Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens sagsnr. 16/12698

Transkript

1 Dato 15. december 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/6 Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens sagsnr. 16/12698 Vejdirektoratet har behandlet Ts klage af 30. august 2016 over Svendborg Kommunes afslag af 3. august 2016 på at optage den private fællesvej Klostervænget som offentlig vej. Vores afgørelse Vi mener, at kommunen i det foreliggende tilfælde ikke har undersøgt sagen i tilstrækkeligt omfang til at være sikker på at kunne træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Vi beder jer derfor genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse af forholdene på Klostervænget. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Baggrund T har 10. maj 2016 anmodet kommunen om at optage Klostervænget som offentlig vej, idet hun har anført, at den gennemkørende biltrafik de seneste 10 år er øget, så den i dag udgør langt størstedelen af den samlede trafik. Hun har anført, at selvom vejen er blind, så fungerer den som gennemkørsel til Baagøes Allé og til sygeplejeskolen, pædagogseminariet, børnehaven og disses parkeringspladser. Kommunen har ved brev af 2. juni 2016 oplyst, at vejen er en blind vej, hvor de motorkørende har et ærinde til ejendommene Sankt Jørgens Vej 37, 39, 41 og 43 (via Lille Klostervænge) samt Klostervænget 3, 5 og 8, hvorfor der ikke er tale om gennemgående motorkørende trafik. Kommunen er dog blevet opmærksom på, at den nuværende færdselstavle Blind vej ud mod Sankt Jørgens Vej er i dårlig stand, hvorfor den vil blive erstattet med en ny. T har i klagen anført, at kommunens begrundelse, om at der ikke er gennemkørende biltrafik, er forkert, og at kommunen ikke har korrekte oplysninger på sagen, idet der reelt sker gennemkørsel mellem bunden af Klostervænget og Baagøes Allé. Hun har i klagen udtrykt ønske om, at sagen løses ved at Klostervænget lukkes med bom eller anden barriere ud mod Sankt Jørgens Vej, og at kørsel til institutionerne på Baagøs Allé og børnehaven på Klostervænget fortsat kan ske ad Baagøes Allé. Ligeledes kan adgangen til Lille Klostervænge ske ad Baagøes Allé. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Kommunen har ved afgørelse af 3. august 2016 oplyst, at kommunen efter privatvejslovens 1 58 skal optage en privat fællesvej som offentlig, hvis den gennemgående motorkørende færdsel udgør mere end 50% af den samlede motorkørende færdsel på vejen. Kommunen har anført, at ved gennemgående motorkørende færdsel forstås færdsel, som ikke har et ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme. Kommunen har herefter vurderet, at da vejen er blind med en mindre (blind) sidevej, som giver adgang til i alt 7 ejendomme, kan der ikke forekomme gennemgående motorkørende færdsel på vejen. Kommunen har i udtalelse af 26. september 2016 til Vejdirektoratet oplyst, at for enden af Klostervænget ligger sygeplejeskolen, hvorfra man kan køre til det nærliggende sygehus parkeringspladser. Dermed mener kommunen ikke der er tale om gennemkørende trafik, men om bilister med et ærinde i området. Sygeplejeskolen ligger på matr.nr. 10hy og sygehuset på matr.nr. 10as. Kommunen har i supplerende udtalelse af 28. oktober 2016 oplyst, at den del af Klostervænget, som ligger på ejendommene matr.nr. 10hy og 10as ikke har status af privat fællesvej, at disse to ejendomme ikke har samme ejer, samt at kommunen ikke har kendskab til, om der er indgået privatretlig aftale mellem ejerne af matr. nr. 10hy og 10as om færdsel på hinandens ejendomme. Kommunen har ved yderligere udtalelse af 18. november 2016 med bilag sendt kopi af tinglyst deklaration af 20. december 2006, som viser, at i forbindelse med udstykning af ejendommen matr.nr. 10as er ejendommene matr.nr. 10as og 730b blevet pålagt deklaration om, at vejareal og parkeringsareal angivet på medfølgende kort skal tjene som fælles parkerings- og færdselsareal fra Sankt Jørgens Vej og Klostervænget for de 2 ejendomme. Efterfølgende er delnr. 2 af matr.nr. 10as udstykket som en selvstændig ejendom med matr.nr. 10hy. Det i deklarationen omhandlede parkeringsareal og en del af færdselsarealet ligger på matr.nr. 10hy. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke pålægge kommunen en bestemt afgørelse eller ændre ordlyden af en afgørelse. 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Vejloven og privatvejsloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Reglerne om status af private fællesveje Privatvejsloven finder anvendelse på private fællesveje og udlagte private fællesveje i det omfang det fremgår af lovens regler. Det fremgår af privatvejslovens 2, stk. 1, nr. 1 og 2. En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3, 5 og 6. Et vejudlæg er en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, nr. 7. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme, jf. privatvejslovens 26, stk. 1. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, fx ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om en grundejer har en sådan vejret, er et spørgsmål om fortolkning af skriftlige eller mundtlige aftaler og dermed som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan efter privatvejsloven tage stilling hertil. Det kan i tilfælde af uenighed kun domstolene. Men kommunen kan efter omstændighederne administrere en vej efter privatvejslovens regler, indtil privatretlig uenighed er bilagt, eventuelt ved domstolene. Hvis der er tale om et privat udlæg af en privat fællesvej, jf. privatvejslovens 26, stk.1, skal kommunen godkende dette udlæg, jf. lovens 27. Kommunalbestyrelsen skal optage udlægget på fortegnelsen over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. privatvejslovens 3. Det fremgår af privatvejslovens 25. Denne fortegnelse skal udfærdiges i overensstemmelse med Vejdirektoratets bekendtgørelse om vej- og stiregister 4. Udlagte private fællesveje må ikke tages i brug som private fællesveje uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens 41. Disse regler har været gældende siden 1. januar Hvis kommunen ikke har grundlag for at antage, at der er tale om en privat fællesvej, kan den ikke træffe afgørelser efter privatvejsloven. 4 Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 60 af 15. januar

