barriere. En årsag kan være, at for de elever, der har indgået uddannelsesaftale, er mestre ikke interesserede i at grundforløbet forlænges (hvilket dog ikke vil være gældende for Sundhed, Omsorg og Pædagogik). Samtidig kan en forklaring også være, at der ikke har været tilstrækkelig og relevant formidling om trin og niveaudeling ud til de enkelte praktikvirksomheder. Figur 5. Barrierer for udbud af trin 1 på de trindelte uddannelser Transport og logistik Produktion og udvikling Sundhed, omsorg og pædagogik Bil, fly, transport Mad til mennesker Merkantil Krop og stil Dyr, planter, natur Bygge & anlæg Medieproduktion Strøm, styring og IT Manglende interesse fra det lokale arbejds marked Elever/ forældre er usikre om fremtidige beskæftigelsesmuligheder Utilstrækkelig elevvolumen til at oprette et hold Slet ikke/ikke relevant Note: Skolerne er her blevet bedt om at vælge, hvilken barriere der er størst, hvorfor de kun har haft mulighed for at vælge én svarmulighed. Tallene indebærer altså ikke, at skolerne ikke har flere barrierer. Hvis en skole ikke udbyder et givet trin, som en elev gerne vil vælge, kan det påvirke elevens videre uddannelsesforløb. Kun 13% af skolerne angiver, at de har øget samarbejdet med andre skoler med henblik på at øge elevernes valgmuligheder hvad angår trinvalg, som skolen ikke selv har. 15% har øget det i begrænset omfang. Knapt ¼ (22%) vurderer det ikke er relevant, for eksempel begrundet med at eleverne typisk ikke vil skifte skole, men i stedet 8

9 vælger som deres kammerater. Hvorvidt dette er et faktum, der ikke kan ændres på, eller om målrettet vejledning kan ændre på dette forhold, er det ikke muligt at vurdere. 4. Barrierer for niveaudeling Den væsentligste barriere for en øget niveaudeling begrundes især med en manglende motivation hos elever. Godt ¼ af skolerne oplever også, at der er for lille elevoptag på de enkelte fag til, at niveaudeling kan lade sig gøre. Manglende interesse hos praktikvirksomheder samt usikkerhed hos praktikvirksomheder om, hvorvidt højere niveauer fører til et længere uddannelsesforløb synes at have mindre betydning (11%), på trods af at dette forhold har været fremført tidligere. Figur 6. Barrierer for niveaudeling Manglende motivation og interesse hos elever For lille elevoptag på enkelte fag på hovedforløbet Uklare incitamenter Manglende støtte i hjemmet Manglende interesse hos praktikvirksomheder Usikkerhed blandt praktikvirksomheder og elever om, hvorvidt højere niveauer fører til et længere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke/ikke relevant Ingen af skolerne har sat mål for hvor mange elever der skal vælge højniveau, og blot 5% har sat mål for særlige elevprofiler, en faktor som også kan have betydning for elevernes valg. Samtidig vurderer 29%, at niveau mulighederne har betydning for at eleverne er mere tilfredse og 30% vurderer at de allerede kan se effekter nu i forhold til at kunne fastholde elever med stærke forudsætninger. 37% vurderer endvidere at niveaumulighederne også har betydning for at kunne fastholde elever med mere begrænsede forudsætninger. 24% vurderer, at det har betydning i forhold til mindre frafald og 1/5 vurderer at det fremmer samarbejdet med praktikvirksomheder i forhold til et uddannelsesmatch, som modsvarer deres behov. Blot 8% vurderer, at niveauvalg har betydning i forhold til at elever fortsætter i en videregående uddannelse. Som tidligere nævnt kan denne vurdering bygge på, at vejledningen på grundforløb om videreuddannelse tilsyneladende er nedprioriteret, som en analyse fra LO blandt UU centre synes at pege på. 9

