Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Ålholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Ålholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Ålholmskolen Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 25

4 5.3 Samarbejde og videndeling 27 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 32 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 33 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 35 4 Danmarks Evalueringsinstitut

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Ålholmskolen. Evalueringen belyser hvordan man på Ålholmskolen arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Ålholmskolen. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Ålholmskolen. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten.

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Ålholmskolen. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer.

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Ålholmskolen var målgruppen på 48 lærere, hvoraf 36 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 75. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på skolerne på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Ålholmskolens selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Vagn Petersen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Ålholmskolen fandt sted den 6. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Ålholmskolen deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Vagn Petersen og viceskoleleder Lena Hylager Lærerne: en gruppe på seks lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin Skolebestyrelsen: tre forældrerepræsentanter, herunder formanden. De to af medlemmerne sidder i bestyrelsen for anden periode mens formanden er valgt ind i skolebestyrelsen i foråret Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Ålholmskolen, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis.

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Ålholmskolen 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen spiller en rolle i forhold til at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18, stk. 2), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Ålholmskolen 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Ålholmskolen har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Ålholmskolen Ålholmskolen Teglværksvej Hillerød Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Ålholmskolen. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Ålholmskolen er en del af Hillerød Kommunes skolevæsen. Den ligger i udkanten af Hillerød by tæt på gode naturfaciliteter. Skolen er bygget i 1968 og har tre tilknyttede SFO er hvoraf en er beliggende på skolen, mens de to andre ligger tæt derved. Skolen har 609 elever fordelt på tre spor fra klasse. Ud over de almindelige klasser har skolen en I-klasse som er et specialpædagogisk heldagstilbud til børn med særlige behov i forbindelse med skolestarten. Eleverne undervises af skolens 62 lærere. 3.2 Organisering Skolens lærere er organiseret i årgangsteam. Lærerne arbejder desuden i fagudvalg, klasseteam og afdelingsteam. Hvert årgangsteam består af mindst fem lærere, og alle lærere har et primært team og evt. et sekundært team. Ålholmskolen 17

18 3.3 Ledelsen Ledelsen på Ålholmskolen udgøres af skoleleder Vagn Petersen, viceskoleleder Lena Hylager og administrativ leder Vibeke Neumann. Ved samtalen med ledelsen under skolebesøget deltog Vagn Petersen og Lena Hylager. De har været ansat på skolen i henholdsvis seks og tre år. De har begge tidligere ledelseserfaring fra andre skoler. Ledelsen har delt den overordnede pædagogiske ledelse af skolens afdelinger imellem sig. Lena Hylager er ansvarlig for mellemtrinnet og udskolingen, mens Vagn Petersen har ansvaret for indskolingen og det specialpædagogiske område. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Som nævnt i kapitel 3 er lærerne på Ålholmskolen organiseret i selvstyrende årgangsteam. Principperne for teamdannelse og for organisering af teamenes arbejde er nedskrevet i notatet Teamarbejde 2005/2006 (bilag til skolelederens selvevalueringsrapport). Her fremgår det at hver lærer har et primært team og desuden kan have et sekundært team. Desuden er der principper for lærernes deltagelse i fagudvalg som beskriver fagudvalgenes arbejdsopgaver. I sin selvevalueringsrapport giver skolelederen udtryk for at skolens eksisterende principper for organiseringen af undervisningen ikke dækker alle områder af skolens virke. I forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen er der principper for fx undervisningsdifferentiering og prøveafvikling. Disse principper findes i et samlet dokument der indeholder skolens værdier, målsætninger, visioner, principper, retningslinjer og handleplaner. Dokumentet er senest revideret i år Lærernes kendskab til skolens skriftlige principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen synes begrænset. Af spørgeskemaundersøgelsens tabel 1 fremgår det at 37 % har svaret bekræftende på at skolen har skriftlige principper for organiseringen af undervisningen. 23 % mener at skolen har skriftlige principper for tilrettelæggelsen af undervisningen. På spørgsmålet Ålholmskolen 19

20 om hvorvidt lærerne har været med til at udarbejde principper for organiseringen og for tilrettelæggelsen af undervisningen, svarer henholdsvis 29 % og 19 % at de i høj eller nogen grad har deltaget i dette arbejde. 58 % svarer både i forhold til principper for organiseringen og for tilrettelæggelsen at de ikke har deltaget i udarbejdelsen (figur 1). Skolelederen fortæller i selvevalueringen at skolebestyrelsen, skolens ledelse og skolens lærere, skolens koordineringsudvalg har været involveret i at fastlægge principper for organisering og tilrettelæggelsen af undervisningen. Det samme krav stilles i dokumentet Ålholmskolen sådan er det.., sådan vil vi det.., sådan gør vi det. Her er nedskrevet en procedure for indførelsen af nye principper der fastslår at lærerne skal høres af flere omgange før et princip vedtages. Der er altså en fast systematik i forhold til at inddrage lærerne i debatter omkring nye principper. Skolens leder bekræfter i selvevalueringen at denne systematik overholdes. Derfor er problemet sandsynligvis ikke at lærerne ikke præsenteres for nye tiltag. Årsagen til lærernes begrænsede kendskab til skolens principper er snarere at skolens samlede dokument for målsætninger, principper mv. senest er revideret i Det kan betyde at en del af skolens lærere ikke har været med til at tage stilling til principperne. Af samme årsag kan både ejerskabet og kendskabet til disse principper være begrænset blandt både ledelse, lærere og skolebestyrelse. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse, lærere og skolebestyrelse i samarbejde gennemgår alle eksisterende principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på at drøfte og revidere disse. En sådan revision kan skabe større ejerskab til skolens principper. Samtidig kan den sikre at skolens principper stemmer overens med og repræsenterer værdigrundlaget for det daglige arbejde på skolen. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen på Ålholmskolen udgøres af både nyvalgte forældre og forældre der har erfaring med skolebestyrelsesarbejdet. Formanden er nyvalgt, mens de to andre forældrerepræsentanter som deltog i samtalen på skolebesøget, begge sidder i bestyrelsen i deres anden periode. I forbindelse med den nye valgperiode holdt kommunen et introduktionskursus af en halv dags varighed. Den nyvalgte formand efterlyser et forum hvor bestyrelsesmedlemmer i kommunen kan udveksle erfaringer. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 Skolebestyrelsen har vedtaget en række fokusområder for sit arbejde i den kommende bestyrelsesperiode. På en samarbejdsdag i efteråret 2006 vedtog man ni opgaver i forhold til arbejdet med skoleudvikling. Nogle af de ting bestyrelsen arbejder med, er indskolingen (klassefordeling, tilknytning til SFO, pædagogisk grundlag mv.), kommunikation (strategi, kvalitetsløft, skole-hjemsamarbejde mv.) og skole-hjem-samarbejdet. I tilknytning til flere af arbejdsområderne er der allerede nedsat udvalg bestående af forældre, elever, lærere og ledelse som skal arbejde med de forskellige temaer. Et af de kommende fokusområder for skolebestyrelsens arbejde er skolens principper for organiseringen af undervisningen. Forældrerepræsentanterne fortalte under skolebesøget at principperne blev gennemgået på bestyrelsens samarbejdsdag hvor man blev enige om at afsætte tid til at foretage en grundig gennemgang og revision af principperne. Samtidig havde bestyrelsen interesse i at få indblik i hvorvidt og i hvor høj grad de eksisterende principper bliver fulgt i skolens dagligdag. Både skolens leder og forældrerepræsentanterne gav udtryk for at der er et godt samarbejde mellem ledelsen og bestyrelsen. Under skolebesøget udtrykte skolelederen håb om at det med den nuværende bestyrelse vil lykkes at opnå en større grad af skriftlighed på skolen i forhold til principperne. Forældrerepræsentanterne gav udtryk for at ledelsen er lydhør, og at der er en god rollefordeling mellem ledelse og bestyrelse i forhold til arbejdsopgaver. Forældrerepræsentanterne gav yderligere udtryk for at skolen har et højt fagligt niveau og har en ledelse der er åben over for nye tiltag. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Ålholmskolen har formuleret principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Her fremgår det at lærerne gennemfører elevsamtaler forud for skole-hjem-samtalen. Elevsamtalerne tager udgangspunkt i samtaleark enten skolens egne eller andre samtaleark der er godkendt af ledelsen. Der stilles desuden krav om at forældrene på forhånd er informeret om emnerne til samtalen og man opfordrer til at de pågældende emner diskuteres i hjemmet forud for mødet. I principperne er der samtidig formuleret vejledende dagsordener for de to årlige forældremøder, og der stilles krav om at samtlige klasser har et forældreråd. Skolens leder fortæller i sin selvevalueringsrapport at skole-hjem-samarbejdet er tilrettelagt ud fra et årshjul med bl.a. to elevsamtaledage og to familiesamtaler. Disse elementer fremgår ikke af skolens principper for skole-hjem-samarbejdet, måske fordi principperne er revideret senest i Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne bekræfter at skolen arbejder ud fra skriftlige principper for skole-hjem-samarbejdet. Lærerne har et udmærket kendskab til disse principper. Her svarer 92 % at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens Ålholmskolen 21

22 syn på elevernes udbytte af undervisningen. 69 % svarer at skolen har skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Ålholmskolens skoleplan for skoleåret 2006/07 beskriver at skolen arbejder med fire forskellige indsatsområder som alle løber over en periode på fire år. Indsatsområdet En god start det fælles grundlag skal dels udvikle samarbejdet mellem daginstitutioner, skole og SFO, dels skabe en større helhed i familiernes samarbejde med disse. Et af tiltagene i den forbindelse er at gennemføre fælles familiesamtaler. Desuden har skolen udarbejdet fælles principper for familiesamtalerne som skal gøre overgangen mellem institutionerne mere glidende og skabe større sammenhæng i familiernes relation til institutionerne. Under besøget fortalte forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen at skolen er kendetegnet ved engagerede og deltagende forældre som stiller krav til skolen. De mente at der er et godt samarbejde mellem skole og forældre, men vil gerne have klarere retningslinjer, fx i forhold til årsplanerne. Desuden gav de udtryk for at det er vigtigt at forældre og lærere afstemmer forventningerne til informations- og kommunikationsniveauet mellem skole og forældre. Kvaliteten og mængden af information varierer meget fra klasse til klasse. Forældrerepræsentanterne vil gerne i dialog med lærerne og forældrene om denne problematik. De forestiller sig at en løsning bl.a. kunne være at formulere nogle minimumskrav til indholdet af årsplanerne. Indtil videre har bestyrelsen medvirket ved beslutningen om at samtlige årsplaner nu skal lægges på skolens intranet. Forældrerepræsentanterne håber at intranettet kan medvirke til mere tovejskommunikation mellem forældre og lærere. I dag foregår kommunikationen primært fra lærere til forældre, bl.a. gennem nyhedsbreve. Evalueringsgruppen vurderer at der er et godt samarbejde mellem skolens ledelse, bestyrelse og forældre. Bestyrelsesmedlemmerne er kompetente og engagerede, og de arbejder konstruktivt sammen med ledelsen omkring nye udviklingstiltag. De har en god fornemmelse for egne handlemuligheder og stiller krav til samarbejdet. Det er positivt at skolebestyrelsen også samarbejder med lærere, elever og forældre om skoleudvikling. Skolen prioriterer samarbejdet med skolens forældre og er opmærksom på vigtigheden af at inddrage forældrene i elevernes skoleforløb. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner Ålholmskolens ledelse stiller krav om at lærerne udarbejder årsplaner for samtlige fag. Årsplanerne uddeles til forældrene og bliver gennemgået på årets første forældremøde. Kravet om årsplaner er ikke nævnt i skolens principper, og der findes ikke skriftlige krav til indholdet og formen af årsplanerne. Skoleledelsen har videregivet Undervisningsministeriets vejledning og drøfter løbende ideen med årsplanerne på møder og ved teamsamtaler med lærerne. Skolelederen fortæller i selvevalueringen at de manglende skriftlige krav til årsplanerne bunder i manglende afklaring i forhold til betydningen af metodefrihed på skolen. Ledelsen mener at skolen er kommet langt i arbejdet med årsplaner, og at der er sket en holdningsændring blandt lærerne i forhold til dette. Under skolebesøget fortalte lærerne at der har været meget debat på skolen om hvad hensigten med årsplanerne er, og hvordan lærerne skal arbejde med dem. Lærerne udtalte sig generelt positivt om arbejdet med årsplaner og gav udtryk for at samarbejdet omkring planerne giver inspira- Ålholmskolen 23

24 tion og fremmer fagligheden. De fortalte at ledelsen spørger ind til årsplanerne på teammøder og stiller forslag til udviklingen af dem. Der har været kursus i forskellige metoder, og gamle årsplaner er desuden tilgængelige på intranettet til fælles inspiration. Lærerne efterlyste mere sparring med ledelsen omkring årsplanerne, ligesom enkelte manglede retningslinjer for arbejdet. Lærerne nævnte fagudvalgene som fora hvor arbejdet med årsplaner kunne udvikles og systematiseres, men gav samtidig udtryk for at der mangler tid til dette arbejde. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 86 % af lærerne at ledelsen indhenter skriftligt materiale der belyser hvordan lærerne konkret tilrettelægger undervisningen for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. 51 % oplever at ledelsen forholder sig til det indsamlede materiale for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 18). De øvrige tal fra spørgeskemaundersøgelsen omkring ledelsens krav til årsplanerne bekræfter ledelsens egne udsagn. 86 % af lærerne oplever ikke at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner, elevplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål, og 69 % svarer at de ikke oplever at skoleledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner, elevplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene (tabel 18). Disse krav er ikke blevet skriftligt formuleret, og tallene viser at en stor del af lærerne heller ikke oplever at der er mundtligt krav om dette. Størstedelen af lærernes årsplaner beskriver hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag. 88 % af lærerne har svaret at årsplanerne for al eller mere end halvdelen af deres undervisning forholder sig til dette (tabel 4). Færre lærere forholder sig til elevernes inddragelse i tilrettelæggelse af undervisningen i deres årsplaner. Mellem 20 % og 23 % af lærerne angiver at deres årsplaner i forhold til al eller mere end halvdelen af deres undervisning beskriver hvordan eleverne inddrages i valg af arbejdsformer, undervisningsmetoder og stofvalg. Det betyder ikke nødvendigvis at lærerne ikke gør sig overvejelser om elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen, men det viser at der er en lav grad af skriftlighed på dette område. Ålholmskolens ledelse og skolebestyrelse ønsker at skabe klarere retningslinjer for lærernes arbejde med årsplaner. Det fremgår af målene for indsatsområdet Fælles mål i skolens udviklingsplan. Det er her beskrevet som et mål for 2007 at udarbejde en fælles overordnet manual for det indholdsmæssige arbejde med årsplanerne. Der er nedsat en arbejdsgruppe blandt lærerne til at udarbejde manualen. Skolebiblioteket er i den forbindelse tænkt som et fremtidigt center for udvikling og erfaringsopsamling i forhold til arbejdet med årsplaner. 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 Evalueringsgruppen vurderer at der arbejdes godt med årsplaner på Ålholmskolen. Samtlige parter på skolen kan se en værdi i arbejdet, og på flere niveauer er der ønske om at udvikle og samstemme arbejdet med årsplanerne. Selvom mange lærere arbejder godt med årsplaner, har arbejdet endnu ikke fundet en systematisk form. Det er af stor værdi at skolen har taget initiativ til at skabe en fælles retning for arbejdet. Det er positivt at ledelsen er i dialog med lærerne om brugen af årsplanerne. Ledelsen kan sammen med lærerne drøfte hvordan indholdet og overvejelserne i årsplanerne kommer til udtryk i den daglige praksis. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere på baggrund af skolens principper udarbejder fælles retningslinjer for det pædagogiske arbejde med årsplaner. 5.2 Den løbende evaluering Systematisk evaluering indgår ligesom arbejdet med årsplaner i indsatsområdet Fælles mål i Ålholmskolens udviklingsplan (bilag til skolens selvevalueringsrapport). Indsatsområdet kører efter en fireårsplan med 2007 som det sidste år. Skolen deltager i et samarbejde med bl.a. Hillerød Kommune og CVU København/Nordsjælland omkring evalueringskultur. Det fremgår ikke af dokumentationen hvordan skolen specifikt har arbejdet med evaluering. Indtrykket fra samtalen med lærerne er at lærerne evaluerer meget i den daglige praksis, men at det er meget individuelt hvordan den enkelte lærer arbejder. Nogle lærere anvender forskellige test og prøver, mens andre arbejder med evalueringssystemer som de selv har udviklet. Indtrykket er at samtale med eleverne er en meget anvendt evalueringsform. Samtaleformen er implementeret systematisk på skolen gennem to årlige elevsamtaledage. Lærerne begrunder brugen af samtaleformen med at den fremmer elevernes deltagelse i undervisningen, deres evne til at vurdere sig selv og deres bevidsthed om ansvar for egen læring. Lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen bekræfter at de mest udbredte evalueringsredskaber er samtaleformen og forskellige test og prøver. De øvrige evalueringsformer bliver alle brugt i større eller mindre omfang. 91 % af lærerne evaluerer løbende deres undervisning i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 5), og 81 % tager udgangspunkt i den løbende evaluering når de tilrettelægger deres undervisning (tabel 6). Henholdsvis 60 % og 63 % af lærerne gennemfører samtaler hvor der sættes individuelle mål, og samtaler hvor der følges op på individuelle mål i forhold til alle eller mere end halvdelen af eleverne. 76 % benytter andre samtaleformer. Måleredskaber som fx diagnostiske prøver og test anvendes af mellem 50 % og Ålholmskolen 25

26 75 % af lærerne i forhold til alle eller mere end halvdelen af eleverne. Logbog, portfolio og andre proces-/refleksionsredskaber anvendes i mindre grad: Mellem 21 % og 37 % af lærerne arbejder med logbog, portfolio eller andre proces-/refleksionsredskaber (tabel 10). Ledelsen fortalte under skolebesøget at CVU-projektet bl.a. har haft fokus på arbejdet med portfolio. Spørgeskemaundersøgelsen spørger desuden om hvorvidt lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt så den løbende evaluering belyser følgende i forhold til den enkelte elev: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. 52 % af lærerne svarer at den løbende evaluering for alle eller mere end halvdelen af deres elever belyser den enkelte elevs status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag og for den enkelte elevs progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag. Når det gælder de øvrige punkter svarer mellem 55 % og 78 % af lærerne at den løbende evaluering belyser disse i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 9). 15 % af lærerne angiver at de skriftligt formulerer fx i elevplaner hvordan den enkelte elevs arbejde tilrettelægges med henblik på at nå de individuelle mål (tabel 11). Evalueringsgruppen vurderer at der evalueres meget på Ålholmskolen, og lærerne er gode til at følge op på resultaterne af evalueringerne i forhold til de enkelte fag. Evalueringsindsatsen kunne dog fremmes når det handler om at følge op på den enkelte elevs status og progression. Nogle lærere giver udtryk for at eleverne er gode til og har erfaring med at vurdere deres eget standpunkt. Skolen kan gøre hyppigere brug af proces-/refleksionsredskaber som et middel til at lærer og elev sammen sætter mål for den enkelte elev og følger op på disse. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne deler deres erfaringer med evaluering i teamene og på tværs af teamene. Arbejdet med videndeling og formuleringen af fælles retningslinjer for årsplanerne kan skabe større klarhed omkring skolens indsatsområder og udviklingstiltag, herunder udviklingen af den løbende evaluering. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 5.3 Samarbejde og videndeling Som tidligere nævnt er lærerne på Ålholmskolen organiseret i selvstyrende årgangsteam. Teamene kan internt fordele ressourcerne til fx at lave holddannelse. Deres arbejde koordineres af teamkoordinatorer, og der opstilles mål for arbejdet som efterfølgende bliver evalueret gennem teamsamtaler med ledelsen. Teamene udarbejder referater fra teammøderne som er tilgængelige for alle. Lærerne fortalte under skolebesøget at de er glade for den kollegiale sparring i teamene. De gav udtryk for at der generelt er tilfredshed med organiseringsformen i de selvstyrende team selvom mange var imod organiseringsformen fra begyndelsen. At teamene har en fast struktur og en teamkoordinator bevirker at der bliver fulgt op på aftaler og mål, og lærerne gav i den forbindelse udtryk for at samarbejdet højner den faglige kvalitet. Samtidig fortalte lærerne at det er meget forskelligt hvordan de forskellige team arbejder og med hvad. Indtrykket er at lærerne kun har begrænset indsigt i hvad de andre team arbejder med. Teamene arbejder med forskellige mål, metoder og indsatsområder, og lærerne lagde vægt på vigtigheden af at der tages højde for personlige og faglige ressourcer ved teaminddelingen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer samtlige lærere ja til at de arbejder i team. Undersøgelsen spørger om lærernes deltagelse i klasseteam, årgangsteam, afdelingsteam og fagteam. Hovedparten af lærerne (97 %) deltager i årgangsteam, mens mellem 66 % og 88 % deltager i klasse-, afdelings- og fagteam. 53 % deltager samtidig i andre former for teamsamarbejde (tabel 13). Endvidere svarer 77 % at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger, 94 % angiver at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer, og 58 % svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder om at opstille mål for den enkelte elev. Lidt færre (51 %) samarbejder i høj eller nogen grad om at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering (figur 6). Spørgeskemaet viser også at lidt under halvdelen af lærerne (46 %) observerer hinandens undervisning og giver feedback på baggrund af dette (tabel 15). 9 % af lærerne observerer kollegers undervisning ud fra en aftalt systematik mere end fire gange om året, mens 89 % af lærerne aldrig gør det (tabel 14). Skoleledelsen fortalte under besøget at skolens AKT-lærere observerer undervisningen når der er særligt behov for dette. Under skolebesøget gav lærerne udtryk for at de generelt har for lidt tid til videndeling og fælles forberedelse. Der er en fin kollegial sparring i teamene, men enkelte gav udtryk for at det er svært at nå at diskutere fagfaglige emner i team og fagudvalg. Et andet problem som lærerne pegede på i forhold til samarbejdet, er at en enkelt lærer ofte underviser samtlige klasser på en Ålholmskolen 27

28 årgang i de mindre fag. Derfor mangler disse faglærere ofte mulighed for at samarbejde med kolleger og tilrettelægge en differentieret undervisning. Evalueringsgruppens samlede indtryk er at der er et godt kollegialt samarbejde på skolen, særligt i årgangsteamene. Lærerne deltager i høj grad i teamsamarbejde og bruger hinanden til sparring i de forskellige konstellationer. Det er vigtigt at lærerne bevarer et samlet overblik over skolens udvikling og skaber rum for videndeling på tværs af team og udvalg. Skoleledelsen er opmærksom på dette behov og lægger i den forbindelse vægt på at kunne gennemføre fælles faglige arrangementer. Samtidig er det vigtigt at skolen finder en fælles retning for teamenes arbejde i fagudvalg og årgangsteam for at sikre at alle team og udvalg udvikles. Skoleledelsen fortalte under skolebesøget at den har drøftet indførelsen af ledelsestid til trin- eller teamkoordinatorer. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at koordinatorerne samarbejder på tværs af teamene for at fremme videndeling og skabe større sammenhæng i teamenes arbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse og lærere arbejder på at styrke fagudvalgenes arbejde, herunder samarbejdet i forhold til årsplaner - at skoleledelsen fortsætter arbejdet med at skabe fælles faglige oplevelser og faglig udvikling for lærerne der kan danne grundlag for faglig videndeling og skabe overblik over skolens udviklingstiltag. 28 Danmarks Evalueringsinstitut