4 Reglerne om optagelse af private fællesveje som offentlige Hvis trafiktælling viser, at den gennemgående motorkørende trafik på den private fællesvej udgør mere end 50% af den samlede motorkørende trafik, skal kommunen enten optage vejen som kommunevej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den almene færdsel på vejen, så den kommer under 50%. Det siger privatvejslovens 58, stk. 3. Vores vurdering Gennemgående færdsel og lokaltrafik Om definitionen af gennemgående færdsel fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget 5 til privatvejslovens 58, at: Ved gennemgående færdsel sigtes til færdsel, der er uvedkommende i forhold til den færdsel, som den pågældende private fællesvej primært må antages at være beregnet for, dvs. færdsel der ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den pågældende private fællesvej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje. Med bestemmelsen i 58 har Folketinget tilkendegivet, at private fællesveje hovedsageligt kun skal betjene kørende færdsel til de vejberettigede grundejeres ejendomme og i et vist omfang lokaltrafikken i området, når vejnettet i området er umiddelbart sammenligneligt, og hvor grundejerne i det store hele har de samme pligter til at vedligeholde vejene ud for deres respektive ejendomme. Hvorvidt et område og dets vejnet er af en sådan karakter, at det kan opfattes som et afgrænset lokalområde må bero på kommunens skøn. Privatvejsloven eller forarbejderne hertil sætter ikke grænser for, hvor stort et afgrænset lokalområde med et net af private fællesveje kan være, og hvilke adgangsmuligheder der skal være til/fra området, herunder hvor disse skal være placeret. Blot må området ikke være skåret over af en offentlig vej. Der er heller ikke indeholdt bestemmelser eller regler om, at det afgrænsede vejnet skal være lukket inde med meget få adgangsmuligheder. Tilsvarende må området efter vores opfattelse ikke være skåret over af en eller flere rent private veje (interne veje), for sådanne interne veje er udelukkende til den pågældende ejendoms interne brug. Det vil derfor være i strid med adgangstilladelserne for de enkelte ejendomme, hvis der sker færdsel ad interne veje fra den ene ejendom til den anden, som derefter benytter den anden ejendoms vejadgang. I det tilfælde bør ejerne af de omhandlede ejendomme udlægge den eller de interne veje som private fællesveje eller kommunen bør indskærpe overfor grundejerne, at adgangen ikke må benyttes af trafikanter fra anden ejendom, end den ejendom adgangen er anlagt for. Det fremgår således af privatvejslovens 63, stk. 1, at eksisterende adgange til en privat fællesvej ikke uden kommunens godkendelse må benyttes til adgang for andre ejendomme end dem, de er anlagt til brug for. Status af vejen på matr.nr. 10hy og 10as Vi må på baggrund af den tinglyste deklaration af 20. december 2006 lægge til grund, at den daværende ejer af ejendommene matr.nr. 10as og 730b med deklarationen har udlagt vejret og en ny privat fællesvej, som løber på begge disse ejendomme. Vi må også lægge til grund, at vejretten og 5 Lovforslag nr. L 48 af 5. november 2010, forslag til lov om private fællesveje 4

5 den private fællesvej er opretholdt uændret ved udstykningen af delnr. 2 af ejendommen matr.nr. 10as til matr.nr. 10hy. Den private fællesvej og vejretten eksisterer således på alle 3 ejendomme, idet deklarationen i dag er tinglyst på alle 3 nuværende ejendomme. Vi må konstatere, at kommunen ikke har godkendt udlægget og anlægget/ibrugtagningen af den private fællesvej på matr.nr. 10hy og 10as i henhold til privatvejslovens bestemmelser. Kommunen har dermed ikke hidtil administreret arealet som privat fællesvej. Og derfor har kommunen anset vejen for blind. Endvidere har vi noteret os, at den private fællesvej Klostervænget i den ene ende munder ud i den offentlige vej Sankt Jørgens Vej, og i den anden ende videreføres ad den ikke-godkendte private fællesvej på ejendommen matr.nr. 10hy til naboejendommen matr.nr. 10as, som igen fører videre til den private fællesvej Baagøes Allé. Undersøgelsesprincippet Efter det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip påhviler den kompetente myndighed at oplyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, bliver afgørelsen som hovedregel ugyldig. Der kan ikke opstilles nogen almindelig regel om, hvilke oplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag. Oplysningen af de faktiske omstændigheder styres i første række af det retsgrundlag, som afgørelsen søges truffet efter. Konklusion På baggrund af ovenstående oplysninger om status af vejen på matr.nr. 10hy og 10as mener vi, at kommunen ikke har undersøgt sagen i tilstrækkeligt omfang til at være sikker på at kunne træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Det skyldes, at for at kunne fastlægge om der er tale om gennemgående trafik eller lokaltrafik, så skal kommunen først have undersøgt og fastslået, hvilken status vejen på matr.nr. 10hy og 10as har, og som følge heraf om vejen med rette kan betragtes som blind. Og hvis vejen kan godkendes som udlagt og ibrugtaget privat fællesvej, bør kommunen undersøge nærmere hvor stor en del af den motorkørende trafik på Klostervænget, der er gennemgående og hvor stor en del, der er lokaltrafik, fordi den har mål på ejendommene 10hy, 10as eller 730b. Vi har i den forbindelse noteret os, at Baagøes Allé munder ud i de offentlige veje Sankt Jørgens Vej og Valdemarsgade, hvorfor det ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes, at Klostervænget af nogle trafikanter benyttes som smutvej fra Sankt Jørgens Gade til Valdemarsgade eller omvendt. 6 Vi beder jer derfor genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse af forholdene på Klostervænget. 6 Kommunen har i partshøringssvar af 8. december 2016 dog anført, at der på Baagøes Allé er opsat færdselstavler C 22,1, som viser, at gennemkørsel med motorkøretøj til og fra Valdemarsgade er forbudt, men det er i partshøringsbemærkning af samme dato af klager oplyst, at det fysisk er muligt at foretage gennemkørsel. 5

6 Vi har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om T med sin oprindelige henvendelse til kommunen efter privatvejslovens 58, stk. 2, kan forlange, at kommunen gennemfører trafiktælling til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende trafik på vejen, der er almen færdsel. 6