10 4.1. Opfølgning på trin og niveaudling Som figur 7 illustrer, anvender skolerne flere typer af virkemidler for at følge op på effekterne af trin og niveaudeling. Således gennemfører hele 75% trivselsundersøgelser blandt elever. Der er jævnligt møder mellem vejledere, støtte funktioner og skolens ledelse om dette punkt (77%). Endvidere er det et fast punkt i samtaler mellem kontaktlærer og elev 72%. Endeligt indsamler hele 69% statistisk, som langt overgår, hvordan skolernes praksis eller er med hensyn til indsamling af effekter mm. Det bør dog samtidig bemærkes, at over 1/3 af skolerne ikke indsamler data om effekter og har heller ikke planer om at gøre dette (34%). Til gengæld er indsatsen mht. at indsamle viden om valgmønstre blandt forskellige elevprofiler for at kvalificere vejledningen langt mindre udbredt. Lidt over ¼ indsamler viden om valgmønstre, men knapt ½ ( 49%) har ikke planer om at gøre dette. Figur 7. Opfølgning på trin og niveaudeling Jævnlige møder mellem vejledere, andre støttefunktioner og skolens ledelse Trivselsundersøgelse blandt elever Fast punkt i samtaler mellem kontaktlærer og elev Statistik over gennemførelse Vi følger ikke systematisk op i dag Ja Har planer om det Nej, og har ikke planer om det 69% af skolerne fører statistik over gennemførelsesfrekvenser og har således mulighed for at vurdere, hvorvidt trin- og niveaudeling virker efter intentionerne. Det er bemærkelsesværdigt at 19% angiver at de ikke har intentioner om at følge op rent statistisk på gennemførelsesfrekvenser. Ligeledes indsamler 43% af skolerne data om elevernes valg, som grundlag for kvalitetsudvikling i vejledningen og ¼ har planer om at gøre dette. Trin og niveaudeling er et væsentligt element, der kan fremme rummeligheden i erhvervsuddannelserne for elever med vidt forskellige forudsætninger. 10

11 5. Effekter 30% af skolerne vurderer, at de allerede nu kan se effekter i forhold til, at elever med begrænsede faglige forudsætninger kan fastholdes. 22% kan se effekter i forhold til at udsatte elever kan komme i gang med en kompetencegivende uddannelse. Endeligt vurderer 11%, at trindelingen har betydning i forhold til at fastholde elever med stærke faglige forudsætninger. Kun 4% vurderer, at det har betydning i forhold til, hvorvidt en elev kommer i gang med en videregående uddannelse. På sigt forventes effekterne at stige markant, dog ikke i forhold til at flere elever kommer i gang med en videregående uddannelse, som 19% vurderer på sigt kan være en effekt. At skolen kan fastholde elever med begrænsede faglige forudsætninger At udsatte elevgrupper i større omfang kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse At eleverne er blevet mere tilfredse med undervisningen At eleverne tager et større medansvar i planlægning af deres uddannelse At skolen kan fastholde elever med stærke faglige forudsætninger Mindre fravær At flere elever fortsætter med en videregående uddannelse Kan se effekter Forventer effekter Forventer ikke effekter 11

12 Litteratur Finansministeriet (2006): Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen opfølgning på Velfærdsaftalen og aftale om fremtidig indvandring, København: Schultz Teknologisk Institut/Undervisningsministeriet (2005): God praksis for fastholdelse, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr., 2005, udarbejdet af Hanne Shapiro, Susanne Gram og Trine Panton, Teknologisk Institut Undervisningsministeriet (2006): Fremtidssikring af Erhvervsuddannelserne, Rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 12

Mentorordning, kontaktlærerordning og personlig, psykologisk og social rådgivning

Mentorordning, kontaktlærerordning og personlig, psykologisk og social rådgivning TEKNOLOGISK INSTITUT Mentorordning, kontaktlærerordning og personlig, psykologisk og social rådgivning Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Bilag 2 Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet De følgende figurer viser en fordeling af elever efter deres første prioriterede søgeønske (indgang) med tilgang til søgekøen 2008-2013

Læs mere

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen

Nye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen Nye initiativer på vejledningsområdet Steffen Jensen sj@uvm.dk 33925135 Dialogkonference 28. marts 2007 Baggrund Regeringens globaliseringsstrategi april 2006 Velfærdsforliget mellem regeringen, DF, S

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

Tabelrapport for SIP 1. Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne

Tabelrapport for SIP 1. Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Tabelrapport for SIP 1 Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Indledning Denne tabelrapport er udarbejdet i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts evaluering

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om elev- og uddannelsesplanen Fra 8. klasse indeholder elev- og uddannelsesplanen

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser. Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10)

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven Efter 9. eller 10. klasse skal du vælge ungdomsuddannelse.

Læs mere

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen den 12.06.2012 TEC tilbyder Erhvervsuddannelser, HTx, samt en mangfoldighed af kursusaktiviteter. 650 ansatte og ca. 4000 årselever, heraf ca. 2500 på eud

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads

Læs mere

Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen

Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning

Læs mere

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2b: Gennemførelsesprocenten for gymnasiale uddannelser for 2011 til (intern statistik) Gymnasiale uddannelser Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen I alt Gennemførelsesprocent 86,96 89,86

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Region Midtjylland Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 14. november 2007 Punkt nr. 32

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC håndbog Revideret August 2014 funktionen Målet med kontaktlærerfunktionen er, at læreren ved siden af de sædvanlige lærerroller skal være kontaktperson for elever, der har forskellige uddannelsesplaner

Læs mere

Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne

Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne Evaluering 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik August 2018 Kære Lokale Uddannelsesudvalg! De faglige udvalg har udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Indhold 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt... 3 1.1 Skolens profil... 3 1.2 Elevprofiler... 4 1.3 Skolens udfordringer

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere